E.3.1.4 Bopæl eller sædvanligt opholdssted

I visse tilfælde er leveringsstedet der, hvor aftageren eller leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

I det omfang, at det afspejler virkeligheden, er en fysisk persons bopæl, hvad enten denne er en afgiftspligtig person eller ej, den adresse, der anføres som sådan i det nationale folkeregister eller et lignende offentligt register, eller i mangel af et sådant register, den adresse som er angivet til skattemyndighederne i det pågældende land.

Ved denne vurdering kan tillige skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 3 (kildeskatteloven) anvendes. Heraf fremgår det, at der ved vurderingen af bopæl her i landet navnlig lægges vægt på, om den pågældende "ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her i landet". Ved vurdering af begrebet bopæl henvises i øvrigt til Ligningsvejledningen, afsnit D.A.1.1 Historisk baggrund.

En fysisk persons sædvanlige opholdssted, hvad enten denne er en afgiftspligtig person eller ej, er det sted, hvor personen på det tidspunkt, hvor ydelserne leveres, sædvanligvis opholder sig som følge af personlig eller erhvervsmæssig tilknytning. Hvis der ikke er nogen erhvervsmæssig tilknytning, er det sædvanlige opholdssted der, hvor vedkommende sædvanligvis opholder sig som følge af personlig tilknytning, der viser snævre bånd mellem personen og det sted, hvor han bor.

Sædvanligt opholdssted er således et begreb, der har et mere snævert anvendelsesområde end bopæl. Det sædvanlige opholdssted anses efter dansk skattepraksis at være etableret, når vedkommende har taget ophold her i landet. Det er ikke en betingelse, at der er en bolig til rådighed. Et sommerhus, hvor vedkommende sædvanligt opholder sig, vil f.eks. være tilstrækkeligt.