Der beregnes ikke forslag for en ejendom, såfremt nogen af de grundlæggende registeroplysninger mangler, eller der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne, eller oplysningerne
afviger betænkeligt fra, hvad der er sandsynligt. Der opsættes i så fald en særlig usikkerhedskode, som tilkendegiver over for SKAT, at denne ejendom skal gennemgås
manuelt.
Bygningsværdien pr. kvadratmeter udtrykkes ved et normtal for ejendommen, og det samlede bygningsareal udtrykkes ved et vægtet etageareal.
Det lokale normtal for standardhuset fastsættes med udgangspunkt i et generelt normtal for standardhuset, korrigeret
for områdets afvigelse i overensstemmelse med, hvad SKAT før beregningen har skønnet er passende for området.
Det lokale normtal for standardhuset korrigeres herefter prismæssigt for afvigelser fra standardhuset, der er defineret som følger:
opført i 1980
ikke om eller tilbygget
opvarmet ved fjernvarme, centralvarme, varmepumpe, tokammerfyr eller elovne
ydermur af træ, letbeton, eternit, betonelementer metalplader, PVC, asbestfri fibercement, glas eller "andet"
tagmateriale af eternit, asbestfri fibercement, PVC, glas eller "andet"
bebygget areal, minus indbyggede arealer, 60 m2 - 120 m2
Med indbyggede arealer menes udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus.
Alle definitionerne relaterer sig til de registrerede oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
Beregningen af det generelle normtal er baseret på statistiske analyser forud for hver vurdering. Analyserne tager udgangspunkt i alle registrerede oplysninger i BBR.
Det generelle normtal for standardhuset er til vurderingen 1. oktober 2011 fastsat til 7.950 kr. pr. m2.
Beregningen af ejendommens normtal ser ved vurderingen 1. oktober 2011 således ud:
7.950 kr.
generelt normtal for standardhuset
+- X kr.
lokalkorrektion for området
+ 153 kr.
pr. år bygningen er opført efter 1980
- 86 kr.
pr. år til reduktion af stigningstakt, når bygningen er opført efter 1995
+ 18 kr.
pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret, dog kun ned til 1980
+ 84 kr.
pr. kvm det bebyggede areal minus indbyggede arealer er mindre end 60 kvm.
- 31 kr.
pr. kvm det bebyggede areal minus indbyggede arealer er større end 120 kvm, dog kun op til et areal på 170 kvm
-175 kr.
hvis opvarmning sker ved ovne (dog ikke elovne), gasradiator eller varmeinstallation mangler
+ 425 kr.
hvis ydervæggene er af mursten
+ 375 kr.
hvis tagmateriale er af cementsten
+ 700 kr.
hvis tagmateriale er af tegl eller strå
- 900 kr.
hvis taget er af metalplader eller der er build-up tag (fladt tag)
- 0 kr.
hvis tagmaterialet er af tagpap
Det vægtede etageareal beregnes ens uanset hvor i landet, ejendommen ligger.
Hele landet
Bebygget areal*
100
Udnyttet tagetage/1. sal
90
Kælderareal
45
Yderligere tillæg for kælderbeboelse
50
Garage/carport/udhus (fritliggende)
0
Garage/carport/udhus (indbygget)
95
Udestue
95
*) Bebygget areal er forskelligt fra BBR´s bebyggede areal, idet der fra BBR´s areal skal fraregnes udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus.
Forslags-
beregningen
Forslag til ejendomsværdi beregnes ved anvendelsen af normtal og vægtet etageareal på følgende måde:
Bygningsværdi (vægtet etageareal x normtal for ejendommen)
+ grundværdi
+ eventuelt nedslag for ekstra fundering.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.