|
Udlejningsejendomme, der indeholder beboelseslejligheder, men hvor 25 pct. eller mere af værdien kan henføres til erhvervslejemål, anses som "udlejningsejendomme til blandet beboelse og erhverv". For sådanne ejendomme ansættes ejendomsværdien principielt efter samme retningslinier som for udlejningsejendomme til ren beboelse, se B.3.1.1.
For leje af lokaler, som udelukkende udlejes til andet formål end beboelse, gælder bestemmelserne i lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler (erhvervslejeloven), som ændret ved § 1 i lov nr. 447 af 7. juni 2001, se A.5.3.
Disponerer ejeren eller et selskab, som ejeren kontrollerer, over en del af ejendommen, må told- og skatteforvaltningen skønne over, om den opgivne bruttolejeindtægt svarer til ejendommens reelle markedsværdi.
|