A.2.2 Undtagelser fra vurderingspligten
A.2.2.1 Kirker og kirkegårde
A.2.2.2 Offentlige torve, gader, veje og parkanlæg
A.2.2.3 Befæstningsanlæg
A.2.2.4 Fyranlæg
A.2.2.5 Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg
A.2.2.5 Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg
| Undtaget fra vurdering er jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål, jf. VUL § 7, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. Det samme gælder under de nævnte betingelser for rutebilstationer, der betjener publikum på flere busruter, der udfører rutetrafik med tilladelse i medfør af lovgivningen om buskørsel, jf. VUL § 7, stk. 1, nr. 5, 2. pkt. Stations-, administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes til andre formål, jf. VUL § 7, stk. 1, nr. 5, 3. pkt. Det forudsættes herved, at de formål, der er tale om, knytter sig accessorisk til driften af anlægget. Undtagelsesbestemmelsen gælder både for offentligt og privat ejede anlæg, under forudsætning af at de er godkendt til anvendelse i den offentlige trafiks tjeneste. |
|
Jernbaneanlæg | Til et jernbaneanlæg hører hele det areal, der er inddraget til formålet, i første række banelegemet og arealer, der afgrænser dette. Rangerterræner anses som en del af jernbaneanlægget. Det samme gælder broer, viadukter og andre anlæg, der tjener til at føre jernbanen over eller under andre trafikårer og vandveje. Til jernbaneanlægget henregnes desuden stationerne, dvs. stationsbygninger med tilhørende perroner, læsseramper og tilkørselsanlæg i øvrigt. Administrations-, værkstedsbygninger og andre bygninger, der tjener til opretholdelse af jernbanedriften, f. eks. remiser, omfattes også af anlægget. Det anses ikke at være til hinder for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen, at en jernbanestation indeholder restauration, rejsebureau, postekspedition og et udvalg af forretninger fortrinsvis indrettet med henblik på betjening af de rejsende. Højesteret har afgjort, at en fabriksejendom, hvor der fremstilles jernbanesveller, ikke anses for en sådan værksteds- eller lignende bygning, som er undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1, nr. 5, se SKM.2005.206.HR. Tjenesteboliger og bygninger, der udlejes, skal vurderes. Bygninger, der ikke har sammenhæng med jernbaneanlægget, f. eks. Banestyrelsens og DSB's administrationsbygninger beliggende uden for arealet, skal ligeledes vurderes. Bygninger, der ikke tjener til opretholdelse af jernbanedriften, f. eks. Post Danmarks bygninger, skal vurderes, selv om de ligger på umatrikulerede arealer. Fabriksspor etc., der tjener til anvendelse for bestemte private virksomheder, er ikke undtaget fra vurdering. Jernbaneanlæg, der alene tjener museumsformål (veteranjernbaner), omfattes ikke af undtagelsesbestemmelsen. |
|
Rutebilstationer | Bestemmelsen om rutebilstationer er en speciel udvidelse af VUL § 7, stk. 1, nr. 5. Undtagelsen, der har været gældende siden 1977, blev i sin tid motiveret med, at rutebilkørsel havde erstattet jernbanedriften på mange strækninger, og at rutebilerne udgik fra de tidligere jernbanestationer. I praksis er undtagelsen blevet snævert fortolket. Landsskatteretten har således fastslået, at garageanlæg, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til en rutebilstation, er vurderingspligtige, se lsr. 1982.91. |
|
Havneanlæg | Til et havneanlæg henregnes de arealer inden for havneområdet, der er bestemt til benyttelse til havnetrafikale formål, f. eks. anløbspladser, færgelejer, kajgader og havnespor. Til havneanlægget henregnes endvidere havnens administrationsbygninger, eventuelle værkstedsbygninger og bygninger, der tjener til opretholdelse af trafikken, f. eks. billetsalgs- og toldkontrolbygninger. En færgeterminal er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, selv om terminalen til dels også benyttes til andre end trafikale formål, se ovenfor om jernbanestationer. Undtagelsesbestemmelsen omfatter også bygninger, der rummer omklædningsrum, bad og kantine for funktionærer og havnearbejdere. Andre bygninger i havneområdet, f. eks. boligbygninger, lagerbygninger og pakhuse, skal vurderes. En havnefogedbolig er således vurderingspligtig. En godsterminal, som udelukkende benyttes til omlastning, og som ejes af en enkelt virksomhed, og som ikke er åben for andre virksomheder, er også vurderingspligtig. Dokker, ophalingsbeddinger og lignende anlæg er ikke undtaget fra vurdering, selv om de ligger i havneområdet. Ubenyttede arealer, der er erhvervet af havnen med henblik på fremtidig udvidelse af denne, anses efter praksis for at høre til havneanlægget. Andre havnen tilhørende arealer uden for havneområdet skal vurderes. Benyttes en del af havneområdet til andet end trafikale formål, f. eks. til udlejning, skal denne del vurderes, medmindre den pågældende benyttelse er rent midlertidig. Hvis et udlejet areal er bebygget af lejeren, skal bygningerne vurderes selvstændigt efter reglerne for vurdering af bygninger på lejet grund, se B.3.5. Undtagelsesbestemmelsen gælder både for offentligt og privat ejede havne, under forudsætning af at de kan anløbes af skibsfarten uden særlige vilkår. En privat havn, som giver medlemmer, interessenter eller kommanditister fortrinsret til at anløbe, er ikke undtaget fra vurdering. |
|
Kanalanlæg | De af undtagelsesbestemmelsen omfattede kanalanlæg er sådanne, der kan benyttes af skibsfarten til almindelig gennemsejling.
|
|
Lufthavnsanlæg | Til et lufthavnsanlæg henregnes hele det areal, der er inddraget til formålet, i første række start- og landingsbaner og de arealer omkring banerne, der holdes afspærret af hensyn til flytrafikken. Til lufthavnsanlægget henregnes endvidere lufthavnsterminaler, lufthavnens administrations- og værkstedsbygninger, hangarer og navigationstårne m. v. En lufthavnsterminal er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, selv om terminalen til dels også benyttes til andre end trafikale formål, se ovenfor om jernbanestationer. Bygninger, der ikke har direkte sammenhæng med lufthavnsanlægget, skal vurderes, selv om de ligger på lufthavnsområdet. Et cateringkøkken med tilhørende areal var således ikke undtaget fra vurdering, selv om det lå på Københavns Lufthavns område, idet køkkenet ikke direkte tjente eller var bestemt til at tjene luftfarten, jf. HRD af 18. januar 1972, UfR 1972, 248 (SAS Catering mod Finansministeriet). Undtagelsesbestemmelsen gælder både for offentligt og privat ejede lufthavne, under forudsætning af at de tjener til opretholdelse af den almindelige flytrafik, herunder chartertrafikken. Et bygningskompleks omfattende bl. a. en hangarbygning opført på lejet grund i Esbjerg Lufthavn anvendtes væsentligst ved helikopterflyvninger til og fra boreplatforme. Bygningskomplekset blev anset for vurderingspligtigt, da det alene tjente til opfyldelse af bestemte virksomheders interne transportbehov, jf. HRD af 17. november 2000, TfS 2000, 974 (Maersk Air A/S mod Skatteministeriet). |
|
