A.C.1 Retssikkerhedsloven

Dette afsnit handler om bestemmelserne i retssikkerhedsloven (RSL).

• Grundlaget for kontrolbeføjelser (A.C.1.1)
• Gennemførelse af tvangsindgreb (A.C.1.2)
• SKATs varsling af kontrol (A.C.1.3)
• Hvis tvangsindgreb skal gennemføres (A.C.1.4)
• Forholdet til strafferetsplejen (A.C.1.5)
• Retten til ikke at inkriminere sig selv (A.C.1.6).

A.C.1.2 Gennemførelse af tvangsindgreb

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved gennemførelse af tvangsindgreb og gælder kun for tvangsindgreb omfattet af RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Afsnittet indeholder:

• Proportionalitetsprincippet i retssikkerhedsloven (A.C.1.2.1)
• SKATs beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb (A.C.1.2.2)
• SKATs pligt til at føre notat (A.C.1.2.3).

Bemærk

Beslutning om tvangsindgreb er truffet på det tidspunkt, hvor SKAT, med hjemmel i relevante kontrolbestemmelse, beslutter at gennemføre en kontrol, omfattet af RSL § 1, stk. 1. Det er fra dette tidspunkt, at reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 skal følges. Se også afsnit A.C.1.1.2.

A.C.1.2.1 Proportionalitetsprincippet i retssikkerhedsloven

Tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimelig forhold til målet med indgrebet. Se RSL § 2.

Samspillet med forvaltningsretten

Bestemmelsen i RSL § 2 er en lovfæstelse af det almindelige proportionalitetsprincip i forvaltningsretten. Bestemmelser sætter visse rammer for forvaltningens adgang til at anvende tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Bestemmelsen ændrer ikke den retstilstand, der var gældende før loven.

A.C.1.2.2 SKATs beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb

Indhold

Dette afsnit beskriver samspillet mellem retssikkerhedsloven og forvaltningsloven ved beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb
• Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse.

Regel

En række af forvaltningslovens regler er udtrykkeligt overført til retssikkerhedsloven, fordi de også finder anvendelse ved gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af RSL § 1, stk. 1, nr. 1og nr. 2. Se RSL § 3.

Det handler om forvaltningslovens regler om inhabilitet (FVL §§ 3- 6), partsaktindsigt (FVL §§ 9-10 og 12-18), begrundelse (FVL §§ 22-24) samt klagevejledning (FVL §§ 25-26).

Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb

Tvangsindgreb er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand, men har karakter af processuelle beslutninger, som træffes under og som led i sagens behandling. Betydningen heraf er, at FVLs regler ikke skal iagttages i forbindelse med beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb, der således kan træffes og iværksættes uden fx. partshøring og begrundelse.

Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse

Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, og gælder derfor også for beslutninger om tvangsindgreb, ligesom den særlige tavshedspligtsbestemmelse i SFL § 17, også skal følges.

A.C.1.2.3 SKATs pligt til at føre notat

SKAT skal gøre notat om oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, som modtages mundtligt, eller som myndigheden på anden måde bliver bekendt med. Se RSL § 4.

Notatpligten omfatter oplysninger der er af betydning for beslutningen om iværksættelse af tvangsindgreb.

Bemærk

RSL § 4 svarer til offentlighedslovens § 6 om notatpligt.

A.C.1.3 SKATs varsling af kontrol

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilket krav SKAT skal overholde, når SKAT har truffet beslutning om at foretage kontrol omfattet af RSL § 1, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

• Formkrav til varsling af kontrolbesøg (A.C.1.3.1)
• Borgerens indsigelsesret (A.C.1.3.2)
• SKATs mulighed for at fravige kravet om varsling (A.C.1.3.3)
• Blandede kontrolbesøg (A.C.1.3.4)
• SKATs oplysningspligt, når reglerne om varsling fraviges (A.C.1.3.5).

A.C.1.3.1 Formkravene til varsling af kontrolbesøg

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilket formkrav SKAT som myndighed skal overholde ved beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Skriftlighed
• Tid og sted
• Part i sagen
• Borgerens ret til at lade sig repræsentere
• Hovedformålet med indgrebet
• Begrundelse.

Regel

Før gennemførelsen af en beslutning om at iværksætte et tvangsindgreb skal SKAT underrette den berørte part om beslutningen. Se RSL § 5, stk. 2.

Skriftlighed

Underretningen skal være skriftlig. Kravet om skriftlighed kan bl.a. opfyldes ved at sende en e-mail til parten, hvis der i øvrigt er hjemmel til at anvende denne kommunikationsform i det enkelte tilfælde. Ved brug af e-mails skal det altid en forudsætning, at der sker kryptering, sådan at andre ikke kan læse indholdet.

Tid og sted

Underretningen skal indeholde oplysning om tid og sted for indgrebet, hvilket indebærer, at underretningen skal angive dato, cirka klokkeslæt og adresse.

Bemærk

Hvis kontrollen kun skal foretages i en del af virksomheden, skal dette oplyses.

Part i sagen

Den person, virksomhed mv., som tvangsindgrebet iværksættes overfor er part i en beslutning om tvangsindgreb. Hvis et tvangsindgreb foretages hos tredjemand som led i en kontrol af en virksomhed, er det tredjemand, der er part i tvangsindgrebet.

Bemærk

Varslingsbestemmelserne finder ikke anvendelse ved kontrol hos en offentlig myndighed.

Borgerens ret til at lade sig repræsentere

Parten skal underrettes om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter FVL § 8. Det betyder, at SKAT af egen drift skal vejlede om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.

Den, som er part i en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, kan lade sig repræsentere eller bistå af en sagkyndig, fx advokat eller revisor, eller fx af sin ægtefælle. SKAT kan kræve, at parten medvirker personligt, hvis det efter en konkret vurdering er af betydning for sagen.

Hovedformålet med indgrebet

Varslingen skal indeholde en underretning om hovedformålet med indgrebet.

Pligten til at underrette om hovedformålet med indgrebet indebærer, at det skal oplyses, med hvilket formål SKAT har tænkt at foretage indgrebet. Er der fx tale om, at SKAT ønsker at foretage en kontrol af, om virksomheden overholder lovgivningen på et bestemt område, skal dette oplyses. Hvis formålet er at fremskaffe materiale til brug for afgørelsen i en bestemt sag, skal dette oplyses.

Begrundelse

Der skal gives en begrundelse for, at der er truffet beslutning om at gennemføre en kontrol, dvs. at parten skal underrettes om det faktiske og retlige grundlag for indgrebet.

Bestemmelsen henviser til FVL regel om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet på. Hvis afgørelsen efter disse regler er sket efter et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstædigheder, som er af væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24.

Indholdet i en begrundelse kan begrænses, hvis partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne for at varetage sit tarv, efter en vurdering skal vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser. Se FVL § 24, stk. 3.

Kravet om begrundelse indebærer, at en underretning bl.a. skal angive den eller de lovbestemmelser, der er grundlaget for beslutningen om at gennemføre et tvangsindgreb. Herudover skal der være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser (paragraf, stykke, nr.), der er anvendt. Se RSL § 5, stk. 2.

En underretning skal desuden indeholde faktiske oplysninger om grundlaget for beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. Skyldes tvangsindgrebet en anmeldelse eller en generel risikovurdering af behovet for kontrol indenfor den pågældende branche, vil dette være det faktiske grundlag, der skal oplyses om.

Hvis grundlaget for indgrebet er en anmeldelse, skal anmelderens identitet også oplyses. Dette gælder ikke, hvis partens interesse i at få kendskab til denne oplysning efter en konkret vurdering skal vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser. Se FVL § 24, stk. 3, der henviser til FVL § 15, om at retten til aktindsigt kan begrænses, hvis partens interesse efter en vurdering skal vige for afgørende private eller offentlige interesser.

A.C.1.3.2 Borgerens indsigelsesret

Indhold

Dette afsnit beskriver, en parts mulighed for at fremsætte indsigelser mod beslutningen om, at der iværksættes et tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Fristen for indsigelser
• Karakteren af indsigelser
• SKAT fastholder beslutning om gennemførelse af tvangsindgreb
• Indsigelser efter fristens udløb.

Regel

En part kan inden for en frist, der fastsættes af SKAT, fremsætte indsigelser mod beslutningen om, at der iværksætte et tvangsindgreb. Se RSL § 5, stk. 3.

Fristen for indsigelser

SKAT skal i varslingsbrevet vejlede om retten til at fremkomme med indsigelser indenfor fristen. Fristen kan som udgangspunkt ikke fastsættes til under 7 dage.

Karakteren af indsigelser

Kommer borgeren/virksomheden med indsigelser indenfor den fastsatte frist, har SKAT pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde beslutningen om iværksættelse af tvangsindgreb.

Gøres der eksempelvis indsigelse imod tidspunktet for tvangsindgrebets gennemførelse, skal SKAT foretage en afvejning af bl.a. hensynet til borgeren/virksomheden og hensynet til en hensigtsmæssig planlægning af kontrolarbejdet.

SKAT fastholder beslutning om gennemførelse af tvangsindgreb

Hvis SKAT efter en nærmere vurdering af indsigelserne fastholder beslutningen, skal dette begrundes overfor parten senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Indsigelser efter fristens udløb

Indsigelser, der fremkommer efter fristens udløb, skal kun behandles, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen, og som ikke forelå i forbindelse med SKATs oprindelige stillingtagen til sagen.

A.C.1.3.3 SKATs mulighed for at fravige af kravet om varsling

Indhold

Dette afsnit beskriver hvornår SKAT kan fravige reglerne om varsling og reglerne om varslingens form og indhold.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formålet forspildes
• Hensynet til parten
• Afgørende hensyn til andre interesser
• Statens interesser
• Forholdets særlige karakter
• Umuligt eller uforholdsmæssigt vanskelig
• Delvis fravigelse af varsling
• Nye forhold.

Regel

Reglerne om varsling kan fraviges helt eller delvist. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 1-3.

Formålet forspildes

Et kontrolbesøg kan foretages uvarslet, hvis formålet med det efter en nærmere vurdering i det konkrete tilfælde forspildes. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 1. Dette kan være tilfældet, hvis SKAT på baggrund af tidligere erfaringer med en bestemt virksomhed, en branche eller dele af en branche har en begrundet formodning om, at borgeren eller virksomheden vil fjerne de genstande, der ønskes kontrolleret.

RSL § 5, stk. 4, nr. 1, sigter desuden til kontrolbesøg, som en myndighed foretager på områder, hvor det generelt må antages, at formålet med kontrollen ville være forspildt, hvis den pågældende borger eller virksomhed var advaret forinden. Der sigtes til de tilfælde, hvor kontrollen har karakter af kontrol af et øjebliksbillede, fx om der beskæftiges sort arbejdskraft, om varerne går uden om kassen, eller om der forefindes ikke afgiftsberigtiget sodavand.

Hensynet til parten

Varsling kan fraviges, hvis hensynet til parten taler for det, eller partens rettigheder efter en vurdering skal vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 2, 1. led.

Hvis den, hvem kontrollen retter sig imod, giver konkret samtykke til kontrollen eller ligefrem anmoder om, at der gennemføres et bestemt kontrolbesøg uden forudgående underretning, kan dette naturligvis finde sted efter RSL § 5, stk. 4, nr. 2, 1. led.

Afgørende hensyn til andre interesser

Afgørende hensyn til private eller offentlige interesser efter RSL § 5, stk. 4, nr. 2, 2. led, kan også begrunde fravigelse af varslingsreglerne.

SKAT kan som følge af lovbestemte frister have kort tid til at træffe afgørelse om gennemførelse af et kontrolbesøg.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes ordningen efter OPKL, hvorefter en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter, som for en periode er negativt, skal udbetales til virksomheden senest 3 uger efter modtagelse af rettidig angivelse for den pågældende periode. I sådanne tilfælde kan reglerne om varsling fraviges, hvis der i perioden mellem SKATs modtagelse af angivelsen og fristen for udbetaling ønskes gennemført et kontrolbesøg i virksomheden til brug for sagens behandling.

Statens interesser

Hensynet til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU, kan begrunde fravigelser af varslingsreglerne.

Hvor en forordning angiver, at en bestemt type kontrol skal foretages uvarslet, skal retssikkerhedslovens krav om varsling fraviges. Retssikkerhedslovens øvrige regler skal dog iagttages.

Forholdets særlige karakter

Varsling kan også undlades, hvis en øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Umuligt eller uforholdsmæssigt vanskelig

Varsling kan undlades, hvor SKAT foretager toldkontrol af varer i det danske toldområde, og hvor det ofte ikke vil være muligt på forhånd at fastlægge, hvilke bestemte varer kontrollen vil omfatte.

Delvis fravigelse af varsling

Ved en forudgående varsling er der også mulighed for, at undlade at gøre parten bekendt med det faktiske grundlag for beslutningen om iværksættelse af et tvangsindgreb. Se retssikkerhedsloven § 5, stk. 4.

Dette kan fx være tilfældet, hvor en myndighed ud fra en generel risikovurdering har valgt at rette særlig fokus mod en bestemt gruppe, branche eller vareart, og hvor den særlige indsats mod denne gruppe, branche eller vareart vil blive vanskeliggjort, hvis det afsløres, at der er tale om en særlig fokuseret indsats på området.

Nye forhold

Hvis SKAT under kontrollen bliver opmærksom på nye forhold, dvs. forhold som falder uden for den kontrol SKAT oprindeligt besluttede at foretage, vil de nye forhold kunne kontrolleres uden varsling, hvis betingelserne for undladelse af foregående varsling efter RSL § 5, stk. 4, er opfyldte.

A.C.1.3.4 Blandede kontrolbesøg

Hvis betingelserne er opfyldt for at undlade forudgående underretning for en ikke uvæsentlig del af et tvangsindgreb, kan SKAT gennemføre det samlede tvangsindgreb uden forudgående varsling. Se RSL § 5, stk. 5.

"Øjebliksbilledet"

I praksis betyder dette, at når SKAT foretager et kontrolbesøg, og hvor behovet for at få et øjebliksbillede alene begrunder en del af kontrollen, vil den samlede kontrol kunne gennemføres uvarslet, hvis kontrollen, der vedrører "øjebliksbilledet", udgør den overvejende del af den samlede kontrol.

A.C.1.3.5 SKATs oplysningspligt, når reglerne om varsling fraviges

Indhold

Dette afsnit beskriver formkravene, når SKAT gennemfører tvangsindgreb uden forudgående varsel.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelse
• Klagevejledning.

Regel

Når tvangsindgreb gennemføres uden forudgående varsling, skal SKAT senest samtidig med kontrollen give parten skriftlig meddelelse om beslutningen. Se RSL § 5, stk. 6.

Den skriftlige meddelelse skal indeholde de oplysninger, som en forudgående varsling skulle have indeholdt samt en begrundelse for, hvorfor der ikke er givet forudgående varsling.

Undtagelse

Mundtlig underretning kan gives i de tilfælde, hvor SKAT udvider kontrollen på stedet. Mundtlig underretning kan desuden gives, når SKAT har opnået partens samtykke hertil.

En part, der har fået mundtlig meddelelse om beslutningen, kan efterfølgende forlange at få beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Begæringen skal besvares snarest muligt. Er begæringen ikke besværet inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen, skal parten underrettes om grunden hertil samt, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

Klagevejledning

Der skal ikke gives klagevejledning i forbindelse med foretagelse af kontrol.

A.C.1.1 Grundlaget for kontrolbeføjelser

Indhold

Dette afsnit beskriver grundlaget for, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved brug af kontrolbeføjelser.

Afsnittet indeholder:

• Formål og anvendelsesområde (A.C.1.1.1)
• Kontrol og anden virksomhed (A.C.1.1.2).

A.C.1.1.1 Formål og anvendelsesområde

Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede rammer for den offentlige forvaltnings anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Generelt om tvangsindgreb.

Lovgrundlag

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt trådte i kraft den 1. januar 2005 og kaldes i daglig tale for retssikkerhedsloven.

Retssikkerhedsloven giver ikke SKAT andre kontrolbeføjelser end de, der i forvejen er tillagt SKAT i de enkelte love.

Generelt om tvangsindgreb

Retssikkerhedsloven inddeler de kontrolbeføjelser, der har karakter af tvangsindgreb, i to kategorier.

Den første kategori er de tvangsindgreb, der består af husundersøgelse og undersøgelse af breve og andre papirer. Se RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Ved brug af disse kontrolbeføjelser skal retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen anvendes.

Den anden kategori er de tvangsindgreb, der består i undersøgelse af andre lokaliteter, undersøgelse og beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer. Se RSL § 1, stk. 2. Ved denne form for kontrolbeføjelse, gælder der ikke en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen.

Mistanke om strafbart forhold

Er der med rimelig grund mistanke om strafbart forhold uden for strafferetsplejen, gælder RSL § 9 for begge kategorier af tvangsindgreb.

Borgerens oplysningspligt

Borgeren har som udgangspunkt pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning - herunder til SKAT. Se afsnit A.C.1.1.2. Dog skal myndighederne ved brug af oplysningspligten som kontrolbeføjelse respektere forbuddet mod selvinkriminering. Se RSL § 10, stk. 1.

A.C.1.1.2 Kontrol og anden virksomhed

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke kontrolmuligheder og anden virksomhed SKAT har i forbindelse med udøvelse af tvangsindgreb.

Afsnitte indeholder:

• Kontrol af privatboligen
• Servicebesøg
• Observere i offentligt rum
• Gennemgang af regnskabsmateriale
• Husundersøgelse, undersøgelse af breve og andre papirer
• Undersøgelse af andre lokaliteter, beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer
• Borgerens pligt til at indsende materiale.

Kontrol af privatboligen

SKAT har kun undtagelsesvist hjemmel til at kontrollere privatboligen. Dette kan kun finde sted, når en virksomhed drives fra privatboligen.

Servicebesøg

Et servicebesøg er et tilbud til virksomhederne og som disse kan afslå. Et servicebesøg er ikke et tvangsindgreb, da der ikke gøres brug af kontrolbeføjelser.

Et service besøg omfatter vejledning, instruktion eller hjælp til hvordan virksomheden indretter sit bogholderi. Hvis der derimod under et servicebesøg opstår behov for at gennemgå virksomhedens regnskabsmateriale, anvendes kontrolbeføjelser og retssikkerhedsloven finder anvendelse. Dette gælder, uanset om eftersynet resulterer i reguleringer.

Observere i offentligt rum

SKAT har adgang til at observere i offentligt rum, herunder i restauranter og butikker, uden særlig lovhjemmel, og uden at medarbejderen legitimerer sig. I disse situationer foretager SKAT ikke kontrol, og retssikkerhedsloven finder ikke anvendelse, idet der ikke foretages nogen form for indgreb i forhold til borgere eller virksomheder.

Gennemgang af regnskabsmateriale

Virksomheden skal henholdsvis indsende og udlevere materialet eller indsende det, hvis SKAT beder om det. Se SKL § 6, stk. 1, og ML § 74, stk. 4.

Efterleves anmodningen om at få materialet indsendt ikke, kan dette forsøges gennemtvunget ved pålæg af daglige bøder.

Bemærk

Adgangen til at pålægge daglige bøder ved undladelse af at opfylde oplysningspligten består kun ved brug af skattekontrollovens beføjelser.

Eftersyn på stedet

SKAT har ret til ved eftersyn på stedet og uden retskendelse at gennemgå regnskabsmateriale mv. Se SKL § 6, stk. 4, og ML § 74, stk. 1. Skulle der opstå fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, kan SKAT anmode om politiets hjælp.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at medtage materiale mod virksomhedens vilje. Skattekontrolloven og momsloven giver dog adgang til at kopiere materialet.

Adgang til at få materialet i besiddelse

Efter SKATs egne kontrolhjemler er der ikke hjemmel til, heller ikke ved politiets hjælp, at få materialet i besiddelse, ligesom der ikke er hjemmel til ved en umiddelbar fogedforretning at få materialet i besiddelse.

Ved en umiddelbar fogedforretning er der kun adgang til at få materiale i besiddelse ved fogdens hjælp, og såfremt der eksisterer en materiel hjemmel hertil, dvs. et egentligt besiddelseskrav. Se RPL § 596.

Husundersøgelse, undersøgelse af breve og andre papirer

Husundersøgelse og undersøgelse af breve og andre papirer, er tvangsindgreb. Se RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Husundersøgelse

Husundersøgelse er et tvangsindgreb, der foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen. Se RSL § 1, stk. 1. nr. 1.

Husundersøgelsen omfatter undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse. Herudover omfatter husundersøgelse også andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige, som fx fabriks- og lagerlokaler, baglokaler til butikker, garager, stalde lader, mv..

Husundersøgelser omfatter også undersøgelse af befordringsmidler i det omfang befordringsmidlet kan siges at være ligestillet med beboelsesrum, som fx kahytsrum på et skib og sovekabiner i lastbiler.

Eksempel

Når ML § 74, stk. 1 giver SKAT adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden, og foretage eftersyn af virksomhedens varebeholdninger, er denne kontrol et tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bemærk

Undersøgelse af en bils bagagerum eller førerkabine eller undersøgelse af lasten i et skib eller en lastbil er ikke husundersøgelse, ligesom besigtigelse af udendørs lokaliteter, som fx marker, haver, gårdspladser og byggepladser heller ikke er husundersøgelse.

Undersøgelse af dokumenter, breve og andre papirer

Indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer, er tvangsindgreb. Se RSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Indgrebet omfatter enhver rådighedsberøvelse og undersøgelse af private notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger mv., både når oplysningerne findes i papirform, og når de findes på edb.

Bemærk

Undersøgelse af regnskabsmateriale, der befinder sig i et handskerum i en bil, vil være omfattet af RSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Eksempel

Når SKAT efter ML § 74, stk. 1, på stedet gennemgår virksomhedens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., er denne kontrol tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Bemærk

Undersøgelse af regnskaber mv. er kun tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 2, når undersøgelsen sker under et besøg i virksomheden mv. og med hjemmel i de respektive kontrolbestemmelser.

Generelt om tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Ved brug af disse kontrolbeføjelser skal retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen anvendes. Se afsnit A.C.1.1.2.

Undersøgelse af andre lokaliteter, beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer

Tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven er de indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning udenfor strafferetsplejen, og som består i

• undersøgelse af andre lokaliteter
• undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande
• brud på meddelelseshemmeligheden
• eftersyn eller anden undersøgelse af personer.

Se RSL § 1, stk. 2.

Undersøgelse af andre lokaliteter

Undersøgelse af andre lokaliteter omfatter blandt andet udendørs lokaliteter som haver, gårdspladser, byggepladser og visse kontorlokaler. Udenfor falder lokaliteter som har til hovedformal at tjene til opholdsted for et offentligt publikum mv., fx restaurationslokaler.

Undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande

Andre genstande er fx transportmidler. Det kan være undersøgelse af en bils bagagerum samt undersøgelse af lasten i et skib eller i en lastbil omfattet af RSL § 1, stk. 2.

SKAT har bl.a. hjemmel til at foretage eftersyn af varer under transport under nærmere betingelser fx efter MINVAL § 18, stk. 8.

Brud på meddelelseshemmeligheden

Brud på meddelelseshemmeligheden foreligger, når der er foretaget handlinger med henblik på at opnå kendskab til indholdet af en meddelelse eller til at få oplyst, om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt. Der kan fx være tale om undersøgelse af breve og pakker eller aflytning af telefon eller anden telekommunikation.

Eftersyn eller anden undersøgelse af personer

Eftersyn eller anden undersøgelse af personer kan fx være besigtigelse af kroppens ydre, visitation af tøj, som den pågældende er iført, samt nærmere undersøgelse af kroppen. Det kan fx være SKATs adgang til at foretage eftersyn af personer, som med henblik på kontrol standses efter bestemmelserne i toldloven.

Borgerens pligt til at indsende materiale

SKAT har med hjemmel i skattekontrolloven, momsloven, kildeskatteloven mv. adgang til at få indsendt materiale i form af forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, korrespondance mv., og uden at der således foretages fysisk eftersyn på stedet. Se RSL § 1, stk. 3.

Adgang til at bede om at få indsendt materiale er oplysningspligter i henhold til retssikkerhedsloven og er ikke tvangsindgreb.

Retssikkerhedsloven § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv

RSL § 10 omfatter oplysningspligter, hvad enten de kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Se Justitsministeriets vejledning af 20. december 2004.

Reglen omfatter både oplysningspligter, hvorefter myndigheden kan kræve afgivelse af mundtlig eller skriftlig forklaring, og oplysningspligter, hvorefter oplysninger enten af borgerens egen drift eller efter begæring fra myndigheden skal indsendes. Se RSL § 10

Reglen omfatter ikke de tilfælde, hvor der efter lovgivningen mv. ikke består en pligt for borgeren til at afgive oplysninger, og hvor borgerens manglende medvirken alene kan få processuel skadevirkning.

Agterskrivelser/forslag til afgørelser/sagsfremstillinger er eksempler på områder, der falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, idet den skattepligtige har en ret, men ikke en pligt til at komme med en udtalelse.

Vejledning

I de tilfælde, hvor skatteyderen ikke er omfattet af reglen, skal SKAT i fornødent omfang vejlede en mistænkt person om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive oplysninger, der har betydning for det forhold, som mistanke omfatter.

A.C.1.4 Hvis tvangsindgreb skal gennemføres

Indhold

Dette afsnit beskriver hvordan SKAT medarbejdere skal forholde sig, hvis et tvangsindgreb skal gennemføres.

Afsnittet indeholder:

• Legitimation
• Skånsomhed
• SKATs pligt til at udarbejde en rapport.

Legitimation

Tvangsindgreb, der foretages udenfor en myndigheds embedssteder, kun må foretages mod forevisning af legitimation. Se RSL § 6.

Legitimation skal forevises uopfordret til den, som indgrebet retter sig imod.

Undtagelse

Bestemmelsen kan fraviges, hvis afgørende hensyn taler for det.

Skånsomhed

Et tvangsindgreb skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Se RSL § 7.

SKAT skal drage omsorg for, at et kontrolbesøg hos en virksomhed gennemføres på en sådan måde, at det ikke griber forstyrrende ind i virksomhedens arbejde, og at kontrolbesøget ikke giver anledning til unødig opsigt hos kunder, naboer mv.

SKATs pligt til at udarbejde en rapport

SKAT skal udarbejde en rapport, hvis det under gennemførelsen af et tvangsindgreb må konstateres, at den som tvangsindgrebet retter sig imod ikke har overholdt lovgivningen mv. Se RSL § 8, stk. 1.

Undtagelse

Hvis SKAT under gennemførelsen af tvangsindgrebet finder, at den, som indgrebet retter sig imod, ikke har tilsidesat regler i lovgivning mv., er der ikke pligt til at udarbejde en rapport. Så har SKAT kun pligt til at udfærdige og udlevere en rapport om udførelsen af tvangsindgrebet, hvis parten beder om det. Se RSL § 8, stk. 2.

Anmodningen skal fremsættes over for SKAT inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. SKAT skal besvare anmodningen snarest muligt. Hvis anmodningen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at SKAT har modtaget den, skal SKAT underrette parten om grunden hertil og samtidig gøre opmærksom på, hvornår anmodningen kan forventes besvaret.

Hvornår indtræder pligten?

Finder SKAT ved udførelsen af et tvangsindgreb ud af, at den som et indgreb retter sig imod, har tilsidesat reglerne i lovgivningen mv., skal der skrives en rapport. SKAT har en pligt til at udarbejde en rapport om selve udførelsen af tvangsindgrebet. Rapporten skal snarest udleveres til vedkommende

Formkrav

Bestemmelsen angiver ikke hvad rapporten skal indeholde. Det er SKATs opfattelse, at der som minimum skal noteres oplysninger om:

• Indgrebets formål
• Tidspunktet for indgrebet
• Hvilke personer der var til stede
• Om der blev anvendt tvang ved gennemførelsen
• Hvilke genstande SKAT eventuelt tog i sin besiddelse.

Kravet om udarbejdelse af en rapport kan i vidt omfang opfyldes ved at udfylde fortrykte blanketter.

Vejledning

Det er SKATs opfattelse, at SKAT på eget initiativ skal vejlede om retten til at få udleveret en rapport. Se RSL § 3 og FVL § 7.

A.C.1.5 Forholdet til strafferetsplejen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når der gennemføres et tvangsindgreb, hvor en person eller virksomhed er mistænkt for at have begået et strafbart forhold.

Afsnittet indeholder:

• Afgrænsningen for anvendelsen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (A.C.1.5.1)
• Rimelig grund til mistanke (A.C.1.5.2)
• Tvangsindgreb over for mistænkte (A.C.1.5.3)
• Tvangsindgreb over for tredjemand (A.C.1.5.4)
• Samtykke fra den mistænkte (A.C.1.5.5).

A.C.1.5.1 Afgrænsningen for anvendelsen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen

Indhold

Afsnittet beskriver afgrænsningen for anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Afgrænsning.

Regel

Der er fastsat regler for myndighedernes gennemførelse af tvangsindgreb i tilfælde, hvor en person er mistænkt for at have begået et strafbart forhold. Se RSL § 9.

Bestemmelsen afgrænser anvendelsen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb indenfor strafferetsplejen. Se også afsnit A.C.3.1.2.2.

RSL § 9 gælder for tvangsindgreb omfattet af lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.

Afgrænsning

Lovens § 9 finder anvendelse,

• hvis en fysisk eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse
• ved tvangsindgreb, der består af kontrol af en anden offentlig myndighed.

Reglen gælder også i den situation, hvor mistanken foreligger på forhånd, dvs. hvis myndigheden før et kontrolbesøg er bekendt med oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse og i de tilfælde, hvor mistanken opstår under kontrollen/tvangsindgrebet.

A.C.1.5.2 Rimelig grund til mistanke

Indhold

Dette afsnit beskriver de tilfælde, hvor SKAT før et kontrolbesøg er bekendt med oplysninger, der kan begrunde, om en person med rimelig grund kan mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse.

Afsnittet indeholder:

• Objektive betingelser
• Tidligere kontrolbesøg i samme virksomhed
• Anmeldelse om strafbart forhold.

Objektive betingelser

Mistanken skal være baseret på fornødne, konkrete, objektive oplysninger i den pågældende sag. et er som udgangspunkt SKAT, der vurderer, om der foreligger rimelig grund til mistanke.

Bemærk

En mere eller mindre erfaringsbaseret fornemmelse af, at der ofte er noget galt i konkrete virksomheder eller indenfor bestemte brancher indebærer ikke, at der foreligger en mistanke efter RSL § 9.

Tidligere kontrolbesøg i samme virksomhed

Hvis SKAT tidligere har foretaget et kontrolbesøg hos en bestemt virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, indebærer det ikke i sig selv, at der forud for et kontrolbesøg i samme virksomhed er rimelig grund til mistanke om, at virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til de konstaterede forhold.

Anmeldelse om strafbart forhold

Hvis SKAT modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter kan være strafbare, kommer det an på en konkret vurdering, om der herefter foreligger en rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold.

I vurderingen kan indgå kriterier som anmeldelsens troværdighed, hvor konkret er forholdene angivet, og om SKAT eller andre myndigheder er i besiddelse af oplysninger, som giver holdepunkter for, at der foreligger et strafbart forhold.

Bemærk

En anmeldelse er ikke i sig selv grundlag nok for en mistanke.

I visse tilfælde vil SKAT have mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold, men det materiale, der foreligger, er af en så generel karakter, at det er umuligt at vurdere, om der er grundlag for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, som fx beslaglæggelse. I sådanne tilfælde kan SKAT anvende kontrolbeføjelserne for at fremskaffe oplysninger i det omfang, det er nødvendigt, for at politiet kan vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning.

A.C.1.5.3 Tvangsindgreb over for mistænkte

Indhold

Dette afsnit beskriver retningslinerne for SKAT, når en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelse
• Retningslinier
• Retspraksis
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Tvangsindgreb over for en fysisk eller juridisk person, der med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan kun ske efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, hvis tvangsindgrebets formål er at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, mistanken vedrører. Se RSL § 9, stk. 1.

Undtagelse

Hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf kan det ske efter RSL § 9, stk. 2.

Det betyder, at SKAT - uanset om der foreligger mistanke om strafbart forhold - kan gennemføre et tvangsindgreb, hvis det sker med henblik på varetagelse af SKATs "civile" opgaver. Med andre ord kan tvangsindgrebet gennemføres, hvis kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. Der er således tale om en meget væsentlig undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.

Retningslinier

SKAT kan foretage et tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om et strafbart forhold, hvis kontrolbesøget gennemføres til brug for opgørelsen af et krav.

Adgang til lokaler og dokumenter (tvangsindgrebet) kan ske med politiets bistand efter SKL § 6, stk. 7, ML § 76, stk.2, og afgiftslovgivningens tilsvarende bestemmelser.

I de tilfælde, hvor der foretages tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om strafbart forhold, skal bestemmelsen om undladelse af at gøre brug af oplysningspligter iagttages. Det betyder, at SKAT ikke må bede vedkommende om at være behjælpelig under kontrollen. Se RSL § 10.

Retspraksis

I en ikke offentliggjort Østre Landsrets dom af 29. april 2009 blev det fastslået, at SKAT ikke var afskåret fra at foretage kontrolbesøg efter RSL § 9, stk. 2, på baggrund af en anmeldelse.

SKAT havde i den konkrete sag modtaget en anmeldelse, hvorefter at SKAT havde besluttet at foretage et kontrolbesøg. Det blev gjort gældende, at SKAT årligt modtager tusindvis af anmeldelser, hvor det ikke på baggrund af anmeldelsens indhold umiddelbart kan vurderes, om der er begået et strafbart forhold. I sådanne tilfælde foretager SKAT et kontrolbesøg.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.1.5.4 Tvangsindgreb over for tredjemand

Hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end den mistænkte gælder reglerne i lovens § 9, stk. 1 og 2. RSL § 9, stk. 3.

Det betyder, at et tvangsindgreb kun kan gennemføres hos tredjemand, hvis et tilsvarende indgreb ville kunne gennemføres hos den mistænkte selv.

A.C.1.5.5 Samtykke fra den mistænkte

Indhold

Dette afsnit beskriver, at en part kan give samtykke til fravigelse af reglerne efter RSL § 9, stk. 1 og stk. 3.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formål
• Formkrav
• Tilbagekaldelse af samtykke.

Regel

En mistænkt kan give samtykke til at reglerne i lovens § 9 fraviges. Se RSL § 9, stk. 4.

Det er i situationer, hvor en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse eller over for tredjemand med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod "hovedmanden" og hvor tvangsindgrebet som udgangspunkt alene ville kunne gennemføres efter reglerne i retsplejeloven.

Formål

Bestemmelsen har til formål, at en mistænkt med sit samtykke kan tillade, at der gennemføres et tvangsindgreb over for vedkommende og/eller over for tredjemand med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en straffesag.

Bemærk

Der kræves stadig den fornødne kontrolhjemmel.

Formkrav

Samtykket skal være skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret til den mistænkte.

Bemærk

Hvis en kontrol gennemføres på baggrund af et samtykke, skal den ske efter reglerne i RSL §§ 2-8.

Tilbagekaldelse af samtykke

En mistænkt kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Tilbagekaldelsen kan ske mundtlig.

A.C.1.6 Retten til ikke at inkriminere sig selv

Indhold

Dette afsnit beskriver SKATs adgang til at anvende oplysningspligter, hvis der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse efter retssikkerhedslovens kapitel 4.

Afsnittet indeholder:

• Konkret mistanke (A.C.1.6.1)
• Retsvirkningen af, at der foreligger konkret mistanke om strafbart forhold (A.C.1.6.2)
• Adgangen til at tilvejebringe oplysninger (A.C.1.6.3)
• Oplysningspligt over for andre end den mistænkte (A.C.1.6.4)
• Vejledning (A.C.1.6.5)
• Samtykke (A.C.1.6.6).

A.C.1.6.1 Konkret mistanke

Indhold

Dette afsnit beskriver de grundlæggende betingelser for adgangen til at anvende oplysningspligter ved mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Brug af oplysningspligter ved mistanke om strafbare lovovertrædelser
• Oplysninger afkrævet fra den mistænkte selv.

Regel

Myndighederne har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse. Se RSL § 10.

RSL § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse mv. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder uanset, om en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller kan gennemtvinges på anden måde, fx ved tvangsbøder.

Bemærk

Reglerne i retssikkerhedsloven skal ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, om forbud mod selvinkriminering. Se konventionen artikel 6.

Brug af oplysningspligter ved mistanke om strafbare lovovertrædelser

Reglerne i lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder gælder ikke, hvis der er konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Se RSL § 10. Myndighederne må i disse tilfælde som udgangspunkt afstå fra at benytte oplysningspligterne.

Se afsnit A.C.1.1.2 om oplysningspligter.

Oplysninger afkrævet fra den mistænkte selv

Om en oplysningspligt kan anvendes, når der foreligger en konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, er afhængig af, om oplysningen afkræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte.

Identifikation mellem den juridiske person og fysiske personer

Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske personer, der har tilknytning til den juridiske person.

Tilknytningskravet er opfyldt, hvis der er tale om et ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Identifikationen skal ske mellem den juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske person, herunder direktion, den ansatte, aktionærer mv., eller medlemmer af den juridiske persons bestyrelse.

Identifikation mellem ejeren og de ansatte

I enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder skal der efter retssikkerhedsloven ikke ske identifikation mellem ejeren og de ansatte.

A.C.1.6.2 Retsvirkningen af, at der foreligger konkret mistanke om strafbart forhold

Indhold

Dette afsnit beskriver hvornår SKAT må afstå fra at benytte oplysningspligter.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelse
• Når afgørelse træffes på det foreliggende grundlag.

Regel

SKAT skal afstå fra at benytte oplysningspligter over for en person mod hvem, der er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Se RSL § 10, stk. 1.

Undtagelse

Hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, har betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, kan RSL § 10, stk. 1, ikke anvendes.

Når afgørelse træffes på det foreliggende grundlag

Det forhold, at en borger er omfattet af RSL § 10, stk. 1, og ikke vil meddele samtykke efter RSL § 10, stk. 4, kan medføre, at afgørelsen må træffes på det foreliggende grundlag, dvs. uden de oplysninger, som SKAT i øvrigt ønsker tilvejebragt.

A.C.1.6.3 Adgangen til at tilvejebringe oplysninger

Indhold

Dette afsnit beskriver SKATs muligheder for at fremskaffe oplysninger, når der foreligger en konkret mistanke.

Afsnittet indeholder:

• Andre kontrolbeføjelser når der foreligger en konkret mistanke
• Pålæg af oplysninger.

Andre kontrolbeføjelser når der foreligger en konkret mistanke

Fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, kan SKAT som udgangspunkt ikke længere anvende en oplysningspligt. Det er ikke ensbetydende med, at myndigheden vil være afskåret fra at anvende andre kontrolbeføjelser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. Se afsnit A.C.1.7.3.

Pålæg af oplysninger uden betydning for bedømmelsen af en lovovertrædelse

RSL § 10, stk. 1, er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at give oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, om den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.

A.C.1.6.4 Oplysningspligt over for andre end den mistænkte

Indhold

Dette afsnit beskriver hvornår at andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Oplysningspligt i forhold til tredjemand
• Frivillig meddelelse af oplysninger.

Regel

Andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, hvis oplysningerne kun søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Se RSL § 10, stk. 2.

Oplysningspligt i forhold til tredjemand

RSL § 10, stk. 2, er identisk med bestemmelsen i RSL § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres brug af oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af oplysningspligter sker med henblik på at fremskaffe oplysninger for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Med bestemmelsen sikres det, at SKAT kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til tredjemand, uanset om der foreligger mistanke om strafbart forhold, hvis det sker med henblik på varetagelse af SKATs kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter finde sted, hvis kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. Det er uden betydning, at der samtidig tilvejebringes dokumentation til andre formål.

Frivillig meddelelse af oplysninger

Uden at være forpligtet til det kan tredjemand frivilligt meddele oplysninger til myndigheden til brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af straf.

Bemærk

At SKAT ikke kan gøre brug af oplysningspligter overfor tredjemand, hvis formålet udelukkende er at tilvejebringe bevis for et strafbart forhold.

A.C.1.6.5 Vejledning

SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for den formodede lovovertrædelse Se RSL § 10, stk. 3.

Vejledningen kan gives skriftligt eller mundtligt.

A.C.1.6.6 Samtykke

Den mistænkte kan give sit samtykke til at SKAT anvender oplysningspligten både i forhold til mistænkte selv og i forhold til tredjemand. Se RSL § 10, stk. 4.

Samtykket skal gives på et skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret grundlag.

Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Der er ingen formkrav til tilbagekaldelsen, hvilket betyder, at tilbagekaldelsen også kan være mundtlig.