Forside > Indholdsfortegnelse
Ligningsvejledningen 2012-1 www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< A_F_3_3_2   A_F_3_3_4 >>
                  A.F.3.3 Godtgørelse eller fradrag for erhvervsmæssig befordring
                        A.F.3.3.1 Lønmodtagere hovedregel
                        A.F.3.3.2 Særlig regel for lønmodtagere med flere arbejdsgivere
                        A.F.3.3.3 Andre

A.F.3.3.3 Andre

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til selvstændigt erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere. Derimod kan selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. LL § 9 B, stk. 1. Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter.

For så vidt angår afgrænsningen mellem selvstændige og lønmodtagere henvises til LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.4 Selvstændig erhvervsvirksomhed - afgrænsning over for lønmodtagere.

Personer, der modtager andre vederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige. Sådanne arbejdsvederlag kan være honorarindtægter af forskellig art, fx ved kunstnerisk optræden eller foredragsvirksomhed. Kunstnere, foredragsholdere og andre, der modtager sådanne honorarer, kan derfor fradrage befordringsudgifter efter LL § 9 B.

Fradraget kan alene foretages i det omfang, hvervet er indtægtsgivende, jf. TfS 1998, 239 HRD. Er der ingen indtægt ved det pågældende hverv, kan der derfor ikke foretages fradrag for udgifter til befordringen i forbindelse med hvervet.

Forudsætningen for at fradrage udgifter til erhvervsmæssig befordring er, at de almindelige betingelser i LL § 9 B er opfyldt, jf. afsnit A.F.3.2 Erhvervsmæssig befordring.

Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med faktiske udgifter eller med Skatterådets sats.

Se endvidere landsskatteretskendelse gengivet i TfS 1997, 562 LSR, omtalt i afsnit A.F.2.6 Musikere.

Fradraget foretages i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 9.

I SKM.2010.420.SR bekræftede Skatterådet, at godtgørelse for skolebefordring udbetalt efter bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 er skattepligtig for modtageren. Bekendtgørelsen giver mulighed for at kommunalbestyrelsen kan opfylde skolebefordringsforpligtelsen efter folkeskoleloven ved at indgå aftale med forældre om at varetage befordringen mod udbetaling af godtgørelse svarende til statens takster. Forældrene var ikke lønmodtagere i forhold til kommunen. Kørselsgodtgørelsen kunne derfor ikke anses for en skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningsloven § 9B. Dokumenterede udgifter, der var direkte forbundet med transporten af barnet mellem hjem og skole, var fradragsberettigede. Det blev bemærket, at Skatterådet ved fastsættelse af satsen for skattefri befordringsgodtgørelse har vurderet, at den dækker de udgifter, der er forbundet med den kørsel godtgørelsen skal dække. Fradraget kunne ikke overstige, hvad der modtages i godtgørelse, jf. princippet om beskatning af nettoindkomsten, jf. statsskatteloven §§ 4-6.

I SKM.2011.112.SR bekræftede Skatterådet, at en forfatter der afholdt foredrag kunne få refusion af eventuelle faktisk dokumenterede omkostninger til transport i forbindelse med afholdelse af foredrag uden at være skattepligtig heraf. I så fald ville forfatteren ikke kunne tage fradrag for samme udgift.

Kilde: Skat

Læs også:

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

BEREGNER
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Firmabil eller kørselsgodtgørelse...  

BEREGNER
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark...  

ANALYSATOR
Svar ærligt, og lad Oraklet tale!
Har du mulighed for at leje et værelse ud i din bolig?
 
Svar på 12 spørgsmål, og hør hvad du kan gøre ved din skat! Behandling af oplysninger

BEREGNER
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Udlejning...  

Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
  • Uafhængighed
  • Obligatorisk høring af klageren
  • Bedre begrundelser
Tre forslag...  
Skattesager
Efteruddannelse for advokater og revisorer
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til- og fra Danmark
Told og afgift
Mere ...
 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.