Broafgifter | Told- og Skattestyrelsen har udtalt, jf. TfS 1998, 605, at broafgifter, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Fradragsretten afhænger dermed af, hvilket motorkøretøj der er tale om, og hvad motorkøretøjet anvendes til.
Kørsel over den faste forbindelse over Øresund er pålagt en passageafgift, der opkræves på den svenske side af sundet.
Efter momslovens § 42, stk. 7, gælder der den særregel for personmotorkøretøjer, at virksomheder kan fradrage momsen af passageafgiften uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 7. Det er herefter lovens almindelige regler, der finder anvendelse, idet udgiften anses som en driftsudgift, der vedrører den afgiftspligtige virksomhed.
Eftersom forbindelsen er beliggende på både dansk og svensk territorium, pålægges passageafgiften moms delvis i Danmark og delvis i Sverige. Der er indført en forenklet ordning, der bevirker, at virksomheder, der er registreret i Danmark, har fradragsret for både det danske og svenske momsbeløb i det danske momsregnskab, jf. momslovens § 37, stk. 5.
Tilsvarende gælder for virksomheder, der er momsregistreret i Sverige, at de kan fradrage både det svenske og danske momsbeløb i det svenske momsregnskab.
Virksomheder, der er registreret i andre EU-lande (end Danmark og Sverige) eller i tredjelande, skal udelukkende henvende sig til de svenske myndigheder for at få momsbeløbet tilbagebetalt.
I forbindelse med passage over Øresundsbroen hvor kørslen både vedrører momspligtige og private formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter et konkret skøn, jf. § 38, stk. 2. Dette skøn udøves i første omgang af virksomheden selv. Ved told- og skatteforvaltningens eventuelle senere efterprøvelse af skønnet, skal den vurdering normalt lægges til grund, som anvendes i forbindelse med ligningsarbejdet. Der henvises til Ligningsvejledningen, A.F.3.2.
Såfremt virksomhedens indehaver eller dennes ansatte, der er på vej til eller fra et erhvervsmæssigt bestemmelsessted anvender bilen til kørsel til et bestemmelsessted med private formål på den svenske side af broen, kan der ved udøvelsen af skønnet f.eks. lægges vægt på momenter som rejselængden til bestemmelsesstederne, rejsetid og længden af opholdet på bestemmelsesstedet. Er det muligt at vurdere, om det erhvervsmæssige formål eller det private formål har været afgørende for, at der er foretaget en rejse over broen, kan der også lægges vægt på dette moment. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering.
I tilfælde, hvor rejsen både vedrører virksomhedens momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter, samt private eller den registrerede virksomhed i øvrigt uvedkommende formål, er der ligeledes kun delvis fradragsret. Den fradragsberettigede andel af momsen fastsættes på følgende måde:
Først fastsættes den andel, som vedrører de momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter under et (den erhvervsmæssige andel) efter et konkret skøn. Derefter fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter en omsætningsfordeling.
Det skal endvidere bemærkes, at bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 7, er en selvstændig undtagelsesbestemmelse fra § 42, stk. 1, nr. 7. Betingelserne i § 42, stk. 4, jf. nedenfor, har derfor ikke nogen betydning for spørgsmålet om fradragsret for momsen af passageafgiften. |