|
|
|
|
|
|
|
|
C.2.1 Beregningsmetoder
C.2.1.1 Byggeretsværdiprincippet
C.2.1.2 Særligt for åben-lav og tæt-lav bebyggelse
C.2.1.3 Etagearealprincippet
C.2.1.3 Etagearealprincippet
|
Anvendelse | Etagearealprincippet finder anvendelse i områder i byzone, der i henhold til byplanvedtægt, lokalplan eller kommuneplan er udlagt til etagebebyggelse, hvorved forstås bebyggelse i to etager eller derover. Etagearealprincippet hviler på den erfaring, at grundens værdi er afhængig af den tilladte udnyttelse, således at grundværdien stiger i takt med at den tilladte bebyggelsesprocent øges. I områder, der er udlagt til etagebebyggelse, er der i Grundværdisystemet (GRUS) registreret en maksimalt tilladt bebyggelsesprocent for hver enkelt ejendom. Registreringen sker på grundlag af den gældende fysiske planlægning for området. Etagearealprincippet anvendes kun i områder med en af følgende plantyper, jf. C.2: - C: Boligområde med etagebebyggelse i byzone
- E: Centerområde
- F: Erhvervsområde
- G: Område med blandet bolig og erhverv i byzone
- H: Område til offentlige formål i byzone
|
|
Indhold | Efter etagearealprincippet beregnes grundværdien ved følgende multiplikation: Den ifølge planlægningen maksimalt tilladte bebyggelsesprocent x etagearealprisen (ved bebyggelsesprocent 100) x grundens faktiske areal i kvadratmeter. Etagearealprisen er det beløb, som en investor skønnes at ville betale for at kunne opføre en kvadratmeter etagebebyggelse på en grund i det pågældende område. Etagearealprisen er den samme for alle grunde i et grundværdiområde. Etagearealprisen udtrykker grundværdiniveauet. |
|
Eksempel | Etagearealprincippets anvendelse kan illustreres ved følgende eksempel: En ejendom med et grundareal på 3.200 m2, incl. 200 m2 vej, har en maksimalt tilladt bebyggelsesprocent på 120. Ejendommen ligger i et grundværdiområde, hvor etagearealprisen er 1.100 kr. Grundværdien beregnes således:| (3.000 + 200) m2 x 120 pct. x 1.100 kr. pr. etagemeter= | 4.224.000 kr. | | Grundværdi | 4.224.000 kr. |
Beregningen af grundværdien er uafhængig af den faktiske udnyttelse af ejendommen. Den anvendes også, hvis ejendommen er ubebygget, bebygget med andet end etagebebyggelse eller bebygget med etagebebyggelse, som afviger fra den maksimalt tilladte. |
|
|
| Kilde: Skat |
|
Læs også:
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
 | |
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012? |
|
 | |
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning. |
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2012 som Excel-regneark |
|
 | |
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc. |
|
|
|
|
| ANALYSATOR |
|
| Svar ærligt, og lad Oraklet tale! |
|
|
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen? |
|
| Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. |
|
|
|
|
| Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten |
|
 | |
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
- Uafhængighed
- Obligatorisk høring af klageren
- Bedre begrundelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skattesager |  |
| Efteruddannelse for advokater og revisorer | |
| Befordring |  |
| Rejse | |
| Erhvervsmæssige udgifter | |
| Personalegoder | |
| Lønmodtagere | |
| Virksomheder | |
| Ægteskab og samliv | |
| Børn | |
| Studerende | |
| Bolig og fast ejendom | |
| Motor | |
| Pension | |
| Aktier, obligationer og fordringer | |
| Gaver, legater og gevinster | |
| Arv og succession | |
| Arbejde i udlandet | |
| Flytning til- og fra Danmark | |
| Told og afgift | |
| Mere ... | |
|
