A.4 Momsens indførelse

Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven. Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet engrosoms, der var en enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.

Momsloven bygger på Redegørelse vedrørende Merværdiafgift, som Finansministeriet afgav i december 1964.

Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.3.1 afgift i alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi (værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i virksomheden.

Hensynet bag loven var og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs. afgiften skal være neutral, se A.3.2.

I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som specifikt var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970), efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. Der er fastlagt et loft for denne del på 1,4 pct., der nedsættes til 1,0 pct. i ensartede trin i perioden 1995 - 1999. For at opnå en retfærdig fordeling af forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget herunder især bestemmelserne om momspligten og momsfritagelserne i alle medlemsstaterne. 6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i rådsafgørelsen af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige harmonisering af momsgrundlaget, idet medlemsstaterne for en række nærmere specificerede varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres nuværende ordning, dvs. momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er i overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.

Som eksempel på afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark er berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man fortsat kan fritage personbefordring, ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger. Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af momsprovenuet skal kompenseres for afvigelserne.

Europa-Kommissionen fremlagde den 8. oktober 2004 forslag til en rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser til 6. momsdirektiv. EU-Rådet vedtog den 17. oktober 2005 forslaget som Forordning (EF) nr. 1777/2005. SKAT udsendte for at fremme kendskabet til forordningen SKM.2005.476.SKAT.

Forordningen gjorde en række vejledende retningslinier fra Momskomiteen retligt bindende i medlemslandene. Formålet var at medvirke til en ensartet fortolkning af 6. momsdirektiv i alle medlemslande. Gennemførelsesbestemmelserne var først gældende fra forordningens ikrafttræden den 1. juli 2006. Dog fra den 1. januar 2006 for så vidt angår forordningens artikel 13. Forordningen medførte efter SKAT's opfattelse ikke ændringer i dansk momspraksis.

Som følge af Momssystemdirektivet, se nedenfor, og de ændrede regler for det momsmæssige beskatningssted for ydelser i Direktiv 2008/8/EF som led i den såkaldte momspakke (se evt. E.3) blev Forordning (EF) nr. 1777/2005 omarbejdet til Forordning (EU) nr. 282/2011. Den nye momsforordning indeholder udover bestemmelserne fra den tidligere forordning en række nye bestemmelser, først og fremmest med henblik på gennemførelsen af Momspakken. Den medfører enkelte ændringer i dansk momspraksis.

6. momsdirektiv og de stadig gældende bestemmelser i 1. momsdirektiv fra 1967 er skrevet sammen i et nyt, omarbejdet direktiv. Direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem trådte i kraft den 1. januar 2007. Formålet med direktivet er at opnå en mere klar og rationel lovgivning gennem en omarbejdelse af 6. direktivs struktur og affattelse. Henvisninger til de ophævede direktiver skal betragtes som henvisninger til det nye direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i det nye direktivs bilag XII.