A.C.3.3 Ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A

Med henblik på at skabe skattemæssig ligestilling af indkomstskattepligtige forsikrings- og pensionsordninger, hvad enten disse er oprettet i Danmark eller i udlandet, og hvad enten der er tale om forsikringer eller ordninger oprettet i pensionskasser, er PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 udvidet til ikke alene at omfatte livsforsikringer, men også ordninger i pensionskasser- og fonde.

Ved samme lov er PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50 ophævet, og der er fastsat en selvstændig bestemmelse, der omhandler skattebegunstigede ordninger oprettet under ophold i udlandet, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, se afsnit A.C.3.3.2 Skattebegunstigede ordninger oprettet i udlandet, § 53 B.

De ændrede regler gælder med virkning fra og med 2. juni 1998 for ordninger oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere. Forsikringstagere og pensionsejere, der blev omfattet af de nye regler i § 53 A eller § 53 B, kunne dog vælge at anvende bestemmelserne allerede fra og med 1. januar 1995.

Reglerne gælder for alle fuldt skattepligtige personer herunder hjemvendte udlandsdanskere, der forinden tilbageflytning til Danmark har oprettet en pensionsordning i udlandet og udlændinge, der medtager en ordning ved indrejsen til Danmark. Udenlandske ordninger, der er oprettet før 18. februar 1992 er, med mindre de er erhvervet efter denne dato, fortsat omfattet af enten den dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50 (der henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.4 Kontrolbestemmelser - punktafgifter, side 263 f.) eller statsskatteloven (se herom LV 1997, afsnit A.C.2.1.2.1 Regel om daglige bøder, s. 241 f).

Forsikringstagere og pensionsejere med en ordning oprettet eller erhvervet før 18. februar 1992 har dog ved lov nr. 1388 af 20. december 2004 fået mulighed for at vælge, at ordningen skal være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A eller B, hvis disse bestemmelser i øvrigt er anvendelige på ordningen. Valget er bindende og skal træffes inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt til Danmark. Valget skal inden denne frist meddeles SKAT eller skatteyderens forsikringsselskab m.v., hvis selskabet m.v. har oplysningspligt efter de danske skatteregler.

De lovgivningsmæssige krav til forsikringsselskaber er i visse lande mere liberale end i Danmark og kontrollen med kapitalindskuddenes placering er lempeligere. Den bestemmende indflydelse på investeringerne kan i flere udenlandske forsikringsselskaber overlades til forsikringstageren. Som modstykke hertil fraskriver forsikringsselskabet sig den investeringsrisiko, der er forbundet med opsparingspræmiens anbringelse i aktiver, idet denne risiko overtages af forsikringstageren med en lavere samlet risikopræmie til følge. Denne type ordninger er fremkommet specielt med henblik på danskere bosat i udlandet, der agter at flytte tilbage til Danmark. Ordningerne oprettes således, før den fulde skattepligt indtræder.

Ligningsrådet har vedrørende sådanne ordninger fundet, at såfremt investeringsrisikoen i forbindelse med udbetaling ved død og/eller udløb er overtaget af forsikringstageren, er opsparingsdelen ikke en integreret del af livsforsikringen. Da hverken størrelsen af opsparingsdelen eller udbetalingstidspunktet for denne er afhængig af forsikringsmæssige indtrufne omstændigheder, er opsparingsdelen fundet at være en camoufleret pengeinstitutordning, og ordningerne er ikke fundet omfattet af den dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50, stk. 1, nr. 1.

I TfS 1996, 814 ØLD, der vedrører forsikringsordninger oprettet i et forsikringsselskab på Guernsey af danskere, der på oprettelsestidspunktet var bosat i udlandet og derfor ikke fuldt skattepligtige til Danmark, var spørgsmålet, om ordningerne, såfremt ejerne senere blev fuldt skattepligtige til Danmark, ville være omfattet af den dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50. Der var tale om kapitalpensionsordninger, som oprettedes ved engangsindskud, hvoraf 20 pct. hensattes til en livsforsikring. Landsretten fandt i dette tilfælde, at hele ordningen - uanset at kapitalen kun delvist gik til finansiering af en dødsfaldsdækning - var omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50, stk. 1, nr. 1.

Ordninger af ovennævnte karakter, der er oprettet den 18. februar 1992 eller senere, anses omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1.

Ligningsrådet har i en afgørelse offentliggjort i TfS 1994, 138 LR udtalt, at et udenlandsk forsikringselskab, der tegnede kapitallivsforsikringer, som var godkendt omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50 af Ligningsrådet, kunne overføre hele selskabets bestand af kapitallivsforsikringer til et andet selskab uden skattemæssige konsekvenser. De fortsatte ordninger bliver således ikke omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om de skattemæssige konsekvenser af, at et medlem, der er indtrådt i United Pensions Joint Staff Pension Fund (FNs pensionsordning) før 18. februar 1992, vælger at anvende lov nr. 1388 af 20. december 2004, med den virkning, at ordningen herefter behandles efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, jf. ovenfor og SKM2005.51.TSS.

Det fremgår af meddelelsen, at UNJSPF-pensionernes størrelse fastsættes efter reglerne i Part V i Regulations of the United Nations Joint Staff Pension Fund. Pensionerne finansieres ifølge Part III af deltagernes bidrag, medlemsorganisationerne bidrag, afkast af fondens investeringer, ekstraordinære medlemsbidrag samt bidrag fra andre kilder.

Det fremgår videre, at der for hver deltager opgøres en årlig balance, der viser det forudgående års indestående, årets rente, der beregnes på baggrund af dette indestående, årets bidrag samt den ny balance ultimo året tilligemed den samlede tilskrevne rente.

I det forelagte tilfælde, som vedrørte årene 1994, 1995 og 1996 for samme person, havde renten i de pågældende år tilsyneladende andraget 3,34 %, 3,39 % og 3,44 %.

Det er efterfølgende blevet oplyst, at den anvendte rente er 3,25 %.

Det er oplyst, at deltagerne under deres ansættelse årligt modtager en sådan opgørelse, hvoraf rentetilskrivningen på 3,25 % fremgår, men at dette ophører, når deltagerne pensioneres.

På dette grundlag er fastsat følgende,

• Den årligt tilskrevne rente er et afkast omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 3, som skal medregnes i deltagernes skattepligtige indkomst, se dog nedenfor for så vidt angår deltagere i pensionsordningen, der fortsat befinder sig i ansættelsesforhold med et FN-kontor.
• Der skal foretages en manuel beregning af renten for deltagere, der går på pension og ikke længere modtager den nævnte årlige opgørelse. Denne beregning skal tage sit udgangspunkt i den seneste ultimosaldo før pensioneringen med anvendelse af en rente på 3,25 %. Den udregnede rente medregnes i deltagerens skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Renten tillægges den seneste ultimosaldo, der reduceres med årets pensionsudbetalinger, hvorved næste ultimosaldo, der skal danne grundlag for næste års renteberegning, fremkommer. Ved renteberegningen for de efterfølgende år anvendes fortsat en rente på 3,25 %.
• Da det er oplyst, at pensionstilsagnet for en efterlevende ægtefælle nedsættes med 50 %, skal beregningsgrundlaget for den rente, som den efterlevende ægtefælle skal medregne i den skattepligtige tilsvarende nedsættes med 50 %.
• Er skatteyderen gået på pension på det tidspunkt, hvor valget af beskatning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A foretages, skal der foretages renteberegning med udgangspunkt i ultimosaldoen forud for det år, hvori valget foretages. Denne ultimosaldo findes ved i den oplyste ultimosaldo i året før pensioneringen at tillægge årets rentetilskrivning og fratrække årets pensionsudbetalinger, hvorved næste års ultimosaldo fremkommer. For efterfølgende år foretages tilsvarende beregning frem til året før valget. Ved renteberegningen anvendes en renteprocent på 3,25 %.

Der er i 2006 og 2007 indgået nye værtsaftaler mellem Danmark og FN kontorerne i København. De nye værtsaftaler indebærer, at Danmark ikke længere kan beskatte den årligt tilskrevne rente, så længe medlemmet af FNs pensionsordninger stadig er ansat på et kontor omfattet af disse værtsaftaler. Told- og Skatteforvaltningerne kan derimod godt beskatte værditilvæksten på en FN pensionsordning, der ejes af tidligere ansatte på et FN kontor. Værtsaftalerne er ændret med forskellige virkningstidspunkt. De enkelte tidspunkter kan ses i meddelelserne SKM2006.743.SKAT og SKM2007.158.SKAT og i afsnit D.F.1.

Dette afsnit handler om reglerne for og den skattemæssige behandling af den supplerende frivillige pensionsordning for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er gældende indtil vedtagelsen af Statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, der har virkning pr. 14. juli 2009. For ny medlemmer, der vælges ind i Europa-Parlamentet for første gang efter statuttens ikrafttrædelse er den supplerende pensionsordning ikke åben for tilgang. Den frivillige supplerende pensionsordning kan iflg. statuttens artikel 27, stk. 2 videreføres som overgangsordning i relation til optjening af rettigheder for nuværende medlemmer, der genvælges, og som efter statuttens artikel 25 vælger at bevare den hidtidige nationale ordning om pension fra det land de repræsenterer. Nyvalgte medlemmer bliver omfattet af pension direkte fra det Europæiske Fællesskab, som er skattepligtig i EU, men som også vil kunne være skattepligtig i modtagerlandet. Danmark beskatter EU pensionen efter SL (statsskatteloven), men skal indrømme nedslag for EU-skatten i den danske skat af pensionen.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er den supplerende frivillige pensionsordning?
• Bidragets størrelse
• Pensionsberegningen
• Den skattemæssige behandling af bidrag
• Den skattemæssige behandling af afkast
• Den skattemæssige behandling af udbetalinger

Pensionsordningen er bidragsfinansieret og skal anbringes i en pensionsfond oprettet af kvæstorerne. Disse kvæstorer vælges af Europa-Parlamentet på samme måde som næstformændene for Parlamentet.

Pensionsfonden er oprettet i Luxembourg. Der er tale om en ikke-erhvervsdrivende forening med hjemsted Europa-Parlamentet, Centre Européen, Kirchberg L-2929, Luxembourg.

Formålet med fonden er

• at oprette en supplerende frivillig pensionsfond til fordel for medlemmerne mv.
• at modtage bidrag til fonden fra Europa-Parlamentet indtil ikrafttræden af en af Rådet vedtaget vedtægt for Europa-Parlamentets medlemmer og bidrag fra dets medlemmerat
• at forvalte sin formue mv.
• at foretage udbetaling af supplerende pension mv.

Medlemmet bliver berettiget til pension fra ordningen, når der er betalt bidrag i mindst 3 år.

Ophører medlemmets mandat, før der er betalt bidrag i mindst tre år, bliver de samlede indbetalinger tilbagebetalt med renters rente til en årlig sats på 3,5 %. Der erhverves således straks ret til den del af indbetalingen, der hidrører fra Parlamentet.

Der er mulighed for ved senere genvalg at medregne den samlede varighed af mandatet på betingelse af, at det tilbagebetalt beløb indbetales med renters rente til en årlig sats på 7 %.

Pensionsordningen er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 3.

Parlamentets løbende bidrag udgør således 2 gange dette beløb (30 % af 40 % af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol).

Bidraget har ændret sig en del gennem årene. Eksempelvis udgjorde medlemmets bidragsprocent 1980, 6,75, i 1993, 8,25, i 1995, 12 og i 2003, 13.

• 3,5 % af 40 % af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol for hver mandatår og
• en tolvtedel af dette beløb for hver fuld måned.

Pensionen udgør højst 70 % (og mindst 10,5 %) af 40 % af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Pensionen beregnes og udbetales i euro.

Begrundelse

Medlemmet må anses for ejer af pensionsordningen og bliver berettiget til Parlamentets indbetalinger på indbetalingstidspunktet. Europa-Parlamentet kan ikke anses for arbejdsgiver i forhold til medlemmet. Derfor skal beløb der ydes ved, at forsikringspræmier mv. betales af en anden end ejeren af forsikringen mv. medregnes i den skattepligtige indkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1.

Hvis det ikke er muligt at fastsætte et afkast efter disse regler, kan man i stedet anvendes en procent på 3,5 årligt, som er den procent Pensionsfonden anvender ved udbetaling, hvis bidragene skal tilbagebetales i tilfælde af bortfald af mandatet.

Hvis medlemmet

• er indtrådt i ordningen før 18. februar 1992 og
• ikke valgt beskatning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A før 1. januar 2006

så vil udbetalingerne være skattepligtige efter SL (statsskatteloven) § 4, litra c.