E.B.3.1.9 Behandling mod medicin-, alkohol- og andet rusmiddelmisbrug eller rygeafvænning

§ 30 A er indsat ved lov nr. 1061 af 17. december 2002 1382 af 28. december2012 (lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven forskellige andrelove). Bestemmelsen er med virkning fra 1. januar 2005 ændret ved § 2, nr. 9-17, i lov nr. 1392 af 20. december 2004 omændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005) 2012ændret, således at selvstændigt erhvervsdrivende ikke længere har ret til fradrag for udgifter til sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger mv. til sigselv og deres ægtefæller, hvilket svarer til de samtidigt ændrede regler for lønmodtagerne, som fremover beskattes af værdien af arbejdsgiverbetaltebehandlinger og forsikringer af tilsvarende karakter, men ikke af værdien af arbejdsgiverbetalte behandlinger for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning,jf. LL § 30. Se herom i DJV afsnit C.A.5.15.

En række betingelser skal være opfyldt for at den selvstændige kan fradrage udgiften til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler ellerrygeafvænning efter LL § 30 A. Se nærmere nedenfor.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at tegne en sundhedsforsikring.

1) den person, som sundheds behandlingen m.v. vedrører, deltager i virksomhedensdrift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, medmindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning medskattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundheds behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, jf. LL § 30. Hvis der efter LL§ 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.

Fradragsretten tilkommer selvstændigt erhvervsdrivende. Ved afgrænsningen af, hvem der er selvstændigt erhvervsdrivende, anvendes som udgangspunkt skattelovgivningens almindeligeafgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende.

Fradragsretten er betinget af et krav om, at der ydes en ikke helt ubetydelig arbejdsindsats i virksomheden. Arbejdskravet svarer til den vejledende norm på mindst 50 timer månedligt,der gælder ved anvendelse af etableringskontoordningen.

Kravet om, at de ansatte skal have tilbudt en tilsvarende ordning som ejeren, gælder i alle den selvstændiges virksomheder. Hvis en ejer, der deltager i en anpartsvirksomhed, ikke kanfå de andre ejere til at gå med til en sundhedsordning for eventuelle ansatte i anpartsvirksomheden, vil han imidlertid ikke kunne opfylde kravet, selv om han er aktiv i sine andrevirksomheder og opfylder kravet om medarbejdernes ordninger dér.

Derfor gælder kravet om, at de ansatte skal have en tilsvarende ordning, ikke for virksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, dvs. anpartsvirksomhed.Sådan virksomhed foreligger ifølge de nævnte lovbestemmelser kun, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, dvs. som en vejledende normmindst 50 timer månedligt svarende til arbejdskravet i LL § 30 A, stk. 1, nr. 1. Deltagelse i sådan virksomhed vil derfor ikke i sig selv kunne danne grundlag for fradragsret forsundhedsbehandlinger m.v. Den selvstændige skal nødvendigvis have anden virksomhed, hvor den pågældende arbejder aktivt, for at kunne opnå fradragsret. Undtagelsen er afsamme grund begrænset til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og 12.

Fradragsretten omfatter også udgifter til rygeafvænning. Der kan være tale om udgifter til terapi og rådgivning samt farmakologiske hjælpemidler som eksempelvisnikotinpræparater (plaster, tyggegummi, inhalator etc.).

Med sundhedsbehandling menes behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser og psykologbehandling.Desuden er konkrete sygdomsforebyggende behandlinger, der sker efter lægehenvisning omfattet, hvorimod generelle "health care"-ordninger, hvor forebyggende undersøgelser og behandlingersker uden konkret lægefaglig begrundelse, ikke er omfattet.

Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med en lægefagligt begrundet behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, herunderudgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning, er omfattet.

Da fradragsretten omfatter behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke eller sygdomsforebyggende behandlinger, falder rent kosmetiskebehandlinger (såsom for eksempel brystkorrektioner, operationer for godartede modermærker eller synskorrigerende operationer for at undgå brug af briller), samt behandling forbarnløshed ikke ind under bestemmelserne. For så vidt angår kosmetiske behandlinger vil dog behandlinger af direkte følger af et ulykkestilfælde eller af f.eks. enbrystkræftoperation være omfattet.

Behandlinger for tandlidelser vil som udgangspunkt heller ikke være omfattet, da de normalt ikke sker efter lægehenvisning.Lægehenvisning til tandlægebehandling forekommer dog i visse tilfælde, f.eks. ved såkaldt fokussanering forud for immunundertrykkende behandling (stråling med videre) ogforud for hjerteklapkirurgi, samt i relation til kæbekirurgiske indgreb. Sådanne tandbehandlinger er omfattet.

Kiropraktorbehandlinger er også omfattet af bestemmelsen, se nedenfor.

Tidsbegrænsningen gælder dog ikke for udgifter i forbindelse med rygeafvænning (nikotinpræparater m.v.).

For så vidt angår behandling for misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler eller rygeafvænning er fradragsretten dog alene betinget af, at der foreligger enskriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for behandling.

Der stilles ikke krav om lægehenvisning m.v. som betingelse for fradrag for rygeafvænningskursus og nikotinpræparater m.v.

Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der harautorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for behandlingen.

Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efterdansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.

Det er en betingelse for fradragsretten for præmierne til de nævnte forsikringer, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling for misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler eller rygeafvænning, og at det sker på baggrund af en skriftliglægeerklæring om, at den pågældende har behov for behandlingen, . For såvidt angår behandling samt kiropraktorbehandling, skal kravene til en erklæring om, at den pågældende har behov for behandling være opfyldt jf. § 30 A, stk. 5.

Mht. rygeafvænning stilles der ikke tilsvarende krav om lægehenvisning el. lign.

Lægelig godkendelse træder i stedet for lægehenvisning i de tilfælde, hvor det er de af forsikringsselskabernebeskæftigede lægekonsulenter, der har vurderet, at behandlingsbehovet er til stede. Der skal være en konkret lægefaglig indikation for, at der er et behandlingsbehov, jf. §30 A, stk. 2.

Forsikringsordninger kan således lige så lidt som ordninger med direkte betaling omfatte en generel "health care"-abonnementsordningeller -forsikring.

For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog har autorisation efterdansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, jf. LL § 30 A, stk. 5, jf. stk. 4, 4. pkt.

Andre medarbejdende ægtefæller skal heller ikke beskattes af værdien af sådanne behandlinger. For ægtefæller, som fordeler virksomhedens resultat imellem sig efterreglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, følger dette af, at begge anses som selvstændigt erhvervsdrivende. Ægtefæller omfattet af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7,(om lønaftale) er allerede efter de gældende regler omfattet af skattefriheden efter ligningslovens § 30.