Afsnit E.A.2 Fradrag i bruttoindkomsten indeholder en generel beskrivelse af principperne bag driftsomkostningsbegrebet i SL § 6. I det følgende omtales nogle ofte forekommende omkostningstyper i en erhvervsvirksomhed.
Ifølge SL § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt alene udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende år. Det følger heraf, at der normalt ikke er fradragsret for forudbetalte omkostninger før i det år, hvor omkostningerne "anvendes". Dette bør imidlertid suppleres med det ovenfor under afsnit E.A.3.2 anførte vedrørende fradragstidspunktet.
Omkostningerne skal specificeres efter art, se afsnit E.B.1 Krav til bogføring og regnskaber. Er bogførte udgifter anvendt til både erhvervsmæssige og private formål, skal overførslen fra driftskonti til privatkonto vises i regnskabet.
Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, d.v.s. udgifter, som skatteyderen i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til at betale. Hvor en arbejdsgiver f.eks. har bestridt et lønkrav, der er indbragt til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når forpligtelsen er fastslået.
Om driftsudgifter afholdt før virksomhedens start, se afsnit E.A.2.1.4 Etableringsudgifter (etableringsudgifter).
Se endvidere afsnit E.E Jordbrug. om særlige forhold inden for landbrug m.v. | 
