| Under dette afsnit behandles en række fradrag, som kan foretages af alle eller større grupper af lønmodtagere. Afsnit A.F.2 Fradrag for specielle persongrupper. behandler derimod fradrag for særlige lønmodtagergrupper.
Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst, jf. SL § 6, litra a. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.
Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau), jf. LL § 9, stk. 1, 1. pkt.
Denne bundgrænse gælder ifølge LL § 9, stk. 2, dog ikke lønmodtageres fradrag for:
- udgifter til kost og logi på en rejse, jf. LL § 9 A,
- udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdssted, jf. LL §§ 9 C og D,
- befordringsudgifter efter § 9 B, stk. 4,
- kontingenter til fagforeninger, jf. LL § 13,
- udgifter til kost og logi ved dobbelt husførelse efter SL § 6, litra a,
- udgifter til arbejdsløshedsforsikring, jf. PBL § 49, stk. 1,
- bidrag til efterlønsordningen, jf. PBL § 49 A, stk. 1 og
- bidrag til fleksydelsesordningen, jf. PBL § 49 B, stk. 1.
Fradrag for underholdsydelser, jf. afsnit A.F.4 Fradrag for løbende ydelser, og fradrag for gaver til almenvelgørende og almennyttige foreninger mv., jf. A.F.5, er heller ikke omfattet af bundgrænsen. Tilsvarende gælder for udgifter, der knytter sig til indtægter, der ikke er modtaget som led i et lønmodtagerforhold, jf. A.F.2.7 om nævninge og domsmænd.
Skattepligtige, der er lønmodtager i et selskab, hvori de ejer aktier eller anparter, behandles som andre lønmodtagere med hensyn til fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet. |
