|
|
|
|
|
|
|
|
B.2.1 Ejerboliger
B.2.1.1 Fritliggende helårsboliger med 1 beboelseslejlighed
B.2.1.2 Rækkehuse
B.2.1.2 Rækkehuse
| Den forslagsmodel, som betegnes "rækkehusfunktionen" beregner vurderingsforslag for ejendomme, der ligger i tæt-lav bebyggelse (dvs. helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse)
og er henført til benyttelserne: - 01 beboelse (dog kun for ejendomme med 1 lejlighed)
- 11 kommunalt ejet ejendom med samme karakteristika som benyttelseskode 01-ejendomme
- 41 beboelse på fremmed grund (dog kun for ejendomme med 1 lejlighed)
Der beregnes ikke forslag for en ejendom, såfremt nogen af de grundlæggende registeroplysninger mangler, eller der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne, eller oplysningerne
afviger betænkeligt fra, hvad der er sandsynligt. Der opsættes i så fald en særlig usikkerhedskode, som tilkendegiver over for SKAT, at denne ejendom skal gennemgås
manuelt. Bygningsværdien pr. kvadratmeter udtrykkes ved ejendommens normtal, og det samlede bygningsareal udtrykkes ved et vægtet etageareal. |
|
Normtallet | Det lokale normtal for standardhuset, se nedenfor, fastsættes med udgangspunkt i et generelt normtal for standardhuset, korrigeret for områdets
afvigelse i overensstemmelse med, hvad SKAT før beregningen har skønnet er passende for området. For at nå frem til ejendommens normtal korrigeres det lokale normtal for
standardhuset herefter prismæssigt for afvigelser fra standardhuset. Standardhuset er defineret som følger:- opført i 1980
- ikke om- eller tilbygget
- opvarmet med fjernvarme, centralvarme, varmepumpe eller tokammerfyr
- ydermur af mursten, bindingsværk, asbestfri fibercement, PVC, glas eller "andet"
- tag af tegl eller stråtag
- bebygget areal, minus indbyggede arealer, 80 m2 - 90 m2
Med indbyggede arealer menes udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus. Alle definitionerne relaterer sig til de registrerede oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Beregningen af det generelle normtal er baseret på statistiske analyser forud for hver vurdering. Analyserne tager udgangspunkt i alle registrerede oplysninger i BBR. Det generelle normtal for standardhuset er til vurderingen 1. oktober 2011 fastsat til 9.050 kr. pr. m2. Beregningen af ejendommens normtal ser ved vurderingen 1. oktober 2011 således ud: 9.050 kr. | Generelt normtal for standardhuset | +/- X kr. | Lokalkorrektion for området | 0 kr. | pr. år, bygningen er opført før 1980, ned til 1850 | + 125 kr. | pr. år, bygningen er opført efter 1980 | - 5 kr. | pr. år til reduktion af stigningstakt, hvis bygninger er opført efter 2000 | + 52 kr. | pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret, dog kun ned til 1980 | + 25 kr. | pr. kvm., det bebyggede areal minus indbyggede arealer er mindre end 80 kvm. | - 1 kr. | pr. kvm., det bebyggede areal minus indbyggede arealer er større end 90 kvm., dog kun op til 140 kvm. | - 1.200 kr. | hvis opvarmningen sker ved gasradiatorer eller ovne (dog ikke el-ovne), eller hvis varmeinstallation mangler | - 100 kr. | hvis opvarmingen sker ved elektricitet | - 200 kr. | hvis ydervægsmateriale er af letbeton, eternit, træ, metal eller betonelementer | - 650 kr. | hvis tagmateriale er af eternit, metalplader, PVC, asbestfri fibercement, glas eller "andet" | 0 kr. | hvis tagmateriale er af tagpap | - 400 kr. | hvis tagmateriale er af cementsten | - 900 kr. | hvis tagmateriale er buildt-up tag |
|
|
Vægtet etageareal | Det vægtede etageareal beregnes som tidligere nævnt forskelligt afhængigt af, hvor i landet ejendommen ligger, se inddelingen
B.1.1.1. | | Funktions-gruppe 201,202 | Funktions-gruppe 203 | Funktions-gruppe 204,205 | Funktions-gruppe 206,207 | | Bebygget areal* | 100 | 100 | 100 | 100 | | Udnyttet tagetage/1. sal | 35 | 80 | 95 | 95 | | Kælderareal | 5 | 5 | 30 | 40 | Yderlige tillæg for kælderbeboelse | 50 | 50 | 50 | 50 | | Garage/carport/udhus (fritliggende) | 10 | 10 | 10 | 10 | | Garage/carport/udhus (indbygget) | 20 | 20 | 20 | 20 | | Udestue | 20 | 20 | 20 | 20 |
*) Bebygget areal er forskelligt fra BBR´s bebyggede areal, idet der fra BBR´s areal skal fraregnes udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus. Fritliggende garager, carporte og udhusarealer indgår med maksimalt 100 m2, idet arealer herudover ikke væsentligt påvirker handelsværdien for en
beboelsesejendom, som er omfattet af rækkehusfunktionen. |
|
Forslagsberegningen | Forslag til ejendomsværdi beregnes ved anvendelsen af normtal og vægtet etageareal på følgende måde: Bygningsværdi (vægtet etageareal x normtal for ejendommen)
+ Grundværdi
+ Eventuelt nedslag for ekstra fundering jf. nedenstående. Nedslag for ekstra fundering er givet i grundværdien i ubebygget stand, men for den bebyggede ejendom vil en køber ikke indregne et sådant nedslag i en købspris, da udgiften er
afholdt. Som følge heraf gives der et tillæg for ekstra fundering i beregningen af forslaget til ejendomsværdi. |
|
|
| Kilde: Skat |
|
Læs også:
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
 | |
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012? |
|
 | |
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning. |
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2012 som Excel-regneark |
|
 | |
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc. |
|
|
|
|
| ANALYSATOR |
|
| Svar ærligt, og lad Oraklet tale! |
|
|
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen? |
|
| Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. |
|
|
|
|
| Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten |
|
 | |
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
- Uafhængighed
- Obligatorisk høring af klageren
- Bedre begrundelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skattesager |  |
| Efteruddannelse for advokater og revisorer |  |
| Befordring |  |
| Rejse |  |
| Erhvervsmæssige udgifter |  |
| Personalegoder |  |
| Lønmodtagere |  |
| Virksomheder |  |
| Ægteskab og samliv |  |
| Børn |  |
| Studerende |  |
| Bolig og fast ejendom |  |
| Motor |  |
| Pension |  |
| Aktier, obligationer og fordringer |  |
| Gaver, legater og gevinster |  |
| Arv og succession |  |
| Arbejde i udlandet |  |
| Flytning til- og fra Danmark |  |
| Told og afgift |  |
| Mere ... |  |
|