A.A.6 Offentlighed og tavshedspligt

Indhold

Dette afsnit handler om offentlighed og tavshedspligt.

Afsnittet indeholder:

• Tavshedspligt (A.A.6.1)
• Aktindsigt (A.A.6.2)
• Indsigt efter persondataloven (A.A.6.3)

A.A.6.1 Tavshedspligt

Indhold

Dette afsnit handler om almindelig og særlig tavshedspligt.

Afsnittet indeholder:

• Almindelig tavshedspligt (A.A.6.1.1)
• Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt (A.A.6.1.2)
• Særlig tavshedspligt i international ret (A.A.6.1.3)

A.A.6.1.2 Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt

Indhold

Dette afsnit handler om skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningsloven (SFL).

Afsnittet indeholder:

• Regel om skattemyndighedernes særlige tavshedspligt (A.A.6.1.2.1)
• Myndigheder omfattet af den særlige tavshedspligt (A.A.6.1.2.2)
• Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt (A.A.6.1.2.3)
• Omfanget af den særlige tavshedspligt (A.A.6.1.2.4)
• Særlig tavshedspligt i skattekontrolloven (A.A.6.1.2.5)
• Klage over brud på tavshedspligten (A.A.6.1.2.6)

A.A.6.1.2.1 Regel om skattemyndighedernes særlige tavshedspligt

Tavshedspligten gælder ligeledes alle oplysninger af den omtalte art, der modtages i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og andre internationale aftaler på skatteområdet. Se afsnit A.A.6.1.3.

A.A.6.1.2.2 Myndigheder omfattet af den særlige tavshedspligt

De skattemyndigheder, der er omfattet af den særlige tavshedspligt, er Skatteministeriet, Skatte-, Vurderings- og Motorankenævn, Spillemyndigheden, Spillenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet.

Den særlige tavshedspligt omfatter såvel embedsmænd i administrationen som medlemmer af Skatte-, Vurderings- og Motorankenævn, Spillenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet. Tavshedspligten omfatter herudover den, som i øvrigt er beskæftiget med skatteadministrative opgaver for en af de skattemyndigheder, der er omfattet af SFL § 17.

Den særlige tavshedspligt gælder som anført også for myndighederne på vurderingsområdet. Tavshedspligten har imidlertid ikke samme praktiske betydning på vurderingsområdet som på de øvrige lovområder, da ejendomsvurderingerne er offentligt tilgængelige. Som eksempel på oplysninger, som det vil være strafbart at videregive for disse myndigheder, kan nævnes iagttagelser, der er gjort under en besigtigelse, og som er vurderingen uvedkommende. Disse myndigheder må heller ikke give oplysning om indholdet af enkelte salgsindberetninger, selv om oplysningerne i vidt omfang vil kunne udledes af tingbøgerne.

A.A.6.1.2.3 Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt

Den særlige tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold. Se SFL § 17, 1. pkt.

Anvendelsesområdet for den særlige tavshedspligt omfatter hele ministerområdets lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand.

Den særlige tavshedspligt omfatter således alle oplysninger af den nævnte art, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med deres arbejde på indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet, afgifts-, told-, motor-, ejendomsvurderings- og inddrivelsesområdet.

Vejledning om afgrænsningen af oplysninger om økonomiske eller privatlivet tilhørende forhold kan søges i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Se afsnit A.A.6.2.2.3.5 Omfang og undtagelser.

A.A.6.1.2.4 Omfanget af den særlige tavshedspligt

Indhold

Dette afsnit handler om en nærmere fastlæggelse af omfanget af den særlige tavshedspligt.

Afsnittet indeholder:

• Indledning (A.A.6.1.2.4.1)
• Videregivelse af fortrolige oplysninger til private (A.A.6.1.2.4.2)
• Videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder (A.A.6.1.2.4.3)
• Videregivelse af fortrolige oplysninger inden for samme myndighed (A.A.6.1.2.4.4)
• Fremgangsmåde ved videregivelse af fortrolige oplysninger (A.A.6.1.2.4.5)

Reglerne om den særlige tavshedspligt pålægger de omfattede myndigheder en ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende. Se SFL § 17, 1. pkt.

En nærmere fastlæggelse af tavshedspligtens omfang beror således på fortolkningen af "uvedkommende" samt undtagelser efter særlig lovhjemmel.

Indhold

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger til private.

Afsnittet indeholder:

• Fortolkning af begrebet "uvedkommende" i forhold til private
• Undtagelser efter særlig lovhjemmel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Fortolkning af begrebet "uvedkommende" i forhold til private

Begrebet "uvedkommende" fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen er om, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel.

Undtagelser efter særlig lovhjemmel

• Aktindsigt
• Ægtefæller
• Begrundelsespligten
• Partshøringspligten

Aktindsigt

Særlig lovhjemmel findes i forvaltningslovens regler om aktindsigt for parter. Se FVL Kapitel 4.

Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til en part i en afgørelsessag ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, når videregivelsen er foretaget efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven.

Ægtefæller

Videregivelse af oplysninger til ægtefæller er omfattet af en særlig lovhjemmel i skatteforvaltningsloven. Efter bestemmelsen har ægtefæller og forhenværende ægtefæller ret til ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for indkomstår, hvor de var ægtefæller og samlevende. Se SFL § 18.

Vurderingen af, om de pågældende ægtefæller eller forhenværende ægtefæller kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, skal ske efter KSL § 4. Det fremgår af en afgørelse fra Skatteministeriets departement, at KSL § 80, stk. 1 (nu SFL § 18) også omfatter det indkomstår, hvori der er indtruffet samlivsophævelse og/eller skilsmisse/separation. Se TfS 1987, 564 DEP.

Denne særlige adgang for ægtefæller og forhenværende ægtefæller til at få oplyst indholdet af hinandens selvangivelser og ansættelser af indkomst- eller ejendomsværdiskat, åbner ikke mulighed for, at told- og skatteforvaltningen uopfordret og automatisk kan udsende det omfattede materiale for begge ægtefæller i samme kuvert. Udlevering efter bestemmelsen kan kun ske på grundlag af en anmodning. Se TfS 1995, 343 TSS.

Det er i samme afgørelse forudsat, at forskudsopgørelser ikke er omfattet af ægtefællereglen.

Begrundelsespligten

Begrundelsespligten er omfattet af en særlig lovhjemmel i forvaltningsloven. Se FVL § 24.

Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den oplysningerne er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af begrundelsespligten i tilfælde, hvor en skattemyndighed træffer en afgørelse.

Kravet om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, er absolut. Se FVL § 24, stk. 1.

Kravet om, at en begrundelse skal indeholde en kort redegørelse om faktiske omstændigheder, gælder derimod kun, når der er behov for det. Se FVL § 24, stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang begrundelsen skal indeholde oplysninger om faktiske omstændigheder, beror således på en konkret vurdering.

Begrundelsespligten kan med hensyn til oplysninger om faktiske omstændigheder begrænses - eller efter omstændighederne bortfalde - i det omfang partens ret til begrundelse efter en konkret afvejning findes at burde vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, eventuelt hensynet til den pågældende selv. Se FVL § 24, stk. 3.

Når fortrolige oplysninger om tredjemand overvejes anvendt i en begrundelse, skal der derfor for det første foretages en vurdering af, om disse oplysninger er påkrævet ud fra væsentlighedskriteriet i FVL § 24, stk. 2.

Hvis dette er tilfældet, skal der for det andet foretages en konkret afvejning af de modsat rettede hensyn nævnt i FVL § 24, stk. 3, med henblik på, om der skal foretages en begrænsning af begrundelsen for så vidt angår disse oplysninger.

I sager, hvor der er flere parter, skal der ligeledes foretages en vurdering efter FVL § 24, stk. 3, der henviser til FVL § 15, af i hvilket omfang, der ved fremsendelse af afgørelse og sagsfremstilling til den ene part, skal fjernes eller bibeholdes evt. fortrolige oplysninger om den anden part.

Partshøringspligten

Partshøringspligten er omfattet af en særlig lovhjemmel i forvaltningsloven. Se FVL § 19.

Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten, til andre private end den oplysningen er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af myndighedernes partshøringspligt.

Pligten til at videregive oplysninger efter FVL § 19, stk. 1 gælder imidlertid ikke, hvis parten efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven ikke har ret til de pågældende oplysninger. Se FVL § 19, stk. 2, nr. 4.

Der skal derfor ved overvejelse af partshøring over oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholder fortrolige oplysninger om tredjemand, foretages en vurdering af om der efter en konkret afvejning af de modsatrettede hensyn, der er nævnt i FVL § 15, skal foretages en begrænsning af de omfattede oplysninger, eller om høringen helt skal bortfalde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Videregivelse af personoplysninger
• Videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer
• Pligt til videregivelse efter persondataloven og forvaltningsloven
• Videregivelse til den kommunale borgerbetjening på skatteområdet
• Videregivelse efter anmodning og af egen drift
• Kompetence
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Indledning

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven er det forudsat, at oplysninger omfattet af tavshedspligten som hovedregel, dvs. efter anmodning, kan videregives til andre forvaltningsmyndigheder efter de almindelige regler herom i forvaltningsloven og - for så vidt angår (elektronisk behandlede) personoplysninger - persondataloven.

Videregivelse af fortrolige oplysninger om fysiske personer har således hidtil været reguleret af henholdsvis forvaltningsloven og persondataloven, mens videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer har været reguleret alene af forvaltningsloven.

Ved en ændring af såvel forvaltningsloven som persondataloven er reglerne om videregivelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer ændret. Se ændringerne i de efterfølgende afsnit.

Videregivelse af personoplysninger

Der er sket en forenkling af reglerne om adgangen til at videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder. Se lov nr. 503 af 12. juni 2009, § 1 om ændring af forvaltningsloven, og § 2 om ændring af persondataloven.

Ændringen indebærer, at persondataloven nu også regulerer manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner/fysiske personer (personoplysninger) mellem forvaltningsmyndigheder. Se FVL § 28, stk. 1, der henviser til PDL § 1, stk. 3.

Ændringen betyder, at der nu gælder samme adgang til at udveksle personoplysninger med en anden forvaltningsmyndighed, uanset om der er tale om oplysninger fra myndighedernes it-systemer eller fra en manuel sag, og uanset på hvilken måde udvekslingen finder sted.

Ændringen gælder dog kun for udveksling af personoplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder, svarende til den tidligere regulering af ren manuel videregivelse af personoplysninger omfattet af forvaltningsloven. I modsætning til den tidligere regulering efter forvaltningsloven omfatter persondatalovens regler videregivelse af både fortrolige og ikke-fortrolige personoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

Om udveksling af oplysninger med udenlandske myndigheder, se afsnit A.A.6.1.3 om særlig tavshedspligt i international ret.

Regler

Lovændringen betyder, at persondataloven nu indeholder en udtømmende opregning af de regler i loven, der gælder for manuel videregivelse af fortrolige og ikke-fortrolige personoplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder. Se opregning af reglerne i PDL § 1, stk. 3:

1. De grundlæggende principper
2. Behandlingsreglerne
3. Forskning og statistik
4. Personnummer
5. Tilbagekaldelse af samtykke
6. Klage til tilsynsmyndigheden
7. Tilsyn

Opregningen indebærer, at lovens øvrige bestemmelser, herunder bl.a. afsnit III om den registreredes rettigheder (oplysningspligt, indsigtsret og øvrige rettigheder) ikke gælder for den nævnte manuelle videregivelse. Det er dog forudsat, at de begreber i PDL § 3, som persondataloven bygger på, også gælder for denne form for videregivelse.

Ad a. De grundlæggende principper

De grundlæggende principper for god databehandlingsskik antages efter bemærkningerne til loven ikke at gå videre, end hvad der allerede følger af almindelige principper om saglighed og proportionalitet i forbindelse med forvaltningens virksomhed. Se PDL § 5, stk. 1-3.

Det betyder, at hvis der er materiel hjemmel til videregivelse i behandlingsreglerne i PDL §§ 6-8, vil principperne i PDL § 5, stk. 1-3, kun undtagelsesvis kunne medføre, at videregivelsen ikke kan finde sted.

Ad b. Behandlingsreglerne

Behandlingsreglerne gælder for oplysninger af almindelig fortrolig karakter som fx oplysninger om enkeltpersoners indtægts- og formueforhold, samt ikke-fortrolige oplysninger som fx almindelige adresseoplysninger. Se PDL § 6.

Behandlingsreglerne gælder endvidere for oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som fx oplysninger om race, religion og helbredsforhold samt strafbare forhold og væsentlige sociale problemer. Se PDL §§ 7 og 8.

De oplysninger, der er omfattet af PDL §§ 7 og 8, svarer til de oplysninger, der var omfattet af den tidligere gældende bestemmelse i FVL § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private forhold.

Behandlingsreglerne i persondataloven indebærer i forhold til de tidligere gældende regler i forvaltningsloven en vis udvidelse af adgangen til at videregive oplysninger om rent private forhold.

Oplysninger om rent private forhold kan således videregives efter persondataloven, både af hensyn til ("nødvendig for") den afgivende og den modtagende myndigheds sagsbehandling, mens den tidligere gældende bestemmelse i FVL § 28, stk. 2, nr. 4, alene gav adgang til videregivelse af sådanne oplysninger, hvis det var nødvendigt for den afgivende myndigheds sagsbehandling. Se PDL § 8, stk. 2, nr. 3.

Ad c. Forskning og statistik

Bestemmelsen i persondataloven om videregivelse af oplysninger i forbindelse med statistiske eller videnskabelige undersøgelser svarer i alt væsentligt til det, der fulgte af reglerne i den tidligere gældende bestemmelse i FVL § 28, stk. 2, nr. 3 og § 30. Se PDL § 10.

Det forudsættes således efter bemærkningerne til loven, at der ikke med kravet i PDL § 10, stk. 3, om forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden er tilsigtet nogen indskrænkning af den tidligere gældende videregivelsesadgang efter FVL § 30.

Ad. d. Personnummer

Der er med bestemmelsen om behandling af personnummer i persondataloven ikke tilsigtet nogen ændring i den tidligere gældende adgang efter forvaltningsloven til at videregive oplysninger om personnummer. Se PDL § 11, stk. 1.

Oplysninger om personnummer kan således fortsat videregives med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Ad e. Tilbagekaldelse af samtykke

I persondataloven defineres den registreredes samtykke som enhver frivillig, specifik og informeret tilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling (videregivelse). Se PDL § 3, nr. 8. Endvidere kan den registrerede tilbagekalde et samtykke. Se PDL § 38.

At samtykket skal være "frivilligt" betyder, at det ikke må være afgivet under tvang.

At samtykket skal være "specifikt" betyder, at det af samtykket skal fremgå, hvilke typer af oplysninger, der må videregives, hvem der kan foretage videregivelsen, og til hvilke formål videregivelsen kan ske.

At samtykket skal være "informeret" betyder, at den afgivende forvaltningsmyndighed skal sikre, at der gives den samtykkende tilstrækkelig information til, at den pågældende er klar over, hvad der meddeles samtykke til, og dermed kan vurdere, om samtykket bør meddeles.

De skærpede krav til samtykke om skriftlighed og bortfald af samtykke, som fulgte af de tidligere bestemmelser i FVL § 28, stk. 4 og 5, er således ikke længere gældende.

Reglerne om samtykke i behandlingsreglerne (PDL §§ 6, 7 og 8) er derfor omfattet af de krav til samtykke, der følger af PDL § 3, nr. 8 og § 38.

Ad f. Klage til tilsynsmyndigheden

Den registreredes adgang til at klage til tilsynsmyndigheden omfatter også manuel videregivelse af oplysninger om den pågældende til anden forvaltningsmyndighed. Se PDL § 40.

Ad g. Tilsyn

Datatilsynets tilsynsvirksomhed efter persondataloven omfatter også manuel videregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder. Se PDL kapitel 16.

Videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer

Der er sket en forenkling af reglerne om adgangen til at videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder. Se lov nr. 503 af 12. juni 2009, § 1 om ændring af forvaltningsloven, og § 2 om ændring af persondataloven.

Ændringen indebærer, at forvaltningsloven ikke længere regulerer videregivelse af personoplysninger. Se FVL § 28, stk. 1. Se endvidere afsnittet om videregivelse af personoplysninger ovenfor.

Derimod indebærer ændringen, at videregivelse af oplysninger om juridiske personer fortsat er reguleret alene i forvaltningsloven. Se FVL § 28, stk. 2-4.

Reglerne i forvaltningsloven om videregivelse af oplysninger om juridiske personer omfatter som hidtil kun udveksling af fortrolige oplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder. Reglerne gælder endvidere som hidtil, uanset om oplysningerne stammer fra myndighedernes it-systemer eller fra en manuel sag, og uanset på hvilken måde udvekslingen finder sted.

Regler

Fortrolige oplysninger om juridiske personer må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når en af følgende betingelser er opfyldt:

1. Den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke.
2. Det følger af lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.
3. Det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Se FVL § 28, stk. 2.

Ad a. Den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke

Et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret. Se FVL § 28, stk. 3.

Et samtykke kan endvidere tilbagekaldes. Se FVL § 28, stk. 4.

Disse krav til samtykke svarer til de krav, der følger af persondataloven. Se PDL § 3, nr. 8 og § 38. Se også Videregivelse af personoplysninger, pkt. e.

De skærpede krav til samtykke om skriftlighed og bortfald af samtykke, som fulgte af de tidligere bestemmelser i FVL § 28, stk. 4 og 5, er således ophævet.

Ad b. Det følger af lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives

Videregivelse efter bestemmelsen kan også ske, når det følger af lov eller bestemmelse fastsat ved lov, at oplysningen skal videregives.

Ad c. Det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Denne adgang til at videregive oplysninger svarer til den tidligere gældende adgang til at videregive "andre fortrolige oplysninger" efter den daværende bestemmelse i FVL § 28, stk. 3. Der er således, uanset den ændrede ordlyd, ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den hidtil gældende videregivelsesadgang på området.

Oplysninger omfattet af bestemmelsen vil derfor fortsat kunne videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det efter en konkret vurdering må antages, at videregivelse af oplysningerne er af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen omfatter videregivelse både af hensyn til den afgivende og den modtagende myndighed.

Pligt til videregivelse efter persondataloven og forvaltningsloven

Hvis en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning til en anden forvaltningsmyndighed, har den pågældende forvaltningsmyndighed også pligt til at efterkomme en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Se FVL § 31.

Det gælder, uanset om videregivelsen er berettiget efter persondatalovens regler om videregivelse af personoplysninger eller efter forvaltningslovens regler om videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer.

Videregivelse til den kommunale borgerbetjening på skatteområdet

Skatteministeren er efter skatteforvaltningsloven bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter lovens § 1 hører under told- og skatteforvaltningens opgaver. Se SFL § 16, stk. 2. Se også afsnit A.A.1.4 om kommunale servicecentre.

Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet.

Regler

Hvis kommunalbestyrelsen har oprettet et eller flere borgerservicecentre i kommunen og placeret opgaven på skatteområdet der, er udvekslingen af oplysninger mellem told- og skatteforvaltningen og det kommunale borgerservicecenter omfattet af lov om kommunale borgerservicecentre. Se lov nr. 544 af 24. juni 2005, § 3 stk. 6, der henviser til stk. 1 og 2.

Det fremgår af loven, at hvis et borgerservicecenter varetager en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan denne myndighed - i dette tilfælde SKAT - videregive oplysninger til borgerservicecentret. Det gælder dog kun, hvis videregivelsen er nødvendig til borgerservicecentrets varetagelse af opgaven. Se lov nr. 544 af 24. juni 2005, § 3, stk. 1.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke har oprettet kommunale borgerservicecentre eller har oprettet borgerservicecentre, men ikke placeret skatteopgaven der, følger det af skatteforvaltningsloven, at borgerservicecenterloven finder tilsvarende anvendelse. Se SFL § 16, stk. 3.

Den kommunale borgerbetjenings videregivelse af skatteoplysninger

Hvis et borgerservicecenter varetager en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan borgerservicecentret til denne myndighed videregive de oplysninger, som borgerservicecentret er i besiddelse af som følge af varetagelsen af opgaven. Det gælder dog kun, hvis videregivelsen er nødvendig til myndighedens varetagelse af tilknyttede opgaver eller tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecentrets opgavevaretagelse. Se lov nr. 544 af 24. juni 2005, § 3, stk. 2.

Den kommunale borgerbetjening kan alene videregive skatteoplysninger til den øvrige del af borgerbetjeningen eller den kommunale forvaltning efter de almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og persondataloven.

Den kommunale borgerbetjening på skatteområdet er ikke en skattemyndighed i skatteforvaltningslovens forstand, og borgerbetjeningen er derfor ikke omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt i SFL § 17.

Videregivelse efter anmodning og af egen drift

Reglerne om videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder i forvaltningsloven og persondataloven gælder både for videregivelse efter anmodning og uopfordret videregivelse.

Den skattemyndighed, der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder normalt et mere usikkert grundlag for beslutningen om udlevering, end hvis der foreligger en udleveringsanmodning og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den eventuelt modtagende forvaltningsmyndighed.

Uopfordret videregivelse af oplysninger som nævnt i SFL § 17 kan eksempelvis ske, hvis der er en konkret mistanke om en lovovertrædelse - uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt - og hvis oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

Lovbestemmelser, der tillægger andre forvaltningsmyndigheder en særlig ret til at rekvirere fortrolige oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, kan endvidere tages som udtryk for, at der for disse myndigheder kan være et særligt kontrolbehov. Eksistensen af sådanne lovbestemmelser kan derfor indgå i bedømmelsen af, om fortrolige oplysninger kan/skal videregives uopfordret.

Kompetence

Det er den myndighed, der råder over oplysningen, der har kompetencen til at afgøre i første instans, om en fortrolig oplysning efter reglerne i FVL § 28 og § 31 skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Det er derfor den myndighed, som råder over de fortrolige oplysninger, der afgør om videregivelse er berettiget, samt i hvilken form de pågældende oplysninger skal videregives. Se TfS 1996, 503 TSS.

Videregivelse af oplysninger efter persondataloven er omfattet af samme kompetence.

Det er Landsskatteretten, der har kompetencen til at afgøre en klage over et afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Se SFL § 11, stk. 1, nr. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger inden for samme myndighed.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kompetence

Regel

Intern videregivelse af særlig fortrolige oplysninger er omfattet af de almindelige regler herom i forvaltningsloven og persondataloven.

Efter forvaltningsloven må den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Bestemmelsen sætter således grænser for hvem, der inden for en forvaltningsmyndighed kan gives adgang til en fortrolig oplysning. Se FVL § 32.

Efter persondataloven gælder tilsvarende, at adgangen til oplysninger for den enkelte medarbejder skal være begrundet i et arbejdsbetinget/tjenstligt behov. Der kan ikke henvises til nogen enkeltbestemmelse i loven, men det fremgår af hele lovens formål, der kommer til udtryk i

• bestemmelser om den dataansvarlige og dennes forpligtelser
• bestemmelser om formålsbestemthed ved indsamling og videre behandling af oplysninger
• sikkerhedsbekendtgørelsen og -vejledningen
• uddrag af Datatilsynets udtalelser om intern adgang til oplysninger.

Historik

Efter den tidligere gældende bestemmelse i SSL § 37 blev der ikke skelnet mellem videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder og videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed. Fortrolighedskravet var det samme, og videregivelse af oplysninger var derfor i begge situationer omfattet af de samme regler.

Kompetence

Kompetencen til at afgøre, om en fortrolig oplysning skal videregives indenfor samme myndighed, tilkommer den, der som følge af sit arbejde har kendskab til oplysningen.

Fortrolige oplysninger, der videregives til eksterne (private eller andre forvaltningsmyndigheder), videregives som alt overvejende hovedregel ved gennemsyn på stedet eller i form af kopi.

Originale dokumenter mv. videregives normalt ikke, og i givet fald kun efter direkte anmodning og mod kvittering.

Udleveres originale dokumenter undtagelsesvis, skal myndigheden normalt beholde en kopi af de udleverede dokumenter

Ved udlevering af oplysninger skal det sikres, at oplysningerne ikke omfatter fortrolige oplysninger, som ikke er omfattet af udleveringsadgangen/-pligten.

A.A.6.1.2.5 Særlig tavshedspligt i skattekontrolloven

Indhold

Afsnittet handler om den særlige tavshedspligt i skattekontrolloven (SKL).

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Regel
• Myndigheder omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL
• Oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL
• Omfanget af særlig tavshedspligt efter SKL

Indledning

Told- og skatteforvaltningen kan - med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige - oprette et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Se SKL § 6 F, stk. 1.

Regel

Registret er undergivet samme særlige tavshedspligt som den, der efter SFL § 17 gælder for oplysninger, som skattemyndighederne bliver bekendt med under varetagelsen af deres arbejde. Se SKL § 6 F, stk. 2.

Myndigheder omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL

Den særlige tavshedspligt efter SKL § 6 F gælder for told- og skatteforvaltningen. Se SKL § 6 F, stk. 2.

Oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL

Tavshedspligten omfatter registrerede oplysninger samt oplysninger, der indgår i den sagsbehandling i told- og skatteforvaltningen, der ligger til grund for en registrering. Se SKL § 6 F, stk. 2.

Omfanget af særlig tavshedspligt efter SKL

Se afsnit A.A.6.1.2.4. Omfanget af den særlige tavshedspligt.

Historik

Tavshedspligten i skattekontrolloven blev gennemført på et tidspunkt, hvor skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 alene omfattede oplysninger på skatteområdet. Da anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse om særlig tavshedspligt i SFL § 17 omfatter hele ministerområdets lovgivning, har bestemmelsen i SKL § 6 F, stk. 2 ingen selvstændig betydning.

A.A.6.1.2.6 Klage over brud på tavshedspligten

Indhold

Dette afsnit handler om klage over brud på tavshedspligten.

Retningslinier for behandling af indsigelser over SKATs m.fl.s behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

Klager over videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten skal behandles efter internt fastsatte retningslinier for behandling af indsigelser over SKATs m.fl.s behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. Skatteministeriet har justeret retningslinierne, således at anden behandling af indsigelser nu foretages af Skatteministeriets borgerambassadør. Se SKM2010.740.SKAT.

Retningslinierne gælder endvidere for behandling af indsigelser over SKATs m.fl.s eller en medarbejders brud på tavshedspligten.

Retningslinierne gælder således for alle indsigelser over videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten, uanset om

• videregivelsen er foregået efter anmodning, af egen drift, eller uden tilknytning til medarbejderens varetagelse af sit arbejde
• oplysningerne er videregivet til en privat, til en anden forvaltningsmyndighed, eller inden for myndigheden
• de pågældende oplysninger indgår i en afgørelsessag eller ej

Se også afsnit A.A.10.1.2 om særlige klageregler.

Historik

Landsskatteretten afviste i en kendelse af 21. juli 2008 at behandle en klage over SKATs videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed. Landsskatteretten anførte i sin begrundelse, at SKATs beslutning om at videregive oplysningerne ikke kunne anses for en afgørelse over for klageren. Se SKM2008.768.LSR.

Klager af denne art, som hidtil havde været omfattet af klageadgangen efter SKM2007.794.SKAT om "Klager over afgørelser om videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten", blev derfor efterfølgende omfattet af "Retningslinier for behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv. - ændret anvendelsesområde". Se SKM2008.782.SKAT.

På grund af den ændrede struktur i SKAT pr. 1. januar 2009 blev retningslinierne for første og anden behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv. justeret. Se SKM2009.154.SKAT om "Retningslinier pr. 1/1 2009 - indsigelser over SKATs sagsbehandling". Skatteministeriet har justeret retningslinierne, således at anden behandling af indsigelser nu foretages af Skatteministeriets borgerambassadør. Se SKM2010.740.SKAT.

A.A.6.1.1 Almindelig tavshedspligt

Indhold

Dette afsnit handler om den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven (FVL).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Myndigheder omfattet af almindelig tavshedspligt
• Oplysninger omfattet af almindelig tavshedspligt
• Omfanget af almindelig tavshedspligt

Regel

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 f. Dette gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Se forvaltningsloven FVL § 27

Myndigheder omfattet af almindelig tavshedspligt

Straffelovens regler om tavshedspligt gælder efter § 152 for alle, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, dvs. alle med tilknytning til Folketinget, domstolene og den offentlige forvaltning. I forvaltningsloven er det præciseret, at straffelovens almindelige bestemmelser om tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv omfatter alle inden for den offentlige forvaltning. Se FVL § 27, stk. 1.

Oplysninger omfattet af almindelig tavshedspligt

Straffeloven indeholder ingen nærmere angivelse af, hvilke offentlige og private interesser, der kan føre til, at en oplysning må anses for at være fortrolig. Forvaltningsloven indeholder imidlertid en opregning af de hensyn, der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Opregningen er ikke udtømmende, men må antages at dække langt den overvejende del af de hensyn, der kan føre til tavshedspligt. Se FVL § 27, stk. 1, nr. 1 - 7.

Omfanget af almindelig tavshedspligt

Straffeloven indeholder endvidere ikke en fuldstændig angivelse af tavshedspligtens omfang.

Den strafbare handling beror derfor på, om der er tale om "uberettiget" videregivelse. Dette gælder uden for de tilfælde, hvor der i medfør af lov eller EF-forordning er pligt til at videregive fortrolige oplysninger, eller hvor videregivelse er i overensstemmelse med åbenbar almeninteresse.

Myndighederne på Skatteministeriets område er omfattet af specielle tavshedsforskrifter, der pålægger disse myndigheder en tavshedspligt, der er mere vidtgående for så vidt angår en række særligt opregnede oplysninger om private forhold.

Den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven har derfor kun selvstændig betydning for oplysninger om offentlige forhold.

A.A.6.1.3 Særlig tavshedspligt i international ret

A.A.6.2.Aktindsigt

Indhold

Dette afsnit handler om aktindsigt.

Afsnittet indeholder:

• Krav til anmodninger om aktindsigt (A.A.6.2.1)
• Aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven (A.A.6.2.2)
• Kompetence og sagsbehandling ved afgørelser om aktindsigt (A.A.6.2.3)

A.A.6.2.1 Krav til anmodninger om aktindsigt

Indhold

Dette afsnit handler om de krav der gælder for en anmodning om aktindsigt efter forvaltningsloven (FVL) og offentlighedsloven (OFL).

Afsnittet indeholder:

• Identifikationskravet
• Vejledningspligten
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Identifikationskravet

En anmodning om aktindsigt skal angive den sag eller det dokument, den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Se FVL § 9, stk. 1, 2. pkt. og OFL § 4, stk. 3.

Den, der ønsker aktindsigt, må derfor have et vist kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelse til vedkommende myndighed.

Identifikationskravet betyder imidlertid ikke, at der skal opgives et journalnummer. Anmodningen skal blot indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden gennem sine journaler kan finde den pågældende sag eller det pågældende dokument.

Vejledningspligten

Myndigheden skal i nødvendigt omfang efter forvaltningslovens almindeligt gældende sagsbehandlingsregler vejlede om, hvilke oplysninger der er nødvendige i det enkelte tilfælde. Se FVL § 7, stk. 1.

De to lovbestemmelser om identifikationskravet i henholdsvis forvaltningsloven og offentlighedsloven regulerer forskellige forhold. Bestemmelserne skal derfor også fortolkes forskelligt med hensyn til vejledningspligtens omfang.

Efter bestemmelsen om identifikationskravet i forvaltningsloven består der således en vidtgående vejledningspligt over for parten med hensyn til, hvilke oplysninger myndigheden skal bruge for at finde de sager, hvori den pågældende er part.

Bestemmelsen om identifikationskravet i offentlighedsloven giver derimod hjemmel for afslag, uanset at genstanden for anmodningen er let identificerbar, hvis anmodningen reelt tilsigter at skabe adgang til en ubestemt flerhed af sager.

Forvaltningen har således ikke pligt til at imødekomme anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven i alle sager af en bestemt art eller alle sager inden for en bestemt periode. Det følger dog af god forvaltningsskik, at der bør udvises tilbageholdenhed med at afslå sådanne anmodninger fra pressen. Se FOB 1995, 244 om aktindsigt i en liste over selskabstømmere.

Forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder ikke yderligere indholdsmæssige eller formmæssige krav til anmodningen. Det betyder eksempelvis, at der ikke kan stilles krav om skriftlighed eller begrundelse. En anmodning om aktindsigt, der modtages pr. telefon, skal derfor behandles og afgøres som en skriftlig anmodning.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

A.A.6.2.2 Aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven

Indhold

Dette afsnit handler om aktindsigt efter forvaltningsloven (FVL) eller offentlighedsloven (OFL).

Afsnittet indeholder:

• Det korrekte afgørelsesgrundlag (A.A.6.2.2.1)
• Aktindsigt efter forvaltningsloven (A.A.6.2.2.2)
• Aktindsigt efter offentlighedsloven (A.A.6.2.2.3)

A.A.6.2.2.1 Det korrekte afgørelsesgrundlag

Efter reglerne om aktindsigt er der ikke krav om, at den der anmoder om aktindsigt skal identificere sig.

Imidlertid har forvaltningsloven og offentlighedsloven hver sit anvendelsesområde for så vidt angår personkreds og sagstyper. Endvidere er forholdet til tavshedspligt og omfanget af retten til aktindsigt, herunder undtagelser, forskellig efter de to love.

Det vil således normalt være af betydning, hvem der anmoder om aktindsigt.

Bemærk

Myndigheden skal derfor i tvivlstilfælde sikre sig, at den der anmoder om aktindsigt kan identificere sig som part, hvis imødekommelse af anmodningen efter forvaltningslovens regler indebærer videregivelse af oplysninger, der kunne og skulle være undtaget efter offentlighedslovens regler.

A.A.6.2.2.2 Aktindsigt efter forvaltningsloven

Indhold

Dette afsnit handler om aktindsigt efter forvaltningsloven (FVL).

Afsnittet indeholder:

• Anvendelsesområde for forvaltningslovens regler om aktindsigt (A.A.6.2.2.2.1)
• Personkreds omfattet af forvaltningslovens regler om aktindsigt (A.A.6.2.2.2.2)
• Sagstyper omfattet af forvaltningslovens regler om aktindsigt (A.A.6.2.2.2.3)
• Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven (A.A.6.2.2.2.4)
• Omfang og undtagelser efter forvaltningslovens regler om aktindsigt (A.A.6.2.2.2.5)
• Meroffentlighed efter forvaltningsloven (A.A.6.2.2.2.6)

Forvaltningsloven regulerer parters udvidede adgang til aktindsigt i afgørelsessager.

Se neden for om den nærmere afgrænsning af personkreds og sagstyper.

Forvaltningsloven gælder for anmodninger om aktindsigt i afgørelsessager, hvori den, der fremsætter anmodningen, er part. Se FVL § 9, stk. 1, 1. pkt.

Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil.

Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til, er utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part.

Andre personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald, anses ligeledes for parter.

Eksempel

Anmeldere vil normalt ikke være parter i en eventuel sag, der rejses på grundlag af anmeldelsen.

Hvis anmelderen imidlertid har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens udfald, fx som følge af at et erstatningskrav kan gøres gældende, vil den pågældende dog have stilling som part.

I en sag, der bl.a. vedrørte bilforhandleres adgang til aktindsigt i bilimportørens mindstebeskatningspriser (indkøbspris med tillæg af avance), fandt Landsskatteretten (LSR), at bilforhandlere ikke kunne anses for parter i forvaltningslovens forstand i sager, hvor bilimportører foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. LSR fandt samtidig, at bilforhandlere, der er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, er parter i deres individuelle registreringsafgiftssager i SKAT og kan anmode om at blive gjort bekendt med disse sagers dokumenter, herunder dokumenter vedrørende standardpriser og mindstebeskatningspriser. Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde, om bilimportørens private interesse i at bilforhandleren ikke får kendskab til f.eks. bilimportørens indkøbspris og avance udgør et så afgørende hensyn, at bilforhandlerens adgang til aktindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens § 15. Det overlades til SKAT at foretage denne vurderting i det enkelte tilfælde. Se SKM2010.540.LSR.

I en anden sag fandt LSR, at en investeringsforening efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt var berettiget til aktindsigt i opgørelser/lister over ejerne af investeringsbeviser, herunder CVR-nr., SE-nr. og CPR-nr. samt udbyttebeløb. Oplysningerne skulle anvendes til at udøve regres mod ejerne af investeringsbeviserne, da investeringsforeningen ikke havde indeholdt udbytteskat ved udlodning. LSR fandt ikke, at hensynet til ejernes private interesser var af en sådan art, at det konkret kunne anses for et afgørende modhensyn, og retten til aktindsigt kunne derfor ikke begrænses efter FVL § 15. Se SKM2010.537.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit handler om afgrænsning af den type sager, der er omfattet af forvaltningsloven.

Afsnittet indeholder:

• Afgørelsessager
• Sager, der ikke er omfattet af loven
• Afgjorte straffesager

Afgørelsessager

Forvaltningsloven gælder for anmodninger om aktindsigt i afgørelsessager, dvs. sager hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Se FVL § 2, stk. 1.

Ved afgørelser forstås konkrete retsakter, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Sager, der ikke er omfattet af loven

Loven gælder ikke for sager om

• faktisk forvaltningsvirksomhed
• processuelle beslutninger
• indstillinger og høringsudtalelser til en anden myndighed
• tjenestebefalinger og almindelige beslutninger om tjenstlige forhold
• generelle retsakter
• indgåelse af kontraktforhold og andre privatretlige dispositioner. Se afsnit A.A.2 Afgørelser kontra vejledning Afgørelse kontra vejledning (begrebsafklaring).

Reglerne om aktindsigt gælder heller ikke for verserende straffesager, herunder administrative straffesager på skatteministeriets område. Se FVL § 9, stk. 3.

For at der er tale om en administrativ straffesag, må det kræves, at den kompetente myndighed har taget konkrete skridt til at behandle sagen som straffesag, dvs. at sagen er udvalgt og journaliseret som ansvarssag. Se afsnit R.4.2.

Om den sigtedes og forsvarerens adgang til materiale under sagen henvises til afsnit R.3.

Afgjorte straffesager

En part i en straffesag kan dog opnå aktindsigt efter særlige regler, når sagen er afgjort. Se FVL § 18.

I modsætning til hovedreglen om, at anmodninger om aktindsigt ikke skal være begrundet, er det efter denne bestemmelse en betingelse, at parten kan anføre væsentlige grunde til støtte for ønsket om aktindsigt.

Denne betingelse vil eksempelvis være opfyldt, hvis der er en begrundet formodning om, at aktindsigt vil sætte en part i stand til at gøre et erstatningsansvar gældende over for sigtede eller tiltalte i sagen, eller hvis denne part herved vil kunne godtgøre, at der er begået en fejl ved straffesagens behandling. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, om den pågældende part vil kunne skaffe sig oplysningerne på anden måde.

Retsplejelovens bestemmelser om partens adgang til aktindsigt i en afsluttet straffesag er imidlertid mere begunstigende end FVL § 18, og der skal derfor tages udgangspunkt i retsplejelovens bestemmelser ved behandlingen af en anmodning om aktindsigt. Se afsnit R.6.1.

Hverken almindelige eller særlige regler om tavshedspligt begrænser parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven. Se FVL § 9, stk. 2.

Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter SFL § 17 og SKL § 6 F er derfor uden betydning for afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Oplysninger af samme art som de oplysninger, der er omfattet af SFL § 17 og SKL § 6 F, kan efter en konkret vurdering undtages fra aktindsigt efter FVL § 15, stk. 1. Anvendelse af bestemmelsen kan især være aktuel i sager, hvor der er flere parter. Se afsnit A.A.6.2.2.2.5 om Omfang og undtagelser.

Indhold

Dette afsnit handler om omfanget af partens ret til aktindsigt og de undtagelser, der gælder for retten til aktindsigt.

Afsnittet indeholder:

• Omfang
• Undtagelse af dokumenter
• Undtagelse af oplysninger
• Ekstrahering
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Omfang

Partens ret til aktindsigt omfatter med de undtagelser, der er nævnt i FVL §§ 12 - 15, alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af skrivelser, der er udgået fra myndigheden (1), og journaludskrift og andre fortegnelser over sagens dokumenter (2). Se FVL § 10, stk. 1, nr. 1 og 2.

Undtagelsesbestemmelserne i FVL §§ 12 - 14, omfatter undtagelse af dokumenter, og bestemmelsen i FVL § 15, omfatter undtagelse af oplysninger.

Undtagelse af dokumenter

Visse dokumenter er undtaget fra aktindsigt. Se FVL §§ 12-14.

Interne dokumenter

Partens ret til aktindsigt omfatter som hovedregel ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Se FVL § 12, stk. 1.

Bestemmelsen kan ikke anvendes i det omfang, de pågældende dokumenter videregives eller tidligere er blevet videregivet til andre myndigheder eller private, idet de ved ekstern videregivelse mister deres status som interne dokumenter.

Det gælder som hovedregel også for interne arbejdsdokumenter, der videregives til klage-, kontrol- eller tilsynsmyndigheder. Interne arbejdsdokumenter, der videregives til en klage-, kontrol- eller tilsynsmyndighed i anledning af en klage over afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter, vil dog ikke blive omfattet af retten til aktindsigt. Se FOB 1994, 52.

Afgivelse af internt arbejdsmateriale til Folketingets Ombudsmand i forbindelse med en klage vil uanset klagens indhold heller ikke medføre, at det pågældende materiale omfattes af retten til aktindsigt. Se FOB 1975, 318.

Det er i bemærkningerne til skatteforvaltningsloven anført, at den nye forvaltning skal være åben i forhold til borgerne. Etableringen af SKAT som en enhedsforvaltning har den konsekvens, at udveksling af dokumenter mellem de forskellige dele af denne enhedsforvaltning anses for intern set i forhold til de almindelige regler om aktindsigt.

Reglerne om partsaktindsigt vil dog i følge bemærkningerne i skatteforvaltningsloven blive administreret således, at der i samme omfang som tidligere vil være fuld aktindsigt i dokumenter om egne forhold. Det betyder, at interne dokumenter, der eksempelvis udveksles mellem to regioner, mellem to landsdækkende enheder eller mellem en regions basisenhed og en landsdækkende enhed, ikke efter udveksling vil blive anset for interne dokumenter. Dokumenterne vil derfor efter princippet om meroffentlighed være omfattet af retten til aktindsigt efter forvaltningslovens almindelige bestemmelser.

Undtagelser fra hovedreglen

Retten til aktindsigt omfatter - uanset hovedreglen i § 12 - en række interne arbejdsdokumenter, der foreligger i endelig form, når

• dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse
• dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen
• dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder. Se FVL § 13, nr. 1 - 3.

Andre dokumenter

Retten til aktindsigt omfatter endvidere ikke en række specifikt angivne og udtømmende opregnet dokumenttyper:

• Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.
• Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
• Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af om retssag bør føres. Se FVL § 14, stk. 1, nr. 1 - 3.

Undtagelse af oplysninger

Visse oplysninger er undtaget fra aktindsigt. Se FVL § 15.

Konkret afvejning

Retten til aktindsigt i oplysninger kan begrænses ud fra hensynet til private eller offentlige interesser. Se FVL § 15, stk. 1, nr. 1 - 5.

I modsætning til bestemmelserne om undtagelse af dokumenter, der er absolutte, forudsætter anvendelse af bestemmelserne om undtagelse af oplysninger, en konkret afvejning af modstående hensyn.

Der skal i denne afvejning på den ene side indgå hensynet til partens interesse i at kunne benytte de pågældende oplysninger til varetagelse af sit tarv, og på den anden side "afgørende hensyn" til den pågældende selv, andre private interesser eller offentlige interesser.

Hensynet til partens varetagelse af sit tarv på den ene side omfatter her partens tarv under sagens behandling, herunder overvejelser om sagens indbringelse for højere administrativ myndighed, domstole eller Folketingets Ombudsmand.

Hensynet til offentlige eller private interesser på den anden side må for at kunne begrunde indskrænkning i partens adgang til aktindsigt være af en sådan styrke, at de i det konkrete tilfælde bedømmes som "afgørende" modhensyn. Med anvendelsen af ordene "afgørende hensyn" er det tilkendegivet, at oplysninger kun kan undtages fra aktindsigt, hvor der er nærliggende fare for, at privates eller det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning, hvis begæringen imødekommes.

Afvejningen af hensyn skal foretages for hver enkelt oplysning og dokument for sig. Se forudsætningen herom i FVL § 15, stk. 2. Se om Ekstrahering neden for.

Særligt om hensynet til det offentliges kontrolvirksomhed

Efter en konkret afvejning kan partens ret til oplysninger bl.a. begrænses af hensyn til det offentliges kontrol- eller planlægningsvirksomhed mv. Se FVL § 15, stk. 1, nr. 4.

Om bestemmelsens anvendelsesområde har ombudsmanden i en sag om afslag på aktindsigt i anmeldelser udtalt, at der efter hans opfattelse ikke forelå sådanne hensyn som kunne begrunde at den anmeldte/parten ikke straks skulle have aktindsigt i sagen. Det gjaldt både oplysningerne om, at der forelå anmeldelser, oplysningerne om anmelders navn, indholdet af anmeldelserne og øvrige dokumenter med oplysninger om den anmeldtes/partens indtægter som musiker. Se FOB 2004, 346.

Ombudsmanden konkluderede, at bestemmelsen i FVL § 15, stk. 1, nr. 4, kun kan anvendes, når der i forhold til partens ret til aktindsigt foreligger afgørende modhensyn af en sådan karakter, at der efter et konkret skøn er nærliggende og sandsynliggjort fare for, at kontrolhensyn vil lide skade af væsentlig betydning.

Det præciseres herved, at det forhold, at det "ikke kan udelukkes" at der vil indtræde kontrolmæssig skadevirkning, ikke er tilstrækkeligt.

Det præciseres endvidere, at det forhold, at kontrolprocessen vanskeliggøres ikke i sig selv er et afgørende modhensyn, når selve kontrolformålet ikke samtidig lider skade af væsentlig betydning. Det er i denne sammenhæng uden betydning om partens interesse i at kende oplysningerne antages at være mere eller mindre tungtvejende, hvis der ikke foreligger sådanne afgørende hensyn, der taler imod meddelelse af aktindsigt.

Ekstrahering

Selv om et dokument eller en oplysning er undtaget fra aktindsigt efter FVL §§ 12, 14 eller 15, har myndighederne en ekstraheringspligt. Se FVL §§ 12, stk. 2, 14, stk. 2, og 15, stk. 2.

Det betyder, at myndigheden har pligt til at meddele aktindsigt i visse oplysninger efter de øvrige regler i forvaltningslovens kapitel 4, uanset bestemmelsernes stk. 1. Pligten omfatter oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene er indeholdt i det pågældende dokument. Se FVL §§ 12, stk. 2 og 14, stk. 2.

Tilsvarende gælder, at der skal gives aktindsigt i den del af et dokuments indhold, der ikke kan undtages fra partens adgang til aktindsigt efter stk. 1. Se FVL § 15, stk. 2.

Hvis dokumenter eller oplysninger er undtaget fra aktindsigt efter FVL §§ 12, 14 eller 15, skal det fremgå af afgørelsen om aktindsigt, at spørgsmålet om ekstrahering har været vurderet i de pågældende dokumenter.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 regulerer ligesom offentlighedslovens regler kun spørgsmålet om, i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give adgang til aktindsigt.

Den enkelte myndighed er derfor ikke afskåret fra efter eget skøn at give parten/parterne i en sag aktindsigt i videre omfang end fastsat i forvaltningsloven, hvis dette ikke strider mod regler om tavshedspligt. Det gælder, selv om forvaltningsloven ikke ligesom offentlighedsloven indeholder en særlig bestemmelse om meroffentlighed.

Det beror på, at forvaltningsloven er en minimumslov, der indeholder en lovfæstelse af de mindstekrav vedrørende de mest grundlæggende rettigheder, der tilkommer den, der er part i en forvaltningssag. Loven er således ikke til hinder for, at parten tillægges rettigheder og beføjelser, der går videre end loven kræver.

I de tilfælde, hvor en myndighed ikke på grund af tavshedspligt er afskåret fra at give meraktindsigt, forudsætter et afslag på meraktindsigt, at myndigheden udøver et konkret skøn og afvejer de hensyn som taler for at imødekomme anmodningen, over for de hensyn som taler imod. De hovedhensyn, som er bestemmende for skønsudøvelsen under en sådan afvejning, skal også indgå i et skriftligt afslag på meraktindsigt, jf. forvaltningslovens § 24. Se FOB 2009, 5-3 om Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt (J.nr. 2009-1997-601).

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

A.A.6.2.2.3 Aktindsigt efter offentlighedsloven

Indhold

Dette afsnit handler om aktindsigt efter offentlighedsloven (OFL).

Afsnittet indeholder:

• Anvendelsesområde for offentlighedsloven (A.A.6.2.2.3.1)

Personkreds omfattet af offentlighedsloven (A.A.6.2.2.3.2)

• Sagstyper omfattet af offentlighedsloven (A.A.6.2.2.3.3)
• Forholdet til tavshedspligt efter offentlighedsloven (A.A.6.2.2.3.4)
• Omfang og undtagelser efter offentlighedsloven (A.A.6.2.2.3.5)
• Meroffentlighed (A.A.6.2.2.3.6)

Offentlighedsloven regulerer adgangen til aktindsigt for ikke-parter, herunder pressen. Offentlighedsloven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning.

Se neden for om den nærmere afgrænsning af personkreds og sagstyper.

Adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven gælder for enhver. Det er uden betydning, om den der anmoder om aktindsigt er dansk statsborger, eller om den pågældende har bopæl her i landet. Det er ligeledes uden betydning, om det er en fysisk eller en juridisk person, der anmoder om aktindsigt. Se OFL § 4, stk. 1.

Danske forvaltningsmyndigheder vil ikke have behov for at søge oplysninger hos hinanden ved at anmode om aktindsigt efter offentlighedslovens regler, da det følger af FVL § 31, at disse myndigheder skal bistå hinanden med fornødne oplysninger. Se afsnit A.A.6.1.2.4.3 Videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

Offentlighedsloven gælder for anmodninger om aktindsigt i al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning. Loven omfatter således som udgangspunkt ikke alene afgørelsessager, men enhver form for virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, herunder faktisk forvaltningsvirksomhed. Se OFL § 1, stk. 1.

Loven omfatter dog ikke sager inden for strafferetsplejen. Dette gælder for såvel verserende som afsluttede straffesager, herunder administrative straffesager. Se OFL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Der gælder endvidere en tidsbestemt undtagelse for lovgivningssager, idet sager om lovgivning, herunder bevillingslove først er omfattet af loven, når lovforslag er fremsat for Folketinget. Se OFL § 2, stk. 1, 2. pkt.

Endelig gælder for personalesager, at sager om ansættelse eller forfremmelse er undtaget fra aktindsigt. Se OFL § 2, stk. 2, 1. pkt. For så vidt angår andre personalesager omfatter retten til aktindsigt kun de oplysninger, der er nærmere opregnet i loven. Se OFL § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3.

Indhold

Dette afsnit handler om forholdet til tavshedspligt efter offentlighedsloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ekstraheringspligt
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, Skat-meddelelser med videre
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Regel

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt. Se OFL § 14, 1. pkt. De almindelige regler om tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen er derimod uden betydning for retten til aktindsigt. Se OFL § 14, 2. pkt.

På Skatteministeriets område gælder sådanne særlige bestemmelser om tavshedspligt. Se SFL § 17 og SKL § 6 F.

Oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt. Se SFL § 17. Samme tavshedspligt gælder for registrerede oplysninger og oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der ligger til grund for told- og skatteforvaltningens observationsregister (KINFO) efter SKL § 6 F, stk. 1. Se SKL § 6 F, stk. 2. Se også afsnit A.A.6.1.2 Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Ekstraheringspligt

Selvom der ikke til bestemmelsen i OFL § 14 er knyttet en egentlig ekstraheringsbestemmelse, indebærer en undtagelse af oplysninger efter OFL § 14, jf. SFL § 17, eller efter OFL § 14, jf. SKL § 6 F, stk. 2, at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende særlige bestemmelse om tavshedspligt, der kan undtages fra aktindsigt. Se FOB 2005, 621 om "Endelig rapport af 31. august 2005 om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen", afsnit III.E.4.d.

Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning med henblik på en konstatering af, hvorvidt de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af særlig tavshedspligt.

Hvis et dokument således undtagelsesvis både indeholder oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt og oplysninger der ikke er omfattet, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten. Det er i denne sammenhæng uden betydning, at den aktindsigt, der herefter eventuelt skal gives i dele af dokumentet, bliver af mindre tilfredsstillende karakter for de udleverede afsnits vedkommende, og at aktindsigten eventuelt bibringer læseren en opfattelse af indholdet, som ikke er dækkende.

Det skal fremgå af afgørelsen i form af journaludskrift eller udarbejdet aktliste, at hvert enkelt dokument er vurderet og undtaget helt eller delvist fra aktindsigt efter bestemmelsen, hvis alle dokumenter indeholder oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt.

I en anden sag om aktindsigt, hvor ejeren af en bil, der blev indført til Danmark fra England, overlod indregistrering af bilen til en autoriseret bilforhandler, afgjorde LSR tilsvarende, at klager/ejeren ikke kunne anses for part i bilforhandlerens registreringsafgiftssag i SKAT vedrørende bilen. Sagen blev derfor afgjort efter offentlighedslovens regler, hvor LSR fandt, at en del af materialet i sagen ikke indeholdt oplysninger, der var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt, og klager fik derfor medhold i, at han var berettiget til aktindsigt i dette materiale efter offentlighedslovens almindelige regler. Se SKM2009.84.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Indhold

Dette afsnit handler om omfanget af retten til aktindsigt og de undtagelser, der gælder for retten til aktindsigt.

Afsnittet indeholder:

• Omfang
• Undtagelse af dokumenter
• Undtagelse af oplysninger
• Ekstrahering
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Omfang

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter med de undtagelser, der er nævnt i OFL §§ 7 - 14, alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed, herunder journaludskrift og andre fortegnelser over sagens dokumenter. Se OFL § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der endnu ikke er oprettet, dvs. løbende aktindsigt. Se FOB 1998, 302.

Undtagelsesbestemmelserne i OFL §§ 7, 8, 10 og 11, omfatter undtagelse af dokumenter, og bestemmelserne i OFL §§ 12 - 13, omfatter undtagelse af oplysninger. Bestemmelsen i OFL § 14 regulerer forholdet til tavshedspligt, hvorefter oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt kan undtages fra aktindsigt. Se afsnit A.A.6.2.2.3.4 Forholdet til tavshedspligt efter offentlighedsloven.

Undtagelse af dokumenter

Offentlighedsloven indeholder tilsvarende bestemmelser om undtagelse af dokumenter som de, der er indeholdt i FVL §§ 12 - 14. Se OFL §§ 7, 8, 10 og 11.

For så vidt angår anvendelsesområdet for disse bestemmelser, se afsnit A.A.6.2.2.2.5 Omfang og undtagelser efter forvaltningslovens regler om aktindsigt. Det bemærkes dog, at den åbenhed i forvaltningen, der efter bemærkningerne til skatteforvaltningsloven gælder for partsaktindsigt vedrørende visse interne dokumenter, ikke gælder for aktindsigt efter offentlighedsloven.

I en sag om aktindsigt afgjode Landsskatteretten, at det var med rette, at SKAT ikke havde imødekommet en klagers anmodning om aktindsigt i en korrespondance mellem SKAT og kurator for et konkursbo. Der blev lagt vægt på, at en offentlig myndighed, der fører eller overvejer at føre retssag med henblik på at forøge konkursmassen, selvom myndigheden som sådan ikke er part i retssagen, må antages at indgå i et procesfællesskab med konkursboet. Anmodningen om aktindsigt kunne således ikke imødekommes, jf. offentlighedslovens § 10. stk. 1, nr. 4. Se SKM2010.588.LSR.

Undtagelse af oplysninger

Dette afsnit handler om undtagelse af oplysninger. Se OFL §§ 12 - 13, og OFL § 14.

Private forhold

Undtagelse af oplysninger om private forhold er efter offentlighedsloven reguleret i OFL § 12 og § 13, stk. 1, nr. 6. For så vidt angår indholdet og anvendelsesområdet for bestemmelsen i OFL § 13, stk. 1, nr. 6, se neden for om Offentlige og private interesser.

Oplysninger om fysiske personer

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om enkeltpersoners, dvs. fysiske personers private, herunder økonomiske forhold. Se OFL § 12, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen er absolut i den forstand, at undtagelse af oplysninger ikke er betinget af en konkret interesseafvejning, men alene afhænger af om de pågældende oplysninger efter deres art er omfattet af bestemmelsen.

Det er imidlertid ikke enhver oplysning om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold, der kan undtages efter bestemmelsen. Omfattet af bestemmelsen er således kun oplysninger af denne art som efter en generel vurdering vedrører "privatlivets fred", det vil sige oplysninger, der er så følsomme, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne unddrages offentlighedens kendskab.

Eksempel: særligt følsomme oplysninger

Særligt følsomme oplysninger - fx oplysninger om race, religion, strafbare forhold og helbredsforhold - er efter denne hovedregel utvivlsomt omfattet af bestemmelsen.

Eksempel: CPR-numre

For så vidt angår andre oplysninger af privat karakter er det eksempelvis fast antaget, at CPR-numre kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Eksempel: økonomiske oplysninger

Endvidere er oplysninger af økonomisk art omfattet af bestemmelsen, hvis de afslører noget om enkeltpersoners privatøkonomi.

Derimod kan oplysninger, der er offentligt tilgængelige efter andre regler, fx i offentlige registre, håndbøger eller ved offentlig fremlæggelse, som udgangspunkt ikke undtages fra aktindsigt.

Dog gælder, at hvis offentligt tilgængelige oplysninger kædes sammen med andre oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige, eller i øvrigt indgår i en anden sammenhæng, vil der med hensyn til alle oplysninger kunne blive tale om så følsomme oplysninger, at de er omfattet af bestemmelsen.

Det samme gælder for oplysninger, der fx via offentlige medier er gjort tilgængelige af den, oplysningen er om. Sådanne oplysninger kan derfor fortsat efter omstændighederne - trods offentliggørelse for en større eller mindre kreds af personer - undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Oplysninger om drifts- eller forretningsforhold

Retten til aktindsigt i oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignende kan endvidere begrænses efter en konkret vurdering. Se OFL § 12, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen kan således kun anvendes, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at imødekommelse af aktindsigt vil indebære en nærliggende risiko for, at der typisk af konkurrencemæssige grunde påføres den person eller virksomhed, oplysningerne er om, skade - navnlig i form af et økonomisk tab af nogen betydning.

Endvidere skal skaden være konkret, og den skal være en umiddelbar følge af, at der gives aktindsigt.

Bemærk

I tvivlstilfælde bør der - til belysning af risikoen for et tab som følge af aktindsigt - indhentes en udtalelse fra den person eller virksomhed, oplysningen er om. En sådan høringsudtalelse er ikke bindende for myndigheden, der selv træffer afgørelse ud fra en samlet oplysning og vurdering af sagen.

Bemærk

En borger/virksomhed, der har afgivet udtalelse, er ikke part i aktindsigtssagen, men vil være part i en eventuel senere klagesag om tavshedspligt, der rejses af borgeren/virksomheden.

Offentlige og private interesser

Retten til aktindsigt i oplysninger kan begrænses ud fra hensynet til private og offentlige interesser. Se OFL § 13, stk. 1, nr. 1 - 6.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der foretages en konkret vurdering, idet en anmodning om aktindsigt kun kan afslås, hvis det skønnes nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til en række nærmere opregnede offentlige interesser (nr. 1 - 5) samt offentlige og private interesser (nr. 6).

Det betyder, at aktindsigt kun kan afslås, hvis det må antages, at der er nærliggende fare for, at de nævnte interesser vil lide skade af betydning.

Der skal derimod ikke ved denne vurdering tages hensyn til ansøgers individuelle interesse (retlige interesse) i at opnå aktindsigt.

I en sag om aktindsigt afgjorde Landsskatteretten, at et kapitel i SKATs Motorhåndbog vedrørende parallelimport indeholdt generelle retningslinier for behandlingen af sager om parallelimport, hvorfor kapitlet var omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 8, nr. 4. Dele af kapitlet, der indeholdt en beskrivelse af SKATs kontrol ved ekspedition af parallelimport, var ikke omfattet af retten til aktindsigt, da det var nødvendigt at begrænse denne af væsentlige hensyn til gennemførelse af SKATs kontrolvirksomhed, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Se SKM2010.700.LSR.

Bestemmelsen i OFL § 13, stk. 1, nr. 6, om hensynet til private og offentlige interesser, "hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet" har karakter af en opsamlingsbestemmelse, der giver hjemmel til undtagelse af oplysninger fra aktindsigt i andre tilfælde end nævnt i OFL §§ 12 og 13, stk. 1, nr. 1 - 5.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen er imidlertid snævert, idet den kun kan benyttes hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller enkeltpersoners interesser er klart påkrævet, og hvor disse interesser er af en art, der er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig utilstrækkelige.

Bestemmelsen er således eksempelvis ikke anvendelig til beskyttelse af internt præget samarbejde mellem forvaltningsmyndigheder, og mellem forvaltningsmyndigheder og private. Se FOB 1988, 57.

Oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger, der er omfattet af særlige tavshedspligt. Se OFL § 14. Se også A.A.6.2.2.3.4 Forholdet til tavshedspligt efter offentlighedsloven.

Alle oplysninger om private forhold på Skatteministeriets lovgivningsområde er nu efter deres art omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Det betyder, at oplysninger omfattet af tavshedspligten uanset deres nærmere indhold vil være undtaget fra adgangen til aktindsigt efter bestemmelsen i OFL § 14.

Erhvervsmæssige oplysninger på Skatteministeriets lovgivningsområde om fx afgifter, som tidligere alene kunne undtages fra aktindsigt efter en konkret vurdering af den aktuelle skadesrisiko ved aktindsigt efter OFL § 12, stk. 1, nr. 2, er nu som helhed efter deres art omfattet af OFL § 14. Se SFL § 17.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Offentlighedsloven regulerer kun spørgsmålet om, i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give adgang til aktindsigt. Den enkelte myndighed er derfor ikke afskåret fra efter eget skøn at give aktindsigt i videre omfang, hvis dette ikke strider mod regler om tavshedspligt. Se OFL § 4, stk. 1, 2. pkt.

Anmodninger om aktindsigt i sager eller dokumenter, der kan undtages fra aktindsigt, skal i almindelighed efterkommes, hvis andre personer tidligere efter bestemmelsen i OFL § 4, stk. 1, 2. pkt., har fået adgang til de pågældende sager eller dokumenter.

Det gælder dog ikke, hvis der har været en særlig saglig begrundelse for at give meroffentlighed til bestemte private, og disse saglige hensyn ikke gør sig gældende i forhold til andres anmodninger om aktindsigt.

I de tilfælde, hvor en myndighed ikke på grund af tavshedspligt er afskåret fra at give meraktindsigt, forudsætter et afslag på meraktindsigt, at myndigheden udøver et konkret skøn og afvejer de hensyn som taler for at imødekomme anmodningen, over for de hensyn som taler imod. De hovedhensyn, som er bestemmende for skønsudøvelsen under en sådan afvejning, skal også indgå i et skriftligt afslag på meraktindsigt, jf. forvaltningslovens § 24. Se FOB 2009, 5-3 om Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt (J.nr. 2009-1997-601).

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

A.A.6.2.3 Kompetence og sagsbehandling ved afgørelser om aktindsigt

Indhold

Dette afsnit handler om kompetence og sagsbehandling ved afgørelse af anmodninger om aktindsigt.

Afsnittet indeholder:

• Kompetence
• Sagsbehandling
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Kompetence

Kompetencen til at afgøre, om og i hvilken form en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, er reguleret i henholdsvis FVL § 16, og OFL §§ 15 og 16.

Efter disse bestemmelser ligger kompetencen til at afgøre en sådan anmodning i 1. instans som udgangspunkt hos den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse, men indgår dokumentet i en afgørelsessag, ligger kompetencen hos den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag. Se FVL § 16, stk. 1, og OFL § 15, stk. 1.

Told- og skatteforvaltningen kan som sekretariat for Skatterådet, Spillenævnet, skatte-, vurderings- og motorankenævnene træffe afgørelse i sager om aktindsigt. Se bekendtgørelse nr. 437 af 1. maj 2007, § 1, stk. 1.

Endvidere kan Landsskatteretten træffe afgørelse i sager om aktindsigt uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Se samme bekendtgørelse § 1, stk. 2.

Har det betydning for en parts mulighed for at varetage sine interesser at få afskrift eller kopi af sagens dokumenter, skal en begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenternes karakter, antallet af dokumenter eller deres form med afgørende vægt taler herimod. Se offentlighedslovens § 16, stk. 3.

I en sag vedrørende formen af aktindsigt afgjorde Landsskatteretten, at en klagers anmodning om aktindsigt ikke ansås for imødekommet, da klageren af SKAT var blevet pålagt selv at afhente kopi af sagens dokumenter. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde pligt til at fremsende kopi af sagens dokumenter til klageren. Der blev lagt vægt på, at der ikke var holdepunkter for at antage, at dokumenternes karakter, antallet af dokumenter eller deres form med afgørende vægt talte imod at pålægge SKAT at fremsende kopier. Se SKM2010.822.LSR.

Sagsbehandling

Ved anmodning om aktindsigt skal myndigheden træffe afgørelse snarest muligt. Hvis myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden 10 dage efter modtagelsen af anmodningen, skal den der har fremsat anmodningen underrettes om grunden hertil, og om hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Se FVL § 16, stk. 2, og OFL § 16, stk. 2.

Er anmodningen modtaget den 5. i en måned, skal myndigheden således træffe afgørelse eller afsende underretning senest den 15. i samme måned. Hvis en sag indeholder dokumenter, hvor retten til aktindsigt er tvivlsom og kræver nærmere undersøgelse og overvejelse, skal der straks - og senest inden udløbet af 10 dage - meddeles aktindsigt i de dokumenter, hvor retten til aktindsigt er utvivlsom samt oplyses om, hvornår afgørelsen for øvrige dokumenter kan forventes. Se FOB 1994, 356.

>Dette gælder også i tilfælde, hvor der utvivlsomt skal meddeles afslag på aktindsigt i visse dokumenter. Se udtalelse 2011 13-4 af 16. maj 2011 fra Folketingets Ombudsmand om Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender (J.nr. 2010-3954-2000). Det fremgår af udtalelsen, at ombudsmanden ikke kritiserede ministeriets sagsbehandlingstid. Dog mente ombudsmanden, at ministeriet burde have taget stilling til anmodningen om aktindsigt i ministerens kalender snarest muligt efter modtagelsen, da ministeriet ikke på noget tidspunkt havde været i tvivl om, at ministerkalendere ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven, og at der derfor skulle gives afslag på denne del af anmodningen. Udtalelsen er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside.<

Om kompetencen til at afgøre en klage over afslag på aktindsigt, se afsnit A.A.10.1.2.

Om klagefrist for afgørelser om aktindsigt, se afsnit A.A.10.1.2.

Om domstolsprøvelse af afgørelser om aktindsigt, se afsnit A.A.10.3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

A.A.6.3 Indsigt efter persondataloven

Indhold

Dette afsnit handler om indsigt efter persondataloven (PDL).

Afsnittet indeholder:

• Indsigtsretten (A.A.6.3.1)
• Forholdet til forvaltningsloven (A.A.6.3.2)
• Forholdet til offentlighedsloven (A.A.6.3.3)
• Kompetence og sagsbehandling (A.A.6.3.4)
• Historik om persondataloven (A.A.6.3.5)

A.A.6.3.1 Indsigtretten

Indhold

Dette afsnit handler om den registreredes ret til indsigt efter persondataloven (PDL).

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Personkreds
• Krav til anmodning
• Sagsområder
• Forholdet til tavshedspligt
• Omfang og undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Indledning

Reglerne om den registreredes indsigtsret er regler om egenacces. Reglerne regulerer derfor i hvilket omfang den person, der behandles oplysninger om (den registrerede) har ret til oplysninger om sig selv. Se PDL kapitel 9, §§ 31 - 34.

Personkreds

Retten til at begære indsigt efter persondataloven gælder for enhver person. Se PDL § 31, stk. 1.

Retten til indsigt er en personlig ret, der alene gælder for den registrerede.

Den person, der behandles oplysninger om (den registrerede), kan både være hovedpersonen og en biperson.

Ved bipersoner forstås her oplysninger om personer, der ikke er den egentlige genstand for behandlingen, men derimod alene optræder accessorisk i tilknytning til oplysninger om hovedpersonen.

Eksempel

Det kan fx dreje sig om pårørende til den registrerede hovedperson eller om vidner i en civil retssag. Bipersoner har som udgangspunkt samme rettigheder som andre registrerede personer. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 1.5.

Historik

Efter den tidligere gældende registerlovgivning blev oplysninger om bipersoner i praksis kun i begrænset omfang anset for omfattet af lovgivningen. Denne praksis kan imidlertid ikke opretholdes efter persondataloven, som også beskytter bipersoner.

Krav til anmodning

Der stilles ikke særlige formkrav til anmodningen. En anmodning om indsigt kan derfor fremsættes både mundtligt, skriftligt og gennem en e-post. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 3.1.3.

Den dataansvarlige skal derfor sikre sig, at den, der meddeles oplysninger til, er rette person, så oplysninger om den registrerede ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Der gælder ikke specifikke regler for, hvorledes dette krav skal sikres, men sædvanlige legitimationspapirer som pas, kørekort eller ID-kort mv. vil kunne kræves forevist. Hvis anmodningen ikke fremsættes skriftligt - i et brev eller ved e-post - vil den dataansvarlige ligeledes være berettiget til at forlange, at den der fremsætter anmodningen underskriver en begæring om indsigt.

For så vidt angår specielt bipersoner, er det endvidere ikke en forudsætning for at få indsigt i den dataansvarliges behandlinger, at denne person er søgbar i den dataansvarliges edb-system.

Dette indebærer imidlertid ikke, at den dataansvarlige - i tilfælde, hvor det kun er muligt at søge på behandlingens hovedpersoner - ikke er berettiget til at anmode en biperson om at fremkomme med de fornødne oplysninger til, at den dataansvarlige kan finde frem til eventuelle behandlinger af oplysninger om bipersonen.

Den dataansvarlige kan dog ikke stille krav om, at bipersonen skal oplyse hovedpersonens personnummer. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 3.2.2.

Derfor kan der ikke stilles krav om, at hverken hovedpersoner eller bipersoner ved anmodning om indsigt skal oplyse personnummer.

Sagsområder

Den registreredes ret til indsigt omfatter som udgangspunkt en række forhold vedrørende behandlingen af oplysninger om den pågældende, når disse oplysninger er undergivet elektronisk behandling eller indgår i et manuelt register. Se PDL § 31, stk. 1. Se også PDL § 1, stk. 1 om lovens anvendelsesområde.

Ved register forstås her enhver struktureret samling af personoplysninger, der er tilgængelig efter bestemte kriterier. Se PDL § 3, nr. 3. Omfattet af begrebet er eksempelvis kartotekskasser, journalbøger, fortegnelser og systematiske ringbind, men ikke samlinger af "papirsager" eller enkelte "papirsager".

Forholdet til tavshedspligt

Den registreredes ret til indsigt er begrænset af særlige regler om tavshedspligt. Se PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 14.

Det betyder, at oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt efter SFL § 17, og SKL § 6 F, stk. 2, skal undtages fra retten til indsigt i samme omfang som efter OFL § 14. Se afsnit A.A.6.2.2.3 Aktindsigt efter offentlighedsloven.

Omfang og undtagelser

Omfang

Enhver, der fremsætter anmodning om indsigt, skal have meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende.

Hvis dette er tilfældet, har den registrerede som udgangspunkt ret til indsigt i

• hvilke oplysninger der behandles,
• behandlingens formål,
• kategorierne af modtagere af oplysningerne, og
• tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Se PDL § 31, stk. 1.

Særligt om anmeldelser

Når SKAT modtager anmeldelser om skatteunddragelse fra borgere, er retsstillingen for henholdsvis den anmeldte og anmelder præciseret på følgende måde efter reglerne om den registreredes ret til indsigt.

Den anmeldte har efter anmodning ret til indsigt i identifikationsoplysninger, der er registreret om anmelder med de undtagelser, der følger af persondatalovens§ 32. Se neden for.

Anmelder kan selv vælge, om vedkommende vil være anonym eller ej, da der hverken i persondataloven eller anden lovgivning findes regler om, at en anmeldelse skal indeholde identifikationsoplysninger om anmelder. Se styresignalet SKM2009.210.SKAT.

Undtagelser af hensyn til private og offentlige interesser

Den dataansvarlige kan undlade at give den registrerede indsigt, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysninger findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv. Se PDL § 32, stk. 1, der henviser til PDL § 30 (stk. 1).

Den dataansvarlige kan ligeledes undlade at give den registrerede indsigt, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til

• statens sikkerhed,
• forsvaret,
• den offentlige sikkerhed,
• forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede hverv,
• væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og
• kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder (dvs. den offentlige sikkerhed (3), forebyggelse, efterforskning mv. (4) og væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union mv. (5)). Se PDL § 32, stk. 1, der henviser til PDL § 30 (stk. 2).

  Konkret afvejning af modstående interesser

Indskrænkninger i den registreredes adgang til oplysninger omfattet af PDL § 31, stk. 1, kan kun ske efter en konkret afvejning af de modstående interesser. Se PDL § 32, stk. 1, der henviser til PDL § 30.

I afvejningen indgår på den ene side den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne ikke blot i forbindelse med overvejelser om indbringelse af en sag for domstolene, højere administrativ myndighed, tilsynsmyndighed eller Folketingets Ombudsmand, men også med henblik på at kunne kontrollere oplysningernes rigtighed og den dataansvarliges anvendelse af oplysningerne.

På den anden side indgår i afvejningen "afgørende hensyn" til private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv, samt "afgørende hensyn" til offentlige interesser.

De private og offentlige interesser, der kan beskyttes efter bestemmelsen, er såvel den dataansvarliges som tredjemands interesser. Ved tredjemand forstås her enhver anden fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution eller ethvert andet organ end den registrerede og den dataansvarlige. Se PDL § 3, nr. 6.

Denne afvejning af de modstående interesser skal foretages for hver enkelt oplysning for sig. Hvis afgørende hensyn til private eller offentlige interesser kun gør sig gældende for en del af de oplysninger, der behandles hos den dataansvarlige, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.

Bemærk

Indsigt kan kun nægtes, hvis der er nærliggende og sandsynliggjort fare for, at private eller offentlige interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Se afsnit A.A.7.4.10.3 Undtagelser fra oplysningspligten, hvor omtalen af en udtalelse fra ombudsmanden præciserer anvendelsesområdet for PDL § 30, stk. 2, nr. 6 (dvs. hensynet til kontrol- og tilsynsopgaver mv.) i relation til anmeldelser om den registrerede.

Bemærk

Der er således ikke adgang til generelt at undtage bestemte former for behandling af oplysninger fra indsigtsretten.

Undtagelser med henvisning til offentlighedsloven

Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, er undtaget fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i OFL § 2 (undtagelse af sager), OFL §§ 7 - 11 (undtagelse af dokumenter) og OFL § 14 (tavshedspligt). Se PDL § 32, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at sikre, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages fra den registreredes ret til indsigt i samme omfang som efter offentlighedslovens regler om egenacces. Se OFL § 4, stk. 2.

Eksempel

SKAT har i en konkret sag afslået indsigt i SKATs segmentering af virksomhedsmassen. Det fremgår bl.a. af begrundelsen, at da SKATs databehandling i form af segmentering af virksomhedsmassen er et arbejdsredskab eller en arbejdsmetode, som SKAT anvender til egen planlægning mv. af indsatsarbejdet i forhold til virksomheder, er segmentering og resultatet heraf for den enkelte virksomhed undtaget fra indsigt i medfør af persondatalovens § 32, stk. 2, og princippet i offentlighedslovens § 7 om interne arbejdsdokumenter. Se SKM2008.737.SKAT.

Undtagelser i øvrigt

Loven fastsætter endvidere undtagelser fra retten til indsigt i visse oplysninger, der behandles for domstolene. Se PDL § 32, stk. 3.

Ligeledes omfatter retten til indsigt ikke oplysninger, der udelukkende behandles med henblik på videnskabelig forskning og udarbejdelse af statistikker. Se PDL § 32, stk. 4.

Endelig indeholder loven en bemyndigelse til justitsministeren, der indebærer muligheden for generelt at gøre undtagelse fra retten til indsigt i oplysninger, der behandles af offentlige myndigheder på det strafferetlige område. En sådan generel undtagelse kan dog alene fastsættes, hvis reglen i PDL § 32, stk. 1, i almindelighed vil føre til, at der gives afslag. Se PDL § 32, stk. 5.

Bestemmelsen gør det muligt, at bl.a. politiets efterforsknings- og afgørelsesregister i Det Centrale Kriminalregister fortsat kan undtages fra den registreredes ret til indsigt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

A.A.6.3.2 Forholdet til forvaltningsloven

Dette afsnit handler om forholdet mellem indsigt efter persondataloven (PDL) og aktindsigt efter forvaltningsloven (FVL).

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Persondataloven eller forvaltningsloven
• Det mest gunstige retsgrundlag
• Forskelle i de to regelsæt

Indledning

Regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Se PDL § 2, stk. 1.

Persondataloven eller forvaltningsloven

Der skal indledningsvis tages stilling til, om en anmodning om indsigt skal afgøres efter reglerne om den registreredes indsigtsret i PDL §§ 31 - 34, eller efter reglerne om partsaktindsigt i FVL §§ 9 - 18.

I de tilfælde, hvor en registreret person anmoder om indsigt i personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling, eller som indgår i et manuelt register, skal anmodningen som udgangspunkt afgøres efter reglerne i persondatalovens kapitel 9, §§ 31 - 34. Se PDL § 1, stk. 1.

Hvis den registrerede person tillige er part i en sag, hvori den dataansvarlige har truffet eller vil træffe afgørelse, kan den registrerede også opnå aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt. Se FVL § 9, stk. 1.

Persondataloven medfører således ikke indskrænkninger i parters adgang til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Parter har dermed i overensstemmelse med forarbejderne til forvaltningsloven ret til partsaktindsigt, uanset på hvilken måde en forvaltningsmyndighed opbevarer sine dokumenter.

En registreret person vil derfor kunne opnå indsigt efter reglerne i såvel persondataloven som forvaltningsloven, hvis der er tale om oplysninger vedrørende den registrerede selv i dokumenter, der indgår i en afgørelsessag, som den pågældende er part i. Det er naturligvis en forudsætning, at der er tale om behandling af oplysninger, som er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde.

Det mest gunstige retsgrundlag

Hvis en registreret har ret til indsigt efter både persondataloven og forvaltningsloven, skal der meddeles indsigt efter det regelsæt, der er det mest gunstige for den pågældende. Det vil i praksis betyde, at der som hovedregel skal træffes afgørelse efter forvaltningslovens regler samtidig med at det sikres, at PDL § 31 opfyldes.

Forskelle i de to regelsæt

Persondatalovens regler om den registreredes indsigtsret er regler om egenacces, dvs. ret til at se oplysninger om sig selv.

Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt giver ikke alene adgang til oplysninger om parten selv (i større omfang end efter persondataloven) men også oplysninger om andre, herunder andre parter.

Sagsområder

Efter persondataloven er alle oplysninger om den registrerede, som undergives behandling i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds forberedelse og afgørelse af en sag inden for strafferetsplejen, undtaget fra den registreredes indsigtsret. Se PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Forvaltningsloven begrænser kun partens adgang til aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning, og der er med henvisningen til lovens § 18 en vis adgang til aktindsigt i sådanne sager, når de er afgjort. Se FVL § 9, stk. 3.

Derimod har den registrerede en videre adgang til indsigt for så vidt angår omfattede sagsområder, idet persondataloven som hovedregel gælder overalt i den offentlige forvaltning, hvor der elektronisk behandles personoplysninger, mens forvaltningslovens regler om parters adgang til aktindsigt alene omfatter afgørelsessager.

Tavshedspligt

Bestemmelser om tavshedspligt er uden betydning for partens ret til aktindsigt, mens den registreredes ret til indsigt er begrænset af særlige regler om tavshedspligt. Se henholdsvis FVL § 9, stk. 2, og PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 14.

Eksempel

Denne forskel på de to regelsæt har eksempelvis betydning for den anmeldtes ret til oplysninger om anmelder.

Har anmelder i brev eller e-mail oplyst sit CPR-nummer, som er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, skal denne oplysning undtages fra den anmeldtes ret til indsigt efter persondataloven.

Imidlertid skal en anmodning om indsigt efter persondataloven afgøres efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis parten herved opnår en bedre retsstilling, hvilket som udgangspunkt vil være tilfældet her, da adgangen til partsaktindsigt efter forvaltningsloven ikke er begrænset af regler om tavshedspligt. Oplysninger omfattet af tavshedspligten kan dog efter en konkret afvejning af hensynet til anmelder over for hensynet til den anmeldte undtages fra aktindsigt efter forvaltningsloven. Se FVL § 15.

SKAT kan derfor med hjemmel i forvaltningslovens § 15, stk. 1, undtage anmelders navn mv. fra aktindsigt, hvis der foreligger en konkret begrundet formodning om, at anmelder vil blive udsat for repressalier eller lignende fra den anmeldte. Endvidere skal SKAT altid, i tilfælde hvor anmelder har forsynet anmeldelsen med sit CPR-nummer, undtagen de fire sidste cifre fra aktindsigt med hjemmel i forvaltningslovens § 15, stk. 1. Denne generelle undtagelse fra hovedreglen om den anmeldtes adgang til indsigt i oplysninger om anmelders identitet beror på en særlig overordnet vurdering. Se styresignalet SKM2009.210.SKAT.

Interne dokumenter

Der er mindre forskelle på henholdsvis forvaltningslovens regler til beskyttelse af en forvaltningsmyndigheds interne arbejdsdokumenter, og de tilsvarende regler herom i persondataloven. Se henholdsvisFVL §§ 12 - 14, og PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL §§ 7 - 11. Disse forskelle vil dog næppe have nogen større betydning i praksis.

A.A.6.3.3 Forholdet til offentlighedsloven

Dette afsnit handler om forholdet mellem indsigt efter persondataloven (PDL) og aktindsigt efter offentlighedsloven (OFL).

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Persondataloven eller offentlighedsloven
• Det mest gunstige retsgrundlag
• De to regelsæt

Indledning

Regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Se PDL § 2, stk. 1.

Persondataloven eller offentlighedsloven

Der skal indledningsvis tages stilling til, om en anmodning om indsigt skal afgøres efter reglerne om den registreredes indsigtsret i PDL §§ 31 - 34, eller efter reglerne om egenacces i OFL § 4, stk. 2.

I tilfælde hvor en registreret person anmoder om indsigt i personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling, eller som indgår i et manuelt register, skal anmodningen som udgangspunkt afgøres efter reglerne i persondatalovens kapitel 9, §§ 31 -34. Se PDL § 1, stk. 1.

Persondataloven medfører ikke indskrænkninger i den registreredes muligheder for at få aktindsigt i en sags dokumenter efter reglerne om egenacces i offentlighedsloven, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Se OFL § 4, stk. 2.

Loven sikrer i overensstemmelse med forarbejderne til offentlighedsloven, at en registreret person kan få aktindsigt, uanset om en forvaltningsmyndighed kun opbevarer sine dokumenter i elektronisk form.

En registreret person kan derfor opnå indsigt efter reglerne i såvel persondataloven som offentlighedsloven, hvis der er tale om oplysninger om den registrerede selv i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Se OFL § 4, stk. 1. Det er naturligvis en forudsætning, at der er tale om behandling af oplysninger, som er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde.

Det mest gunstige retsgrundlag

Hvis en person har ret til indsigt efter både persondataloven og offentlighedsloven, skal der træffes afgørelse på det retsgrundlag, der er det mest gunstige for den pågældende.

De to regelsæt

Udgangspunktet om det mest gunstige retsgrundlag vil dog ikke her have nogen betydning, idet det i forhold til en registreret person vil være muligt for forvaltningsmyndigheder at gøre undtagelse fra indsigtsretten i samme omfang efter de to love.

Dette gælder direkte undtagelser vedrørende sagstyper, myndighedens interne dokumenter samt fortrolige oplysninger, der er omfattet af særlig tavshedspligt, da der i PDL § 32, stk. 2, er indsat en henvisning til OFL § 2, samt OFL §§ 7 - 11 og 14.

Dette gælder endvidere de undtagelser, der kan gøres af hensyn til private og offentlige interesser efter OFL § 13, idet tilsvarende undtagelser følger af PDL § 32, stk. 1, der henviser til § 30 (stk. 1 og stk. 2).

A.A.6.3.4 Kompetence og sagsbehandling

Indhold

Dette afsnit handler om kompetence og sagsbehandling.

Afsnittet indeholder:

• Kompetence
• Frist
• Krav til meddelelsen

Kompetence

Ved anmodninger om indsigt efter reglerne i PDL §§ 31 - 34, er det den dataansvarlige, her SKAT, der har kompetencen til at afgøre om anmodningen kan imødekommes. Se PDL § 31, stk.1.

Datatilsynets afgørelser kan indbringes for domstolene efter grundlovens § 63, hvorefter domstolene er berettiget til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Datatilsynets afgørelser kan også indbringes for Folketingets Ombudsmand.

Frist

Den dataansvarlige, her SKAT, skal som hovedregel snarest besvare en anmodning om indsigt. Se PDL § 31, stk. 2, 1. pkt.

Den tid, der går med at besvare en anmodning om indsigt, kan imidlertid være afhængig af, hvilken form for behandling der er tale om. Der er derfor ikke fastsat nogen absolut frist. Der er i stedet indsat en regel om, at den dataansvarlige skal underrette den registrerede, hvis det undtagelsesvis tager længere tid end 4 uger at besvare anmodningen. Underretningen af den registrerede skal indeholde oplysninger om grunden til, at der ikke kan træffes afgørelse inden for 4 uger efter modtagelsen, samt om hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. Se PDL § 31, stk. 2, 2. pkt.

Krav til meddelelsen

Meddelelser om indsigt i oplysninger efter PDL § 31, stk. 1, skal på begæring gives skriftligt. Se PDL § 34, stk. 1, 1. pkt.

Kravet om skriftlighed indebærer, at oplysningerne skal fremtræde i en sådan form, at de kan læses umiddelbart og uden brug af tekniske hjælpemidler. Meddelelsen bør normalt foreligge i form af en maskinel udskrift af behandlingen. Meddelelsen må ikke indeholde koder mv., som ikke er umiddelbart forståelige.

I tilfælde, hvor hensynet til den registrerede taler derfor, kan meddelelse af indsigt dog gives i form af en mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne. SePDL § 34, stk. 1, 2. pkt. Det kan bl.a. være tilfældet med hensyn til oplysninger om den registreredes helbredsforhold.

Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 3.4.

Justitsministeren har - i medfør af bemyndigelsen i PDL § 34, stk. 2 - fastsat regler om betaling for private dataansvarliges skriftlige meddelelser om indsigt. Der gælder ikke tilsvarende regler om betaling for skriftlige meddelelser om indsigt fra offentlige myndigheder.

Hvis en registreret person har fået meddelelse om oplysninger efter PDL § 31, stk. 1, har den pågældende ikke krav på en ny meddelelse før 6 måneder efter, medmindre der godtgøres en særlig interesse heri. Se PDL § 33.

Den registrerede har således mulighed for - uanset fristen - at få indsigt i tilfælde, hvor den pågældende kan sandsynliggøre, at der i modsætning til tidligere meddelelse nu behandles oplysninger om den pågældende, eller at der er sket væsentlige ændringer i de oplysninger eller forhold, der behandles. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 3.6.5.

A.A.6.3.5 Historisk om persondataloven

Indhold

Dette afsnit handler kort om persondatalovens historiske baggrund og dens relation til den tidligere registerlovgivning.

Afsnittet indeholder:

• Historisk baggrund
• Persondataloven og den tidligere registerlovgivning.

Historisk baggrund

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), som trådte i kraft den 1. juli 2000, erstatter den tidligere registerlovgivning om offentlige og private registre. Se lov nr. 429 af 31. maj 2000.

Med loven gennemførtes samtidig et EF-direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Se Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995.

Med udgangspunkt i det omtalte EF-direktiv har loven til formål at gennemføre en mere tidssvarende generel lovgivning om behandling af personoplysninger. Det er med loven tilsigtet at sikre et fortsat højt beskyttelsesniveau i forhold til den enkelte borger, samtidig med at der på baggrund af den teknologiske udvikling skabes en ramme for i større omfang at gøre personoplysninger til genstand for elektronisk behandling, herunder udveksling af sådanne oplysninger mellem medlemslandene.

Persondataloven og den tidligere registerlovgivning

Anvendelsesområder

Persondataloven har et langt bredere anvendelsesområde end den tidligere registerlovgivning, der var begrænset til at omfatte oplysninger om fysiske personer, der indgik i et register (navnlig edb-registre).

Persondataloven gælder således for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, samt for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register (manuelt register). Se PDL § 1, stk. 1.

Ved personoplysninger forstås her enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). Se PDL § 3, nr. 1. Og ved behandling forstås enhver håndtering af disse oplysninger, med eller uden brug af elektronisk databehandling, eksempelvis indsamling, registrering, systematisering, brug, samkøring, videregivelse og sletning. Se PDL § 3, nr. 2.

Loven omfatter også andre former for behandling af oplysninger end de i § 1, stk. 1, nævnte, herunder i et vist omfang behandling af oplysninger om juridiske personer. Se PDL § 1, stk. 2 - 8.

Regler

Persondatalovens regler vedrører i det væsentlige databeskyttelsesretlige forhold, som også var reguleret i den tidligere registerlovgivning.

Loven fastsætter således bl.a. regler for, i hvilket omfang behandling af oplysninger må finde sted (se kapitel 4), hvilke rettigheder der er tillagt registrerede personer i forhold til den dataansvarlige (se kapitel 8 - 10), hvilke krav der stilles til behandlingssikkerheden (se kapitel 11), samt hvorledes tilsynet med behandlingen af oplysninger er organiseret og udføres (se kapitel 16 og 17).

Persondataloven indeholder derudover nyskabelser i forhold til den hidtil gældende retstilstand.

Dette kommer bl.a. til udtryk ved en styrkelse af den registreredes retsstilling. Loven fastsætter således regler for den dataansvarliges pligt til uopfordret at underrette den registrerede om, at der indsamles oplysninger om denne. Se afsnit A.A.7.4.10.

Loven indeholder endvidere regler om, at den registrerede har en videregående indsigtsret end efter den hidtidige registerlovgivning. Se dette afsnit (A.A.6.3.1 - A.A.6.3.4).