Forside > Indholdsfortegnelse
Vurderingsvejledningen 2012-1 www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< B_3_1_1_2   B_3_1_2 >>
                  B.3.1.1 Udlejningsejendomme til beboelse
                        B.3.1.1.1 Private udlejningsejendomme
                        B.3.1.1.2 Almennyttigt boligbyggeri
                        B.3.1.1.3 Udlejede ejerlejligheder

B.3.1.1.3 Udlejede ejerlejligheder

Ejerlejligheder, som ejerne selv bebor eller på anden måde disponerer over, f. eks. til erhverv, kan frit omsættes. For frie ejerlejligheder til beboelse udarbejder SKAT maskinelt beregnede forslag til ejendomsværdi og grundværdi, se B.2.1.4 og B.2.1.5.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien for udlejede ejerlejligheder, herunder forretningslokaler og lignende, må der tages hensyn til, at lejelovgivningens regler om begrænsning i adgangen til opsigelse og til forhøjelse af huslejen som udgangspunkt også gælder for ejerlejligheder. Ejeren af en udlejet ejerlejlighed kan godt sælge lejligheden, men prisen vil i overvejende grad være bestemt af lejlighedens forventede afkast. En udlejet ejerlejlighed kan betragtes som en udlejningsejendom med én lejlighed.

50 pct.-reglen På baggrund af indberettede salgspriser på udlejede ejerlejligheder har der siden 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986 dannet sig en administrativ praksis, hvorefter ejendomsværdien for en udlejet ejerlejlighed almindeligvis er blevet ansat til 50 pct. af hvad ejendomsværdien ville være blevet ansat til, hvis ejerlejligheden havde været fri. Hvor en ejerlejlighed er oplyst udlejet på sædvanlige lejevilkår, udarbejder SKAT forslag i overensstemmelse med denne praksis. Se B.2.1.4

Særlige forhold Særlige forhold kan føre til at fravige den omtalte praksis. Beboelsesejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, som ikke er solgt, men i stedet udlejes til en leje, som giver en rimelig forrentning af anskaffelsesomkostningerne, må i stedet vurderes efter de retningslinier, der gælder for almindelige udlejningsejendomme, idet der eventuelt anvendes en særlig høj lejefaktor, som følge af bl.a. afholdte udgifter til landinspektør. Desuden kan der være anledning til at gøre undtagelse fra 50 pct.-reglen, hvor ejerlejlighedens lejer undtagelsesvis kan siges op med 1 års varsel, jf. lejelovens § 83, stk. 1, litra a, sammenholdt med § 84, litra a. Det drejer sig om tilfælde, hvor

  • ejerlejlighedens ejer selv agter at bebo lejligheden og har beboet denne tidligere
  • ejerlejlighedens ejer selv agter at bebo lejligheden, og lejemålet er indgået før den 1. juli 1986

I begge tilfælde stilles der yderligere to betingelser for at gøre opsigelsesretten gældende. Lejemålet skal være indgået efter ejendommens udstykning i ejerlejligheder, og lejeren skal ved lejeforholdets påbegyndelse være gjort bekendt med, at det lejede er en ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter lejelovens § 83, litra a.

Har ejeren opsigelsesret efter en af de omtalte bestemmelser i lejeloven, må ejerlejligheden vurderes, som om der var tale om en fri ejerlejlighed, idet der dog kan indrømmes et skønsmæssigt nedslag på op til 20 pct. under hensyn til opsigelsesfristen. På tilsvarende måde forholdes, når lejeaftalen oplyses at være tidsbestemt og derfor ophører uden opsigelse ved lejeperiodens udløb, jf. lejelovens § 80.

Kilde: Skat

Læs også:

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

BEREGNER
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Firmabil eller kørselsgodtgørelse...  

BEREGNER
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark...  

ANALYSATOR
Svar ærligt, og lad Oraklet tale!
Har du mulighed for at leje et værelse ud i din bolig?
 
Svar på 12 spørgsmål, og hør hvad du kan gøre ved din skat! Behandling af oplysninger

BEREGNER
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Udlejning...  

Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
  • Uafhængighed
  • Obligatorisk høring af klageren
  • Bedre begrundelser
Tre forslag...  
Skattesager
Efteruddannelse for advokater og revisorer
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til- og fra Danmark
Told og afgift
Mere ...
 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.