Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til indhold i en fuld faktura. Disse krav gælder også for afregningsbilag, kreditnotaer og elektroniske fakturaer.
En fuld faktura skal have følgende indhold:
udstedelsesdato (fakturadato)
fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
Hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at påføre fakturaen en leveringsdato, idet fakturadatoen da sidestilles med leveringsdato. Det er fortsat således, at det grundlæggende er fakturadatoen, der er bestemmende for, hvornår fakturaen skal medregnes hos sælger og kan fradrages hos køber, således at symmetrien i momssystemet (sælgers afregningstidspunkt og købers fradragstidspunkt) opretholdes på grundlag af fakturadatoen.
Pris pr. enhed
Oplysningskravet om "pris pr. enhed uden afgift" har givet anledning til spørgsmål fra forskellig side, bl.a. telebranchen.
Kravet om enhedspris gælder alene i forhold til en fuld faktura. Ved fakturering til private kan der udstedes en forenklet faktura, hvor der ikke er krav om enhedspriser.
Hvorvidt det er muligt at angive en enhedspris skal vurderes ud fra den konkrete situation, herunder om der foreligger en enhedspris og om der foreligger særlige branchemæssige forhold. Kravet om enhedspriser gælder for tællige varer og ydelser. For ydelser kan den tællige enhed fx være en timesats eller en pris for en standardydelse. Hvis leveringen ikke kan opdeles i tællige enheder, så vil den totale pris uden moms være at betragte som enhedsprisen. Enhedsprisen behøver heller ikke at blive vist, hvis dette ikke er sædvanlig praksis inden for visse brancher, og dette ikke kræves af køberen.
Branchekutymen må dog ikke føre til, at fakturaerne bliver alt for summariske med hensyn til angivelse af varernes, ydelsernes omfang og prisangivelse heraf.
Momsbeløbets størrelse
Det er ikke tilladt på en fuld faktura at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb (når der sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris). Momsbeløbet og momssatsen skal altid være angivet selvstændigt på fakturaen. Det er dog tilladt på forenklede fakturaer at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb - se N.2.6.
Fakturering i euro
Hvis der faktureres i euro kan momsbeløbets størrelse angives i euro, jf. bekendtgørelsens § 71. Euro er således ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen.
Fakturering i fremmed mønt bortset fra euro
Hvis der faktureres i fremmed mønt - bortset fra euro - kræves det, at enten momsbeløbet i danske kroner eller omregningskursen til danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.
Nummerering
For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, se N.2.3.8 og N.2.3.10.
Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen (fakturadato) skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet. Fakturadatoen skal fremstå utvetydigt og må ikke give anledning til tvivl. Det kan ske, hvis datoen angives med 6 cifre fx 10-04-09. Denne dato kan kan læses på flere måder afhængig af, hvilken standard der lægges til grund. Efter dansk standard er det den 10. april 2009 (dag-måned-år), men efter amerikansk standard (år-måned-dag) er det den 9. april 2010 og efter engelsk standard kan det være den 4. oktober 2009 (måned-dag-år). Det er således et krav, at fakturadatoen skal fremstå klar og utvetydigt.
SKAT har i SKM.2004.465 udtalt, at praksis, hvorefter forsyningsselskaber som fakturadato kan anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst, ikke kan opretholdes.
Anvendelse af den alternative dato svarende til aflæsningsdatoen for forbrugernes målere vil i realiteten svare til, at leverandøren tilbagedaterer fakturaen til leveringstidspunktet, hvilket er i strid med reglerne om afgiftens forfald og fradragsrettens indtræden. jf. momslovens §§ 23, stk. 2, og 37, stk. 2. Praksisændringen ovenfor har virkning fra den 1. marts 2005.
Momslovens § 23, stk. 1, fastsætter lovens overordnede periodiseringsregel. Bestemmelsen fastsætter, at tidspunktet for momspligtens indtræden er leveringstidspunktet. D.v.s. det tidspunkt, hvor erhververen får retten til som ejer at råde over leverancen. Hvornår råderetten er overgået, vil som oftest fremgår af parternes aftale. For ydelser vil det almindeligvis gælde, at leveringstidspunktet er lig med den dato, hvor leverancen er afsluttet.
Lovens § 23, stk. 2, indeholder den periodiseringsregel, som alt overvejende finder anvendelse. Bestemmelsen fastsætter således, at for leverancer, hvor der udstedes faktura, er leveringstidspunktet det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes. Det er en betingelse, at fakturaen udstedes inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Udstedelsesdatoen for fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, pkt., skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Tilbagedatering til leveringstidspunktet kan dermed ikke ske.
For betalingsoversigter fra PBS gælder, at der for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, se TfS 1999, 834 og N.2.3.10.
Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 61, og lovens § 56, stk. 2.
Købekontrakter/slutsedler
Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer. Se N.5.2.1.2.
Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen, jf. bekendtgørelsens § 71, stk. 3.
Blandede leverancer
Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling,
Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.
Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregning af det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42, stk. 4 og 5. Det kan f.eks. ske ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen,
Kilde: Skat
Læs også:
Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
