Forside > Indholdsfortegnelse
Ligningsvejledningen 2012-1 www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< A_F_3_1_3_5   A_F_3_1_3_7 >>
                        A.F.3.1.3 Generelle regler om privat befordring
                              A.F.3.1.3.1 Sædvanlig bopæl
                              A.F.3.1.3.2 Arbejdsplads
                              A.F.3.1.3.3 Transportvejen
                              A.F.3.1.3.4 Antal arbejdsdage
                              A.F.3.1.3.5 Flere daglige befordringer
                              A.F.3.1.3.6 Færge- og flytransport

A.F.3.1.3.6 Færge- og flytransport

Der er med hjemmel i LL § 9 C, stk. 5 udstedt bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler mv. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed må benytte færgetransport, ruteflytransport eller lignende på en del af eller hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads, beregnes fradraget for denne strækning, i medfør af § 3 som den faktisk dokumenterede udgift til færgetransport, ruteflytransport eller lignende. I så fald kan der ikke vælges normalfradrag for bilkørsel med kilometersatsen, uanset en del af strækningen eventuelt kunne have været tilbagelagt over land. Befordring til eller fra færgehavnen eller til eller fra lufthavnen fradrages som normalfradrag med kilometersatsen jf. LL § 9 C, stk. 1-3 og bekendtgørelsen § 1.

Om den skattepligtige må benytte færgetransport, ruteflytransport eller lignende på en del af eller hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads afhænger af en konkret vurdering af de givne geografiske forhold, det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed. Der er tale om en samlet vurdering, hvor der på samme måde som ved fastlæggelse af transportvejen jf. A.F.3.1.3.3, lægges betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg.

Baggrunden for denne regel er, at fx øboere, der arbejder på fastlandet, dels ikke kan fastlægge den normale transportvej ved bilkørsel, dels afholder udgift til færgetransport eller ruteflytransport. Denne udgift står ikke altid i rimeligt forhold til den tilbagelagte strækning ved beregning af befordringsfradrag efter reglerne i LL § 9 C, stk. 1-3.

Ved fastlæggelsen af den normale transportvej ved bilkørsel kan de geografiske forhold mv. ligeledes betinge, at der sejles over fx en fjord eller en vig for således at undgå at skulle køre en længere omvej. Også i disse tilfælde foretages der fradrag for udgift til færgetransport eller lign.

Fradrag for udgiften til færge eller flytransport mv kræver at der er dokumentation herfor. Se SKM.2001.654.ØLR, hvor Landsretten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for færgetransport p.g.a. mangel på dokumentation. Fradrag for udgiften til færgetransport og lign. kan foretages for befordring fx i bil, på cykel, knallert, motorcykel og lignende Se TfS 2000, 563 VLD om skærpede krav til dokumentation for bl.a. tog- og flybilletter på grund af stor afstand mellem hjem og arbejdsplads.

I visse tilfælde inkluderer en billet der anvendes til transport mellem hjem og arbejdsplads både transporten med færgen og toget eller bussen. For tog-/bustransporten er der adgang til normalfradrag med kilometersatsen jf. LL § 9 C, stk. 1-3 og A.F.3.1.1 Normalfradraget, LL § 9 C, stk. 1-3. For færgetransporten er der derimod fradrag for den faktiske udgift jf. ovenfor. Hvis udgiften til færgetransporten ikke er nærmere specificeret på billetten eller på en evt. købsnota, og det ikke er muligt at få denne oplyst fra udbyderen, skal der foretages et skøn over, hvor stor en andel af den samlede billetpris der vedrører færgetransporten.

I udøvelsen af dette skøn kan der tages udgangspunkt i prisen for den billigste overfart med færgen med pendlerkort/rabatordning for individuel befordring for fodgængere. Dette udgangspunkt kan dog ikke anvendes i alle tilfælde. Hvis den samlede billepris eksempelvis inkluderer transport med bus/tog over en længere strækning, og billigste overfart med færgen koster næsten det samme som den samlede billet inklusiv tog-/bustransport, vil prisen for den billigste færgeoverfart med pendlerkort/rabatordning ikke i tilstrækkelig grad afspejle færgetransportens andel af den samlede billets pris.

Fradraget begrænses som for alle andre med et beløb svarende til det beregnede befordringsfradrag for 24 km daglig befordring.

EksemplerEksempel 1.

Den skattepligtige bor i havnebyen på øen X og arbejder i havnebyen Y, hvor færgen fra X lægger til. Da den skattepligtige i begge havnebyer kun skal gå en kort strækning, er der ikke yderligere transport. Den daglige billetudgift er 70,00 kr. Herfra trækkes den del af befordringen pr. arbejdsdag, den skattepligtige ikke har fradrag for: 24 km x 2,10 kr . = 50,40 kr . Fradrag pr. arbejdsdag er i alt 22,00 kr.

Billetudgift70,00 kr.
Reduktion med et beløb svarende til 24 km50,40 kr.
Fradrag pr. arbejdsdag er i alt19,60 kr.

Fradraget beregnes altså uden hensyn til det antal kilometer, færgen tilbagelægger.

Hvis transporten med færge mv. er kombineret med yderligere transport, kan normalfradraget benyttes for denne yderligere befordring. I disse tilfælde foretages begrænsningen i fradraget fortrinsvis i fradraget for yderligere transport.

Eksempel 2.

Den skattepligtige bor i havnebyen på øen X og arbejder på fastlandet i en afstand af 8 km fra havnebyen Y. Den skattepligtige medbringer eget transportmiddel f.eks. bil med færgen, hvilket dagligt inkl. personbilletten koster 120,00 kr. Herfra trækkes den del af befordringen pr. arbejdsdag, den skattepligtige ikke har fradrag for. Landtransporten på (2 x 8) 16 km giver ikke fradrag og den daglige udgift til færgetransporten skal reduceres med 16 km - 24 km = - 8 km x 2,10 kr. = - 16,80 kr . Fradrag i alt pr. dag 103,20 kr .

Billetudgift120,00 kr.
Reduktion med et beløb svarende til (16-24) - 8 km

-16,80kr.

Fradrag pr. arbejdsdag er i alt103,20 kr.

Eksempel 3.

Hvis eksempel 2 ændres således, at der ud over færgetransporten køres (2 x 16) 32 km i bilen, udgør fradraget pr. arbejdsdag:

Billetudgift120,00 kr.
Fradrag for (32-24) 8 km x 2,10 kr 16,80 kr.
Fradrag pr. arbejdsdag er i alt136,80 kr.

Eksempel 4.

Den skattepligtige bor på øen X og arbejder på fastlandet i byen Y. Den skattepligtige kører 20 km fra hjemmet til lufthavnen på øen X, hvorfra han tager ruteflyet til lufthavnen i byen Y. Herfra tager han bussen de 7 km frem til arbejdspladsen. Om aftenen tager han hjem igen. Den daglige billetudgift til ruteflyet er 295,00 kr retur. Landtransporten udgør (2 x 20 km) samt (2 x 7 km) ialt 54 km. Herfra trækkes den del af befordringen pr. arbejdsdag, den skattepligtige ikke har fradrag for: (54 km - 24 km) = 30 km x 2,10 kr. = 63,00 kr. i fradrag. Hertil kommer billetudgiften til ruteflyet ialt 295,00 kr.

Billetudgift295,00 kr.
Fradrag for (54-24) 30 km63,00 kr.
Fradrag pr. arbejdsdag er i alt358,00 kr.

Hvis transporten med ruteflyet, som det er tilfældet i eksempel 4, er kombineret med yderligere transport kan normalfradraget benyttes for denne yderligere befordring. I disse tilfælde foretages begrænsningen i fradraget fortrinsvis i fradraget for yderligere transport

Eksempel 5.

Den skattepligtige bor på øen X og arbejder på fastlandet i byen Y. Den skattepligtige bor 5 km fra lufthavnen på øen X, hvorfra han tager ruteflyet til lufthavnen i byen Y. Arbejdspladsen ligger 3 km fra lufthavnen i byen Y. Om aftenen tager han hjem igen. Den daglige billetudgift til ruteflyet er 295,00 kr. retur. Landtransporten (2 x 5 km) samt (2 x 3 km) ialt 16 km giver ikke fradrag og udgiften til ruteflytansport på 295 kr skal reduceres med 16 km - 24 km = - 8 km x 2,10 kr. = 16,80 kr . Fradrag pr. arbejdsdag er i alt 278,20 kr

Billetudgift295,00 kr.
Reduktion med et beløb svarende til (16-24) - 8 km-16,80 kr.
Fradrag pr. arbejdsdag er i alt278,20 kr.

Kilde: Skat

Læs også:

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

BEREGNER
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Firmabil eller kørselsgodtgørelse...  

BEREGNER
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark...  

ANALYSATOR
Svar ærligt, og lad Oraklet tale!
Har du mulighed for at leje et værelse ud i din bolig?
 
Svar på 12 spørgsmål, og hør hvad du kan gøre ved din skat! Behandling af oplysninger

BEREGNER
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Udlejning...  

Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
  • Uafhængighed
  • Obligatorisk høring af klageren
  • Bedre begrundelser
Tre forslag...  
Skattesager
Efteruddannelse for advokater og revisorer
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til- og fra Danmark
Told og afgift
Mere ...
 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.