A.C.1.5 Anbringelsesreglerne for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed samt for pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed i godkendte udenlandske pensionsinstitutter.

Rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed.

De opsparede midler skal ifølge PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 11 A, stk. 1, nr. 2, og 12, stk. 1, nr. 1, indsættes på indlånskonti i det pågældende pengeinstitut mv. eller på en indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 11 A, stk. 1, nr. 1, eller 12, stk. 1, nr. 1.

Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter med hjemsted her i landet og faste driftssteder her i landet af udenlandske kreditinstitutter, skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010), jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt. Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (Puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af disse regler, at midlerne kan anbringes kontant, i forskellige typer af obligationer, aktier m.v. og andele i investeringsforeninger. For så vidt angår placering i noterede kapitalandele, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må højst 20 pct. placeres hos en enkelt emittent, jf. Puljebekendtgørelsens § 12. For så vidt angår unoterede kapitalandele må kontohaveren eksempelvis ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i det unoterede selskab. Endvidere må værdien af unoterede aktier m.v. højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i unoterede aktier m.v., og af den del, der ligger over 4 mio. kr., udgør andelen højst 75 pct.

Kravet om, at de opsparede pensionsmidler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, gælder kun for pengeinstitutter og kreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) er der fastsat krav til placering af midlerne i rate- og kapitalpensioner i udenlandske penge- og kreditinstitutter. Kravene til placering af midlerne i pengeinstitutter og kreditinstitutter, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, fremgår af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-7. pkt.. Sådanne midler kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet , eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Fast ejendom omfatter såvel afskrivningsberettiget som ikke-afskrivningsberettiget fast ejendom.Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et beløb, der svarer til det maksimalt tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning> 2012: 46.000 kr. (2011: 46.000 kr.)< værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne i det pågældende selskab m.v. Anbringelse kan således ske i selskaber uden for Den Europæiske Union i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Der skal som minimum investeres 100.000 kr. i hvert enkelt selskab. Det er desuden et krav, at værdien af aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret kontant, i puljer og i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og af den del, der ligger over 4 mio. kr., kan højst 75 pct. placeres i sådanne aktier.

Med virkning for godkendelser efter den 22. december 2010 og for afgivelse af erklæringer efter den 22. december 2010, efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C, stk. 1, nr. 3, medregnes aktier og anparter, som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct., jf. lov nr. 1561 af 17. december 2010. Det vil sige, at kontohaveren anses at have en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat på aktier og anparter i og uden for det særskilte pensionsdepot.

For opsparing foretaget i udenlandske kreditinstitutter, der ikke omfattes af lov om finansiel virksomhed gælder i øvrigt, at der kan gælde anbringelsesregler i det pågældende instituts hjemland for opsparingen.

Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C vil det være et vilkår for, at SKAT godkender en pensionsordning oprettet i et andet land inden for EU/EØS som omfattet af lovens kap. 1, at opsparingen anbringes efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1.

Midlerne kan endvidere anbringes i andele i kommanditselskaber eller kommanditaktieselskaber ifølge Finanstilsynets puljebekendtgørelse.

For kommanditselskaber er det som ved anbringelse i unoterede aktier eller anparter et krav, at kontohaveren ikke må eje 25 pct. eller mere af kapitalen. Endvidere er det et krav, at deltagelsen alene sker som kommanditist og ikke som komplementar, da komplementaren ofte vil være tillagt beslutningskompetencen alene ifølge kommanditselskabskontrakten og desuden hæfter ubegrænset.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B indeholder regler om, hvad der skal ske, hvis ejerandelen kommer op på 25 pct. eller mere, såvel ved overskridelse af ejerandelen i et unoteret selskab som ejergrænsen i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, således at aktier og anparter, der tilhører forsikringstagerens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, medregnes til kontohaverens ejerandel. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn. Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle medregnes ikke.

Ifølge reglerne i § 30 B skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. For så vidt angår ejerandelen i et unoteret selskab har kontohaveren også den mulighed at købe samtlige aktier eller anparter for frie midler. Sker nedbringelsen m.v. ikke, skal kontohaveren efter udløbet af fristen give meddelelse til pengeinstituttet herom. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelsen af ordningen, eller den andel af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Det vil sige, at der ikke skal betales en afgift på 60 pct. af hele pensionsordningens værdi, men kun af den del, der vedrører placeringen i unoterede aktier eller i kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet.

Hvis kontohaveren erhverver aktierne m.v. for frie midler, skal aktierne m.v.erhverves for det højeste beløb af enten den afståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor rate- eller kapitalpensionsordningen blev anbragt i de pågældendeaktier m.v., eller værdien på afståelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor aktierne m.v. udloddes fra pensionsordningen. Med den afståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor pensionsordningen blev anbragt i de pågældende aktier m.v., menes det beløb, som pensionsordningen erhvervede aktierne m.v. for, dvs. det beløb, som pensionsinstituttet betalte for erhvervelsen af aktierne m.v.

Hvis kontohaveren ikke erhverver aktiverne for frie midler, idet de afstås i almindelig fri handel, skal der beregnes afgift på 60 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1, i det tilfælde, hvor afståelsessummen for aktivet er lavere end det beløb, som det blev anskaffet til af pensionsordningen, da det blev lagt ind i pensionsordningen. Det er forskellen mellem værdien på det tidspunkt, hvor aktierne blev lagt ind i ordningen, og afståelsessummen, der er grundlaget for afgiftsberegningen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1 (afgift på 60 pct.). Hvis kontohaveren ikke erhverver aktiverne for frie midler, idet de afstås i almindelig fri handel, skal der beregnes afgift på 60 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1, i det tilfælde, hvor afståelsessummen for aktivet er lavere end det beløb, som det blev anskaffet til af pensionsordningen, da det blev lagt ind i pensionsordningen. Det er forskellen mellem værdien på det tidspunkt, hvor aktierne blev lagt ind i ordningen, og afståelsessummen, der er grundlaget for afgiftsberegningen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1 (afgift på 60 pct.).

SKAT kan tilbagekalde en godkendelse af en pensionsordning eller af et pensionsinstitut, såfremt placeringsreglerne ikke overholdes.

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 er begrebsanvendelsen i bl.a. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B ændret, således at der med virkning fra 1. januar 2010 ikke længere sondres mellem børsnoterede og unoterede aktier, men mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder, og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder.

Ved lov nr. 1561 af 17. december 2010 er begrebsanvendelsen præciseret, således at der sondres mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder eller multilaterale handelsfaciliteter, og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder eller multilaterale handelsfaciliteter.

Skatterådet har i SKM2006.510.SR fastslået, at køb af unoterede anparter for ratepensionsmidler ikke er i strid med PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30. Betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B var ifølge de faktiske oplysninger opfyldt. Det er desuden lagt til grund, at Puljebekendtgørelsens bestemmelser er overholdt. Se ligeledes SKM2011.70.SR om investering i unoterede anparter ved anvendelse af kapital- og ratepensionsmidler.

I SKM2006.638.SR har Skatterådet bekræftet, at investering i unoterede kapitalandele i et holdingselskab med midler fra ratepensioner ikke vil blive betragtet som ophævelse i utide. Det unoterede holdingselskab kan stiftes både af skatteydere, som anvender deres ratepensioner, og skatteydere der anvender frie midler. Det er uden betydning, om holdingselskabet investerer i andre unoterede kapitalandele, hvor også andre skatteydere, der ikke er investorer i holdingselskabet, investerer.

Kapitalpensionsfonde kan tillige anbringe de opsparede midler i fast ejendom her i landet, såfremt den aftalte købesum for ejendommen ikke overstiger 50 pct. af de opsparede midler. Investeringer i pantebreve med tinglyst pant i fast ejendom her i landet sidestilles i denne sammenhæng med investeringer i fast ejendom, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 281 af 9. december 2009 om beskatningen af pensionsordninger.

Anbringes indlånskontoens midler på konti efter lov om gevinstopsparing er det en forudsætning, at eventuelle gevinster efter fradrag af lotteriafgift indsættes på kapitalpensionskontoen. Udbetales en gevinst direkte til kontohaveren, foreligger en delvis ophævelse, der udløser afgiftspligt, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, Told Skat Nyt 1991.16.912 (TfS 1991, 361 DEP).

I SKM2011.70.SR har Skatterådet bekræftet, at en privatperson kan investere i unoterede anparter ved anvendelse af kapital- og ratepensionsmidler.

Et selskab A A/S påtænker at stifte en række anpartsselskaber (driftsselskaber), som skal eje en række ejendomme, således at hvert driftsselskab er bygherre og ejer for den enkelte ejendom i opførelsesperioden. Driftsselskabet indgår en aftale med en privatperson, som også samtidig kan være anpartshaver i selskabet, om køb af driftsselskabets ejendom.

A A/S skal eje mindst 51 pct. af kapitalen og stemmerne i driftsselskabet, og resten af anparterne tegnes af private investorer, herunder eventuelt køberen af den faste ejendom, således at den enkelte investor ejer mellem 10 pct. og 24 pct. En investor kan, såfremt investeringen foretages med pensionsmidler, aldrig eje 25 pct. eller mere af den samlede anpartskapital. Det er udelukkende danske rate- og kapitalpensionsordninger, der ønskes anvendt.

Skatterådet fandt, at Finanstilsynet havde bekræftet, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer vil være opfyldt, forudsat at de i Finanstilsynets svar anførte forudsætninger opfyldes. Herefter fandt Skatterådet, at investeringerne i driftsselskaberne vil være i overensstemmelse med PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt.

Skatterådet lagde endvidere vægt på, at anparterne ikke kan bruges som sikkerhedsstillelse, når de er tegnet via en pensionsopsparing, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1. Skatterådet lagde endelig vægt på, at hvis værdien af investorernes pensionsopsparing (eksklusiv værdien af anparterne) reduceres til at være mindre end 350.000 kr. pr. den 31. december i hvert løbende indkomstår, skal anparterne sælges ud af pensionsopsparingen inden 3 måneder eller ombyttes ved hjælp af frie midler fra investoren, idet der ellers vil ske en beskatning af pensionsopsparingen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B, stk. 3.

>SKM2011.727.SR har Skatterådet taget stilling til, om rate- og kapitalpensionsmidler kan anvendes til anskaffelse af unoterede aktier i et selskab, der køber et antal både med henblik på udlejning, uden dette betragtes som ophævelse af pensionsordningen i utide eller i øvrigt får skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser.

Spørger ønsker at oprette et eller flere charter-/udlejningsselskaber Y A/S, der køber et antal både med henblik på udlejning. Aktierne i Y A/S er unoterede. Spørger leverer bådene til Y A/S og skal forestå al normal service og vedligeholdelse af bådene. Spørger yder en tilbagekøbsgaranti over for Y A/S, og er således forpligtet til at tilbagekøbe bådene efter udløbet af perioden, hvor de har været chartret af Y A/S, såfremt salg til anden side ikke er muligt. Tilbagekøbsgarantien træder i kraft, når bådene har været udlejet i 6 år. Den garanterede tilbagekøbsværdi vil være den nedskrevne værdi. Der nedskrives til 70 pct. svarende til den forventede markedsværdi på tilbagekøbstidspunktet. Udlejning af bådene foregår via spørger (eller evt. et datterselskab ejet af spørger), der forestår al administration for Y A/S. Retten til at disponere over bådene og indgå aftale om udlejning heraf er således via en administrationsaftale overgivet til spørger, der skal håndtere annoncering og udlejning. Bådene kan i de uger, hvor de ikke er udlejet, lejes på dagsbasis. Lejen fastsættes af spørger, og Y A/S er ikke berettiget til at ændre denne eller give rabatter på lejen. Det er hensigten, at aktionærerne i Y A/S skal have adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder. Det overvejes til aktien at knytte 6 ugers lejeret til sejlbådene. Samtidig skal leje dog betales på markedsvilkår, og der er således ikke knyttet økonomiske fordele til retten. Spørger vil danne en klub for indehaverne af sejlbådene. Det overvejes, at medlemmer af klubben skal tilbydes en ekstra rabat ved leje af både på 10 pct. Det overvejes samtidig, at medlemskabet af klubben knyttes til aktiebesiddelse i Y A/S således, at aktionæren ved køb af aktier automatisk bliver medlem af klubben.

Det følger af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., at midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, herunder anpartsselskaber, såfremt en række specifikke betingelser er opfyldt. Af puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13, fremgår endvidere, at opsparing ikke kan anbringes i aktier, kapitalandele omfattet af § 12, stk. 1, nr. 10, og stk. 2, eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

Da Finanstilsynet er rette myndighed for så vidt angår afgørelser i henhold til lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen, blev Finanstilsynet anmodet om en udtalelse.

Finanstilsynet udtalte som sin opfattelse, at hverken adgangen til at leje en båd, en lejeret til bådene samt adgangen til at købe bådene vil medføre et nedsat afkast på pensionsordningen, så længe dette foregår på markedsvilkår. Finanstilsynet vurderede samlet set, at det ikke vil være i strid med puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13, at investere pensionsmidler i unoterede aktier i det pågældende selskab, såfremt selskabet undlader at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Det er derudover væsentligt for vurderingen, at alle former for udlejning og salg af charterselskabets både foregår på markedsvilkår.

Skatterådet fandt under hensyntagen til Finanstilsynets udtalelse, at aktionærer kan anvende rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter, jf. bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006, § 12, stk. 2, til investering i aktier i et selskab med Y A/S's formål uden, at dette i sig selv kan betragtes som ophævelse i utide. Skatterådet bemærkede imidlertid, at såfremt Y A/S's bådudlejningsvirksomhed ikke tilrettelægges med rentabel drift for øje og derfor ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, må udgifterne i stedet antages at være afholdt i aktionærernes interesse, hvorefter underskuddet må anses for at være maskeret udlodning til aktionærerne. Da eventuel maskeret udbytte ikke er indgået på pensionsordningen, må beløbet anses for hævet i utide fra pensionsordningen, og der skal betales afgift på 60 pct. af beløbet.

Skatterådet fandt endvidere, at spørger kan danne en klub uden, at købet af aktier med pensionsmidler eller medlemskab af klubben får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, såfremt der ikke gives særlige rabatter på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele og under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden tilrettelægges med rentabel drift for øje.

Skatterådet fandt endelig, at Y A/S kan tilbyde aktionærer at leje både til markedslejen uden, at købet af aktier med pensionsmidler får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionæren og under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden tilrettelægges med rentabel drift for øje.

Der kan ifølge Skatterådet til aktierne i Y A/S knyttes en ret til at leje bådene i op til 6 uger, såfremt leje i øvrigt skal ske på markedsvilkår uden, at købet af aktier med pensionsmidler får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionæren under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden tilrettelægges med rentabel drift for øje. Skatterådet lagde i den forbindelse til grund, at det også for 3-mand ville være muligt at leje en af bådene i 6 uger, og at udlejning til aktionærer ikke medfører, at 3-mand ikke har mulighed for at leje bådene i det ønskede omfang. Ved fastsættelse af markedslejen skal der tages hensyn til hvilke uger, der er mest attraktive, og at aktionærerne, uanset retten, skal betale den leje, som selskabet ville kunne opnå ved udlejning til 3-mand i den pågældende periode. Såfremt aktionæren via medlemskabet af klubben derimod opnår en rabat på 10 pct. ved leje af bådene, vil det være at betragte som en brugsrettighed, der er omfattet af forbuddet i puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13.

Købet af aktier med pensionsmidler vil ifølge Skatterådet ikke få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionæren, såfremt aktionæren får ret til at byde på bådene ved udløbet af brugsperioden, når aktionæren skal afgive bud, der matcher eller overstiger tilbagekøbsgarantien<

Afkastet af nærmere bestemte værdipapirer i puljen er for kontohaveren omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Anbringes en pensionsopsparing i værdipapirer skal anbringelsen ske individuelt, og kontohaveren skal være ejer af værdipapirdepotet. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 giver de nærmere regler for anbringelse i depot.

Pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed i godkendte udenlandske pensionsinstitutter.

Med virkning for godkendelser efter den 22. december 2010 og afgivelse af erklæringer efter den 22. december 2010 om accept af at blive beskattet af løbende udbetalinger af pensionen i Danmark, er det et vilkår for godkendelse af pensionsforsikringer (pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer) i et andet EU/EØS- land, at midlerne i pensionsforsikringen ikke kan anbringes i fast ejendom med tilknyttede brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret, i hovedaktionæraktier (afgrænset som en ejerandel på 25 pct. eller mere) eller i aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet. Endvidere kan midlerne i pensionsordningen ikke anbringes i andele i en personligt drevet virksomhed, som forsikringstageren ejer. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, jf. lov nr. 1561 af 21. december 2010.

Som nævnt kan midlerne i de nævnte pensionsordninger ikke anbringes i aktier og anparter i selskaber, hvori forsikringstageren ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i selskabet. Aktier m.v., som er erhvervet for midler på pensionsordningen, skal således efter bestemmelsen anses for at være ejet af pensionsopspareren. Ejergrænsen gælder for alle aktier m.v., det vil sige hvad enten aktierne handles på et reguleret marked, multilateral handelsfacilitet eller andetsteds. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes, udover de aktier m.v., som pensionsordningen har erhvervet for midler på pensionsordningen også aktier m.v., som forsikringstageren ejer uden for pensionsordningen. Det vil sige, at forsikringstageren skal anses at have en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat på aktier m.v. ejet direkte og via pensionsordningen.

Ved afgørelsen af, om forsikringstageren ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, finder aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse. Det betyder, at ved opgørelsen af forsikringstagerens ejerandel medregnes aktier m.v., der samtidig tilhører forsikringstagerens ægtefælle, forældreog bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn. Aktier m.v. tilhørende en tidligere ægtefælle medregnes ikke.

Hvis en forsikringstager anbringer en pensionsordning i aktiver i strid med de ovennævnte regler, skal forsikringstageren inden 3 måneder udtage den faste ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet af pensionsordningen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct., udtage de aktier, der giver brugsrettigheder eller rabatter i selskabet, eller de andele i den personligt drevne virksomhed, som pensionsordningen er anbragt i. I stedet for at udtage aktier m.v. i et selskab m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet m.v., kan brugsrettigheden m.v. i selskabet m.v. bringes til ophør.

Forsikringstageren kan bringe en placering til ophør ved enten at afstå den faste ejendom, aktierne m.v. eller andelene i den personligt drevne virksomhed i almindelig fri handel eller ved at erhverve den faste ejendom eller aktierne m.v. for frie midler eller ved en kombination.

Hvis forsikringstageren erhverver aktierne m.v. for frie midler, skal aktierne m.v. anskaffes for det højeste beløb af enten det beløb det beløb, som aktierne m.v. blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdien på et tidspunkt, hvor de udloddes fra pensionsordningen. Hvis forsikringstageren erhverver den faste ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet for frie midler, skal den faste ejendom anskaffes for det højeste beløb af enten det beløb, som den faste ejendom blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdien på det tidspunkt, hvor den faste ejendom tages ud af pensionsordningen.

Hvis forsikringstageren ikke erhverver aktiverne for frie midler, idet de afstås i almindelig fri handel, skal der beregnes afgift på 60 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1, i det tilfælde, hvor afståelsessummen for aktivet er lavere end det beløb, som detblev anskaffet til af pensionsordningen, da det blev lagt ind i pensionsordningen. Det er forskellen mellem værdien på det tidspunkt, hvor aktierne blev lagt ind i ordningen, og afståelsessummen, der er grundlaget for afgiftsberegningen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1 (afgift på 60 pct.).Hvis forsikringstageren ikke erhverver aktiverne for frie midler, idet de afstås i almindelig fri handel, skal der beregnes afgift på 60 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1, i det tilfælde, hvor afståelsessummen for aktivet er lavere end det beløb, som detblev anskaffet til af pensionsordningen, da det blev lagt ind i pensionsordningen. Det er forskellen mellem værdien på det tidspunkt, hvor aktierne blev lagt ind i ordningen, og afståelsessummen, der er grundlaget for afgiftsberegningen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1 (afgift på 60 pct.).

Hvis en forsikringstager ikke inden de 3 måneder udtager den faste ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet af pensionsordningen, nedbringer ejerandelen til under 25 pct., udtager de aktier, der giver brugsrettigheder eller rabatter i selskabet (alternativt bringer brugsrettigheden m.v. til ophør), eller de andele i den personligt drevne virksomhed, som pensionsordningen er anbragt i, vil der skulle beregnes afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1. Afgiften udgør 60 pct. af det beløb, som der på tidspunktet for dispositionen kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

SKAT kan tilbagekalde en godkendelse af en pensionsordning eller af et pensionsinstitut, såfremt placeringsreglerne ikke overholdes.

For pensionsordninger med løbende udbetalinger, ophørende livrente, rateforsikring i pensionsøjemed, kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en pensionsordning, der svarer hertil, oprettet i et livsforsikringsselskab, der inden den 22. december 2010 er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C, stk. 2, kan der efter den 21. december 2010 ikke ske anbringelse i aktier m.v. i selskaber, hvorved forsikringstageren opnår at eje 25 pct.eller mere af aktierne m.v., i aktier m.v., der har som formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes ud over aktier m.v. erhvervet for midler på pensionsordningen også aktier m.v., som forsikringstageren ejer uden for pensionsordningen, ligesom nærtståendes aktiebesiddelser medregnes.