A.C.2.1 Nøgleperson forsikring

Tegnes forsikringen af virksomheden eller indehaveren på en medarbejders person, har Skatteministeriets departement udtalt, at den ikke er omfattet af PBL, da der ikke er identitet mellem forsikringstager og forsikrede. Der er imidlertidig fradragsret for præmierne efter SL § 6, litra a, selv om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er skattepligtig indkomst. Departementet har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab ved medarbejderens tab af erhvervsevne, TfS 1986, 43 DEP. Forsikringsordningen må i ovennævnte situation siges at have karakter af skadesforsikring.

En landmand ønskede i SKM.2003.187 at tegne en forsikring, der dækkede hans udgifter til vikarhjælp ved sygdom. Ligningsrådet anså ikke ordningen for omfattet af PBL § 53 A. Udgiften til forsikringen kunne derfor fratrækkes som en driftsudgift efter SL § 6, litra a, mens eventuelle udbetalinger fra forsikringen skulle medregnes som skattepligtig indtægt efter SL § 4.

I SKM.2006.477.ØLR blev et arbejdsgiverselskab beskattet af en livsforsikring, der kom til udbetaling efter nøglemedarbejders død, jf. SL § 4. Selskabet havde fratrukket præmien som en driftsudgift.

Ordningen må under de givne forudsætninger anses for en skadesforsikring, der tilsigter at dække et driftstab og falder derfor uden for pensionsbeskatningsloven. Udbetaling fra en sådan livsforsikring er skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et driftstab, jf. SKM.2004.251.LSR.

Er de nævnte forudsætninger ikke opfyldt, vil ordningen være en summaforsikring, der er omfattet af PBL 53 A (evt. § 53 B) uden mulighed for fradrag, jf. nedenfor afsnit A.C.3.3.1 § 53 A-ordninger og A.C.3.3.2 Skattebegunstigede ordninger oprettet i udlandet, § 53 B.

I afgørelsen skd. 1975.34.268 fandt Skatteministeriets departement, at ordningen ikke henhørte under pensionsbeskatningslovens regler. Der var tale om en forening, der ønskede at indgå en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død, hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver. Departementet fandt, at de livsbetingede udbetalinger var indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke i øvrigt havde skattemæssige konsekvenser for ham.