Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

A.C.1.3.2.1 Det almindelige opfyldningsfradrag efter PBL § 18 stk. 5

Det årlige fradrag i henhold til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 3-4, udgør 1/10 af skatteyderens samlede kapitalindskud og præmier eller bidrag til de her omhandlede ordninger. Hvis det samlede 1/10 fradrag udgør et mindre beløb end et grundbeløb på 46.000 kr., kan skatteyderen foretage et supplerende fradrag (opfyldningsfradraget), hvorved der opnås et samlet årligt fradrag for indkomståret 2011 på indtil 46.000 kr. (2010: 46.000 kr.).

Det beløb, som skatteyderen vælger at fylde op med, er bindende i fradragsperioden, sålænge de samlede indskuds-, præmie- og bidragsbeløb er uforandrede, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1281 af 9. december 2009. Dette afskærer dog ikke skatteyderen fra at udnytte reguleringen af 46.000 kr.'s-grænsen. En selvstændigt erhvervsdrivende kan i hvert enkelt indkomstår vælge i stedet at foretage fradrag med 30 pct. af sin virksomheds overskud, jf. bestemmelsens 3. pkt.

Der kan dog højst vælges et opfyldningsbeløb, der sammenlagt med det årlige 1/10 fradrag udgør et beløb svarende til forfaldne (for rateopsparing i pensionsøjemed indbetalte) præmier eller bidrag og indskud, som ikke tidligere er fratrukket.

I TfS 2000, 357, 358 og 359 redegør skatteministeren om og for baggrunden for opfyldningsfradragsreglen, herunder også i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag. Hvis en skatteyder, der har udnyttet opfyldningsfradraget fuldt ud, tegner en ny forsikring i fradragsperioden, kan det medføre, at opfyldningsfradraget bortfalder eller nedsættes, fordi det samlede 1/10 fradrag forøges. Omvendt vil skatteydere, der kun har udnyttet en del af opfyldningsfradraget, være berettiget til at anvende et uudnyttet opfyldningsbeløb på en senere tegnet forsikring.

Eksempler Virkningen af fradragsreglerne belyses ved følgende eksempler. I eksemplerne er der ikke foretaget regulering af den hidtidige 25.150 kr.´s grænse efter reguleringstallet i PSL (personskatteloven) § 20:

Eksempel 1

En skatteyder tegner en livrente med et kapitalindskud på 184.000 kr. Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 3, kan der fradrages 184.000 kr. : 10 = 18.400 kr. i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Da dette beløb er under 46.000 kr., kan der vælges et opfyldningsfradrag op til 27.600 kr. Udnyttes opfyldningsfradraget fuldt ud, forkortes fradragsperioden til 4 år:

1/10 fradrag Opfyldningsfradrag Samlet fradrag
kr. kr. kr.
år 1 18.400 27.600 46.000
år 2 18.400 27.600 46.000
år 3 18.400 27.600 46.000
år 4 18.400 27.600 46.000
73.600110.400184.000

Eksempel 2

Hvis skatteyderen i eksempel 1 foretager et nyt kapitalindskud på 300.000 kr. i år 3, bliver 1/10 fradraget for det nye indskud 300.000 kr. : 10 = 30.000 kr., og det samlede 1/10 fradrag for de to indskud = 48.400 kr.

Da dette beløb overstiger 46.000 kr., er der ikke plads til et opfyldningsfradrag. I år 3 og frem, bliver fradraget herefter 18.400 kr. for indskud nr. 1 og 30.000 kr. for indskud nr. 2. I år 8, hvor indskud nr. 1 er fuldt afskrevet, kan der igen vælges et opfyldningsfradrag, svarende til differencen mellem 46.000 kr. og 1/10 fradraget for indskud nr. 2.

Ved fuld udnyttelse af opfyldningsfradraget bliver afskrivningen følgende:

1/10 fradrag Opfyldningsfradrag Samlet fradrag
kr. kr. kr.
År 1 18.400 27.600 46.000
År 2 18.400 27.600 46.000
År 3 48.400 48.400
År 4 48.400 48.400
År 5 48.400 48.400
År 6 48.400 48.400
År 7 48.400 48.400
År 8 30.000 16.000 46.000
År 9 30.000 16.000 46.000
År 10 30.000 16.000 46.000
År 11 12.000 0 12.000
380.800 103.200484.000

Eksempel 3

En skatteyder tegner en forsikring med en 8-årig præmiebetalingsperiode og en årlig præmie på 10.000 kr., i alt 80.000 kr.

Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 4, kan skatteyderen i hvert af årene inden for 10 års perioden fradrage 80.000 kr. : 10 = 8.000 kr.

Da 1/10 fradraget er under 46.000 kr., kan der vælges et opfyldningsfradrag, men opfyldningsfradraget kan i dette eksempel højst udgøre 2.000 kr., fordi der kun forfalder en præmie på 10.000 kr. om året, jf. lovens § 18, stk. 5, 6. pkt.

Ved fuld udnyttelse af opfyldningsreglen forkortes fradragsperioden til 8 år:

1/10 fradrag Opfyldningsfradrag Samlet fradrag
kr. kr. kr.
År 1 8.000 2.000 10.000
År 2 8.000 2.000 10.000
År 3 8.000 2.000 10.000
År 4 8.000 2.000 10.000
År 5 8.000 2.000 10.000
År 6 8.000 2.000 10.000
År 7 8.000 2.000 10.000
År 8 8.000 2.000 10.000
64.000 16.000 80.000

Eksempel 4

Hvis skatteyderen i eksempel 3 tegner en ny forsikring i år 3 med et kapitalindskud på 200.000 kr., bliver 1/10 fradraget for denne forsikring 200.000 kr. : 10 = 20.000 kr. og det samlede 1/10 fradrag for forsikring 1 og 2 = 28.000 kr. Da dette beløb er under 46.000 kr., og da skatteyderen kun har kunnet udnytte et opfyldningsfradrag på 2.000 kr. til forsikring 1 kan den pågældende i forbindelse med oprettelsen af forsikring 2 forøge opfyldningsfradraget til 46.000 kr. - 28.000 kr., dvs. til 18.000 kr. Gør skatteyderen det, bliver afskrivningen følgende:

1/10 fradrag Opfyldningsfradrag Samlet fradrag
kr. kr. kr.
År 1 8.000 2.000 10.000
År 2 8.000 2.000 10.000
År 3 28.000 18.000 46.000
År 4 28.000 18.000 46.000
År 5 28.000 18.000 46.000
År 6 28.000 18.000 46.000
År 7 28.000 18.000 46.000
År 8 28.000 2.000 (restbeløb) 30.000
184.000 96.000 280.000

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.