| Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til stillingens varetagelse, kan
fradrages i den skattepligtige indkomst i det år, hvori udgiften er afholdt. Populærvidenskabelige værker anses i den henseende ikke som egentlig faglitteratur.
Derimod vil udgifter til faglitteratur, som må anses afholdt med henblik på videreuddannelse og dermed en mulighed for opnåelse af en fremtidig stilling, ikke kunne anses
fradragsberettigede efter SL § 6, litra a og b, jf. Højesterets dom af 27. juni 1968 (UfR 1968, 605 HRD). Dommen er kommenteret af højesteretsdommer P. Spleth i UfR 1968 B.s.354.
Se TfS 1999, 496 LSR, hvor en ekstern medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi, som udarbejdede artikler og stikord som fagkonsulent inden for sit fagområde, havde afholdt udgift til
erhvervelse af hele værket med medarbejderrabat. Der kunne ikke indrømmes fradragsret for anskaffelsesudgiften.
Hvis en skatteyder foretager en større samlet anskaffelse af faglitteratur, således at det får karakter af anlæg af bibliotek, gives der normalt ikke fradrag for denne udgift,
men efter praksis kan der fradrages et skønsmæssigt beløb svarende til normal årlig anskaffelse af faglitteratur, jf. bl.a. lsr. 1980.161 og Østre Landsrets dom af 16.
februar 1981 (Skd. 58.283).
Der gives normalt heller ikke fradrag, når den fornødne faglitteratur er tilgængelig på den pågældendes arbejdsplads. Østre Landsret har dog ved dom af 17. marts
1986 åbnet mulighed herfor, se Skat 1986.4.253 (TfS 1986, 176 ØLD) og 1987.5.346 (TfS 1987, 274 LSR). Herefter kan fradrag for udgifter til faglitteratur ikke længere nægtes alene
med en henvisning til, at faglitteraturen er til rådighed på arbejdspladsen. Et eventuelt fradrag er imidlertid fortsat betinget af, at anskaffelsen må anses for at være
nødvendig for den pågældende skatteyder, herunder at vedkommende er nødt til at udføre arbejde hjemme i et omfang, der nødvendiggør en privat anskaffelse af
faglitteratur, der i øvrigt forefindes på arbejdspladsen. |
