Afsnit V Straffebestemmelser

Momslovens straffebestemmelser findes i § 81.

Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er opfyldt.

Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgiftslove. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.

I denne vejledning gennemgås de materielle regler i momslovgivningen, som beskriver de strafbare handlinger og undladelser. De straffeprocessuelle spørgsmål, herunder betingelserne for straf, sanktioner m.v. beskrives i procesvejledningens afsnit R, hvortil der henvises.

Den centrale straffebestemmelse i momsstrafferetten findes i § 81, stk. 1, nr. 1.

Denne bestemmelse er formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.

Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtelser, som er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:

Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes med bøde for at overtræde vilkår fastsat efter følgende bestemmelser:

Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet bødeansvar ved overtrædelse af følgende bestemmelse:

Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5, pålægges bøde for at undlade at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af følgende bestemmelse:

§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis en vare eller ydelse forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er også strafbart.

I de forskrifter, der er udstedt i medfør af momsloven, kan der fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk. 2.

Der er fastsat straffebestemmelser i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om momsloven (§100). .

§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis en af de i V.2.1 - V.2.7 nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., er straffen bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, selv om virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, (dvs. på grund af manglende sikkerhedsstillelse) eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5, kan også straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt.

Ved grove overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske administrativt.

Momssvig af særlig grov karakter er forhold, hvor der med forsæt til afgiftsunddragelse eller uberettiget udbetaling er sket overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, for så vidt angår beløb, der overstiger 500.000 kr. På samme måde som i sager om skattesvig er denne beløbsgrænse et udgangspunkt, der kan fraviges i opadgående eller nedadgående retning, hvis sagens konkrete omstændigheder giver grundlag herfor. I denne vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen er gennemført systematisk eller på en måde, der gør opdagelsen særlig vanskelig.

Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af skattekontrolloven, momsloven og andre afgiftslove skal henføres til straffelovens § 289, skal der foretages en isoleret beløbsopgørelse og ikke en sammenlægning.

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 4, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder for omfakturering og lignende, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Efter § 81, stk. 4, straffes den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder fakturaer med urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar.

Begås handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens udstedelse af urigtige fakturaer og lignende dokumentation.

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 5, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder for aftagelse af varer og ydelser under specielle forhold, når det sker som led i virksomhed, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Efter § 81, stk. 5, straffes den, der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller rettidigt at afregne afgiftstilsvaret.

Begås handlingen i § 81, stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i skattekontrollovens § 13 C, og gør det således muligt at straffe for medvirken til afgiftsudddragelse under specielle forhold. Bestemmelsen kan omfatte virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer eller ydelser, f.eks. sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter bestemmelsen ikke privates aftagelse af sorte varer eller ydelser.

Skatteministeriet har udsendt cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 om disse regler, hvor det i cirkulærets afsnit 4.5 Ansvarsfriholdelse er beskrevet, at en virksomhed, der aftager varer eller ydelse på fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra et eventuelt strafansvar efter momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C ved at indsende en meddelelse til den told- og skatteregion, hvor leverandøren er hjemmehørende. Meddelelsen skal identificere afsenderen og indeholde en kopi af faktura eller lignende dokumentation for leverancen og i øvrigt fremstå som en meddelelse vedrørende ansvarsfritagelse efter momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C. Skattecentret skal kvittere for meddelelsen.

I de tilfælde, hvor der er indsendt en sådan meddelelse, må told- og skatteforvaltningen ikke indlede en straffesag mod den aftagende virksomhed for det forhold, der er omfattet af meddelelsen.

Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev den nuværende § 81, stk. 6, ændret således, at der kan pålægges juridiske personer (selskaber mv.) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er ændret som følge af en ændring af straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i straffeloven medførte, at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar. Det fremgår af forarbejderne til straffelovsændringerne, at det er straffelovens kapitel 5, der finder anvendelse, for så vidt angår bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser.

Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i behovet for at lægge bøde dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.

For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer, eller den juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet, altid skal identificeres.

Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at der samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling. Juridiske personer kan alene ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan ikke anvendes.