Forside > Indholdsfortegnelse
Ligningsvejledningen 2012-1 www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< A_F_1_10   A_F_1_12 >>
            A.F.1 Generelle fradrag for lønmodtagere
                  A.F.1.1 Rejseudgifter
                  A.F.1.2 Fradrag for udgifter til dobbelt husførelse
                  A.F.1.3 Udgift til pc med tilbehør
                  A.F.1.4 Kursusudgifter, Kongres- og studierejser
                  A.F.1.5 Flytteudgifter
                  A.F.1.6 Arbejde ude
                  A.F.1.7 Overarbejde
                  A.F.1.8 Værktøj
                  A.F.1.9 Faglitteratur
                  A.F.1.10 Arbejdsværelse - kontorhold
                  A.F.1.11 Telefon

A.F.1.11 Telefon

En lønmodtagers udgift til telefon må normalt anses som en privat udgift, som kun ganske undtagelsesvis kan anses nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren stiller krav om telefon, fx for at kunne tilkalde den ansatte til vagttjeneste og lign.

Fradrag kan kun foretages, hvis det har været nødvendigt at foretage erhvervsmæssige opkald fra telefonen, jf. LL § 16, stk. 2. I den forbindelse sondres der mellem abonnementsudgifter og samtaleudgifter.

Abonnementsudgifter anses efter LL § 16, stk. 2, 1. pkt., for private, hvorimod samtaleudgifter kan være erhvervsmæssige. Ingen del af abonnementsudgiften kan fradrages som erhvervsmæssig, fordi abonnementsudgiften anses for en privat udgift. Baggrunden for at anse abonnementsudgiften for privat er, at det er normalt, at man har en telefon i hjemmet.

Den ansatte antages således selv at ville holde telefon, selv om firmaet ikke ydede tilskud hertil. Det er den ansatte, der skal sandsynliggøre størrelsen af de erhvervsmæssige samtaleudgifter. Efter LL § 16, stk. 2, anses telefontilskud fortrinsvis at dække abonnementsudgiften. Telefontilskuddets størrelse kan således ikke tages som et direkte udtryk for størrelsen af den ansattes erhvervsmæssige samtaleudgifter, uanset om firmaet har "øremærket" tilskuddet til at dække samtaleudgifter.

Fradragsretten beror i øvrigt på de almindelige fradragsregler, jf. LL § 9, stk. 1 (lønmodtagere), og SL § 6, litra a (ikke-lønmodtagere).

Hviler fradragsretten således på LL § 9, stk. 1, er fradraget afhængig af, om årets samlede erhvervsmæssige udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2012) (5.500 kr. i 2011). Se ligeledes afsnit C.A.3.1.6.

Ved fastlæggelsen af det beløb, der vedrører den private benyttelse af telefonen, kan der for 2011 tages udgangspunkt i SKATs satser for multimediebeskatning, jf. afsnit C.A.5.2. >Der er ved lov nr. 1382 af 28. december 2011 med virkning for 2012 indført nye regler se afsnit C.A.5.2.3.<

Kilde: Skat

Læs også:

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

BEREGNER
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Firmabil eller kørselsgodtgørelse...  

BEREGNER
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark...  

ANALYSATOR
Svar ærligt, og lad Oraklet tale!
Har du mulighed for at leje et værelse ud i din bolig?
 
Svar på 12 spørgsmål, og hør hvad du kan gøre ved din skat! Behandling af oplysninger

BEREGNER
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Udlejning...  

Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
  • Uafhængighed
  • Obligatorisk høring af klageren
  • Bedre begrundelser
Tre forslag...  
Skattesager
Efteruddannelse for advokater og revisorer
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til- og fra Danmark
Told og afgift
Mere ...
 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.