Det følger af AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, at bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender VSL (virksomhedsskatteloven), udgøres af
- den personlige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort efter PSL (personskatteloven) § 3, (dvs. ekskl. kapitalindkomst), jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 1,
- fradrag af medregnede ydelser efter lov om biblioteksafgift, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 1, 2. pkt.,
- fradrag af eventuelt fremført negativ personlig indkomst efter PSL (personskatteloven) § 13, stk. 3 og 4, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 3.
Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, samt det arbejdsmarkedsbidrag, der påhviler den erhvervsdrivende, fragår ikke i opgørelsen af bidragsgrundlaget, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 2.
Den del af den efter PSL (personskatteloven) § 13, stk. 3 og 4, eventuelt fremførte negative personlige indkomst, der hidrører fra bidrag og præmier til pensionsordninger m.v., som nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, fragår heller ikke i bidragsgrundlaget, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 3.
Bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der beskattes efter PSL (personskatteloven), dvs. uden anvendelse af VSL (virksomhedsskatteloven), opgøres med udgangspunkt i den personlige indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed i henhold til PSL (personskatteloven) § 3.
Bidragsgrundlaget er med andre ord erhvervsvirksomhedens samlede skattepligtige overskud ekskl. kapitalindkomst, der indgår i den personlige indkomst. Der er efter bemærkningerne til L 196, 2008-09, ikke foretaget ændringer i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, dog med den undtagelse at udenlandsk erhvervsmæssig indkomst eller begrænset skattepligtiges erhvervsmæssige indkomst hidrørende fra
nu også indgår i bidragsgrundlaget.
Endvidere indgår efter den nye AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) også erhvervsmæssig indkomst, som Færøerne og Grønland efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte.
Med ovenfor anførte modifikationer opretholdes den hidtil gældende ordning, hvorefter der som udgangspunkt ikke betales bidrag af sociale ydelser.
Sygedagpenge til en selvstændigt erhvervsdrivende indgår ikke i bidragsgrundlaget. Se SKM2003.416.ØLR. Spørgsmålet i denne sag var, om udbetalte sygedagpenge skulle medregnes til erhvervsindkomsten opgjort efter virksomhedsordningen.
Det er Skatteministeriets opfattelse, uanset om en selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen eller ej, at sygedagpenge, som udbetales til den selvstændigt erhvervsdrivende, ikke skal indgå i bidragsgrundlaget.
Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at dommen ikke alene har betydning i relation til sygedagpenge, men også i relation til andre lignende overførselsindkomster.
Af SKM2005.231.TSS fremgår det således, at følgende ydelser ikke skal indgå i bidragsgrundlaget for den selvstændigt erhvervsdrivende
- Sygedagpenge
- Barselsdagpenge
- Etableringsydelse
- Igangsætterydelse
- Uddannelsesydelse
- Forældreorlovsydelse
- Tilskud til fleksjob.
Baggrunden herfor er, at disse ydelser ikke kan anses for indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
På baggrund af genoptagelsescirkulæret, TSS-cirkulære 2004-23, rettede praktiserende læger, speciallæger og tandlæger henvendelse til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at blive omfattet af genoptagelsescirkulæret for så vidt angår udbetalte syge- og barselsdagpenge.
Lægerne og tandlægerne havde indgået en privat aftalebaseret forsikringslignende ordning ved sygdom og barsel, som ikke var skattemæssig sammenlignelig med den offentlige understøttelsesordning. Der var ikke tale om en lovbestemt obligatorisk social sikringsordning til forskel fra den selvstændiges dækning efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, hvor personen sikres en vis indkomst fra det offentlige i en periode, hvor indkomst fra virksomheden er usikker.
Udbetalinger af syge- eller barselsdagpenge efter disse private ordninger er derfor omfattet af bidragsgrundlaget. Se SKM2005.231.TSS.
I SKM2010.451.ØLR anerkendte Skatteministeriet under sagen, at sagsøgeren uberettiget var blevet opkrævet arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger i henhold til en privattegnet erhvervsudygtighedsforsikring, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b (nu litra c), og at sagsøgeren havde krav på genoptagelse indenfor den ordinære genoptagelsesfrist.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at støtte/tilskud efter EU's enkeltbetalingsordning omfattes af bidragsgrundlaget, da støtten er en erhvervsstøtte. Støtte/tilskud efter enkeltbetalingsordningen ydes på baggrund af jordarealet og/eller dyreholdet og har dermed en tæt sammenhæng med virksomheden, modsat sygedagpenge mv.
En komponist modtog en livsvarig ydelse, som var afsat på finansloven. Ydelsen var ikke omfattet af bidragspligt efter arbejdsmarkedsfondsloven, idet den omhandlede ydelse ikke kunne anses som værende indkomst for personligt arbejde. Landsskatteretten henså til, at tildelingen af ydelsen alene skete på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, jf. bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v. § 11, stk. 1. Retten henså endvidere til, at den omhandlede ydelse ikke fordrer nogen modydelse fra klagerens side. Se SKM2002.168.LSR.
Ydelser, der ikke fordrer nogen modydelse, vil heller ikke efter den nye AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) være omfattet af vederlagsbegrebet i § 2, stk. 1, nr. 2, og er derfor fortsat bidragsfri.
>Se også SKM2011.172.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at markedsværdien af en obligation på tildelingstidspunktet anses for et naturaliegode, der ikke var omfattet af bidragsgrundlaget.<
Overskud, der overføres til medarbejdende ægtefælle, anses i medfør af lovens bemærkninger for at være erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indgår derfor i bidragsgrundlaget hos den medarbejdende ægtefælle.
Såfremt den erhvervsdrivende får multimedier stillet til rådighed for privat benyttelse, vil værdien heraf blive beskattet efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 13, og værdien heraf indgår i virksomhedens overskud og således også i bidragsgrundlaget. Som følge af at værdien indgår i virksomhedens overskud, forøges beregningsgrundlaget samtidig for en eventuel medarbejdende ægtefælle.
En medarbejdende ægtefælle, der får multimedier stillet til rådighed, skal beskattes efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 13, og den medarbejdende ægtefælle skal betale arbejdsmarkedsbidrag heraf.
Udgifter til præmier til privattegnede pensionsordninger eller det arbejdsmarkedsbidrag, der påhviler den selvstændigt erhvervsdrivende, fragår ikke i bidragsgrundlaget, selv om disse skattemæssigt er fradragsberettigede i den personlige indkomst efter PSL (personskatteloven) § 3, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 2 og § 5, stk. 3.
Biblioteksafgifter indgår ikke i bidragsgrundlaget, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 1, medmindre virksomhedsordningen anvendes. Se afsnit E.B.8.3.1.2 Bidragsgrundlag og virksomhedsordningen.
Det bemærkes, at indtægter, der er kapitalindkomst efter PSL (personskatteloven) § 4 ikke indgår i bidragsgrundlaget. Det betyder, at der normalt ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af eksempelvis renteindtægter og -udgifter, skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven samt fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Det samme gælder indkomst ved selvstændig virksomhed i henhold til PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, som typisk er erhvervsvirksomhed med flere end 10 ejere og passiv udlejningsvirksomhed.
Skatteministeren har i TfS 1994, 293 udtalt, at pensionister, der driver erhvervsvirksomhed ved at udleje fast ejendom uden for virksomhedsskatteloven, skal betale arbejdsmarkedsbidrag også af den del af lejeindkomsten, som går til at dække renteudgifterne på ejendommen.
Modtagere af udbetalinger, der har sammenhæng med tidligere selvstændig erhvervsvirksomhed, er bidragspligtige, og udbetalingerne indgår i bidragsgrundlaget. Se TfS 1994, 826 ØLD og TfS 1997, 450 Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondenes afgørelser.
Ophør
Når en selvstændigt erhvervsdrivende, der har ladet sig beskatte efter PSL (personskatteloven), ophører med at drive virksomhed, opstår spørgsmålet, om eventuelle avancer i forbindelse med ophøret, skal medregnes til bidragsgrundlaget.
Spørgsmålets besvarelse afhænger af, om de pågældende avancer ved afståelse af virksomhedens aktiver beskattes som personlig indkomst og således har karakter af virksomhedsindkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Dette gælder, uanset om avancen er konstateret under virksomhedsforløbet eller i forbindelse med ophør, se TfS 1995, 76 DEP.
På baggrund af ovennævnte kan det konstateres, at bl.a. overskud ved salg af varelager, genvundne afskrivninger, avance på driftsmidler og immaterielle aktiver indgår i bidragsgrundlaget, mens avance i forbindelse med salg af fast ejendom, der beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, da fortjenesten er kapitalindkomst.
Skatteministeriet har truffet afgørelse om, at EU-ophørsstøtte, der udbetales i henhold til lov om ophørsstøtte til jordbrugere, ikke er omfattet af bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende, idet støtten ikke har karakter af virksomhedsindkomst, se TfS 1995, 427 DEP.
Om underskud ved anvendelse af PSL (personskatteloven) henvises til afsnit E.B.8.4 Virksomhedsunderskud og bidragsgrundlag. | 
