Forside
  www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< E_B_2_6_1_4 INDHOLDSFORTEGNELSE E_B_2_6_2_1 >>
                  E.B.2.6 Aktiver og passiver som påvirker indkomstopgørelsen
                        E.B.2.6.1 Varelagerreglerne
                        E.B.2.6.2 Igangværende arbejder for fremmed regning
                              E.B.2.6.2.1 Bygningshåndværkere, entreprenører m.fl.
                              E.B.2.6.2.2 Advokater, revisorer og tilsvarende liberale erhverv
                              E.B.2.6.2.3 Arkitekter og rådgivende ingeniører

E.B.2.6.2 Igangværende arbejder for fremmed regning

Igangværende arbejder for fremmed regning er i almindelighed ikke omfattet af varelagerloven, idet det lægges til grund, at ejendomsretten til de medgåede varer og undertiden indkøbte, men endnu ikke forbrugte varer, er overgået fra leverandøren til kunden, se E.B.2.6.1 Varelagerreglerne.

Større virksomheder skal ved regnskabsårets udløb udarbejde en særskilt opgørelse over igangværende arbejder for fremmed regning fordelt på hver enkelt ordre med specificeret redegørelse for, hvorledes værdiansættelsen er foretaget, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder). Mindre virksomheder skal på anfordring kunne gøre rede for igangværende arbejder for fremmed regning fordelt på hver enkelt ordre samt for, hvordan værdiansættelsen er foretaget, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Se herom E.B.1 Krav til bogføring og regnskaber.

Opgørelsen af igangværende arbejder for fremmed regning bygger på retserhvervelsesprincippet, jf. Højesterets dom refereret i UfR 1981, 968.

Kilde: Skat