|
|
|
|
|
|
|
|
A.2.1 Opkrævning af skatter
A.2.1.1 Enkeltledsafgift
A.2.1.2 Flerledsafgift
A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift
A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift
| En merværdiafgift kan beregnes på grundlæggende tre måder:
- Addition
- Subtraktion
- Kreditmetoden
Følgende simplificerede eksempler viser principperne i de tre metoder:
Forudsætninger:
| Salg | 100 | | Købspris for solgte varer | 50 | | Generalomkostninger | 20 | | Lønninger | 15 | | Renter | 5 | | Fortjeneste | 10 |
Afgiftssats 10 pct. Additionsmetoden: | Lønninger | 15 | | Renter | 5 | | Fortjeneste | 10 | | Momsgrundlag (værditilvækst) | 30 | | Afgift | 3 |
Subtraktionsmetoden: | Salg | 100 | | Vareomkostninger: | | | Køb | 50 | | Generalomkostninger | 20 | | Momsgrundlag | 30 | | Afgift | 3 |
Kreditmetoden: | Afgift på salg (100) | 10 | | Minus afgift af køb (50+20=70) | 7 | | Afgift | 3 |
Et væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at beskatningen hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes et flersats system, og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten. Den enkelte virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der er ikke som efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem afgiftssatsen og detailprisen.
Additionsmetoden er vanskelig at anvende i et system med månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da generalomkostninger som oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt at indpasse i destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om subtraktionsmetoden.
|
|
Anvendelse af kreditmetoden | Kreditmetoden eller merværdiafgiften anvendes i langt de fleste lande, der har merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der har merværdiafgift. Merværdiafgiften er illustreret i A.3.1. Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften har i forhold til de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves en årlig angivelse, men kan anvendes i et system med kvartals- eller månedsangivelser. Se endvidere nedenfor om krav til merværdiafgiftssystemet. |
|
Destinationsprincippet | Ved en forbrugsbeskatning er det væsentligt, at det for den endelige forbruger er uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller indført. Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan dette føre til, at private forbrugere køber indførte varer med deraf følgende konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der betaler afgift. For at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift i destinationslandet, er det nødvendigt, at der ikke sker en afgiftsbelastning i oprindelseslandet. En vare skal således, når der sker beskatning i destinationslandet (importlandet), være fuldstændig afgiftsfritaget i oprindelseslandet (eksportlandet). Dette princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved eksport, anvendes i international sammenhæng af landene, der deltager i World Trade Organization. |
|
|
| Kilde: Skat |
|
Læs også:
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
 | |
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012? |
|
 | |
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning. |
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2012 som Excel-regneark |
|
 | |
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc. |
|
|
|
|
| ANALYSATOR |
|
| Svar ærligt, og lad Oraklet tale! |
|
|
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen? |
|
| Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. |
|
|
|
|
| Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten |
|
 | |
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
- Uafhængighed
- Obligatorisk høring af klageren
- Bedre begrundelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skattesager |  |
| Efteruddannelse for advokater og revisorer | |
| Befordring |  |
| Rejse | |
| Erhvervsmæssige udgifter | |
| Personalegoder | |
| Lønmodtagere | |
| Virksomheder | |
| Ægteskab og samliv | |
| Børn | |
| Studerende | |
| Bolig og fast ejendom | |
| Motor | |
| Pension | |
| Aktier, obligationer og fordringer | |
| Gaver, legater og gevinster | |
| Arv og succession | |
| Arbejde i udlandet | |
| Flytning til- og fra Danmark | |
| Told og afgift | |
| Mere ... | |
|
