Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2011-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.C.3.1.1 Syge- og ulykkesforsikringer

Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller arbejdsgiveren.

Præmie og udbetaling
Udbetaling tilkommer
forsikrede (arbejdstager)
Skatteministeriets departement har om sådanne ordninger udtalt, jf. TfS 1985, 233 DEP, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig (personlig indkomst for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt:

  1. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste
  2. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst.
    Såfremt forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren. I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. skd. 1985.74.387.

Ved fastlæggelsen af forsikringssummen 500.000 kr. ved død eller invaliditet har man lagt til grund, at præmien for fritidsdækningen under en heltidsulykkesforsikring i fareklasse 1 udgør ca. 300 kr. Bagatelgrænsen pristalsreguleres ikke, hvorfor beløbsgrænsen 500.000 kr. heller ikke pristalsreguleres. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes som følge af en almindelig indeksregulering, uden beskatning af arbejdstageren.

Se i øvrigt SKM2010.146.SR omtalt i afsnit A.C.3.3.1.5 Syge- og ulykkesforsikringer vedrørende en ulykkesforsikring, der skulle dække medarbejderes kørsel mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted.

I en bindende forhåndsbesked ToldSkat Nyt 1993.18.834 (TfS 1993, 461 LR) fandt Ligningsrådet ikke, at den nævnte praksis kunne udvides til også at finde anvendelse på præmier til helårlige syge- og ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmer.

Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet.

Der henvises til TfS 1996, 179 LSR, der omhandlede spørgsmålet, hvorvidt medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af forbundets løbende præmiebetaling til en fritidsulykkesforsikring for de enkelte medlemmer. Landsskatteretten bemærkede, at uanset det kunne lægges til grund, om forbundet eller det enkelte medlem var ejer af forsikringen i henhold til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1, fandt retten, at medlemmerne var skattepligtige af den af forbundet betalte præmie. Såfremt medlemmet måtte anses for ejer af forsikringen, fulgte beskatningshjemlen af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1. Såfremt medlemmet ikke kunne anses for ejer, var medlemmet skattepligtig af præmien i henhold til SL (statsskatteloven) § 4, idet der blev lagt vægt på, at der var tale om en privat udgift, bl.a. da udbetalinger fra forsikringer tilkommer medlemmet og ikke fagforbundet. Det gjorde i den sammenhæng ingen forskel, om præmie helt eller delvist oprindeligt hidrørte fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreninger.

En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp m.v., på et privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Disse ordninger vil normalt være skattefri efter Ligningsloven § 30, stk. 1, se afsnit A.B.1.9.24 Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, herunder alkoholafvænning.

Certifikattabs-
forsikringer
Certifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer, jf. LSRM 1976.83 LSR. En certifikattabsforsikring dækker en pilot mod tab af certifikat og mod pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er tildelt i kraft af certifikatet, som er en følge af sygdom eller legemsskader, der kan anses for vedblivende. Der er som regel tale om kollektive forsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens arbejdstageren (piloten) er den forsikrede.

For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne. Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de ovenfor under a og b afstukne retningslinier.

UdbetalingUdbetalinger fra ovennævnte ordninger er indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller lignende, jf. SL (statsskatteloven) § 4, litra c. Andre udbetalinger, herunder konvertering af løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jf. SL (statsskatteloven) § 5, litra b. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler og lignende beskattes således ikke.

Præmie og udbetaling
Udbetaling tilkommer
arbejdsgiver
Arbejdsgiverens præmiebetaling vil ikke, hvor udbetalingen tilkommer arbejdsgiveren, udgøre en økonomisk fordel for arbejdstageren og kan derfor ikke betragtes som et lønaccessorium for denne.

Vedrørende en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede Skatteministeriets departement, at forsikringen ikke var omfattet af den dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50. Den skattemæssige behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge statsskattelovens regler. Da forsikringen dækkede selve driftstabet, dvs. en omsætningsnedgang beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at være indkomstskattepligtige, jf. skd. 1984.70.435.

Ordningen går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab i låneforhold i tilfælde af låntagers død, invaliditet eller hospitalsindlæggelse som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom, samt ved ufrivillig arbejdsløshed, jf. Told Skat Nyt 1992, nr. 20, s. 610 (TfS 1992, 495 LR). Afgørelsen er nærmere omtalt ovenfor under arbejdsløshedsforsikring, afsnit A.C.2.2.1 Arbejdsløshedsforsikring.

Sygedagpenge-
forsikringsordning
Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig sygedagpengeforsikringsordning har særlig lovhjemmel i sygedagpengeloven. Da der er tale om en offentlig forsikringsordning på særligt grundlag, er ordningen ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven. Skattemæssigt henføres forsikringsordningen til statsskatteloven. Beskatningen efter statsskatteloven indebærer, at de selvstændigt erhvervsdrivende ikke har fradragsret for præmier til forsikringsordningen, fordi udgiften relaterer sig til selve indtægtsgrundlaget og således ikke udgør en driftsomkostning efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, jf. LSRM 1985.112 LSR.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.