A.2.2.2 Offentlige torve, gader, veje og parkanlæg

Undtaget fra vurdering er de staten og kommunerne tilhørende torve, gader, veje og parkanlæg bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt, jf. VUL § 7, stk. 1, nr. 2.

Som torve anses åbne pladser, der udgør et led i en bys gade- og vejnet. Det er en forudsætning for undtagelsen, at torvene i væsentligt omfang tjener offentlige færdselsformål, herunder parkering. Pladser, der er bestemt til andre formål, f. eks. udstillinger, markeder, opvisninger eller optræden, falder uden for bestemmelsen.

Arealer, der udlejes, f. eks. som stadepladser, eller på anden måde udnyttes erhvervsmæssigt, skal vurderes.

Til gader og veje henregnes arealer, der er inddraget til kørende eller gående offentlig færdsel. Undtagelsesbestemmelsen gælder statens og kommunernes gader og veje. Om private vejanlæg, se A.2.3. Broer, viadukter og andre anlæg, der tjener til at føre gader og veje over eller under andre trafikårer og vandveje, anses som hørende til gade- og vejarealet. Hvor der over eller under gade- og vejarealet er indrettet forretninger, kontorlokaler, servicestationer eller andre vurderingspligtige bygningsdele, skal også det dertil anvendte grundareal vurderes.

Ved parkanlæg forstås anlæg, der er holdt fri for bebyggelse og kørende trafik, og som ved beplantning m. v. er bestemt til at tjene såvel æstetiske som rekreative formål. Det forudsættes, at offentligheden har fri adgang til anlægget, men adgangen kan godt være begrænset til bestemte tider af døgnet.

Hvis et område af parken vedvarende udnyttes erhvervsmæssigt, skal dette areal vurderes.

Skove anses ikke som parkanlæg, selv om de fortrinsvis benyttes til rekreative formål. Offentlige badestrande er heller ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen.