C.A.5 Personalegoder

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af personalegoder.

Afsnittet indeholder:

• Generelle regler for og værdiansættelse af personalegoder (C.A.5.1)
• Multimedier (C.A.5.2)
• Massemedier (C.A.5.3)
• Undervisning (C.A.5.4)
• Gaver og gratialer (C.A.5.5)
• Firmaarrangementer (C.A.5.6)
• Beklædning (C.A.5.7)
• Kreditkort og personalelån (C.A.5.8)
• Løsøre til rådighed (herunder hjemmearbejdsplads) (C.A.5.9)
• Benyttelse af arbejdsgivers faciliteter (C.A.5.10)
• Firmabørnepasning (C.A.5.11)
• Kost og logi (C.A.5.12)

C.A.5.1 Generelle regler for og værdiansættelse af personalegoder

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for beskatning og værdiansættelse af personalegoder.

Afsnittet indeholder:

• Regler for personalegoder (C.A.5.1.1)
• Værdiansættelse af personalegoder (C.A.5.1.2)
• Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder(C.A.5.1.3)
• >Bagatelgrænsen for mindre personalegoder< (C.A.5.1.4)
• Personaleplejefritagelsen (C.A.5.1.5)
• Rabat på virksomhedens egne produkter (C.A.5.1.6)
• Lønomlægning (C.A.5.1.7).

C.A.5.1.1 Regler for personalegoder

Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler for beskatning af personalegoder.

Afsnittet indeholder:

• Begreber
• Hovedregel
• Anvendelsesområde
• Undtagelser i lovgivningen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Begreber

I det følgende bliver indholdet af ordene "personalegoder" og "formuegoder" beskrevet.

Hvad er personalegoder?

Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge. Se LL § 16.

SKAT anser som udgangspunkt gavekort som pengebetaling og dermed A-indkomst. Se nærmere om gaver og gavekort afsnit C.A.5.5.1.

Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, er ikke personalegoder. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er til rådighed for privat brug og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode. Det er kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter.

Vedrørende arbejdsredskaber, der også er til rådighed for privat benyttelse, se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Hvad er formuegoder?

Formuegoder af pengeværdi - ofte bare betegnet "goder" - dækker over enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse, fx:

• Overdragelse til lån eller eje af aktiver, som bolig, løsøre og penge
• Benyttelse af andres aktiver
• Alle former for besparelser
• Tjenesteydelser af enhver art

Hovedregel

Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se SL § 4. Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige.

Ligningslovens § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C.A.5.1.2.

Anvendelsesområde

Reglen i LL § 16 gælder kun goder, der er ydet

• som led i en ansættelsesaftale
• som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt
• til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
• til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
• til menighedsrådsmedlemmer
• til hovedaktionærer.

Se LL § 16, stk. 1.

Der kan godt være tale om en arbejdsaftale, selvom arbejdstager ikke bliver aflønnet i penge.

Ansættelsesforhold

Reglen gælder formuegoder, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglen gælder dermed ikke kun i almindelige lønmodtagerforhold, hvor der er en længerevarende fastansættelse, men også i mere enkeltstående tidsbegrænsede aftaler om personligt arbejde.

Særlige ansættelsesforhold

Personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

bestyrelsesmedlemmer mv., er også omfattet af reglen. Se LL § 16, stk. 1.

Hovedaktionærer

For hovedaktionærer, der ikke har anden arbejdsaftale med selskabet end bestyrelsesposten, gælder reglen kun, hvis godet er ydet som led i bestyrelsesarbejdet. I TfS 2000,57 SKM redegør Skatteministeren for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold.

Goder til den ansattes familie mv.

Goder, der er ydet til den ansattes familie eller pårørende, er også omfattet af reglen, når godet utvivlsomt er ydet som følge af arbejdsaftalen. Beskatningen skal ske hos den ansatte som om, godet var ydet direkte til denne.

Goder til tidligere ansatte

Reglen gælder ikke goder til personer, hvis ansættelse er ophørt, fx pensionister, selv om godet er ydet som følge af et tidligere ansættelsesforhold.

Goder som den ansatte får i forbindelse med en aftrædelsesordning, er omfattet af reglen, såfremt aftalen om overdragelsen af godet (retserhvervelsen) sker inden ansættelsens ophør.

Goder indirekte fra arbejdsgiver

Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til medarbejderen. Det er tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren har haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.1.

>Goder, som medarbejderne modtager fra en personaleforening, kan reelt komme fra arbejdsgiveren. For at afgøre hvordan goder - herunder aktiviteter - i en personaleforening skal beskattes, skal det derfor fastlægges, om goderne må anses for at komme fra arbejdsgiveren, og dermed er omfattet af LL § 16, eller om de ikke kommer fra arbejdsgiveren, og derfor skal behandles på lige fod med goder i andre foreninger. SKAT laver en konkret vurdering af den enkelte ordning, for at afgøre om arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse på foreningen. Denne indflydelse kan ske gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne. Direkte væsentlig indflydelse kan også ske på andre måder. Se SKM2011.415.SKAT og afgørelserne SKM2011.453.SR og SKM2011.435.SR.<

Eksempel: Arbejdsgiveren har bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til

En sommerbolig, der stilles til rådighed af en feriefond, hvor arbejdsgiveren har en direkte og væsentlig indflydelse, fx gennem tilskud der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligen. Se nærmere om dette i afsnit C.A.5.16.2.

Undtagelser

Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige. Visse af undtagelserne vedrører bestemte typer af goder, fx undervisning, sundhedsydelser, parkeringsplads, transport. Disse undtagelser fremgår og er beskrevet i den øvrige del af afsnit C.A.5 Personalegoder og i LV Afsnit A.B.1.9.. Der er også >fem< generelle undtagelser - generelle i betydningen, at alle goder i princippet kan falde ind under disse undtagelser:

Undtagelse 1 - Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder

Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau). Se LL § 16, stk. 3, 5. pkt. Se C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen.

Undtagelse 2 - Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

>Mindre personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 1.000 kr. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Se C.A.5.1.4. Denne regel er indført ved lov nr. 196 af 27. maj. 2011, med virkning fra og med indkomståret 2011.<

Undtagelse 3 - Personaleplejefritagelsen

Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes efter praksis ikke. Se C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen.

Undtagelse 4 - Rabat på virksomhedens egne produkter

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Se C.A.5.1.6 om rabat på virksomhedens egne produkter.

Undtagelse 5 - Reklamegaveundtagelsen

Reklamegaver af ubetydelig værdi, som en medarbejder i begrænset omfang har modtaget direkte fra arbejdsgiveren eller i kraft af sit ansættelsesforhold, beskattes efter praksis ikke.

Der er tale om reklamegaver som askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere, parkeringsskiver, tændstikæsker, nøgleringe, blokke og lignende goder.

Der skal være tale om egentlige reklamegaver, som er tænkt til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Gaverne skal være fremstillet i reklameøjemed i et større antal eksemplarer og på i øjenfaldende måde være forsynet med firmanavn eller logo.

Der skal være tale om reklamegaver uden særlig videresalgsværdi. Eksempelvis vil en flaske vin med giverens etikette på ikke være omfattet af denne reklamegaveundtagelse.

Er et gode omfattet af reklamegaveundtagelsen og samtidig omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 om goder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, lægges det mest gunstige for borgeren til grund.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Se også

• Meddelelse om vissepersonalegoder i SKM2010.802.SKAT
• Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold i TfS 2000,57 SKM
• Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder og jubilæumsgratiale mv. i TfS 1995,149 SKM.

C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for værdiansættelse af personalegoder.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Værdiansættelse i særlige situationer
• Undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3.

Hvis den ansatte betaler helt eller delvist for godet, skal denne egenbetaling fratrækkes i den skattemæssige værdi af godet, og arbejdsgiveren skal på normal vis indtægtsføre den ansattes betaling. Derimod er værdiansættelsen som udgangspunkt uafhængigt af, om arbejdsgiveren stiller arbejdsmæssige betingelser til ydelsen af godet, fx repræsentative forpligtelser mv. Sådanne ulemper reducerer ikke den skattemæssige værdi af godet.

Hvordan markedsværdien opgøres, afhænger af om godet har karakter af et sparet privatforbrug eller karakter af overdragelse til eje eller lån.

Overdraget til eje eller lån

Når godet bliver overdraget til eje, skal godet medregnes ved skatteansættelsen med et beløb, der svarer til, hvad den ansatte på overdragelsestidspunktet kan købe godet for på det frie marked.

Har den ansatte lånt godet, bliver værdien opgjort til, hvad det vil koste at leje godet på det frie marked i låneperioden.

Sparet privat forbrug

Hvis godet har karakter af et sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi det beløb, den ansatte sparer ved ikke selv at afholde udgiften.

Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport, rejser og lignende, i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Mens værdiansættelsen af aktiver, der overdrages til eje eller lån, foretages med udgangspunkt i adgangen til at råde over aktivet, bliver værdiansættelsen af sparet privatforbrug foretaget med udgangspunkt i det faktiske forbrug.

Værdiansættelse i særlige situationer

Der er en række situationer, hvor den skattemæssige værdiansættelse efter LL § 16 er præciseret gennem praksis.

Arbejdsgivers omkostninger ved manglende holdepunkter for andet

Det kan være vanskeligt at fastlægge markedsprisen, der som udgangspunkt er, hvad det ville koste den enkelte ansatte at købe godet i almindelig fri handel. Er der ikke tilstrækkelig grundlag for at udøve et selvstændigt skøn over et godes markedsværdi, ud over hvad arbejdsgiver har betalt for godet, kan markedsværdien ansættes til arbejdsgivers indkøbspris. Se SKM2007.567.SR.

Indkøbsforeninger og rabatordninger

Medarbejdere kan på forskellige måder opnå rabatter og særtilbud gennem fx forbrugs- eller personaleforeninger. En sådan rabat er et formuegode. Rabatterne er ikke nødvendigvis betinget af en egentlig modydelse, men kan fx være motiveret af de handlendes ønske om at udvide eller bevare kundekredsen. SKAT anser de billigere priser, som medarbejderen kan købe goder til gennem sådanne rabatordninger som markedsprisen, hvis rabatterne ikke er opnået gennem en modydelse, såsom indirekte betaling fra arbejdsgiver.

Eksempel

Medarbejderne fik et rabatkort, der blandt andet kunne bruges til et motionscenter. Kortet var gratis, men arbejdsgiver skulle betale et administrationsgebyr på 6 kr. Medarbejderne ville ikke være skattepligtige af de rabatter kortet gav. Derimod ville medarbejderne, der modtog kortet, være skattepligtige af administrationsgebyret på 6 kr. Se 2010.527.SR. >Efter indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, ville sagen have fået et andet udfald, da administrationsgebyret ville være omfattet af denne bagatelgrænse. Se afsnit C.A.5.1.4.<

Videregivelse af rabat

Varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren indkøber til særligt favorable priser og sælger videre til medarbejderne, skal som hovedregel værdiansættes til markedsprisen. Som udgangspunkt er markedsprisen, hvad det ville koste den enkelte ansatte at købe godet i almindelig fri handel.

I praksis er det imidlertid accepteret, at markedsprisen i sådanne situationer anses for at være lig med arbejdsgivers omkostninger, hvis medarbejderne kunne opnå samme favorable pris fx gennem en forbrugs- eller personaleforening. Se SKM2007.567.SR.

Særtilbud fra arbejdsgivers kontraktspart

I forbindelse med en virksomheds indkøb kan virksomhedens kontraktsparter udbyde produkter til særlig favorable priser til virksomhedens ansatte. En sådan rabatmulighed for de ansatte, anses som led i ansættelsesforholdet og er dermed et personalegode.

Er den favorable pris resultatet af en indirekte betaling fra arbejdsgiveren, bliver en medarbejder, der benytter tilbuddet, skattepligtigt af godets markedsværdi med fradrag af det, medarbejderen har betalt for godet.

Hvis den favorable pris svarer til, hvad medarbejderne kunne opnå på det fri marked fx gennem en forbrugs- eller personaleforening, bliver medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtige af den økonomiske fordel.

Eksempel 1: Indirekte betaling fra arbejdsgiver

Arbejdsgiver købte licenser til Microsoft Office-pakken. Hvis arbejdsgiveren købte en særlig tillægspakke, tilbød Microsoft, at virksomhedens ansatte kunne købe private licenser til Microsoft Office-pakken til 75 kr. Værdien af Microsoft Office-pakken i fri handel var ifølge arbejdsgivers oplysninger ca. 2.500 kr. Det blev lagde til grund, at de billige privatlicenser var indirekte finansieret af arbejdsgiverens dyrere køb af licenser til virksomheden. Medarbejderne, der gjorde brug af tilbuddet, var derfor skattepligtige af privatlicensens markedsværdi fratrukket egenbetalingen på 75 kr. Se SKM2010.598.SR.

Eksempel 2: Indirekte betaling fra arbejdsgiver

Medarbejderne kunne gennem arbejdsgiveren købe mobiltelefoner billigt. Arbejdsgivers køb af abonnementer til telefonerne finansierede indirekte rabatten. Medarbejderne blev derfor skattepligtige af den økonomiske fordel, som arbejdsgiveren indirekte betalte for. Se SKM2010.244.SR.

Se også

SKM2010.310.SR om rabat og multimediebeskatning.

Undtagelser

Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligt til markedsværdien:

Undtagelse 1

For en række specifikke personalegoder er der i lovgivningen fastsat specielle regler for værdiansættelsen. Se LL § 16, stk. 4 - 9 og stk. 12. Det drejer sig om følgende goder:

• Bil. Se
• Sommerbolig. Se C.A.5.16.2
• Lystbåd. C.A.5.16.2
• Helårsbolig. Se C.A.5.13.1
• Multimedier. Se C.A.5.2
• Kost og logi for visse personalegrupper. Se C.A.5.12.2 og [BEK 1487 af 10. november 2009].

Undtagelse 2

SKAT og Skatterådet har givet vejledende anvisninger for værdiansættelse af visse personalegoder. Se SKM2009.771.SKAT.

Det drejer sig om:

• Fri helårsbolig. Se C.A.5.13.1.
• Privat kørsel i særlige køretøjer. C.A.5.14.1
• Personalelån. Se C.A.5.8.2
• Måltider i personalekantiner med arbejdsgiver tilskud i 2010. Se SKM2010.162.SKAT og C.A.5.12.

Se også

Afsnit C.A.5.1.1 om undtagelser til skattepligten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder

Indhold

Dette afsnit beskriver bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 5. pkt.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau). Se LL § 16, stk. 3, 5. pkt.

Hvis den samlede værdi af de personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, overstiger beløbsgrænsen på 5.500 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne.

De goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, værdiansættes til markedsprisen. Se LL § 16, stk. 3, 1. pkt. En eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren trækkes fra værdien, inden det vurderes, om grundbeløbet er oversteget.

Grundbeløbet reguleres årligt efter PSL § 20.

Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder?

Det er kun værdien af de personalegoder, der ville være skattefri, hvis grænsen ikke overskrides, der skal indgå i bedømmelsen af, om grænsen er overskredet. Det vil sige, at kun goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførelse af arbejdet, indgår i beregningen.

For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. >Ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål (Skatteministeriets fremhævning), skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af praksis. Se SKM2011.418.SR, der henviser til SKM2008.1034.SR og SKM2006.637.SR.<

Det er typisk for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, at den ansatte har mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet, hvis den ansatte selv har afholdt udgiften.

Skatteministeriet skelner mellem:

1. goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, og derfor beskattes fuldt ud, hvis den samlede værdi overstiger grundbeløbet
2. goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, men som altid skal beskattes
3. goder, der ikke beskattes, og som derfor ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Ad A) Eksempler på goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder og beskattes, hvis værdien overstiger grundbeløbet

I forarbejderne til den lov, der indførte bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (lov nr. 437 af 10. juni 1997), er nævnt en række eksempler på goder, som kan være stillet til rådighed af arbejdsgivere overvejende af hensyn til den ansattes arbejde. Disse goder er:

• Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning
• Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde
• Fri avis til brug for arbejdet
• Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren
• Ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af LL § 16, stk. 4 (fx kranbil), der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel. Se A.B.1.9.2 om særlige køretøjer
• Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter
• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse
• Frikort til offentlig befordring som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring og som anvendes privat ud over befordring mellem hjem og arbejde efter reglerne i LL § 9 C, stk. 7, om bortfald af befordringsfradrag
• Kreditkortordninger
• Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo. Se C.A.5.7

Ad B) Eksempler på goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, men som altid skal beskattes

• Goder, der er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i LL § 16.
• Goder for hvilke Skatterådet har fastsat normalværdier.

Ad C) Eksempler på goder, der ikke beskattes og dermed ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder

• Ydelser af begrænset omfang såsom tilskud til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som har karakter af almindelig personalepleje.
• Benyttelse af parkeringsplads der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren ved arbejdsstedet. Se LL § 16, stk. 10.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Se også

Styresignal om bagatelgrænsen i forhold til avis leveret på medarbejderens bopæl SKM2011.183.SKAT.

C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Indhold

Dette afsnit indeholder:

Regel

Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år. (2011). Hvis den samlede værdi af de personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb.

Denne regel er indført ved lov nr. 554 af 1. juni 2011, med virkning fra og med indkomståret 2011.

Flere arbejdsgivere

Beløbsgrænsen gælder for en eller flere arbejdsgivere. Det betyder, at har en ansat flere arbejdsgivere, kan den ansatte alt i alt højst få goder til en samlet værdi af 1.000 kr. pr. år fra disse arbejdsgivere.

Værdiansættelsen

Værdiansættelsen af goderne sker efter hovedreglen i LL § 16. Udgangspunktet for værdiansættelsen af goderne er således markedsværdien - den værdi, det må antages at koste den ansatte at erhverve godet i almindelig fri handel. For goder, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, er den skattepligtige værdi arbejdsgiverens kostpris. Se afsnit C.A.5.1.2 om værdiansættelse af personalegoder.

Hvilke goder tæller med under bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Som udgangspunkt er alle personalegoder med en værdi under 1.000 kr. omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Som det fremgår af de følgende afsnit, er der dog visse undtagelser.

Som eksempel på goder, der kan være omfattet, kan nævnes mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, arbejdsgiverens betaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til en zoologisk have, museum og fribillet til en sportsbegivenhed. For de to sidstnævnte goder - årskort og fribillet, er det en forudsætning, at de pågældende goder ikke er omfattet af skattefritagelsen for fribilletter. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke er sponsor for det arrangement, årskortet eller fribilletten giver adgang til. Se afsnit C.A.5.16.

Gaver i anledning af jul, nytår, ved særlige lejligheder mv.

Som udgangspunkt tæller alle gaver fra ens arbejdsgiver med i beregningen af, om grænsen på 1.000 kr. er overskredet. Gaver ved særlige lejligheder bliver dog ikke medregnet. Eksempelvis gaver i forbindelse med private mærkedage såsom bryllup eller runde fødselsdage.

For julegaver - det vil sige årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår - gælder der det særlige, at værdien af julegaver altid tæller med i vurderingen af, om beløbsgrænsen på 1.000 kr. er overskredet, men julegaver på maksimum 700 kr. bliver ikke beskattet, uanset om den ansatte i løbet af året har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi over 1.000 kr. Er beløbsgrænsen overskredet, bliver de andre smågoder beskattet med det fulde beløb, mens julegaven til en værdi af maksimum 700 kr. ikke er beskattet. Dette svarer til den hidtidige gældende skattefrie beløbsgrænse for julegaver. Se afsnit C.A.5.5 om gaver og gratialer.

Eksempel med julegaver under 700 kr.

En ansat får smågoder til en værdi af 600 kr. og en julegave til en værdi af 600 kr. Beløbsgrænsen på 1.000 kr. overskredet, men den ansatte beskattes kun af smågoderne til en værdi af 600 kr. - julegaven forbliver skattefri.

Eksempel med julegaver over 700 kr.

En ansat får smågoder til en værdi af 600 kr. og en julegave til en værdi af 900 kr. Beløbsgrænsen på 1.000 kr. overskredet. Den ansatte bliver beskattet af 1.500 kr.

Kontanter og gavekort

Kontante beløb fra arbejdsgiveren er ikke omfattet bagatelgrænsen for mindre personalegoder, uanset i hvilken anledning det bliver givet.

Gavekort, der kan byttes til kontanter eller ikke angår et eller flere af arbejdsgiveren udvalgte naturalier er ligestillet med kontanter. Sådanne gavekort er derfor heller ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Dette er i overensstemmelse med den sondring mellem kontanter og naturalier, der er i praksis vedrørende skattefri julegaver.

Goder omfattet af andre skattefritagelser

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder omfatter ikke goder, der i forvejen er skattefritaget efter andre regler. Det gælder fx:

Som det fremgår tæller goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder ikke med under bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Den afgørende forskel på de to bagatelgrænser er, at bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder kun gælder for goder, som ydes af arbejdsgiveren overvejende til brug for arbejdet. Personalegoder, der er ydet overvejende til brug for arbejdet, tæller derfor kun med under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Goder omfattet af særlige bestemmelser om beskatning

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder omfatter ikke goder, der værdiansættes efter særlige regler. Det gælder fx:

Det betyder, at disse goder beskattes, selvom værdien af goderne er under 1.000 kr., og at værdien af disse goder ikke tæller med ved beregningen af, om beløbsgrænsen er overskredet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.1.5 Personaleplejefritagelsen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for personalegoder af uvæsentlig værdi, som er til rådighed på arbejdspladsen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Goder uden en væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes ikke. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.2.

Der er således tre elementer i denne undtagelse til skattepligten for personalegoder:

1) Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi

2) Godet må kun være til rådighed på arbejdspladsen og

3) Det skal være stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje.

Ad 1) Uden væsentlig økonomisk værdi

Med hensyn til den første betingelse, er der ikke en fast beløbsgrænse. Hvad der anses som "uden væsentlig økonomisk værdi" afhænger af hvilket gode, der er tale om.

Med hensyn til kantineordninger har Skatteministeriet i et styresignal udmeldt vejledende værdier for måltider, som arbejdsgiveren yder tilskud til. Formålet er at fastlægge et niveau for, hvilken pris de enkelte ansatte mindst skal betale for et almindeligt gængs kantinemåltid, for at der er en formodning om, at godet ikke er skattepligtigt. Se SKM2010.162.SKAT og C.A.5.12.3 om kantineordning.

Ad 2) Kun til rådighed på arbejdspladsen

Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen er fx skattefrit for medarbejderne, hvis der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk værdi, og det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Hvis arbejdsgiveren derimod betaler for adgang til motionsfaciliteter uden for arbejdspladsen, er godet ikke omfattet af denne praksis, og den ansatte skal beskattes af godets markedsværdi. Se SKM2007.567.SR.

I forhold til bestemte goder som fx internet eller telefontjenester giver det ikke mening at tale om, hvorvidt godet kun er til rådighed på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde kan godet være omfattet af skattefritagelsen, selvom godet kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen. Se SKM2010.618.SR.

Ad 3) Led i den almindelige personalepleje

Det element formuleres også som et krav om, at godet er stillet til rådighed for alle medarbejdere, og at det er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det følger af kravet om, at godet skal være led i den almindelige personalepleje, at denne skattefritagelse ikke kan finde anvendelse på goder, der indgår i lønfastsættelsen. Derfor kan goder, der indgår i aftaler om lønomlægning ikke være skattefri efter personaleplejefritagelsen. Se SKM2010.162.SKAT og under lønomlægninger i afsnit C.A.5.1.6.3.2, under overskriften: Samspil mellem de to former for betingelser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning, når medarbejderne får eller køber varer eller tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.

Den ansatte skal derfor kun beskattes, hvis denne køber varer mv. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen. Dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.1.7 Lønomlægning

Indhold

Dette afsnit handler om

• Begreber (C.A.5.1.6.1)
• Grundlæggende om lønomlægning (C.A.5.1.6.2)
• Betingelser for lønomlægning (C.A.5.1.6.3).

C.A.5.1.7.1 Begreber

Indhold

Dette afsnit definerer og klarlægger en række begreber, der er relevante i forbindelse med lønomlægning.

Afsnittet indeholder:

• Lønomlægning
• Personalegoder
• Goder, formuegoder og naturalieydelser.

Lønomlægning

"Lønomlægning" betegner ordninger, hvor løn i goder finansieres ved en nedgang i medarbejderens almindelige kontantløn eller ændring af andre dele af lønnen, såsom bonus eller pension. Dvs. en del af kontantlønnen bliver lagt om til løn i goder.

Ordninger med lønomlægning indebærer to delelementer:

1. nedgang i kontantløn
2. løn i goder.

"Lønomlægninger" er et mere dækkende begreb for ordningerne end "kontantlønsnedgang", som tidligere var SKATs betegnelsen for ordningerne.

Begreberne "flekslønsordning", "lønpakker" og "fleksible lønpakker" bliver ofte brugt om ordninger, hvor medarbejderen inden for en given ramme kan sammensætte lønnen ud fra flere forskellige goder, for eksempel telefon, internetforbindelse, sundhedsforsikring, massage mv. Dvs. det er lønomlægning, hvor der indgår flere forskellige goder.

Personalegoder

"Personalegoder" er defineret i afsnit C.A.5.1.1.

Goder, formuegoder og naturalieydelser

Goder er defineret i afsnit C.A.5.1.1.

C.A.5.1.7.2 Grundlæggende om lønomlægning

Som udgangspunkt har arbejdsgiver og arbejdstager aftalefrihed. De kan derfor aftale, at en fremtidig kontantløn skal være lavere, ligesom de kan aftale, at en del af lønnen fremover skal bestå af goder.

Når SKAT vurderer en aftale om lønomlægning, skal SKAT afgøre om aftalen er gyldig, samt at den ikke er i strid med skatteretlige regler eller principper. Det skal også vurderes, om lønnens sammensætning reelt er ændret, eller om der er tale om betaling for et rent private gode. Det kan til tider være svært at afgøre, fordi personalegoder i deres natur går på tværs af skellet mellem det private og erhvervsmæssige, og når goderne bliver finansieret ved en nedgang i lønnen, bliver skellet mellem det private og det erhvervsmæssige yderligere sløret.

Skatteministeriet har derfor opstillet tre generelle betingelser, som skal være opfyldt, for at SKAT kan bruge aftalen om lønomlægning ved skatteansættelsen. Se C.A.5.1.6.3 om disse generelle betingelser.

C.A.5.1.7.3 De generelle betingelser for lønomlægning

Indhold

Dette afsnit handler om

• De tre generelle betingelser kort (C.A.5.1.6.3.1)
• Anvendelse af betingelserne (C.A.5.1.6.3.2)
• Om betingelse 1 - civilretlig gyldighed (C.A.5.1.6.3.3)
• Om betingelse 2 - kun fremadrettede ordninger (C.A.5.1.6.3.4)
• Om betingelse 3 - forbud mod modregning i A-indkomst (C.A.5.1.6.3.5).

Skatteministeriet har opstillet tre generelle betingelser, der skal være overholdt før en aftale om lønomlægning kan lægges til grund for den skatteretlige vurdering. De tre generelle betingelser er udlægninger af generelt relevante regler og principper. Betingelserne er:

1) Aftalen om omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig.

2) Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører. Se retserhvervelsesprincippet i SL § 4.

3) Aftalen om omlægning af lønnen må ikke reelt indebære modregning i bruttolønnen (A-indkomst) i strid med KL § 46, stk. 3.

Bemærk

Der er flere gange sket væsentlige ændringer i skattemyndighedernes krav til aftalernes indhold, blandt andet er der ændret på, hvilke krav der har størst vægt i vurderingen af lønomlægning. På grund af disse ændringer i praksis, må man ikke bruge tidligere afgørelser ukritisk. Man skal derfor være forsigtig, hvis man henviser til tidligere praksis.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår man skal anvende de generelle betingelser og om samspillet mellem de generelle betingelser, der gælder for alle aftaler om lønomlægning, og de specifikke betingelser, der gælder for det enkelte personalegode.

Afsnittet indeholder:

• Anvendelsesområde
• To former for betingelser
• Samspil mellem de to former for betingelser
• Ordninger uden skattebesparelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Anvendelsesområde

De generelle betingelser gælder for alle aftaler om lønnens sammensætning, hvor der indgår goder. Det kan ske ved at:

• Godet finansieres ved en nedgang i kontantlønnen i et fortsat ansættelsesforhold
• Godet finansieres ved tilbageholdenhed med forhøjelse af kontantlønnen i et fortsat ansættelsesforhold
• En særlig del af lønnen (fx en bonus eller pensionsindbetaling) ændres til en løn i goder i et fortsat ansættelsesforhold
• Ved fastlæggelse af lønnens sammensætning ved nyansættelse.

Der har primært været fokus på den førstnævnte situation, hvor en medarbejder i et fortsat ansættelsesforhold får en lavere kontantløn mod at få et eller flere goder i stedet. I det følgende er det også denne situation, der bliver taget som udgangspunkt. De principper, der er beskrevet gælder dog ved alle former for ændringer i lønnens sammensætning.

To former for betingelser

De tre generelle betingelser skal være opfyldt ved alle ændringer af lønnens sammensætning, uanset hvilket gode, der indgår i ordningen. Det er derfor generelle betingelser. Se de tre generelle betingelser i C.A.5.1.6.3.

Udover de generelle betingelser, er der også specifikke betingelser for visse typer personalegoder. De specifikke betingelser står i de regler, der giver lavere beskatning eller skattefrihed til helt bestemte typer personalegoder. Disse betingelser er specifikke betingelser, da de er forskellige afhængigt af, hvilket gode der er tale om.

Der er derfor to former for betingelser:

• De generelle betingelser, der afgør om en ordning, der ændrer på lønnens sammensætning, skal bruges ved den skatteretlige vurdering
• De specifikke betingelser, der afgør beskatningsgrundlaget af det gode, der indgår i ordningen.

Det er de tre generelle betingelser, der er i fokus i dette afsnit (C.A.5.1.6 Lønomlægning). De specifikke betingelser bliver kun indirekte behandlet, i det omfang det er vigtigt for at forstå de generelle betingelser. De specifikke betingelser - betingelserne for at godet er lempeligt beskattet eller skattefrit - er behandlet i de enkelte afsnit i C.A.5 Personalegoder.

Samspil mellem de to former for betingelser

Hvorvidt et personalegode er skattefrit kan blive påvirket af, om godet indgår i en ordning med lønomlægning. Med andre ord kan overholdelsen af de specifikke betingelser blive påvirket af om godet indgår i en aftale om lønnens sammensætning. I det følgende er der to eksempler på det, med henholdsvis personaleplejefritagelsen og bagatelgrænsen.

Personaleplejefritagelsen

Goder af uvæsentlig værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i den almindelige personalepleje, er ikke skattepligtige. Hvis godet er finansieret ved medarbejderens lønnedgang, er det imidlertid ikke "led i den almindelige personalepleje", men indgår i lønfastsættelsen. Det betyder, at en ordning med fx kaffe eller kantinemad finansieret ved en nedgang i den kontante løn, ikke er led i almindelig personalepleje og derfor ikke er omfattet af skattefritagelsen. Se SKM2010.162.SKAT.

SKM2010.162.SKAT fastslår, at "Personaleplejefritagelsen" ikke gælder for ordninger, hvor godet er finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, fordi det så ikke er et gode stillet til rådighed som led i den generelle personalepleje, men udgør en del af lønnen. Om personaleplejefritagelsen se afsnit C.A.5.1.4.

Bagatelgrænse

For at et gode er omfattet af bagatelgrænsen skal godet i overvejende grad være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Når et gode er finansieret ved en nedgang i den ansattes kontantløn, peger det i retning af, at godet ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Se SKM2010.372.SR og SKM2010.403.SR. Om bagatelgrænsen se afsnit C.A.5.1.3.

Bemærk

Når man skal vurdere de skattemæssige konsekvenser af en lønomlægning, er det praktisk først at vurdere om de generelle betingelser er overholdt, før man vurderer, om de specifikke betingelser er overholdt.

Selvom de generelle betingelser er de samme i alle sager, har godets natur betydning. Fx vil det i hovedreglen ikke være nødvendigt at vurdere, om arbejdsgiveren stiller godet til rådighed, hvis det gode, der indgår i ordningen, er noget arbejdsgiveren selv producerer. Se afsnit C.A.5.1.6.3.5.2.6.

Ordninger uden skattebesparelse

Der kan laves lønomlægning med goder, der ikke er særligt lempeligt beskattet. Selvom mulighederne for en skattemæssig besparelse ved sådanne ordninger er begrænset, er der stadig mulighed for en besparelse, fordi der ikke skal betales AM-bidrag. De tre generelle betingelser skal fortsat være opfyldt, for at SKAT kan acceptere aftalen om lønomlægning.

Eksempler på lønomlægning, hvor godet ikke er lempeligt beskattet:

• om tyverialarm, se SKM2004.462.LR
• om fri cykel, se SKM2009.727.SR
• om børnepasning, se SKM2009.649.SR
• om tandforsikring, se SKM2010.702.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Afsnittet handler om den første generelle betingelse for lønomlægning.

Afsnittet indeholder:

• Betingelsen og dens hjemmel (C.A.5.1.6.3.3.1)
• Vurdering af, om betingelsen er overholdt (C.A.5.1.6.3.3.2).

Det er en betingelse at:

Aftalen vedrørende omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig.

Civilretten er en samlet betegnelse for de regler og principper, der regulerer private aftaler. Det kan fx være love eller aftaler, såsom overenskomster. At en aftale er civilretlig gyldig betyder, at den er bindende for begge parter. Hvis aftalen ikke er gyldig, binder den derimod ikke parterne og heller ikke SKAT.

Betingelsen har hjemme i et princip om, at skatteretten som hovedregel tager udgangspunkt i civilretten.

Indhold

Afsnittet beskriver vurdering af, hvornår betingelsen er overholdt.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om vurderingen
• Det nedskrevne grundlag for aftalen
• Andet, der begrænser aftalefriheden
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om vurderingen

Betingelse 1 stiller krav om, at aftalen om lønomlægning skal være civilretlig gyldig. Hvorvidt en aftale om ændringer i lønnens sammensætning er civilretlig gyldig, er en vurdering, der afhænger af de almindelige aftaleretlige regler og principper. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over, hvad der kan sætte grænser for aftalefriheden, det følgende er derfor kun eksempler.

Når man skal vurdere om betingelse 1 er opfyldt, kan man for overskuelighedens skyld dele vurderingen op i to:

Det nedskrevne grundlag for aftalen, fx overenskomster og lokalaftaler

Andet, der begrænser aftalefriheden, fx love eller de faktiske forhold.

Det nedskrevne grundlag for aftalen

Arbejdsmarkedet i Danmark er primært reguleret gennem et hierarki af civilretlige aftaler bestående af overenskomster, lokalaftaler mv. Når man skal vurdere om en konkret aftale om lønomlægning er gyldig, skal man derfor i første omgang vurdere, om aftalen ligger inden for rammerne af de overenskomster, lokalaftaler mv., der er på området. Da det ofte er omfattende at sætte sig ind i alle overenskomster mv., lægger SKAT i praksis stor vægt på fagforbundet/organisationens vurdering af, om den konkrete aftale er gyldig i forhold til overenskomsterne mv. Se fx SKM2007.690.SR.

Kravet om, at aftalen er gyldig, gælder, uanset om man er ansat efter kollektiv overenskomst eller på en individuel kontrakt. Se SKM2008.307.SR og SKM2010.56.SR.

Der er ikke en betingelse, at aftaler vedrørende løn og lønnens sammensætning skal være skriftlige. Det er dog afgørende, at aftalernes indhold kan dokumenteres, herunder aftalens vilkår, ydelser, varighed og eventuelle klausuler vedrørende aftalens ophør.

Andet, der begrænser aftalefriheden

Der kan være andet end det nedskrevne aftalegrundlag i form af overenskomster og lokalaftaler, der sætter grænser for, hvad parterne må aftale.

Selvom arbejdsmarkedet primært er reguleret ved aftaler, kan fx lovgivningen begrænse aftalefriheden:

Eksempel 1

Her er et eksempel på, at en aftale var civilretlig ugyldig, fordi en bekendtgørelse begrænsede forhandlingskompetencen:

To aftenskolelærere ønskede at indgå aftaler om lønomlægning. Deres løn var fastsat ved bekendtgørelse (BEK nr. 353 af 15/5-2003). Der var ikke i bekendtgørelsen åbnet mulighed for, at lærerne kunne forhandle deres løn selv. Lærerne havde derfor ikke forhandlingskompetence i relation til aflønningen. De havde derfor heller ikke kompetence til at indgå aftaler om at ændre på lønnens sammensætning. Se SKM2009.419.SR.

Eksempel 2

Her er et eksempel, hvor de faktiske forhold begrænser, hvilke aftaler en part kan indgå:

I en sag var der tvivl om, om det var kommunen eller de selvejende institutioner, der var arbejdsgiver i forhold til de ansatte i de selvejende institutioner. Kommunen stod for lønadministrationen, mens arbejdsforhold for arbejdstager, herunder instruktionsbeføjelser mv., alene var et mellemværende mellem de selvejende institutioner og de ansatte. De selvejende institutioner blev derfor anset for at være arbejdsgivere. Da lønaftaleforhold er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager kunne en aftale om fleksible lønpakker for ansatte i selvejende institutioner ikke indgås med kommunen, når denne ikke blev anset som arbejdsgiver. Se SKM2009.671.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Afsnittet handler om den anden generelle betingelse for lønomlægning.

Afsnittet indeholder:

• Betingelsen og dens hjemmel (C.A.5.1.6.3.4.1)
• Vurdering af om betingelsen er overholdt (C.A.5.1.6.3.4.2).

Indhold

Afsnittet beskriver vurdering af, hvornår betingelse 2 er overholdt.

Afsnittet indeholder:

• De relevante tidspunkter
• >Tilsidesættelse af lønomlægning<
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

De relevante tidspunkter

Vurderingen af, om betingelsen er overholdt, sker ved at fastlægge aftaletidspunktet og retserhvervelsestidspunktet.

Definition af aftaletidspunktet

Aftaletidspunktet er det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale.

Definition af retserhvervelsestidspunktet

Retserhvervelsestidspunktet afhænger af en fortolkning af de konkrete forhold. Praksis fra andre dele af skatteretten er vejledende. Se Ligningsvejledningen A.A.2.1.

Typisk problematiske sager

Det er typisk i sager, hvor det er en bonus, pension eller en anden særlig del af lønnen, der omlægges til goder, at der er tvivl om retserhvervelsestidspunktet.

Andre bestemmelser end SL § 4 kan være afgørende, for at fastlægge hvornår der sker retserhvervelse. I SKM2008.176.SR var det afgørende, på hvilket tidspunkt medarbejderne erhvervede endelig ret til en bonus. Af funktionærloven § 17 a fremgik det, at retten til bonussen blev erhvervet løbende. I den konkrete sag havde funktionærloven § 17 a således betydning for at bestemme, hvornår medarbejderne erhvervede ret til deres bonus.

Det skatteretlige retserhvervelsestidspunkt falder ikke nødvendigvis sammen med det civilretlige. Det fremgår eksempelvis af en bemærkning i SKM2008.176.SR.

Tilsidesættelse af lønomlægning

>Sker der modregning i allerede erhvervet kontantløn er medarbejderen skattepligtig af den kontantløn, der en uretmæssigt er sket modregning i. Se SKM2011.204.SR.<

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Skattepligten indtræder ved den endelige retserhvervelse. Se SL § 4. En medarbejder må derfor ikke med skattemæssig virkning ændre på sammensætningen af lønnen efter retserhvervelsen. Det betyder, at:

Bemærk

Der var tidligere opstillet en betingelse, der minder meget om betingelse 2. Den tidligere betingelse blev dog ikke udledt af SL § 4, men af KL § 46, stk. 3. I forhold til lønomlægning kan konsekvenser af SL § 4 og KL § 46, stk. 3 i nogen grad være sammenfaldende. Spørgsmål om retserhvervelsen skal i overensstemmelse med den øvrige skatteret vurderes med udgangspunkt i retserhvervelsesprincippet, der følger af SL § 4.

Om retserhvervelse og beskatningstidspunktet, se Ligningsvejledningen A.A.2.1.

Om betydningen af KL § 46, stk. 3 i forbindelse med lønomlægning, se C.A.5.1.6.3.5 om betingelse 3.

Indhold

Afsnittet handler om den tredje generelle betingelse for lønomlægning.

Afsnittet indeholder:

• Betingelsen og dens hjemmel (C.A.5.1.6.3.5.1)
• Vurdering af om betingelsen er overholdt (C.A.5.1.6.3.5.2).

I KL § 46, stk. 3, der handler om arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat, står: "Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige". Bestemmelsen betyder, at indeholdelsen af A-skat altid skal have første prioritet. Arbejdsgiveren må derfor ikke modregne udgifter i bruttolønnen, før der er indeholdt A-skat. I forhold til aftaler vedrørende lønomlægning betyder det, at:

Aftalen vedrørende omlægning af lønnen ikke reelt må indebære modregning i bruttolønnen (A-indkomst) i strid med KL § 46, stk. 3.

Bemærk

Der var tidligere opstillet en betingelse, der minder meget om betingelse 2. Den tidligere betingelse blev dog ikke udledt af SL § 4, men af KL § 46, stk. 3. I forhold til lønomlægning kan konsekvenser af SL § 4 og KL § 46, stk. 3 i nogen grad være sammenfaldende. Spørgsmål om retserhvervelsen skal i overensstemmelse med den øvrige skatteret vurderes med udgangspunkt i retserhvervelsesprincippet, der følger af SL § 4.

Om retserhvervelse og beskatningstidspunktet, se Ligningsvejledningen A.A.2.1.

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Generelt om vurderingen (C.A.5.1.6.3.5.2.1)
• Er lønnedgangen uafhængig af eventuelt varierende udgifter? (C.A.5.1.6.3.5.2.2)
• Hvor lang tid varer lønnedgangen? (C.A.5.1.6.3.5.2.3)
• Fremgår ændringen i lønnen som et fradrag på lønsedlen? (C.A.5.1.6.3.5.2.4)
• Er godet stillet til rådighed af arbejdsgiveren? (C.A.5.1.6.3.5.2.5).

I den hidtidige praksis er KL § 46, stk. 3 blevet udlagt på forskellige måder i forhold til spørgsmålet om lønomlægning. Derfor skal man være forsigtig, når man henviser til tidligere praksis.

Når et gode er finansieret ved en nedgang i den kontante løn, er der en risiko for, at aftalen ikke indebærer en reel ændring af vederlagets sammensætning, men at den i stedet er en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Hvis det er betaling for et privat gode, er finansieringen over bruttolønnen i strid med KL § 46, stk. 3.

For at afgøre om en aftale om lønomlægning er i strid med KL § 46, stk. 3, er det derfor nødvendigt at klarlægge om de faktiske forhold indebærer en reel ændring af lønnens sammensætning eller om det er betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. >Hvis SKAT vurderer, at lønomlægningen reelt er en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler, er det en uretmæssig modregning i allerede erhvervet kontantløn. Medarbejderen er derfor skattepligtig af den kontantløn, der uretmæssigt er sket modregning i. Se SKM2011.204.SR.<

Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over, hvad der kan indgå i denne afklaring af de faktiske forhold - alt, der er egnet til at belyse de faktiske forhold, kan indgå. De følgende fire afsnit er typisk relevante at tage i betragtning:

• Er lønnedgangen uafhængig af eventuelt varierende udgifter? Se C.A.5.1.6.3.5.2.2
• Hvor lang tid varer lønnedgangen? Se C.A.5.1.6.3.5.2.3
• Fremgår ændringen i lønnen som et fradrag på lønsedlen? Se C.A.5.1.6.3.5.2.4
• Er godet stillet til rådighed af arbejdsgiveren? Se C.A.5.1.6.3.5.2.5

Indhold

Dette afsnit handler om bedømmelsen af, om lønnedgangen er uafhængig af eventuelt varierende udgifter.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Godets natur har betydning
• Ikke krav om udgifter for arbejdsgiver
• Om arbejdsgivers økonomiske risiko
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Lønreduktionen skal være uafhængig af eventuelle varierende omkostninger. Hvis lønnedgangen svinger med de varierende udgifter til godet, peger det i retning af, at det ikke er en reel ændring af vederlagets sammensætning, men en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler, og at der dermed sker et fradrag i bruttolønnen i strid med KL § 46, stk. 3.

Det er ikke afgørende, om der er et variabelt forbrug af godet, men kun om et eventuelt variabelt forbrug afspejles i lønnedgangen. Se de to eksempler nedenfor.

Eksempel på en ordning i strid med KL § 46, stk. 3

Ansatte fik - mod en nedgang i kontantlønnen - en månedlig massage- eller zoneterapeutisk behandling. Hvis en ansat ønskede mere end én månedlig behandling, ville kontantlønsnedgangen være tilsvarende større den pågældende måned. Nedgangen i kontantløn afhang af det faktiske forbrug og var derfor egentlig en modregning i bruttolønnen i strid med KL § 46, stk. 3. Der var med andre ord tale om en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Se SKM2006.289.SR.

Eksempel på en ordning, der ikke er i strid med KL § 46, stk. 3

Ansatte kunne modtage massagebehandlinger mod en nedgang i kontantlønnen. Ved ordningens begyndelse skulle de ansatte vælge, hvor mange månedlige behandlinger, de ønskede. Kontantlønsnedgangen blev fastlagt efter dette. Derefter var lønnedgangen uafhængig af, om den enkelte ansatte faktisk modtog det givne antal behandlinger eller ej. Lønnedgangen udgjorde et fastlagt beløb, der var uafhængigt af det variable forbrug, og Skatterådet accepterede derfor ordningen som en reel ændring af vederlagets sammensætning. Se SKM2007.674.SR.

Godets natur har betydning

For visse goder er der ikke varierede udgifter afhængigt af forbrug. Det gælder fx medarbejderaktier, deltagerbetaling for uddannelse og sundhedsforsikring. Ved sådanne goder giver det ikke mening at vurdere om forbruget bliver afspejlet i lønnedgangen, og en sådan vurdering skal derfor ikke foretages.

Ikke krav om udgifter for arbejdsgiver

I enkelte afgørelser fra 1990'erne blev der stillet krav om, at arbejdsgiveren skulle have udgifter i forbindelse med ordningen. Se eksempelvis TfS1996.255.LSR og TfS1999.809.LR. I SKM2004.200.LR fastslog Ligningsrådet, at det er uden betydning, om alle udgifter i forbindelse med en lønomlægning dækkes ved den ansattes lønnedgang, hvilket betyder, at det ikke er et krav, at arbejdsgiveren har udgifter til ordningen.

Lønnedgangen behøver altså ikke være overensstemmende med godets objektive markedsværdi eller arbejdsgivers samlede udgifter i forbindelse med aftalen. Nedgangen i kontantlønnen kan med andre ord være større, mindre eller svare til arbejdsgiverens udgifter til ordningen og den objektive markedsværdi.

Om økonomisk risiko for arbejdsgiver

I den hidtidige praksis har spørgsmålet om, hvorvidt lønnedgangen var uafhængig af eventuelle variable udgifter været set i sammenhæng med et krav om, at arbejdsgiveren skulle have en økonomisk risiko. Det er en sammenblanding af to forskellige vurderinger, der begge indgår i afklaringen af de faktiske forhold. De to vurderinger skal holdes adskilt: Lønnedgangen skal være uafhængig af eventuelt varierende udgifter, uanset om arbejdsgiveren har en økonomisk risiko.

Arbejdsgiverens økonomiske risiko er et forhold, der kan indgå i vurderingen af, om det reelt er arbejdsgiver, der stiller godet til rådighed. Se afsnit C.A.5.1.6.3.5.2.5 om denne vurdering.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit handler om bedømmelsen af, hvor lang tid lønnedgangen varer.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om vurderingen
• Regel
• En tommelfingerregel: 12 måneder
• Forskudte perioder
• Mulighed for ind- og udtræden
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om vurderingen

Hvis en medarbejder får et gode mod en kortvarig lønnedgangen peger det i retning af, at der ikke er en reel ændring af vederlagets sammensætning, men at ordningen har karakter af en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler:

Eksempel

En ansat går 350 kr. ned i løn i en uge og får samtidig en arbejdsgiverbetalt massagebehandling med en tilsvarende værdi. Ordningen indebærer ikke en egentlig ændring af lønnens sammensætning, men virker som en betaling for massagebehandlingen.

Regel

En for kortvarig lønnedgang indebærer, at der sker et fradrag i bruttolønnen (A-indkomst) i strid med KL § 46, stk. 3. Nedgangen i kontantlønnen skal derfor som udgangspunkt løbe over en hel lønaftaleperiode. Det er dog altid en konkret vurdering, hvor lang tid lønnedgangen skal vare.

Udvikling i praksis

Et krav til varigheden af lønnedgangen blev første gang klart statueret i SKM2004.415.LR. Ligningsrådet lagde vægt på, at nedgangens varighed svarede til hele overenskomstperioden, og en lønnedgang på kun en måned kunne derfor ikke accepteres.

Kravet om, at lønnedgangen skal have en varighed, der svarer til overenskomstperioden, er siden blevet modificeret. I sager, hvor der var ansatte, der var omfattet af treårige og firårige overenskomster, er det blevet accepteret, at nedgangen i kontantlønnen strakte sig over 12 måneder.

Bemærk

Der har gennem tiden været stillet forskellige krav til varigheden af nedgangen i den kontante løn. Dele af den tidligere praksis vedrørende krav til varigheden er derfor ikke længere retvisende.

En tommelfingerregel: 12 måneder

Ansatte kan typisk forhandle løn årligt. Derfor har SKAT opstillet en tommelfingerregel om, at en lønnedgang skal vare mindst 12 måneder. Det er kun en tommelfingerregel, da det altid er en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i aftaleperiodens varighed - hvor hyppigt har der normalt været forhandlet om lønnens sammensætning. Det betyder for eksempel, at i ansættelsesforhold, hvor medarbejderen hidtil har forhandlet løn halvårligt, skal ordninger med en varighed på et halvt år som udgangspunkt accepteres.

Eksempel 1: Ikke en reel lønnedgang ved ekstraordinær lønforhandling for en fire-måneders periode

I en sag blev der lagt vægt på, at medarbejderen ifølge sin kontrakt havde ret til at forhandle sin løn hver 1. juni. Ved en ekstraordinær lønforhandling i september var det aftalt, at medarbejderen i de resterende fire måneder af sin ansættelse skulle gå 51.000 kr. ned i kontantløn. I stedet fik medarbejderen betalt cirka halvdelen af sin MBA-uddannelse, som han skulle begynde på efterfølgende. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at der ikke var en reel lønnedgang. Se SKM2010.56.SR.

Eksempel 2: Reel lønnedgang for ansatte, der ikke fik løn i alle årets måneder

En virksomhed omlagde løn til medarbejderaktier. Blandt de ansatte var der en gruppe på ulønnet barsel og en gruppe udstationerede medarbejdere. Disse to grupper fik kun løn en del af året. Skatterådet accepterede, at disse medarbejdergrupper også kunne deltage i ordningerne, selvom kontantlønsnedgangen kun fik virkning i den del af året, hvor de fik løn. Nedgangen i kontantlønnen var for disse grupper tilsvarende større i de måneder, de fik løn. Det er Skatteministeriets opfattelse, at lønnedgangen i denne sag egentlig varede 12 måneder, men at visse ansatte bare ikke fik løn i alle månederne. Se SKM2007.785.SR. Se også SKM2010.683.SR.

Forskudte perioder

Det er ikke et krav, at lønnedgangen skal være fuldstændig sammenfaldende med den periode, hvor godet er stillet til rådighed. Dette fremgår indirekte af praksis, hvor der ikke er stillet et sådant krav. For en række goder, vil en sådan betingelse slet ikke give mening, da de slet ikke er stillet til rådighed i en bestemt periode, fx medarbejderaktier, eller andre goder, der overdrages til eje.

Mulighed for ind- og udtræden

Krav til lønnedgangens varighed hænger sammen med medarbejderens mulighed for at træde ind- og ud af ordningen. Udgangspunktet er, at både ind- og udtræden af en ordning skal ske ved et sædvanligt aftaletidspunkt. Se SKM2010.56.SR. Hvis det er et for usædvanligt forhandlingstidspunkt accepterer SKAT ikke ordningen. Det er altid en konkret vurdering, om et aftaletidspunkt er sædvanligt.

Sædvanligt aftaletidspunkt

For en lang række lønmodtagere er der ordinære lønforhandlinger på et fast tidspunkt hvert år. Det er Skatteministeriets opfattelse, at aftaler om aflønning i goder ved en ordinær lønforhandling er indgået på et sædvanligt aftaletidspunkt.

At ændringerne i lønnens sammensætning skal ske på et sædvanlige aftaletidspunkt er ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske ekstraordinære forhandlinger om lønnen. Om en ekstraordinær forhandling skal anses som et sædvanligt aftaletidspunkt er en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i, om der er en tilstrækkelig relevant begrundelse.

Det er afgørende, om omstændighederne lægger op til ekstraordinære forhandlinger. Som altovervejende hovedregel berettiger begivenheder i privatlivet ikke til ekstraordinære lønforhandlinger og dermed heller ikke til ændringer i aftaler vedrørende aflønning i goder.

Spørgsmålet om, hvornår et ekstraordinært aftaletidspunkt er sædvanligt, har nær sammenhæng med spørgsmålet om, hvem der er forpligtet over for en eventuel tredjemand, der udbyder det gode, der indgår i lønomlægningen. Se C.A.5.1.6.3.5.2.5.

Det er ikke et krav fra SKATs side, at medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen. Aftaler om lønomlægning må derfor gerne have længerevarende bindingsperioder. Se SKM2006.185.SR, hvor medarbejderne var bundet i tre år. Se endvidere SKM2010.528.SR, hvor der var forskellige bindingsperioder på både 12 og 36 måneder.

Eksempler på ekstraordinært sædvanligt aftaletidspunkt

Hvis arbejdspladsen flytter til en ny adresse, vil det være naturligt at ændre aftaler vedrørende befordring. Selvom det sker ved en ekstraordinær forhandling, er aftaletidspunktet som hovedregel sædvanligt.

Et andet eksempel er, at medarbejderen ikke får det aftalte gode, fx at den uddannelse medarbejderen skulle begynde på, ikke bliver udbudt alligevel. I et sådant tilfælde, hvor uforudsete omstændigheder grundlæggende ændrer aftalens indhold radikalt, er det Skatteministeriets opfattelse, at det er et sædvanligt aftaletidspunkt, hvis man genforhandler aftalen. Det er dog en forudsætning, at det er ydre omstændigheder, der ligger uden for parternes egen indflydelse, der tvinger den ansatte og arbejdsgiveren til at genforhandle.

Eksempel på ekstraordinært usædvanlig aftaletidspunkt

Hvis arbejdspladsen flytter til en ny adresse, uden der sker andre ændringer for de ansatte, er det som udgangspunkt ikke sædvanligt at ændre på fx aftaler om massage finansieret ved en nedgang i kontantlønnen.

Nyansattes deltagelse i etablerede ordninger

På større arbejdspladser er der ofte samlede ordninger for et større antal ansatte. Sådanne ordninger genforhandles typisk for alle ansatte på samme tidspunkt. Det har været et spørgsmål, hvordan nyansatte kunne deltage i sådanne allerede etablerede ordninger. Ansættelsestidspunktet er utvivlsomt et sædvanligt aftaletidspunkt i forhold til spørgsmål om aflønning, herunder aflønning i goder. SKAT accepterer derfor som udgangspunkt, at nyansatte deltager i allerede etablerede ordninger, selvom det kan medføre lønaftaleperioder af kort varighed for den enkelte.

Eksempel på nyansattes indtræden i etableret ordning

På en arbejdsplads er der en ordning for alle de ansatte. Ordningen er etableret i forbindelse med de årlige ordinære lønforhandlinger i februar og skal genforhandles næstkommende februar. Der bliver ansat en ny medarbejder i september. Den nyansatte medarbejders første lønaftaleperiode varer derfor fem måneder (september til februar). Denne medarbejder må derfor godt deltage i ordningen fra september til februar, selvom ordningen for denne medarbejder kun varer fem måneder.Se SKM2010.697.SR.

Medarbejderaktier og -obligationer

Overdragelse af medarbejderaktier og obligationer sker ved udlodning. Udlodningstidspunktet er ofte bestemt ud fra andre hensyn end medarbejdernes lønaftaleperioder. Der kan derfor være problemer med de forskellige perioders varighed.

I en sag skulle udlodningen af medarbejderobligationer ske i december, mens lønforhandlingerne - hvor de ansatte ville have mulighed for at træde ud af ordningen - var i marts. Det betød, at kontantlønsnedgangen skulle begynde i marts og løbe frem til april i det følgende år. Den første udlodning i december ville derfor kun omfatte de første ti måneders lønnedgang (marts til december). Uanset hvordan udlodningen skete, var aftalen gældende for en periode på 12 måneder svarende til lønaftaleperioden. Medarbejdere, der trådte ud af ordningen efter første lønaftaleperiode, ville få medarbejderobligationer for de resterende to måneder. Skatterådet accepterede ordningen, fordi den ville have en virkningsperiode, der svarede tillønaftaleperioden. Se SKM2006.724.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

En lønseddel bør beskrive de faktiske forhold. Opstillingen af en lønomlægning på lønsedler er egnet til at dokumentere det reelle indhold af en aftale om lønomlægning og dermed til at afklare, om der sker et bruttotræk i strid med KL § 46, stk. 3.

Hvis opstillingen på lønsedlen viser, at der sker et fradrag i bruttolønnen (A-indkomsten), peger det i retning af, at lønomlægningen er i strid med KL § 46, stk. 3. SKAT accepterer dog lønomlægningen, hvis det dokumenteres, at ændringerne i lønnens sammensætning ikke sker ved modregning i bruttolønnen. Dokumentationen kan fx være en skriftlig aftale om lønomlægningen, der viser, at den ansattes retskrav på kontantløn er lavere end lønsedlen viser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser afgørelser på området:

* "Accessoriske løndele" er en samlet betegnelse for de dele af lønnen, der typisk er beregnet ud fra en bestemt andel af kontantlønnen. Det kan være pension, feriepenge, særlige tillæg mv.

Indhold

Dette afsnit handler om bedømmelsen af, om godet er stillet til rådighed af arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om vurderingen
• Arbejdsgiver ejer/udbyder godet
• Arbejdsgiver er kontraktspart med udbyder af godet
• Telefoni og sundhedsforsikring
• Uddannelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om vurderingen

Hvis godet ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, er det ikke en egentlig del af lønnen. Ordningen er så en betaling for et rent privat godemed ubeskattede midler og dermed ikke en reel ændring af vederlagets sammensætning.

Bemærk

For de goder, der er lempeligt beskattet eller skattefri, er det typisk en betingelse for den lempelige beskatning, at godet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Der er således et indholdsmæssigt sammenfald mellem de generelle og de specifikke betingelser. Om godet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, kan også ses som et spørgsmål om omgåelse af bestemmelserne, der hjemler lempelig beskatning eller skattefrihed for godet.

Arbejdsgiver ejer/udbyder af godet

Visse goder er efter deres natur ydet af arbejdsgiveren. Det gælder fx medarbejderaktier og -obligationer. I sådanne situationer er der ikke tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed.

>I forhold til produkter og ydelser, som arbejdsgiverens virksomhed fremstiller eller udbyder, er det afgørende om arbejdsgivren stiller godet til rådighed for medarbejderen i sin egenskab af arbejdsgiver.<

Arbejdsgiver er kontrakspart med udbyder af godet

Hvis godet er ejet/udbudt af tredjemand, har det betydning, om det er arbejdsgiver eller medarbejder, der er kontraktspart med tredjemand. Alle faktiske omstændigheder kan indgå i vurderingen af, hvem der er kontraktspart med udbyderen af godet. Disse omstændigheder kan fx være at se på, hvem der er aktiv i forhold til kontrakten, og hvem der er forpligtet over for udbyderen af godet.

Hvem er aktiv?

Når man skal afgøre, hvem der er aktiv i forhold til kontrakten, kan man fx stille følgende spørgsmål:

hvem har taget kontakt til udbyderen af godet?
hvem har forhandlet med udbyderen af godet?

Jo mere involveret i forhandlingerne og jo større indflydelse arbejdstager har på aftalerne med udbyderen af godet, jo mere peger det i retning af, at arbejdstager - og ikke arbejdsgiver - er kontraktspart.

Hvem er forpligtet over for udbyder af godet?

Som et led i vurderingen af hvem der er kontraktspart, er det afgørende, hvem der er forpligtet over for udbyderen af godet. Hvis arbejdstageren er direkte forpligtet over for tredjemand, taler det med stor vægt for, at det er arbejdstageren, der er kontraktspart med tredjemand.

Hvem der reelt er forpligtet, kan ofte udledes af, hvad der sker, hvis aftalen med udbyderen ændrer sig i aftaleperioden, eller hvad der er aftalt om ordningens ophør. Det bør være arbejdsgiver, der er den direkte forpligtet og hæfter over for udbyderen. Arbejdsgivers forpligtelse over for udbyderen var tidligere beskrevet som et spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren havde en økonomisk risiko. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiver skal have en økonomisk risiko, fordi økonomisk risiko afhænger af andre faktorer end forpligtelser i forhold til udbyder. Se "Eksempel - udbyder ændrer vilkårene i positiv retning" nedenfor for at se, hvorfor det kan være misvisende at tale om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko.

Der kan ikke opstilles endegyldige retningslinjer for, hvilke forhold der kan indgå i vurderingen af, hvem der er forpligtet over for udbyderen, herunder hvilke aftaler om ordningens ophør der er relevante. Godets natur har indflydelse på, hvilke aftaler det er relevant at indgå i forbindelse med ophør af aftaler om lønomlægning. Handler aftalen fx om løsøre, der ikke bliver forbrugt, kan der være aftaler om, hvorvidt det er arbejdsgiver eller arbejdstager, der ejer godet ved ordningens ophør. Dette kan tillægges betydning i vurderingen af ordningens reelle indhold - hvis arbejdstager ejer godet ved ordningens ophør peger det i retning af, at ordningen indebærer en betaling for et rent privat godemed ubeskattede midler. Ved goder såsom massagebehandlinger eller uddannelse giver det i sagens natur ikke mening at se på, hvem der ejer godet ved ordningens ophør.

Eksempel på aftale om ordningens ophør

I forbindelse med en aftale om lønomlægning, er det aftalt, at hvis en arbejdstager fratræder sin stilling midt i lønaftaleperioden, skal vedkommende indbetale den resterende del af værdien af godet. Ordningen kommer dermed til at virke som et køb med en afdragsordning, og er derfor ikke en reel ændring af lønnens sammensætning, men betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Se fx SKM2006.632.SR.

Eksempel - udbyder ændrer vilkårene i negativ retning

Hvis udbyderen af godet inden for aftaleperioden ændrer på vilkårene, fx at den bredbåndsforbindelse, som medarbejderen får stillet til rådighed, bliver 100 kr. dyrere, og den højere pris bliver afspejlet i lønnedgangen, peger det i retning af, at godet ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, men at det egentlig er medarbejderen, der er forpligtet over for udbyderen.

Eksempel - udbyder ændrer vilkårene i positiv retning

Hvis udbyderen af godet inden for aftaleperioden ændrer på vilkårene, fx at den bredbåndsforbindelse, som medarbejderen får stillet til rådighed, bliver 100 kr. billigere og den lavere pris bliver afspejlet i lønnedgangen, peger det i retning af, at godet ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, men at det egentlig er medarbejderen, der er forpligtet over for udbyderen.

Eksemplet viser, hvorfor det kan være misvisende at tale om, at arbejdsgiver skal have en økonomisk risiko.

Disse eksempler har nær forbindelse med spørgsmålet om, hvornår det er sædvanligt at ændrer på aftaler vedrørende lønomlægning. Se C.A.5.1.6.3.5.2.3 om dette.

Telefoni og sundhedsforsikring

Med hensyn til telefoni og sundhedsforsikring er arbejdsgiveres refusion sidestilles med, at godet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Se LL § 16, stk. 3, nr. 3 og LL § 30, stk. 1. I forbindelse med lønomlægning til disse goder skal refusion af udgifterne derfor også sidestilles med, at godet er stillet til rådighed af arbejdsgiver.

Uddannelse

Nogle uddannelsessteder kræver, at den studerende selv er kontraktspart med uddannelsesstedet. Det er derfor med hensyn til lønomlægninger til uddannelse i praksis accepteret, at godet er stillet til rådighed af arbejdsgiver, selvom medarbejderen er kontraktspart med uddannelsesstedet, hvis medarbejderen er frataget friheden til at disponere over de penge, der bliver overført fra arbejdsgiver til uddannelsesstedet.

Eksempel

Arbejdstager havde selv indgået aftale med et uddannelsessted om et MBA-studie, og det var arbejdstager, der blev faktureret. Uddannelsen skulle betales i to rater: 70 pct. inden studiestart og 30 pct. efter fire måneders forløb. Arbejdsgiver skulle betale den anden rate ved deponering på en spærret konto i medarbejderens navn. Selvom de faktiske oplysninger pegede i retning af, at det var arbejdstager, der var kontrakspart med uddannelsesstedet, blev det lagt til grund, at godet var stillet til rådighed af arbejdsgiver, da arbejdstageren ikke kunne disponere over pengene ved deponeringen på den spærrede konto. Se SKM2006.441.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.2 Multimedier- telefon, computer og datakommunikation

Indhold

Dette afsnit handler om

• Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug (C.A.5.2.1)
• Vurderingen af hvornår multimedier er stillet til rådighed for privat brug (C.A.5.2.2)
• Arbejdsgiverens forpligtelser (C.A.5.2.3).

C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af medarbejdere, som får stillet multimedier til rådighed for privat brug af deres arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

• Resumé (C.A.5.2.1.1)
• Regel og dens baggrund og formål (C.A.5.2.1.2)
• Personer omfattet af reglen (C.A.5.2.1.3)
• Multimedier omfattet af reglen (C.A.5.2.1.4)
• Multimediebeskatning fra 2010 (C.A.5.2.1.5)
• Rådighedsbeskatning (C.A.5.2.1.6)
• Rådighed hele eller dele af året (C.A.5.2.1.7)
• Flere af hvert gode (C.A.5.2.1.8)
• Flere goder fra forskellige arbejdsgivere (C.A.5.2.1.9)
• Hvad arbejdsgiveren skal gøre (C.A.5.2.1.10).

Se også

• C.A.5.2.2 "Vurderingen af hvornår multimedier står til rådighed for privat brug"
• A.B.1.9.3 "Godtgørelse af telefonudgifter"
• C.A.5.3.1 "Medie- og radiolicens og lignende"
• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om selvstændigt erhvervsdrivende og multimedier.

C.A.5.2.1.1 Resumé

C.A.5.2.1.2 Regel og dens baggrund og formål

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen for beskatning af multimedier og reglens baggrund og formål.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens baggrund og formål
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Fra 1. januar 2010 (indkomståret 2010) beskattes medarbejdere samlet af multimedier, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Se LL § 16, stk. 1, 1. pkt. og stk. 12.

Multimedier er telefon, computer og datakommunikation via internetforbindelse. Medarbejderen bliver beskattet samlet af fri telefon, computer og internetforbindelse og beskattes af 3.000 kr. (2011-niveau) pr. år, uanset om vedkommende får stillet ét, to eller alle tre goder til rådighed for privat brug. Beløbet reguleres efter PSL § 20.

Fra 1. januar 2011 (indkomståret 2011) gælder der en rabat for ægtefæller, sådan at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det er en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier udgør 4.000 kr. Se nærmere om ægtefællerabatten i afsnit C.A.5.2.1.3 om personer omfattet af reglen.

Skatterådet har bl.a. udtalt, at det var uden betydning, om der også var en mobiltelefon til rådighed for privat brug, når medarbejderne allerede blev multimediebeskattet af en computer. Det er den samlede skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der beskattes med et grundbeløb på 3.000 kr. (2010). Se SKM2010.98.SR.

I en sag om en PDA, udtalte Skatterådet, at et misforhold mellem værdien af PDA'en og multimediebeskatningen ikke havde nogen betydning for, om multimediet er omfattet af multimediebeskatningen. PDA'en kunne ikke benyttes som telefon, men hovedfunktionen var en kalender- og tidsregistreringsfunktion. Skatterådet fandt henset til PDA'ens hovedfunktion og størrelse, at den ikke udløste multimediebeskatning, selvom den blev taget med hjem på bopælen. Det var en betingelse, at det var nødvendigt for arbejdet, og der blev afgivet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat. Yderligere kontrol af brugen var herefter ikke nødvendig. Se SKM2010.594.SR

Reglens baggrund og formål

Multimediebeskatningen blev indført ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 som en del af Skattereformen, Forårspakken 2.0. Reglerne gælder fra og med indkomståret 2010.

Formålet med de nye regler var at forenkle beskatningen af fri telefon, telefonapparat, datakommunikationsforbindelse med og uden adgang til arbejdsgiverens netværk og helt og delvist vederlagsfri computer stillet til rådighed for en arbejdstager.

Multimediebeskatningen er en fast værdiansættelse af det gode, som består i, at arbejdsgiveren betaler for en computer, telefon eller internetforbindelse, som medarbejderen også kan bruge privat.

Ægtefællerabatten blev indført ved lov nr. 1563 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven (ægtefællerabat vedrørende multimediebeskatningen). Ægtefæller kan opnå nedsættelse af den skattepligtige multimedieværdi fra og med indkomståret 2011. Formålet med ægtefællerabatten var at tage højde for, at multimediebeskatningen i nogle tilfælde kan være højere end værdien af multimedierne, hvor der er tale om ægtefæller, der begge er omfattet af multimediebeskatningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende multimedier:

C.A.5.2.1.3 Personer omfattet af reglen

Indhold

Multimediebeskatningen gælder for personer, der får stillet multimedier til rådighed for privat brug i en række situationer. Disse situationer er beskrevet nedenfor.

Afsnittet indeholder:

• Ansættelsesforhold mv.
• Bestyrelse, udvalg mv.
• Selvstændigt erhvervsdrivende
• Medarbejdende ægtefælle
• Begge ægtefæller/samlevende
• Ægtefællerabat
• Frivillige eller arbejdsgiverbetalt uddannelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om multimedier og selvstændigt erhvervsdrivende.

Ansættelsesforhold mv.

Multimediebeskatningen gælder for personer, der får stillet multimedier til rådighed som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, fx som honorarmodtager. Se LL § 16, stk. 1, jf. stk. 12.

Eksempel på personer, der ikke er omfattet af denne persongruppe:

Ældre borgere, der fik internetadgang stillet til rådighed hjemme af kommunen i forbindelse med deltagelse i et projekt vedrørende velfærdsteknologier støttet af EU, var ikke omfattet af denne persongruppe. De pågældende havde i forvejen været tilknyttet hjemmeplejen og udstyret blev installeret og kørt af hjemmesygeplejersker, som i forvejen varetog omsorgen for de ældre. Borgerne kunne når som helst stoppe deltagelsen i projektet, ligesom de ikke ville modtage løn for deres deltagelse. Skatterådet fandt ud fra en konkret vurdering, at der ikke var tale om, at borgerne modtog multimedier som led i et ansættelsesforhold eller aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og de skulle derfor ikke multimediebeskattes. Se SKM2010.309.SR.

Særligt for handicappede:

Hjælpemidler til personer med handicap, herunder multimedier, som stilles til rådighed af de sociale myndigheder efter sociallovgivningens regler, er ikke omfattet af multimediebeskatning. Er der derimod tale om en arbejdsgiver, der stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse for en person med handicap, udløses multimediebeskatningen som udgangspunkt ligesom for alle andre arbejdstagere, der får multimedier stillet til rådighed for privat benyttelse.

I en konkret sag om ordblinde medarbejdere, der fik stillet en it-rygsæk med en computer, scanner og scannerpen med et læse- og staveprogram, udtalte Skatterådet, at ordblinde, der opfylder betingelserne for at få nødvendigt kompenserende udstyr stillet til rådighed af det offentlige uden betaling, ikke skal multimediebeskattes, uanset om udstyret også anvendes privat. Stiller arbejdsgiveren det samme nødvendige kompenserende udstyr til rådighed for de ordblinde i stedet for det offentlige, udløser det heller ikke multimediebeskatning, som de ikke skulle betale, hvis det offentlige havde stillet de samme hjælpemidler til rådighed. Se SKM2010.417.SR.

Bestyrelse, udvalg mv.

Multimediebeskatningen gælder også, hvis en person er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, og som en del af dette arbejde får stillet multimedier til rådighed. Se LL § 16, stk. 1, jf. stk. 12.

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bl.a. fik stillet elektronisk udstyr til rådighed af kommunen til brug for kommunalbestyrelsesarbejdet, blev omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.231.SR.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Reglerne gælder for personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende og som gennem virksomheden har multimedier til rådighed for privat benyttelse. Se LL § 16, stk. 1, jf. stk. 13.

Bestemmelsen gælder også multimedier, som en tredjemand stiller til rådighed for privat brug for den selvstændigt erhvervsdrivende som led i udøvelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed.

Skatterådet udtalte i en konkret sag, hvor det var oplyst, at eksterne konsulenter var selvstændigt erhvervsdrivende og fik stillet en bærbar computer til rådighed af spørger, at hvis konsulenterne havde den til rådighed for privat brug, skulle de multimediebeskattes. Det forhold, at spørger stillede en computer til rådighed for konsulenterne af og til, når der var behov for, at konsulenterne skulle kobles op på spørgers interne netværk og af sikkerhedsmæssige grunde ikke måtte anvende deres egen computer, ville ikke ændre på konsulenternes status som selvstændigt erhvervsdrivende. Se SKM2010.836.SR

Se også

• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om multimedier og selvstændigt erhvervsdrivende.

Medarbejdende ægtefælle

En medarbejdende ægtefælle i en selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, der har multimedier til rådighed, er også omfattet af reglerne om multimediebeskatning.

Se også

• C.A.5.2.2.2.6 "Medarbejdende ægtefælle" nærmere om vurderingen af om den medarbejdende ægtefælle har multimedier til rådighed for privat brug.

Begge ægtefæller/samlevende

Beskatningen gælder for medarbejdere, der har rådighed over et gode. Hvis medarbejderen og dennes ægtefælle eller samlever af hver deres arbejdsgiver får stillet multimedier til rådighed, skal begge multimediebeskattes. Har de samme arbejdsgiver og begge får stillet multimedier til rådighed for privat brug af arbejdsgiveren, skal de også begge multimediebeskattes.

Øvrige personer i ægtefællens husstand, herunder den anden ægtefælle, har mulighed for at benytte multimedierne uden, at det udløser beskatning af den anden ægtefælle, blot multimedierne ikke direkte er stillet til rådighed for den anden ægtefælle af arbejdsgiveren.

Skatterådet har bekræftet, at det kun er den ansatte, der får stillet multimediet til rådighed fra arbejdsgiver, der skal multimediebeskattes. Den ansattes ægtefælle havde også mulighed for at bruge multimediet uden, at den anden ægtefælle skulle beskattes af dette, medmindre denne også direkte fik multimedie stillet til rådighed fra arbejdsgiver. Se SKM2010.273.SR.

Se også

• C.A.5.2.1.8 "Flere af hvert gode" for mere om multimedier og ægtefæller mv.
• C.A.5.2.2.2 "Medarbejdende ægtefælle".

Ægtefællerabat

Fra 1. januar 2011 (indkomståret 2011) gælder der en rabat for ægtefæller, sådan at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for hver ægtefælle, når begge ægtefæller multimediebeskattes. Se lov nr. 1563 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven (ægtefællerabat vedrørende multimediebeskatningen). For ægtefæller der multimediebeskattes for hele året, bliver det skattepligtige beløb således reduceret fra 3.000 kr. til 2.250 kr.

Ægtefællerne skal opfylde følgende betingelser for at opnå nedsættelsen:

• de skal være gift
• ægtefællerne skal være samlevende ved årets udgang.
• ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier i indkomståret udgør 4.000 kr.

Kun ægtefæller

Det er kun ægtefæller, der kan opnå nedsættelse af den skattepligtige værdi af multimedier. Ugifte samboende har således ikke mulighed for at opnå nedsættelsen. Registreret partnerskab ligestilles med ægteskab, og ægtefællerabatten gælder således tilsvarende for registrerede partnere.

Samlevende ved årets udgang

Det er en forudsætning for nedsættelsen, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Hvis et ægtepar gifter sig i løbet af et indkomstår og er samlevende ved indkomstårets udgang, opnås ægtefællerabatten for hele indkomståret. Det gælder uanset hvornår på året parret indgår ægteskab. Tilsvarende afgrænsning af samlevende ægtefæller anvendes i personskattelovens regler om overførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller. Se mere om den ægteskabelige samlivsstatus i afsnit A.A.4.2.

Skattepligtig værdi på minimum 4.000 kr.

Nedsættelsen kan opnås, hvor både ægtefællerne er omfattet af multimediebeskatningen hele indkomståret, og hvor ægtefællerne eller blot den ene ægtefælle er omfattet af multimediebeskatningen en del af indkomståret. Det er heller ikke et krav for at opnå nedsættelse, at ægtefællerne er omfattet af multimediebeskatningen på samme tid.

Ægtefællerne samlede skattepligtige værdi i indkomståret af multimedier skal dog minimum være på 4.000 kr. Det vil sige, at ægtefællerne tilsammen skal multimediebeskattes i mindst 16 måneder. Eksempelvis kan ægtefællerne være beskattet af multimedier i hver 8 måneder i indkomståret eller den ene ægtefæller i eksempelvis 12 måneder og den anden i 4 måneder.

Se også

• C.A.5.2.2.2 "Medarbejdende ægtefælle".
• A.A.4 om beskatningen af ægtefæller
• A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus

Frivillige eller arbejdsgiverbetalt uddannelse

Reglerne gælder ikke for frivillige, der arbejder ulønnet og er omfattet af LL § 7 M, og som led heri får multimedier stillet til rådighed eller medarbejdere, der får en arbejdsgiverbetalt uddannelse og som led heri får en computer stillet til rådighed.

Se også

• C.A.5.2.2.3.6 "Undtagelse 5 - Frivillige" om betingelserne for skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige.
• C.A.5.2.2.3.7 "Undtagelse 6 - Arbejdsgiverbetalt uddannelse" om betingelserne for skattefrihed ved multimedier til rådighed for medarbejdere under uddannelse.
• A.B.2.7 Godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger og Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

C.A.5.2.1.4 Multimedier omfattet af reglen

Indhold

Afsnittet beskriver de goder, der er omfattet af multimediebeskatningen.

Afsnittet indeholder:

• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.2)
• Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.3)
• Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.4)
• Overdragelse af multimedier til eje (C.A.5.2.1.4.5)
• Egenbetaling (C.A.5.2.1.4.6)
• Lønomlægning (C.A.5.2.1.4.7)
• Videregivelse af rabat (C.A.5.2.1.4.8).

Se også

• A.B.1.9.3 "Godtgørelse af telefonudgifter"
• C.A.5.2.1 "Beskatningen af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug"
• C.A.5.2.2 "Vurderingen af hvornår multimedier står til rådighed for privat brug"
• C.A.5.2.3 "Arbejdsgiverens forpligtelser".

Loven opregner hvilke goder, der er omfattet af multimediebeskatningen. Se LL § 16, stk. 12, 2. pkt.:

"Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, og abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen."

I bemærkningerne til lovforslaget defineres nærmere de multimedier, der er omfattet af multimediebeskatningen nærmere. Se LFF 199 af 2009, punkt 2.7.2.

Indhold

Afsnittet beskriver, hvad der forstås ved en telefon omfattet af multimediebeskatningen.

Afsnittet indeholder:

• Telefon omfattet af multimediebeskatningen
• Tilskud til telefon
• Udlæg efter regning
• Godtgørelse for udstyr, som indkøbes til eje
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Godtgørelse af telefonudgifter (A.B.1.9.3)
• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.3)
• Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.4)
• Overdragelse af gode til eje (C.A.5.2.1.4.5)
• Egenbetaling (C.A.5.2.1.4.6)
• Lønomlægning (C.A.5.2.1.4.7)
• Videregivelse af rabat (C.A.5.2.1.4.8).

Telefon omfattet af multimediebeskatningen

Ved en telefon forstås:

• En almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon.

• Små håndholdte computere, hvis hovedfunktionen er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAer, smartphones og lignende.

• Både selve telefonapparatet, oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen.

• Sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, "visnummerfunktion" og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Selve telefonapparatet er også omfattet af multimediebeskatning. I en sag udtalte Skatterådet at mobiltelefoner, der blev udleveret til medarbejderne uden SIM-kort tillige var omfattet af multimediebeskatning. Det forhold, at mobiltelefonerne blev udleveret uden SIM-kort betød ikke, at der var tale om telefoner med begrænset anvendelse, som ikke skulle multimediebeskattes, idet telefonerner kunne anvendes privat ved at isætte et SIM-kort. Se SKM2010.854.SR. Se om multimedier med begrænset anvendelse i afsnit C.A.5.2.2.3.5.

Det afgørende er, hvilken hovedfunktion multimediet har.

Skatterådet har i en konkret sag bekræftet, at en mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion uden tvivl er telefoni, og adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning, og internetadgangen vil sædvanligvis være af begrænset opløsning. Da medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke bruges privat, og arbejdsgiverens førte kontrol hermed, skulle medarbejderne ikke multimediebeskattes, hvis det var nødvendigt for medarbejderne at tage telefonen med hjem. Se SKM2010.424.SR.

I en sag om en PDA, som ikke kunne benyttes som telefon, men hvor hovedfunktionen var en kalender- og tidsregistreringsfunktion, fandt Skatterådet henset til PDA'ens hovedfunktion og størrelse, at den ikke udløste multimediebeskatning, selvom den blev taget med hjem på bopælen. Det var en betingelse, at det var nødvendigt for arbejdet, og der blev afgivet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat. Yderligere kontrol af brugen var herefter ikke nødvendig. Et misforhold mellem værdien af PDA'en og multimediebeskatningen havde ikke nogen betydning for, om multimediet er omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.594.SR

Skatterådet har udtalt, at en softwarebaseret telefon (softwareprogram på en computer, som er koblet op på virksomhedens telefoncentral via datanetværk), er en telefon omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2009.680.SR.

Desuden har Skatterådet udtalt, at et SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen. Se SKM2010.355.SR.

Reglerne gælder både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens mv.s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.

Skatterådet har udtalt, at den ansatte var multimedieskattepligtig, når arbejdsgiveren dækkede den ansattes telefonudgifter, selvom telefonen stod i ægtefællens navn. Se SKM2009.692.SR (erstatter SKM2009.677.SR).

Ydelser, som ikke er omfattet af multimediebeskatningen:

• Ydelser der ikke er en sædvanlig telefonservice eksempelvis indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen.

• Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifterne eller ej. Tilskud til telefon medregnes fuld ud til den skattepligtige indkomst. Se LL § 16, stk. 1.

• Situationer, hvor arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.

• Arbejdsgiveren godtgør udgifter til indkøb af telefonapparat, som medarbejderen bliver ejer af.

Tilskud til telefon

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor arbejdsgiveren stillede telefonapparat til rådighed, og hver måned betalte for abonnement samt fast udbetalte 17 kr. pr. måned til dækning af erhvervsmæssige opkald. Øvrige samtaler blev betalt af medarbejderne selv. Medarbejderne skulle multimediebeskattes af abonnementet og telefonapparatet. Derudover skulle medarbejderne særskilt beskattes af de 17 kr. pr. måned som telefontilskud, da det blev udbetalt uanset om medarbejderne afholdt udgiften eller ej. Det forhold, at medarbejderen anvendte egen telefon ændrede ikke ved, at medarbejderen skulle multimediebeskattes af, at arbejdsgiveren betalte det til enhver tid gældende abonnement. Se SKM2010.180.SR.

Skatterådet har også udtalt, at en kvartalsmæssig udbetaling på 200 kr. uanset faktiske udgifter for frivilligt arbejde var et telefontilskud, som ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men skulle beskattes som almindelig indkomst fra arbejdsgiveren. Tilskud til telefon til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed kan dog være skattefri for modtageren, når det ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Derimod var udvalgte personer, der til brug for frivilligt arbejde i en forenings skattefri virksomhed fik stillet telefon til rådighed, ikke omfattet af multimediebeskatningen, men var skattefri heraf i medfør af LL § 7 M. Se SKM2009.777.SR.

Se også

• A.B.1.9.3 "Godtgørelse af telefonudgifter".
• C.A.5.2.2.3.6 "Undtagelse 5 - Frivillige" om skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige.
• A.B.2.7.1 om frivillige, ulønnede medhjælpere og LL § 7 M.
• A.B.2.7.2 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel ogLL § 7 M.

Udlæg efter regning

Skatterådet har udtalt, at refusion af udgifter til erhvervsrelaterede samtaler til frivilligt arbejde i en forening var skattefri for modtageren, idet der var tale om udlæg efter regning. Se SKM2009.777.SR.

Skatterådet har taget stilling til en situation med distriktsmedlemmer af Hjemmeværnet, der kunne få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Skatterådet fandt, at der var tale om udlæg efter regning, som ikke udløste multimediebeskatning af medlemmerne. Se SKM2010.294.SR.

Se også

• C.A.5.2.2.3.6 "Undtagelse 5 - Frivillige" om skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige.
• A.B.2.7.1 om frivillige, ulønnede medhjælpere og LL § 7 M.
• A.B.2.7.2 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel og LL § 7 M.

Godtgørelse for udstyr som indkøbes til eje

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle multimediebeskattes, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

Se også

• A.A.1.1 for mere om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Indhold

Afsnittet beskriver, hvad der forstås ved en computer omfattet af multimediebeskatningen.

Afsnittet indeholder:

• Computer omfattet af multimediebeskatningen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.2)
• Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.4)
• Overdragelse af gode til eje (C.A.5.2.1.4.5)
• Egenbetaling (C.A.5.2.1.4.6)
• Lønomlægning (C.A.5.2.1.4.7)
• Videregivelse af rabat (C.A.5.2.1.4.8).

Computer omfattet af multimediebeskatningen

Computer med sædvanligt tilbehør er omfattet af multimediebeskatningen - dvs. computer inklusive sædvanligt tilbehør.

Det afgørende er, hvilken hovedfunktionen multimediet har. Fx vil en Ipad som udgangspunkt være en computer.

>Skatterådet har i to konkrete sager bl.a. fastslået, at en tablet som fx en Ipad eller en Samsung Galaxy i relation til multimediebeskatningen er en computer. Se SKM2011.352.SR og SKM2011.398.SR. Se afgørelserne yderligere omtalt under afsnit C.A.5.2.1.8 om flere af hvert gode.<

Ved sædvanligt tilbehør forstås:

• Almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Eksempelvis er almindelige tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer sædvanligt tilbehør til en computer. Skatterådet har i en konkret sag fundet, at et pdf-konverteringsprogram, et program der muliggør opsætning af grafiske virkemidler mv. og et billedbehandlingsprogram, der var installeret på en bærbar pc, var omfattet af begrebet sædvanligt forekommende tilbehør, og der skulle således ikke ske selvstændig beskatning af programmerne. Se SKM2010.592.SR.

Skatterådet har accepteret en monitor på 22" og 26" tommer som standardudstyr efter de indtil 2010 gældende regler. Se SKM2008.762.SR.

Se også

• A.B.1.9.13 i ligningsvejledning 2009-2 om de hidtil gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Her er en række eksempler på goder, som ikke er omfattet af multimediebeskatningen:

• En 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter vil ikke blive anset for sædvanligt tilbehør.
• Skatterådet har på baggrund af en gennemgang af udvalget af computerskærme udtalt, at monitor med TV-tuner i størrelsen 32", 37" og 42" tommer ikke var sædvanligt tilbehør til en computer. Udover multimediebeskatning af multimedier, der blev stillet til rådighed, skulle medarbejderne derfor beskattes særskilt af værdien af monitoren. Se SKM2009.675.SR.
• Skatterådet har udtalt, at office-licenser, som medarbejdere kunne købe for 75 kr. som følge af en aftale mellem arbejdsgiveren og Microsoft, var et skatteplitigt personalegode. Da officepakken kunne være til brug for en hjemmearbejdspc eller en privat pc, havde den ikke nogen fast tilknytning til en pc, og var derfor ikke omfattet af sædvanligt tilbehør til en pc, der var omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.598.SR. >Se om officelicenser og bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder i afsnit C.A.5.1.3 og om office-licenser og skattefrit kursus i afsnit C.A.5.4.<
• Arbejdsgiveren godtgør for udgifter til indkøb af computeren, som medarbejderen bliver ejer af.

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle multimediebeskattes, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

>Skatterådet har i en sag afgjort, at en printer, som blev stillet til rådighed for en medarbejder uden en computer, ikke var omfattet af multimediebeskatningen, idet multimediebeskatningen forudsatte, at der blev stillet en computer til rådighed. Blev printeren brugt privat, skulle medarbejderen derfor beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3. Tilbehør til printeren som fx printerpatroner skulle også beskattes. Hvis printeren i overvejende grad var ydet af hensyn til den ansattes arbejde kunne den komme under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Se SKM2011.74.SR.<

Se også

• A.A.1.1 om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4
• C.A.5.1.2 om værdiansættelse af personalegoder under "Videregivelse af rabat" om beskatningen af officelicenser som personalegode.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Indhold

Afsnittet beskriver, hvad der forstås ved datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen.

Afsnittet indeholder:

• Datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen
• Mobilt bredbånd
• Sædvanlige ydelser
• Refusion af udgifter
• Adgang til arbejdsgiverens netværk
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.2)
• Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.3)
• Overdragelse af gode til eje (C.A.5.2.1.4.5)
• Egenbetaling (C.A.5.2.1.4.6)
• Lønomlægning (C.A.5.2.1.4.7)
• Videregivelse af rabat (C.A.5.2.1.4.8).

Datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen

Ved en datakommunikation via en internetforbindelse forstås:

• En adgang til og brug af internet, eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser.

• Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.

• Abonnementsudgifterne til internetadgangen omfatter også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, er de omfattet af multimediebeskatningen.

Mobilt bredbånd

Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Se SKM2010.117.SR hvor en internetforbindelse eller en mobil bredbåndsforbindelse udløste multimediebeskatning af et forretningsudvalgsmedlem.

Sædvanlige ydelser

Hvad der er "sædvanlige ydelser", som er omfattet af abonnementsudgifterne til internet, er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Skatterådet har udtalt, at tv-programpakker, der indgår i en pakke med telefon og internet, ikke kunne anses for sædvanligt, og derfor ikke var omfattet af multimediebeskatning. Skatterådets traf afgørelse på baggrund af statistik om fordelingen af internetabonnementer i danske husstande på forskellige typer af abonnementer pr. juni måned 2009. Skatterådet fandt, at tv-programpakker, som indgår i en pakkeløsning, skal beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2009.787.SR.

Skatterådet har desuden udtalt, at alarmsystem, der indgår i en pakke med mobilt bredbåndsabonnement, ikke kunne anses for sædvanligt, og derfor ikke var omfattet af multimediebeskatningen. Skatterådet traf afgørelse på baggrund af en undersøgelse af øvrige udbydere af mobile bredbåndsabonnementer, og at det ikke var sædvanligt, at alarmer indgik. Alarmsystemet skulle beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2010.179.SR.

Refusion af udgifter

Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af medarbejderens dokumenterede udgifter til bredbånd er omfattet af multimediebeskatningen.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor en skole påtænkte at tilbyde sine lærere, fuldstændigt eller op til et bestemt beløb at refundere de ansattes faktiske dokumenterede udgifter til datakommunikationsforbindelse. Skatterådet henviste til bemærkningerne til lovforslaget om multimediebeskatning (LFF 199 af 2009, punkt 2.7.2) om telefonudgifter og fandt at bredbånd skulle behandles på samme måde. Ordningen var derfor omfattet af multimediebeskatningen. Skatterådet lagde vægt på, at der ikke var tale om en ordning, hvor arbejdsgiveren refunderede et beløb, uanset om den skattepligtige afholdt udgifterne eller ej. Se SKM2009.781.SR.

Derimod er tilskud til bredbånd uanset om den skattepligtige afholder udgifterne eller ej ikke omfattet af multimediebeskatningen og skal beskattes som et tillæg til lønnen efter SL § 4. Se SKM2009.682.SR.

Se også

• C.A.5.2.1.4.2 "Definition på telefon omfattet af multimediebeskatning" om betaling af medarbejderes udgifter til telefon.

Skatterådet har taget stilling til en situation med distriktsmedlemmer af Hjemmeværnet, der kunne få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Skatterådet fandt, at der var tale om udlæg efter regning, som ikke udløste multimediebeskatning af medlemmerne. I tilfælde hvor refusionen også måtte omfatte fax- og internetforbindelse, blev refusionen derimod omfattet af multimediebeskatningen, da det ikke var muligt med tilstrækkelig sikkerhed at sondre mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af en fax og internetforbindelse. Se SKM2010.294.SR.

Dette er et eksempel på en ydelse, der ikke er omfattet af multimediebeskatningen:

• Arbejdsgiveren godtgør for udgifter til indkøb af internetforbindelsen, som medarbejderen bliver ejer af.

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle multimediebeskattes, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

Se også

• A.A.1.1. for mere om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4.

Adgang til arbejdsgiverens netværk

Efter de indtil 2010 gældende særlige regler for beskatning af værdien af arbejdsgiverbetalt datakommunikation, beskattes medarbejderen ikke af hel eller delvis arbejdsgiverbetalt datakommunikation fx en ADSL- eller anden bredbåndsforbindelse, hvis arbejdstageren har adgang til arbejdsgiverens netværk. Denne bestemmelse er ophævet fra og med indkomståret 2010.

Skatterådet har bekræftet, at skattefriheden for arbejdsgiverbetalte opkoblinger til arbejdsgiverens netværk ikke gælder fra og med 1. januar 2010. Se SKM2009.781.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Overdrages multimedierne til eje fra arbejdsgiveren til en medarbejder, vil det ikke være omfattet af multimediebeskatningen. Medarbejderen skal i stedet beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3.

Beholder en medarbejder eksempelvis computer og telefon fra en arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren anskaffer sig nyt udstyr, udløser det almindelig beskatning hos medarbejderen af personalegoderne til markedsværdien af goderne på overdragelsestidspunktet.

Se også

• "Generelle regler for beskatning og værdiansættelse af personalegoder" om beskatning af personalegoder overdraget til eje (C.A.5.1).
• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.2)
• Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.3)
• Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.4)
• Egenbetaling (C.A.5.2.1.4.6)
• Når multimedier indgår i lønomlægning (C.A.5.2.1.4.7)
• Videregivelse af rabat (C.A.5.2.1.4.8).

Den skattepligtige værdi på 3.000 kr. af multimedier nedsættes ikke, selvom medarbejderen eventuelt selv har betalt arbejdsgiveren for den private rådighed over goderne. Den nedsættes heller ikke selvom, der har været private udgifter til telefon. Fri telefon har i mange år skullet medregnes til den skattepligtige indkomst med en værdi af 3.000 kr., men der var fradrag for egne telefonudgifter. Denne mulighed for at reducere beskatningen af fri telefon er ophævet med skattereformen, Forårspakken 2.0.

Skatterådet har fastslået, at privat rådighed over en mobiltelefon eller softwarebaseret telefon, som blev taget med hjem, udløste multimediebeskatning, selvom medarbejderen af sine beskattede indkomst afholdt udgifterne til de samtaler, som var private, mens virksomheden afholdt udgifterne til de erhvervsrelaterede samtaler samt eventuelle abonnementsudgifter. Se SKM2009.680.SR.

Betaler arbejdsgiveren derimod medarbejderens udgifter til erhvervsmæssige samtaler som udlæg efter regning, er det ikke omfattet af multimediebeskatningen.

Se også

• "Generelle regler for beskatning og værdiansættelse af personalegoder" om beskatning af personalegoder overdraget til eje (C.A.5.1)
• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.2)
• Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.3)
• Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.4)
• Overdragelse af gode til eje (C.A.5.2.1.4.5)
• Lønomlægning (C.A.5.2.1.4.7)
• Videregivelse af rabat (C.A.5.2.1.4.8).

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Indhold

Afsnittet beskriver beskatningen af multimedier, som indgår i en lønomlægning.

Afsnittet indeholder:

• Lønomlægning og multimediebeskatning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.2)
• Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.3)
• Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.4)
• Overdragelse af gode til eje (C.A.5.2.1.4.5)
• Egenbetaling (C.A.5.2.1.4.6)
• Videregivelse af rabat (C.A.5.2.1.4.8)
• "Lønomlægning" om betingelserne for lønomlægning (C.A.5.1.7).

Lønomlægning og multimediebeskatning

Stiller en arbejdsgiver multimedier til rådighed for privat benyttelse som led i en aftale om lønomlægning, skal medarbejderen fortsat multimediebeskattes, da det stadig er arbejdsgiveren, der stiller multimedierne til rådighed. Se høringsskema til lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 under Dansk Industri (2009/2010, L199 bilag 1).

Skatterådet har udtalt, at tv-programpakker, som indgår i en pakkeløsning med internet og mobiltelefon, skal beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL § 16, stk. 1 og 3. Skatterådet fandt, at hvis betingelserne for lønomlægning var opfyldt kunne goderne indgå i en aftale om lønomlægning. Medarbejderne skulle fortsat multimediebeskattes af goderne omfattet af multimediebeskatningen og derudover særskilt beskattes af tv-pakkerne. I SKM2009.787.SR.

Skatterådet har desuden udtalt om en situation, hvor det var påtænkt, at arbejdsgiveren og medarbejderne skulle indgå en ny lønaftale, hvor der ville blive taget højde for udgiften til pc-pakken, at medarbejderne fortsat skulle multimediebeskattes. Se SKM2009.675.SR.

Skatterådet har konkret fundet, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren stillede 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver enkelt medarbejder, og at medarbejderne derfor alene skulle multimediebeskattes. Skatterådet fandt, at hvis betingelserne for lønomlægning i øvrigt var opfyldt kunne telefon nr. 2 og computer nr. 2 indgå i en lønomlægning uden, at det medførte ændringer i beskatningen. Se SKM2009.687.SR.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor medarbejdere fik stillet en stationær og en bærbar pc til rådighed af arbejdsgiveren. Skatterådet fandt, at der var en reel begrundelse for de 2 computere og forudsatte, at computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige husstand. Medarbejderne skulle derfor alene multimediebeskattes. Hvis betingelserne for en lønomlægning i øvrigt var opfyldt, kunne det ske ved en lønomlægning. Se SKM2010.79.SR.

Multimedier, som ikke er omfattet af multimediebeskatningen, kan fortsat indgå i en lønomlægning men vil udløse beskatning af markedsværdien efter de almindelige regler om personalegoder fra arbejdsgiveren.

I en sag om medarbejdernes erhvervelse af en 3. bærbar computer via lønomlægning, hvor bærbar computer nr. 2 allerede var erhvervet via lønomlægning, fandt Skatterådet, at det havde formodningen imod sig, at medarbejderne ville finansiere to computere, der skulle anvendes i arbejdsgiverens interesse. Computer nummer tre ville derfor udløse særskilt beskatning og ikke være omfattet af den multimediebeskatning, som medarbejderne allerede var omfattet af for de øvrige computere. Uanset computer nummer tre ikke ville være omfattet af multimediebeskatningen, kunne den indgå i en lønomlægning, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. Se SKM2010.397.SR. Se nærmere om flere af hvert gode i afsnit C.A.5.2.1.8.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Indhold

Afsnittet beskriver beskatningen af multimedier, som medarbejderen erhverver ved at arbejdsgiveren videregiver en opnået rabat.

Afsnittet indeholder:

• Videregivelse af rabat og multimediebeskatning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Regel (C.A.5.2.1.4.1)
• Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.2)
• Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.3)
• Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen (C.A.5.2.1.4.4)
• Overdragelse af gode til eje (C.A.5.2.1.4.5)
• Egenbetaling (C.A.5.2.1.4.6)
• Når multimedier indgår i lønomlægning (C.A.5.2.1.4.7).

Videregivelse af rabat og multimediebeskatning

Køber en medarbejder et multimedie gennem sin arbejdsgiver og derved kan få multimediet billigere ved mængderabat og selv dækker alle udgifter med beskattede midler, er det ikke omfattet af multimediebeskatningen, forudsat at betalingen sker med beskattede midler, og det ikke er arbejdsgiveren, men arbejdstageren, der ejer godet.

Skatterådet har udtalt om en situation, hvor arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, at arbejdsgiveren ikke kunne siges at stille et multimedie til rådighed. Medarbejderne skulle derfor som udgangspunkt ikke beskattes. Se SKM2010.310.SR.

Er der imidlertid tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, vil medarbejderen blive omfattet af multimediebeskatningen, da arbejdsgiveren derved stiller et multimedie til rådighed. Se samme SKM2010.310.SR.

Se også

• C.A.5.1.2 "Værdiansættelse af personalegoder herunder rabat" under "Rabat" om videregivelse af rabat som et personalegode.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

C.A.5.2.1.5 Multimediebeskatning fra 2010

Multimediebeskatningen gælder fra og med indkomståret 2010. Personer, der allerede har mindst ét multimedie til rådighed for privat brug og fortsætter med at have det, vil blive omfattet af multimediebeskatningen fra 1. januar 2010.

Har en medarbejder inden 22. april 2009 lavet en aftale med sin arbejdsgiver efter den såkaldte "hjemme-pc-ordning", udløser denne computer først multimediebeskatning fra 2013. Efter den særlige "hjemme-pc-ordning", der er ophævet, aftaler medarbejderen med sin arbejdsgiver at dele udgiften ved at have en hjemme-pc til rådighed, og arbejdsgiveren betaler minimum 25 procent af udgifterne ved at stille computeren til rådighed. Hvis personen imidlertid har et andet multimedie fra arbejdsgiveren til rådighed for privat anvendelse, udløser dette andet gode multimediebeskatning.

Ønsker en medarbejder at udtræde af en aftale om en "hjemme-pc-ordning", som medarbejderen har med sin arbejdsgiver, men fortsat har en computer til rådighed for privat brug, bliver medarbejderen fremover omfattet af de almindelige regler om multimediebeskatning.

Fra 1. januar 2011 (indkomståret 2011) gælder der en rabat for ægtefæller, sådan at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Se lov nr. 1563 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven (ægtefællerabat vedrørende multimediebeskatningen). Det er en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier udgør 4.000 kr.

Se også

• A.B.1.9.13 i ligningsvejledningen 2009-2 om den dagældende "hjemme-pc-ordning".
• C.A.5.2.1.3 om ægtefællerabatten.

C.A.5.2.1.6 Rådighedsbeskatning

Indhold

Afsnittet beskriver reglen for, hvornår man skal beskattes af multimedier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.2 "Vurderingen af hvornår man har multimedier til rådighed for privat brug".
• A.B.1.9.2 i Ligningsvejledningen; Almindelig del om rådighedsbegrebet ved fri bil.

Regel

Multimediebeskatningen er en rådighedsbeskatning. Det betyder, at det er rådigheden over multimediet til privat brug, der udløser beskatning. Det er ikke afgørende, om personen faktisk benytter et af de omfattede multimedier privat. Det forhold, at en person konkret har mulighed for at bruge godet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil.

Skatterådet har udtalt, at hvor det i henhold til virksomhedens kvalitetssystem kun var tilladt at bruge IKT-udstyr og datanetværk erhvervsmæssigt, og overtrædelse af kvalitetssystemet kunne medføre påtale, advarsel eller afskedigelse, udløste computeren alligevel multimediebeskatning, hvis den blev taget med hjem. Se SKM2009.680.SR.

Skatterådet har taget stilling til en lignende situation, hvor det ikke var tilladt i henhold til virksomhedens it-politik at bruge computer privat, ligesom medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring herom samt om, at misligholdelse var fyringsgrund. Skatterådet fandt alligevel, at computeren stod til rådighed for privat brug og skulle multimediebeskattes, hvis den blev taget med hjem, da arbejdsgiveren ikke havde en reel kontrolmulighed med medarbejdernes brug. Se SKM2009.686.SR.

Se også en situation, hvor det ikke var tilladt at bruge computeren privat, hvilket medarbejderen skrev under på ved ansættelsen. Skatterådet fandt, at det stadig ikke var muligt at føre en reel kontrol hermed, og at medarbejderne derfor skulle multimediebeskattes af en sådan computer, hvis den blev taget med hjem. Virksomheden kunne alene kontrollere, hvilke programmer, der lå på computeren, men ikke med fornøden sikkerhed, om der derudover havde været privat anvendelse af fx e-mail, internet, officepakken eller lignende. Se SKM2010.98.SR.

>I en sag om montører, der havde en bærbar computer med på bopælen, var computeren udstyret med en tidslåsning, der gjorde, at den kun kunne anvendes i tidsrummet svarende til montørernes arbejdstid. Uanset tro og love erklæring om, at den ikke måtte bruges privat, fandt Skatterådet, at computeren fortsat var til rådighed for privat anvendelse. Se SKM2011.277.SR.<

Se også

• C.A.5.2.2 "Vurderingen af hvornår man har multimedier til rådighed for privat brug".

• C.A.5.14.1.4 "Rådighedsbeskatning" om rådighedsbegrebet ved fri bil.

  Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

C.A.5.2.1.7 Rådighed hele eller dele af året

Har en person multimedier til rådighed for privat brug en del af året, bliver personen kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, godet er til rådighed. Personen er multimedieskattepligtig af de påbegyndte måneder, hvor multimediet har været til rådighed for privat brug. Tager personen fx midt i en måned multimedier, der ellers ikke har været til privat rådighed, med hjem, bliver personen skattepligtig fra månedens begyndelse.

>I en sag om montører, der havde en bærbar computer med på bopælen, fandt Skatterådet, at computeren ikke var til rådighed for privat anvendelse i hele kalendermåneder, hvor computeren grundet ferie eller andet var afleveret til arbejdsgiver. Se SKM2011.277.SR.<

Se også

• C.A.5.2.2 "Vurderingen af hvornår man har multimedier til rådighed for privat brug" om hvornår man har multimedier til rådighed for privat brug.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

C.A.5.2.1.8 Flere af hvert gode

Indhold

Afsnittet beskriver, hvornår man kan have flere af hvert gode til rådighed under multimediebeskatningen, samt hvornår det udløser selvstændig beskatning af goderne.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En arbejdsgiver kan godt stille flere goder af samme art til rådighed, fx to fastnettelefoner, hvis der er en reel begrundelse herfor, såsom at medarbejderen har flere boliger. Andre personer i medarbejderens husstand kan også benytte disse goder uden skattemæssige konsekvenser.

Der må imidlertid ikke være tale om, at arbejdsgiveren direkte stiller multimedier til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn eller andres private brug. Er det tilfældet, skal medarbejderen udover multimediebeskatning beskattes selvstændigt af værdien af disse goder. Udover multimediebeskatning på 3.000 kr. (i 2011-niveau) pr. år, skal medarbejderen således også beskattes af markedsværdien af de multimedier, der stilles til rådighed for andre i husstanden.

Skatterådet har i en konkret sag fastslået, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er en reel begrundelse for, at arbejdsgiveren stiller flere multimedier af samme art til rådighed for medarbejderen. Skatterådet fandt således, at yderligere multimedier ikke var omfattet af multimediebeskatningen men skulle beskattes særskilt hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kunne anses for at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed. Multimedierne ville dog kunne indgå i en kontantlønsnedgang, hvis betingelserne herfor var opfyldt. Se SKM2010.403.SR.

Eksempel 1: Flere telefoner - kun multimediebeskatning

En medarbejder får en fastnettelefon installeret i sin faste bolig, og medarbejderen får en fastnettelefon installeret i sit sommerhus. Medarbejderen har et job, hvor der er behov for at kunne få fat på vedkommende uden for normal arbejdstid. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der er en reel begrundelse for, at medarbejderen har to fastnettelefoner, omfatter multimediebeskatningen begge telefoner, og medarbejderen skal ikke beskattes yderligere. Det er et krav, at det også faktisk er medarbejderen, der har fået stillet godet til rådighed og benytter det. Andre personer i medarbejderens husstand kan dog også benytte godet uden skattemæssige konsekvenser.

Eksempel 2: Flere telefoner - multimediebeskatning og beskatning af øvrige telefoner

En medarbejder får 4 mobiltelefoner stillet til rådighed for privat brug af arbejdsgiveren. Der er ikke nogen særskilt begrundelse herfor. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der ikke er en reel begrundelse for, at medarbejderen har 4 mobiltelefoner, skal medarbejderen ud over multimediebeskatningen også beskattes af markedsværdien af de 3 mobiltelefoner.

Skatterådet har udtalt, at betalte arbejdsgiveren bl.a. også telefonudgifter for en medarbejders ægtefælle og børn, var dette ikke omfattet af medarbejderens egen multimediebeskatning for telefon, men skulle beskattes selvstændigt som et almindeligt personalegode hos medarbejderen. Medarbejderen skulle således også beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3, som her udgjorde det faktiske beløb, som arbejdsgiveren havde betalt for goderne. Skatterådet fastslog desuden, at det ikke ville gøre nogen forskel, hvis telefonforbindelserne stod i medarbejderens navn. Se SKM2009.692.SR (erstatter SKM2009.677.SR).

Eksempel 3: Flere telefoner - kun multimediebeskatning

En medarbejder har valgt en mobiltelefon i den lønpakke, som arbejdsgiveren tilbyder med finansiering gennem en fleksibel lønaftale ("lønomlægning"). Denne mobiltelefon er udelukkende til medarbejderens personlige private brug. Derudover stiller arbejdsgiveren en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen som arbejdstelefon, som medarbejderen tager med hjem, fordi kunder eller arbejdsgiveren skal kunne få fat i medarbejderen. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der er en reel begrundelse for, at medarbejderen har to telefoner, nemlig at kunder eller arbejdsgiveren altid skal kunne komme igennem til medarbejderen på arbejdstelefonen, er begge mobiltelefoner omfattet af multimediebeskatningen og medarbejderen skal ikke beskattes yderligere. Det forudsættes, at mobiltelefonerne ikke reelt er stillet til rådighed for andre i medarbejderens husstand.

Skatterådet har konkret fundet, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren stillede 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver medarbejder, og at medarbejderne derfor alene skulle multimediebeskattes. Der blev lagt vægt på, at det var oplyst, at telefon nr. 1 enten var en vagttelefon eller at kunder mv. altid skulle kunne komme igennem på telefonen, og at computer nr. 2 havde en større anvendelsesmulighed end computer nr. 1. Det var desuden forudsat, at såvel telefon nr. 2 og computer nr. 2 ikke direkte var stillet til rådighed for den øvrige del af husstanden. Se SKM2009.687.SR.

Skatterådet har desuden taget stilling til en situation, hvor medarbejdere fik stillet en stationær og en bærbar pc til rådighed af arbejdsgiveren. Den stationære med stor skærm og stort tastatur var til arbejde og private formål i hjemmet. Den bærbare computer var til brug for mødeaktivitet eller tjenstlige rejser, som medarbejderne ofte var på, ligesom den skulle anvendes ved skiftende opholdsadresse (bopæl og sommerbolig). Skatterådet fandt, at der var en reel begrundelse for de 2 computere og forudsatte, at computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige husstand. Medarbejderne skulle derfor alene multimediebeskattes. Hvis betingelserne for en kontantlønsnedgang i øvrigt var opfyldt, kunne det ske ved en kontantlønsnedgang. Se SKM2010.79.SR.

I en sag om medarbejdernes erhvervelse af en 3. bærbar computer via kontantlønsnedgang, hvor bærbar computer nr. 2 allerede var erhvervet via kontantlønsnedgang, fandt Skatterådet, at det havde formodningen imod sig, at medarbejderne ville finansiere to computere, der skulle anvendes i arbejdsgiverens interesse. I sagen havde computerne ikke forskellige funktionaliteter og der var ikke tale om at medarbejderne havde flere boliger. Den i sagen angivne arbejdsmæssige begrundelse om at kunne teste softwareprogrammer på flere computere samtidig kunne i sig selv godt efter omstændighederne begrunde, at en ansat fik stillet tre computere til rådighed i hjemmet. Det forhold, at computer to og tre var anskaffet via kontantlønsnedgang, talte dog for, at der var en stor privat interesse fra de ansattes side for at få to ekstra bærbare computere stillet til rådighed i hjemmet. Det forhold at man havde en medarbejderpolitik om fuld fleksibilitet med hensyn til arbejdsstedet var ikke tilstrækkelig begrundelse for en ændret opfattelse. Computer nummer tre ville derfor udløse særskilt beskatning og ikke være omfattet af den multimediebeskatning, som medarbejderne allerede var omfattet af for de øvrige computere. Uanset computer nummer tre ikke ville være omfattet af multimediebeskatningen, kunne den indgå i en kontantlønsnedgang, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. Se SKM2010.397.SR.

>Skatterådet har i en sag fastslået, at en tablet som fx en Ipad eller en Samsung Galaxy i relation til multimediebeskatningen er en computer. Medarbejderne i sagen fik både stillet en bærbar computer og en tablet til rådighed. Det var oplyst, at Ipad'en ikke kunne erstatte den bærbare computer, som blev brugt til slutrapportering hjemme. Ipad'en skulle anvendes til at udføre forskelige former for måle- og verifikationsopgaver, og dermed bruges i et industrielt miljø til datafangst tæt på kilden, og at Ipad'en til dette brug var let og mobil, og kunne køre en hel dag på en enkelt opladning. På den baggrund fandt Skatterådet, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en Ipad netop i deres tilfælde ville have en anden anvendelse end en bærbar computer. Begge multimedier var derfor omfattet af multimediebeskatningen, og der skulle ikke ske særskilt beskatning af Ipad'en. Se SKM2011.352.SR.<

>Modsat fandt Skatterådet i en anden sag, at der ikke umiddelbart var en reel arbejdsmæssig begrundelse for både at stille en bærbar computer og en Ipad til rådighed for medarbejderne. Det var oplyst, at medarbejderne skulle have multimedierne for at kunne følge med i den teknologiske udvikling til gavn for arbejdspladsen og for at kunne arbejde hjemme, på vej til og fra arbejde i fx tog samt medbringe multimedierne til kundemøder mv. Ved afgørelsen henså Skatterådet også til, at multimediet skulle anskaffes via lønomlægning. Se SKM2011.398.SR.<

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

C.A.5.2.1.9 Flere goder fra forskellige arbejdsgivere

Hvis en medarbejder har flere arbejdsgivere, som stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse, skal medarbejderen kun multimediebeskattes én gang.

Dette gælder også, hvis en person får multimedier stillet til rådighed for privat brug af både en arbejdsgiver og fra sin virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende.

Se også

• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om selvstændigt erhvervsdrivende og multimediebeskatning.

C.A.5.2.1.10 Hvad arbejdsgiveren skal gøre

Har en person multimedier til rådighed for privat brug, er det A-indkomst, og arbejdsgiveren har oplysnings- og indeholdelsespligt til SKAT. Har medarbejderen bærbare multimedier til rådighed på arbejdspladsen, men ikke privat rådighed over dem, har arbejdsgiveren desuden en kontrolforpligtelse.

Hvis en medarbejder har flere arbejdsgivere, som stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse, skal alle arbejdsgiverne indeholde A-skat og AM-bidrag og indberette til SKAT. SKAT sikrer i forbindelse med medarbejderens årsopgørelse, at medarbejderen kun bliver multimediebeskattet én gang. Medarbejderen kan se mere om dette under de personlige oplysninger i Skattemappen i forbindelse med årsopgørelsen.

Arbejdsgiveren skal indberette og indeholde i det fulde beløb (3.000 i 2011) uanset om medarbejderen er berettiget til ægtefællerabat. SKAT sikrer i forbindelse med medarbejderens årsopgørelse, at medarbejderen opnår den berettigede nedsættelse. Se nærmere om ægtefællerabatten i afsnit C.A.5.2.1.3 om Personer omfattet af reglen.

Har en medarbejder mulighed for at fravælge en arbejdstelefon og i stedet bruge egen telefon til at ringe erhvervsmæssigt, skal medarbejderen være opmærksom på, at arbejdsgiveren kan vælge at refundere udgifterne til erhvervsmæssige opkald (udlæg efter regning) uden, at medarbejderen skal beskattes af dette. Her skal medarbejderen via sin telefonregning dokumentere de opkald, som skal refunderes.

Se også

• C.A.5.2.3.3 "Arbejdsgiverens forpligtelser" om kontrolkrav til arbejdsgiveren.
• A.B.1.9.3 om "Godtgørelse af telefonudgifter" om arbejdsgiverens refundering af erhvervsmæssige opkald.
• C.A.5.2.1.3 om "Personer omfattet af reglen"

C.A.5.2.2 Vurderingen af hvornår multimedier står til rådighed for privat brug

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé (C.A.5.2.2.1)
• Hovedregel (C.A.5.2.2.2)
• Undtagelser til hovedreglen (C.A.5.2.2.3).

Se også

• C.A.5.2.1 "Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug"
• C.A.5.2.1 "Godtgørelse af telefonudgifter"
• C.A.5.3.1 "Medie- og radiolicens og lignende"
• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om selvstændigt erhvervsdrivende og multimedier.

C.A.5.2.2.1 Resumé

Ved vurderingen af, hvorvidt et multimedie står til rådighed for privat brug eller ej, gælder en hovedregel om, at der er formodning for privat rådighed, når en medarbejder mv. tager multimedier med hjem på bopælen. Denne formodning for privat rådighed, når et multimedie tages med hjem, kan dog afkræftes i en række situationer. Der er tale om snævre undtagelser, hvor en række betingelser skal være opfyldt.

C.A.5.2.2.2 Hovedregel

Indhold

Dette afsnit beskriver hovedreglen for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé (C.A.5.2.2.2.1)
• Formodningsregel (C.A.5.2.2.2.2)
• Multimedier på arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.3)
• Tager multimedier med hjem fra arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.4)
• Ikke dispensationsmulighed for multimediebeskatning (C.A.5.2.2.2.5)
• Medarbejdende ægtefælle (C.A.5.2.2.2.6).

Se også

• C.A.5.2.2.3 Undtagelser til hovedreglen.

Der gælder en formodningsregel om, at tager man multimedier med hjem, har man multimedier til rådighed for privat brug, og man skal multimediebeskattes. Formodningsreglen er vanskelig at afkræfte.

Multimediebeskatningen udløses, når personen har privat rådighed over et af de omfattede goder. Rådighedsbegrebet betyder i praksis, at hvis en person én gang tager et af de omfattede goder med hjem, er godet bragt ind i den privates sfære, og der er formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt.

Se også

• C.A.5.2.1.4 "Multimedier omfattet af reglen" om hvilke goder der er omfattet.
• C.A.5.2.1.6 "Rådighedsbeskatning" om rådighedsbeskatningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når man har multimedier til rådighed på arbejdspladsen.

Afsnittet indeholder:

• Rådighed over multimedier på arbejdspladsen
• Arbejdsgiverens kontrol
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Undtagelser til hovedreglen (C.A.5.2.2.3)
• "Kontrolkrav" om kravene til kontrol (C.A.5.2.3.3)
• Formodningsregel (C.A.5.2.2.2.2)
• Tager multimedier med hjem fra arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.4)
• Ikke dispensationsmulighed for multimediebeskatning (C.A.5.2.2.2.5)
• Medarbejdende ægtefælle (C.A.5.2.2.2.6).

Rådighed over multimedier på arbejdspladsen

Det forhold, at en medarbejder har multimedier til rådighed på arbejdspladsen, udløser ikke i sig selv multimediebeskatning. Det gælder også for bærbare multimedier som fx computer eller mobiltelefon. Almindelig privat brug af arbejdsgiverens multimedier på arbejdspladsen, fx at en medarbejder bruger telefonen på arbejdspladsen til at ringe og aftale tandlægetid, eller tjekker og besvarer private e-mails på computeren på arbejdet har ikke skattemæssige konsekvenser.

Har en medarbejder bærbare multimedier til rådighed på arbejdspladsen, er det relevant at aftale med arbejdsgiveren, om de må tages med hjem fra arbejdspladsen eller ej. Tager medarbejderen ikke bærbare multimedier med hjem fra arbejdspladsen, skal vedkommende som udgangspunkt ikke multimediebeskattes.

Eksempel 1: Kun stationære multimedier på arbejdspladsen

En medarbejder har en stationær computer, internetforbindelse og en stationær telefon på arbejdspladsen. Multimedierne benyttes i arbejdet og til almindelig privat anvendelse fra arbejdspladsen. Medarbejderen har ikke multimedier til rådighed for privat brug og skal derfor ikke multimediebeskattes.

Eksempel 2: Medarbejder har bærbare multimedier på arbejdspladsen

En medarbejder har en bærbar computer på arbejdspladsen, som ikke må tages med hjem. Computeren benyttes i arbejdet og til almindelig privat anvendelse fra arbejdspladsen. Medarbejderen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Der gælder det samme for mobiltelefon - herunder en PDA - og en mobil internetforbindelse.

Arbejdsgiverens kontrol

Har en medarbejder bærbare multimedier til rådighed på arbejdspladsen, og er det aftalt med arbejdsgiveren, at medarbejderen ikke tager dem med hjem, er det en forudsætning for, at medarbejderne ikke skal multimediebeskattes, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at det aftalte overholdes.

Skatterådet har bekræftet, at der ikke skulle ske multimediebeskatning af en bærbar computer og mobiltelefon, når der var indgået aftale om, at de ikke måtte tages med hjem og arbejdsgiveren førte kontrol hermed. Se SKM2009.687.SR.

Skatterådet har også taget stilling til en sag, hvor ansatte havde bærbare computere til rådighed på arbejdspladsen, men ikke ønskede at tage multimedier med hjem og ikke ønskede privat rådighed over multimedierne. For at undgå kontrolforpligtelser indberettede arbejdsgiveren, at de ansatte havde privat rådighed over multimedier. Skatterådet udtalte, at det var en forudsætning, at arbejdsgiveren førte den fornødne kontrol med anvendelsen, for at medarbejderne ikke skulle multimediebeskattes. Skatterådet bekræftede derfor, at en medarbejder kunne pålægges at blive omfattet af multimediebeskatningen af en bærbar computer, hvis arbejdsgiveren ikke fører den fornødne kontrol med, at den rent faktisk ikke medtages på bopælen. Se SKM2010.181.SR.

I et senere svar til HK Privat har Skatteministeren uddybet spørgsmålet om beskatning i en situation, hvor arbejdsgiveren mod de ansattes ønske indberetter de ansatte med rådighed over multimedier. Se Svar på almindelig del-spørgsmål 370, 2009-2010:

"Arbejdsgiveren har ved at foretage indberetning taget positivt stilling til, at de ansatte har privat rådighed over multimedier. Arbejdsgiveren har således overfor skattemyndighederne tilkendegivet, at de ansatte har privat rådighed over multimedier, og de ansatte vil derfor være omfattet af multimediebeskatningen."

Skatteministeren præciserede videre, "at i en situation, hvor arbejdsgiveren ikke foretager indberetning, men heller ikke kontrollerer, om de ansatte tager bærbare computere med hjem fra arbejdspladsen, har arbejdsgiveren ikke opfyldt sin kontrolforpligtelse. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at de oplysninger, der indberettes til SKAT, er korrekte. Der vil således være en formodning for, at de ansatte har privat rådighed over multimedier, hvis arbejdsgiveren ikke fører fornøden kontrol med anvendelsen af bærbare multimedier. Men da der er tale om en formodningsregel, er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed. Det afhænger af en konkret vurdering af alle relevante forhold i sagen om, hvorvidt formodningen er afkræftet. En tro og love-erklæring, der er indgået mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at multimedier aldrig tages med hjem, og hvor den ansatte har en berettiget forventning om, at arbejdsgiveren også opfylder sin del - nemlig kontrolforpligtelsen - vil i den forbindelse blive tillagt vægt. Hvis det kan lægges til grund, at de ansatte rent faktisk ikke har haft privat rådighed over bærbare multimedier, vil de ikke være omfattet af multimediebeskatningen."

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når man tager arbejdsgiverens multimedier med hjem.

Afsnittet indeholder:

• Multimedier der tages med hjem
• Bærbar computer der efterlades i firmabilen på bopælen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Undtagelser til hovedreglen (C.A.5.2.2.3)
• Formodningsregel (C.A.5.2.2.2.2)
• Multimedier på arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.3)
• Ikke dispensationsmulighed for multimediebeskatning (C.A.5.2.2.2.5)
• Medarbejdende ægtefælle (C.A.5.2.2.2.6).

Multimedier der tages med hjem

Hvis en medarbejder én gang tager et af multimedierne med hjem, er det bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over godet. En fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på en medarbejders bopæl, som er betalt af arbejdsgiveren vil som udgangspunkt altid udløse multimediebeskatning.

Formodningsreglen gælder også, hvis medarbejderen har multimedier til rådighed i hjemmet i forbindelse med en distance- eller hjemmearbejdsplads, herunder hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads.

Har en medarbejder aftalt med sin arbejdsgiver, at et multimedie kan tages med hjem, betyder rådighedsbegrebet, at medarbejderen har et multimedie til rådighed for privat brug, uanset om medarbejderen rent faktisk tager det med hjem, og medarbejderen skal da multimediebeskattes.

Eksempel 1: Stationære multimedier i hjemmet

En medarbejder har via sin arbejdsgiver en stationær computerog/eller internetforbindelseog/eller fastnettelefoni sit hjem med mulighed for at arbejde hjemmefra. Medarbejderen har et multimedie til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes.

I en sag udløste en internetforbindelse i hjemmet multimediebeskatning af et forretningsudvalgsmedlem. Se SKM2010.117.SR.

I lignende sag udløste internet og hjemme-pc i hjemmet multimediebeskatning. Se SKM2010.114.SR.

Eksempel 2: Tager bærbar computer med hjem

En medarbejder har en bærbar computerpå arbejdspladsen, som medarbejderen også tager med hjem for at arbejde hjemmefra. Medarbejderen har et multimedie til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes.

Skatterådet har i en sag afgjort, at medarbejdere skulle multimediebeskattes af en bærbar computer, som de tog med hjem, selvom den alene var stillet til rådighed for erhvervsmæssig brug, og arbejdsgiveren krævede, at de anvendte computeren. Se SKM2009.679.SR.

I to sager om skolelærere, der tog deres bærbare computere med hjem på bopælen, skulle lærerne multimediebeskattes. Se SKM2009.780.SR og SKM2009.678.SR.

I en sag skulle medarbejderne bl.a. multimediebeskattes af bærbare computere, som de tog med hjem og som kun var til erhvervsmæssig brug, hvilket medarbejderne skrev under på ved ansættelsen. Se SKM2010.98.SR.

Se også

• "Eksempel 4: Tager mobiltelefon med hjem".
• "Eksempel 7: Mobiltelefon/computer fastmonteret i firmabil, som medarbejder parkerer ved hjemmet"
• "Bærbar computer der efterlades i firmabilen på bopælen"

Eksempel 3: tager mobil internetforbindelse med hjem

En medarbejder har en mobil internetforbindelse, som medarbejderen også tager med hjem for at arbejde hjemmefra. Medarbejderen har et multimedie til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes.

Fra praksis udløste en mobilbredbåndsforbindelse i hjemmet multimediebeskatning af et forretningsudvalgsmedlem. Se SKM2010.117.SR.

Eksempel 4: Tager mobiltelefon med hjem

En medarbejder har en mobiltelefon på arbejdspladsen, som medarbejderen også tager med hjem for at arbejde hjemmefra. Medarbejderen har et multimedie til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes.

I en sag skulle medarbejdere, der tog mobiltelefon med hjem, multimediebeskattes, selvom de blev anmodet om at tage den med hjem på grund af stor tyveririsiko. Se SKM2010.99.SR.

Se også

• C.A.5.2.2.3.2 "Undtagelse 1- Arbejdsmobiltelefon" om tilkaldevagt mv.
• "Eksempel 2: Tager bærbar computer med hjem", "Bærbar computer i firmabil på bopælen".
• "Eksempel 7: Mobiltelefon/computer fastmonteret i firmabil, som medarbejder parkerer ved hjemmet", som ikke udløser multimediebeskatning.

Eksempel 5: Tager token med hjem

En medarbejder har en token(kodesystem til arbejdsgiverens netværk) til brug for at arbejde hjemmefra på egen computer. Medarbejderen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Eksempel 6: Viderestiller stationær telefon eller mobiltelefon til privat telefon

En medarbejder har en stationær telefon eller mobiltelefonpå arbejdspladsen, som viderestillestil medarbejderens private telefon, når medarbejderen arbejder hjemme. Medarbejderen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Eksempel 7: Mobiltelefon/computer fastmonteret i firmabil, som medarbejder parkerer ved hjemmet

En arbejdsgiver har stillet en firmabil/lastbil til rådighed for en medarbejder til brug for arbejdet. Bilen parkeres ved medarbejderens bopæl, da arbejdsdagen begynder og slutter der. I bilen er der fastmonteret en mobiltelefon og/eller en pc, på en sådan måde, at de ikke kan tages ud af bilen. Medarbejderen bruger telefonen/ pc'en i sit daglige arbejde. Der er indgået en aftale om, at mobiltelefonen/pc'en ikke må fjernes fra bilen, og at de ikke må anvendes privat. Medarbejderen har ikke multimedier til rådighed for privat brug, og arbejdsgiveren skal ikke føre yderligere kontrol med brugen af multimedierne.

Skatterådet har i en sag afgjort, at chauffører ikke havde rådighed over mobiltelefon til privat brug og ikke skulle multimediebeskattes, da den var fastmonteret i en lastbil med skruer, og der var indgået en aftale mellem virksomheden og chaufførerne om, at mobiltelefonen ikke måtte fjernes fra bilen, og den ikke måtte bruges privat. Se SKM2009.800.SR.

Skatterådet har desuden taget stilling til en situation, hvor arbejdsgiver havde en computer fastmonteret i montørs bil på en sådan måde, at det ikke var muligt for montøren at fjerne den. Montørerne havde ikke privat rådighed over computeren og skulle derfor ikke multimediebeskattes af computeren, hvis arbejdsgiver og arbejdstager indgik aftale om, at computeren ikke måtte fjernes fra bilen, og at den ikke måtte bruges privat. Se SKM2010.82.SR.

>I en sag om montører, der havde en bærbar computer med på bopælen, fandt Skatterådet, at montørerne ikke skulle beskattes, hvis computeren blev fastmonteret i montørbilen på en sådan måde, at den ikke kunne tages ud af bilen, og der blev indgået en aftale om, at den ikke måtte bruges privat eller fjernes fra bilen. Låste montøren computeren inde i et skab, som var fastmonteret i bilen, var det derimod ikke nok til at afkræfte formodningen for privat rådighed, da montøren derved havde mulighed for at udtage computeren til privat brug i tidsrummet, hvor computeren var teknisk åben. Se SKM2011.277.SR.<

Eksempel 8: Bærbar computer som medarbejderen indimellem vil tage med hjem

En medarbejder har en bærbar computer til rådighed på arbejdspladsen. Computeren benyttes i arbejdet og til almindelig privat anvendelse fra arbejdspladsen. Medarbejderen har indimellem behov for at tage computeren med hjem og vil aftale fra gang til gang med sin arbejdsgiver, at arbejdsgiveren skal indberette medarbejderen til multimediebeskatning for de måneder, hvor medarbejderen har computeren med hjem. Medarbejderen har reelt multimedier til rådighed for privat brug og skal derfor multimediebeskattes for hele året.

Eksempel 9: Låner bærbar computer med hjem i en periode

En arbejdsgiver har en ekstra bærbar computer, som en medarbejder låner med hjem fra arbejdspladsen, fordi medarbejderen i en periode skal bruge den privat, fx fordi vedkommende skal skrive en bog. Medarbejderen har en stationær computer på arbejdet, som benyttes i arbejdet og til almindelig privat anvendelse fra arbejdspladsen. Medarbejderen har alene et multimedie til rådighed for privat brug i den periode, hvor medarbejderen låner computeren med hjem og skal kun multimediebeskattes for den periode.

Bærbar computer der efterlades i firmabilen på bopælen

En bærbar computer som medtages på bopælen, men som efterlades i en firmabil, og dermed ikke fysisk medtages i hjemmet, er fortsat bragt ind i privatsfæren. Der er derfor formodning for privat rådighed, og det udløser multimediebeskatning.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor montører som arbejdede fra specialindrettede montørvogne og kørte direkte ud til kunderne fra bopælen. Bærbar computer var stillet til rådighed for arbejdets udførelse som et nødvendigt arbejdsredskab og måtte ikke bruges til private formål. Montørerne ville underskrive en tro og love-erklæring herom. Når montørerne medbragte bilen på bopælen og efterlod computeren i bilen, var den fortsat bragt ind i privatsfæren og udløste multimediebeskatning. Det forhold at arbejdsgiveren af sikkerhedsmæssige årsager ønskede, at montørerne tog computeren med ind i hjemmet fra montørvognen, gjorde ingen forskel. Se SKM2009.778.SR.

Skatterådet fandt i en sag, at en computer, der medtages på bopælen, ikke kan anses for at være en del af et specialindrettede køretøj og derved heller ikke følger reglerne om disse. Se SKM2009.686.SR.

Skatterådet har i en sag afgjort, at teknikere skulle multimediebeskattes af en bærbar computer, som blev taget med hjem på bopælen i en specialindrettet servicebil, der efter spørgers oplysninger udgjorde teknikernes arbejdsplads. Se SKM2010.308.SR.

Se også

• "Eksempel 7: Mobiltelefon/computer fastmonteret i firmabil, som medarbejder parkerer ved hjemmet", som ikke udløser multimediebeskatning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Indhold

Dette afsnit beskriver, at der ikke er mulighed for at give dispensation for multimediebeskatning.

Afsnittet indeholder:

• Ikke dispensationsmulighed
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Undtagelser til hovedreglen (C.A.5.2.2.3)
• Formodningsregel (C.A.5.2.2.2.2)
• Multimedier på arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.3)
• Tager multimedier med hjem fra arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.4)
• Medarbejdende ægtefælle (C.A.5.2.2.2.6).

Ikke dispensationsmulighed

Det fremgår hverken af Ligningslovens § 16, stk. 12 eller forarbejderne til bestemmelsen, at der er mulighed for at give bestemte grupper af arbejdstagere dispensation for multimediebeskatningen, når de tager et multimedie med hjem.

Skatterådet har i en sag afgjort, at lægesekretærer, der var ansat som fjernskrivere og administrative sygeplejersker ikke kunne få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når arbejdsgiveren stillede en bredbåndsforbindelse til rådighed i hjemmet, da en sådan mulighed ikke findes i lovgivningen. Se SKM2009.799.SR.

Skatterådet har desuden i en sag afgjort, at sundhedsplejersker ikke kunne få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når de tog deres bærbare computere med hjem, da en sådan mulighed ikke findes i lovgivningen. Se SKM2009.827.SR.

Ligeledes kunne Skatterådet ikke give dispensation for multimediebeskatning, selvom arbejdsgiver stillede pc og ADSL-forbindelse til rådighed i hjemmet udelukkende til erhvervsmæssig brug. Se SKM2010.114.SR.

Skatterådet har i en sag om journalister og andre medarbejdere på en avis med bærbar computer og mobil internetforbindelse afgjort, at de blev omfattet af multimediebeskatningen, selvom deres arbejde foregik på skæve tidspunkter og under strenge deadlines. Skatterådet henviste til et høringssvar til Dansk Journalistforbund til L199, 2009/2010, bilag 42: .."Det forhold, at journalister og andre kommunikationsmedarbejdere er nødt til at få stillet multimedier til rådighed døgnet rundt, er ikke væsentlig anderledes end for andre lønmodtagergrupper med hjemmearbejdspladser. Grunden til at man får computer og evt. internetadgang til rådighed i hjemmet af sin arbejdsgiver, er jo for de flestes vedkommende, at de undertiden eller ofte har brug for at arbejde hjemmefra. Det ændrer dog ikke ved, at det samtidigt er muligt at anvende computeren eller internettet privat ..." Se SKM2010.178.SR.

>I en sag om dagplejere, der havde en bærbar computer i hjemmet, var computeren udstyret med en tidslåsning, der gjorde, at den kun kunne anvendes i tidsrummet svarende til den enkelte dagpjers arbejdstid. Skatterådet fandt, at computeren fortsat var til rådighed for privat anvendelse. En stikprøvekontrol, der sammenlignede den faktiske arbejdstid med de tidspunkter, hvor computeren havde været tændt, herunder ved sygdom og i ferier gav ikke tilstrækkelig kontrolmulighed for den faktiske anvendelse af computeren. Dagplejernes særlige arbejdsforhold, hvor de arbejder i hjemmet og at de i andre skattemæssige sammenhænge havde særlige regler, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2011.293.SR <

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om multimediebeskatning for en medarbejdende ægtefælle hos en selvstændigt erhvervsdrivende.

Afsnittet indeholder:

• Medarbejdende ægtefælle og multimedier
• Virksomheden drives ikke fra hjemmet
• Virksomheden drives fra hjemmet
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Undtagelser til hovedreglen (C.A.5.2.2.3)
• Formodningsregel (C.A.5.2.2.2.2)
• Multimedier på arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.3)
• Tager multimedier med hjem fra arbejdspladsen (C.A.5.2.2.2.4)
• Ikke dispensationsmulighed for multimediebeskatning (C.A.5.2.2.2.5).
• Personer omfattet af reglen C.A.5.2.1.3 .

Medarbejdende ægtefælle og multimedier

En selvstændigt erhvervsdrivende, der har multimedier i sin erhvervsmæssige virksomhed, og som har multimedier til rådighed for privat brug, skal multimediebeskattes heraf. På samme måde er det relevant at tage stilling til, hvorvidt en medarbejdende ægtefælle har multimedier til rådighed for privat brug, og som den medarbejdende ægtefælle derfor skal multimediebeskattes af.

Reglerne om multimediebeskatning af den medarbejdende ægtefælle gælder, uanset om den medarbejdende ægtefælle er ansat i den anden ægtefælles virksomhed (KSL § 25 A, stk. 7), om begge ægtefæller deltager ligeligt i driften af deres fællesejede virksomhed (KSL § 25A, stk. 8), eller om der sker overførsel af virksomhedens overskud til den medarbejdende ægtefælle (KSL § 25A, stk. 3).

Fra 1. januar 2011 (indkomståret 2011) gælder der en rabat for ægtefæller, sådan at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Ægtefællerabbatten gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Det er en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier udgør 4.000 kr. Se nærmere om ægtefællerabatten i afsnit C.A.5.2.1.3 om personer omfattet af reglen.

Virksomheden drives ikke fra hjemmet

I forhold til en medarbejdende ægtefælle er det på samme måde afgørende, om et eller flere multimedier, der indgår i den selvstændige virksomhed, er stillet til rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse. Tager ægtefællen multimedierne med hjem, vil der være en formodning for privat rådighed over multimedierne, som vanskeligt kan afkræftes, og ægtefællen skal multimediebeskattes.

Det afgørende for beskatningen er, hvem af ægtefællerne der direkte og reelt har multimedier til privat rådighed. Ægtefællerne kan derfor ikke frit vælge, hvem der skal multimediebeskattes. Er den selvstændiges virksomhed eksempelvis karakteriseret ved, at vedkommende skal være tilgængelig på mobiltelefonen udover sædvanlig arbejdstid, og derfor har mobiltelefonen med hjemme på bopælen, er det den selvstændige, der er omfattet af multimediebeskatningen.

Anvender ægtefællen også multimedierne privat, men der ikke er tale om, at ægtefællen direkte eller reelt også har privat rådighed over et eller flere multimedier, beskattes ægtefællen ikke, men benytter multimediet som en del af husstanden.

Har begge ægtefæller imidlertid multimedier til direkte og reel rådighed for privat brug, skal begge ægtefæller beskattes heraf.

Har den medarbejdende ægtefælle multimedier stillet til rådighed for privat brug både fra virksomheden og fra en arbejdsgiver skal den medarbejdende ægtefælle kun beskattes én gang.

Virksomheden drives fra hjemmet

Ved multimedier, der befinder sig i en virksomhed, der drives fra hjemmet /blandet bolig/erhverv, vil det være vanskeligt at afkræfte, at der ikke er privat rådighed over multimedierne, også selvom multimedierne befinder sig i den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom.

Det afhænger af en konkret vurdering, om der direkte er stillet multimedier til den pågældende medarbejdende ægtefælles private rådighed, eller om den medarbejdende ægtefælles private anvendelse af multimedier sker i kraft af den medarbejdende ægtefælles status som en del af husstanden. Hvis en medarbejdende ægtefælle ikke har fået stillet multimedier direkte til sin private rådighed, men blot har mulighed for at "låne" den erhvervsdrivendes multimedie, skal den medarbejdende ægtefælle ikke multimediebeskattes.

I vurderingen af, om den medarbejdende ægtefælle har multimedier stillet til rådighed for privat brug, indgår en nærmere afvejning af de faktiske omstændigheder, hvor blandt andet ægtefællernes arbejdsfunktioner samt antallet og typen af multimedier i virksomheden indgår som momenter.

Skatterådet har i en konkret sag fundet, at den medarbejdende ægtefælle skulle multimediebeskattes af multimedier, som indgik i den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, som blev drevet fra hjemmet. I virksomheden var 3 computere, heraf 2 stationære computere og en bærbar computer, internetforbindelse, fastnettelefon, mobiltelefon og en del tilbehør. Skatterådet henså til oplysninger om, at den medarbejdende ægtefælles arbejdsopgaver forudsatte anvendelse af disse multimedier, antallet af multimedier i virksomheden, og at multimedierne befandt sig i virksomheden, der blev drevet fra hjemmet. En søn, der også var ansat i virksomheden omkring 20 timer om måneden blev efter en nærmere afvejning af de faktiske omstændigheder, herunder af den hjemmeboende søns arbejdsfunktioner og af antallet og typen af multimedier, ikke omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.409.SR.

Se også

• E.B.2 "Særskilte indtægtsposter - ud over avancen ved varesalg" om selvstændigt erhvervsdrivende og multimediebeskatning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon, computer og internetforbindelse:

C.A.5.2.2.3 Undtagelser til hovedreglen

Indhold

Dette afsnit beskriver undtagelserne til hovedreglen om, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé (C.A.5.2.2.3.1)
• Undtagelse 1 - arbejdsmobiltelefoner (C.A.5.2.2.3.2)
• Undtagelse 2 - tjenesterejse (C.A.5.2.2.3.3)
• Undtagelse 3 - computere med særligt programmel til hjemlån (C.A.5.2.2.3.4)
• Undtagelse 4 - multimedier med begrænset anvendelse (C.A.5.2.2.3.5)
• Undtagelse 5 - frivillige (C.A.5.2.2.3.6)
• Undtagelse 6 - arbejdsgiverbetalt uddannelse (C.A.5.2.2.3.7).

Se også

• C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• C.A.5.2.2.2 Hovedregel.
• C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser.

Der findes en række undtagelser til hovedreglen om, at når man tager et multimedie med hjem på bopælen, er der formodning for, at man har multimedier til rådighed for privat brug, og man skal derfor multimediebeskattes. Der er tale om snævre undtagelser, hvortil der er knyttet en række betingelser for, at der er skattefrihed.

Indhold

Dette afsnit beskriver undtagelsen om arbejdsmobiltelefoner til hovedreglen for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Arbejdsmobiltelefon og betingelserne for skattefrihed
• Gælder også en PDA, smartphones og lignende
• Gælder ikke andre multimedier
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• C.A.5.2.2.2 Hovedregel.
• C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser.

Resumé

For at en arbejdsmobiltelefon kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at et multimedie, der medtages på bopælen udløser multimediebeskatning.

Arbejdsmobiltelefon og betingelserne for skattefrihed

Hvis en medarbejder tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdspladsen, har medarbejderen som udgangspunkt privat rådighed over mobiltelefonen og skal multimediebeskattes. Medarbejderen skal dog ikke multimediebeskattes, hvis medarbejderen og arbejdsgiveren opfylder alle de følgende særlige betingelser:

• Medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Medarbejderen har afgivet en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om kun at bruge telefonen erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen kun anvender telefonen erhvervsmæssigt.
• Telefonen må således heller ikke anvendes til enkeltstående opkald til hjemmet, heller ikke fra den faste arbejdsplads. Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning.

Nødvendig for at udføre arbejdet

Brug af telefonen uden for arbejdspladsen kan være nødvendigt for, at en medarbejder kan udføre arbejdet, fx fordi medarbejderen er på tilkaldevagt eller arbejdstilrettelæggelsen i øvrigt kræver det. Det samme kan være tilfældet, hvis telefonen er nødvendig, fordi kunder eller arbejdsgiveren skal kunne få fat i medarbejderen eller medarbejderen skal kunne kontakte dem i og/eller uden for almindelig arbejdstid.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer om arbejdsopgaverne og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at medarbejderen tager mobilen med hjem.

Eksempel

Medarbejderen har en mobiltelefon på arbejdspladsen, som medarbejderen også tager med hjem for at arbejde hjemmefra, og som kun bruges erhvervsmæssigt. Hvis telefonen er nødvendig for medarbejderens arbejde, og medarbejderen ikke bruger mobilen privat, skal medarbejderen afgive en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om, at den udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Medarbejderen skal herefter ikke multimediebeskattes. Medarbejderen må således ikke benytte mobilen privat - heller ikke til almindelig privat brug fra arbejdspladsen. Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning. Det er arbejdsgiveren, der vurderer om arbejdsopgaverne og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at medarbejderen tager mobilen med hjem. Det er et krav, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at mobilen kun bruges erhvervsmæssigt.

Skatterådet har i flere sager bekræftet denne undtagelse. Eksempelvis fandt Skatterådet i en sag, at medarbejderne kunne undgå multimediebeskatning af en mobil vagttelefon, da det var nødvendigt for arbejdet, at den kunne tages med hjem. Medarbejderne skulle underskrive en tro og love-erklæring om, at den kunne benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren skulle føre kontrol med brugen. Se SKM2010.117.SR.

I et andet eksempel har Skatterådet i en sag om bl.a. arbejdsmobiltelefoner, som blev taget med hjem, og som var nødvendige for arbejdet, fundet, at formodningen for privat rådighed kunne afkræftes ved en tro og love-erklæring om, at den ikke måtte benyttes privat, og hvis arbejdsgiveren førte kontrol med dette. Se SKM2009.683.SR.

Skatterådet har desuden taget stilling til en sag om frivillige ulønnede mentorer, der af et jobcenter fik stillet mobiltelefon til rådighed for projekt. Da jobcentret var hvervgiver og havde instruktionsbeføjelsen blev mentorerne anset for ansat af jobcentret. Mentorerne skulle ikke beskattes, hvis mobiltelefonen i øvrigt opfyldte betingelserne for en arbejdsmobiltelefon. Se SKM2010.81.SR.

Tro og love-erklæring fra arbejdsgiveren

Det er ikke et krav, at arbejdsgiveren også underskriver en tro og love-erklæring om, at medarbejderen skal være til rådighed uden for normal arbejdstid. Se SKM2010.117.SR.

Enkeltstående private opkald

Der er i store træk tale om en videreførelse af den hidtidige praksis for arbejdsmobiltelefoner. For fremtiden kan medarbejderen dog ikke foretage enkeltstående private opkald fra en sådan telefon, uden at det udløser beskatning. Det betyder også, at der heller ikke kan ringes privat fra telefonen fra den faste arbejdsplads, heller ikke enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med fx overarbejde.

Fra praksis se eksempelvis en sag, hvor Skatterådet bl.a. bekræftede at arbejdsmobiltelefoner, som der er afgivet en tro og love-erklæring om, at den ikke benyttes privat, heller ikke til almindelig privat brug fra arbejdspladsen, ikke udløser beskatning, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Se SKM2009.692.SR (erstatter SKM2009.677.SR).

Skatterådet har i en sag udtalt, at arbejdsmobiltelefoner, der i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed, ville udløse multimediebeskatning, hvis de blev benyttet til at foretage enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde eller barns sygdom. Se SKM2009.805.SR.

Utilsigtede private opkald, dvs. opkald hvor medarbejderen ringer tilbage til et ukendt nummer, der viser sig at være privat, udløser dog ikke multimediebeskatning. Der skal dog være sikre holdepunkter for, at der er tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen. Det beror på en konkret vurdering om, der reelt er tale om enkeltstående fejlopkald.

Fra praksis se en sag hvor medarbejdere, der utilsigtet kunne komme til at foretage private opkald fra en tjenestetelefon ved genkald i forbindelse med et ubesvaret opkald, ikke ville skulle multimediebeskattes, hvis der i øvrigt var sikre holdepunkter for, at der var tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen. Se SKM2010.273.SR.

Modtagelse af private opkald

Modtagelse af private opkald på en arbejdsmobiltelefon, som der er lavet en tro og love-erklæring om kun benyttes erhvervsmæssigt, udløser ikke beskatning. Det gælder også, selvom opkaldet modtages i udlandet og medfører en udgift for arbejdsgiveren.

Fra praksis se sag, hvor medarbejdere, der gjorde tjeneste i udlandet, ikke skulle multimediebeskattes af at modtage private opkald på deres telefoner, selvom dette medførte en roamingafgift for arbejdsgiveren. Se SKM2010.273.SR.

Kontrol af brugen

Arbejdsmobiltelefoner er en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, som medarbejderen tager med hjem, er omfattet af multimediebeskatningen. Der stilles således særlige krav til dokumentationen/kontrollen af, at medarbejderen udelukkende anvender arbejdsmobiltelefonen erhvervsmæssigt.

Se også

• C.A.5.2.3.3 "Kontrolkrav" om arbejdsgiverens kontrol og dokumentation.

Gælder også en PDA, smartphones og lignende

En telefon omfatter små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er, smartphones og lignende. Det gælder uanset, om der også er internetadgang fra telefonen. Undtagelsen om arbejdsmobiltelefoner gælder således også for PDA'er mv., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Se fra praksis en sag for Skatterådet, hvor ansatte gartnere ikke skulle beskattes af rådigheden over en telefon i form af en PDA, der blev taget med på bopælen, da det var oplyst, at den var nødvendig for arbejdet, privat brug ikke var tilladt, der var indgået en tro og love-erklæring herom og arbejdsgiveren førte kontrol med, at den rent faktisk ikke blev anvendt privat, heller ikke fra arbejdspladsen. Se SKM2009.681.SR.

Se også en sag hvor ansatte i kommunens hjemmepleje ikke skulle multimediebeskattes af PDA'ere, når det var nødvendigt for arbejdet, at de tog en PDA med hjem, de havde underskrevet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat og overholdelse heraf blev kontrolleret af forvaltningen i kommunen. Skatterådet gjorde opmærksom på, at blev telefonen medtaget i den privates sfære, måtte denne ikke anvendes til almindelig privat brug, hverken på arbejdspladsen eller i den private sfære. Blev telefonen anvendt til blot ét privat opkald i eller uden for arbejdspladsen, vil dette medføre, at arbejdstageren skal multimediebeskattes. Se SKM2010.171.SR.

Skatterådet har desuden i en konkret sag bekræftet, at en mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion uden tvivl er telefoni og adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning og internetadgangen vil sædvanligvis være af begrænset opløsning. Da medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke bruges privat, og arbejdsgiverens førte kontrol hermed, skulle medarbejderne ikke multimediebeskattes, hvis det var nødvendigt for medarbejderne at tage telefonen med hjem. Se SKM2010.424.SR.

I en sag om en PDA, som ikke kunne benyttes som telefon, men hvor hovedfunktionen var en kalender- og tidsregistreringsfunktion, fandt Skatterådet henset til PDA'ens hovedfunktion og størrelse, at den ikke udløste multimediebeskatning, selvom den blev taget med hjem på bopælen. Det var en betingelse, at det var nødvendigt for arbejdet, og der blev afgivet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat. Yderligere kontrol af brugen var herefter ikke nødvendig. Et misforhold mellem værdien af PDA'en og multimediebeskatningen havde ikke nogen betydning for, om multimediet er omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.594.SR

Skatterådet har udtalt, at et SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen. Som for en mobiltelefon var der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, hvis der forelå en tro og love-erklæring om, at SIM-kortet kun måtte benyttes erhvervsmæssigt, SIM-kortet rent faktisk kun blev benyttet erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren førte kontrol hermed. Se SKM2010.355.SR.

Gælder ikke andre multimedier

Denne særlige undtagelse for arbejdsmobiltelefoner gælder ikke for en computer eller internetadgang, da det ikke på samme måde som for telefoner er muligt for arbejdsgiveren at kontrollere eventuel privat brug ud fra specificerede lister på opkald.

Tro og love-erklæring

Man kan ikke afkræfte formodningen for privat rådighed ved at afgive en tro og love-erklæring om, at multimediet ikke benyttes privat, da det ikke er muligt for arbejdsgiveren at kontrollere om multimediet også bruges privat.

I en sag om bl.a. en bærbar computer, som blev taget med hjem, og kunne formodningen for rådighed til privat brug ikke afkræftes ved en tro og love-erklæring. Se SKM2009.683.SR.

Se også en sag hvor medarbejderne skulle multimediebeskattes af en bærbar computer, som de tog med hjem, selvom den alene var stillet til rådighed for erhvervsmæssig brug, og arbejdsgiveren krævede at de anvendte computeren. Medarbejderne kunne ikke afkræfte formodningen for rådighed over computeren til privat brug ved at underskrive en tro og love-erklæring om, at de ikke måtte bruge computeren privat. Se SKM2009.679.SR.

I en sag hvor en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse eller mobilt bredbånd, der blev taget med hjem, udløste det multimediebeskatning, selvom medarbejderen underskrev en tro og love-erklæring om, at forbindelsen ikke blev benyttet privat, og selvom ledelsen underskrev en erklæring om, at medarbejderen skulle være til rådighed udenfor normal arbejdstid. Se SKM2010.117.SR.

Se også en sag om montører som arbejdede fra specialindrettede montørvogne og kørte direkte ud til kunderne fra bopælen, og som ikke var på tjenesterejse. Bærbar computer var stillet til rådighed for arbejdets udførelse som et nødvendigt arbejdsredskab og måtte ikke bruges til private formål. Montørerne ville underskrive en tro og love-erklæring herom. Når montørerne medbragte bilen på bopælen og efterlod computeren i bilen, var den fortsat bragt ind i privatsfæren og udløste multimediebeskatning. Det forhold at arbejdsgiveren af sikkerhedsmæssige årsager ønskede, at montørerne tog computeren med ind i hjemmet fra montørvognen, gjorde ingen forskel. Se SKM2009.778.SR.

Kontrol af brugen

Det er ikke på samme måde som for telefoner muligt for arbejdsgiveren at kontrollere eventuel privat brug ud fra specificerede lister på opkald.

Skatterådet har taget stilling til en sag, hvor computere kun var til erhvervsmæssig brug, og i henhold til virksomhedens kvalitetssystem var det kun tilladt at bruge IKT-udstyr og datanetværk erhvervsmæssigt. Overtrædelse af virksomhedens kvalitetssystemet kunne medføre påtale, advarsel eller afskedigelse. Virksomheden loggede brug af internet, som blev behandlet elektronisk og siden manuelt, ligesom installation af software på pc'en blev logget og gennemgået regelmæssigt. Skatterådet fandt alligevel, at computerne udløste multimediebeskatning, hvis de blev taget med hjem. Se SKM2009.680.SR.

Skatterådet har også afgjort en sag om skolelærere, som hver havde en computer, der blev taget med hjem. Allerede af den grund en formodning for, at computeren stod til rådighed for privat brug, og de blev omfattet af multimediebeskatningen. Arbejdsgiveren ville derudover foretage logning af computeren for internetbrug og brug af mail. Skatterådet fandt ikke, at dette kunne afkræfte formodningen for privat rådighed, da brug af fx Word, regneark samt øvrige faciliteter på computeren ikke kunne kontrolleres i sådant omfang, at det på tilstrækkelig sikker måde var muligt at fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke var anvendt privat i øvrigt. Se SKM2009.780.SR.

Se også

• C.A.5.2.2.3.4 "Undtagelse 3 - Computere med særligt programmel til hjemlån".

I en sag om bl.a. en bærbar computer, som blev taget med hjem, kunne formodningen for rådighed til privat brug ikke afkræftes ved, at medarbejderne ved deres ansættelse skrev under på, at computeren kun måtte benyttes erhvervsmæssigt, da det ikke var muligt for arbejdsgiveren at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke var anvendt privat, når denne befandt sig på bopælen. Virksomheden kunne alene kontrollere, hvilke programmer, der lå på computeren, men ikke med fornøden sikkerhed, om der herudover havde været privat anvendelse af fx e-mail, internet, Officepakken eller lignende. Se SKM2010.98.SR.

Se også en sag, hvor spørger ikke kunne afkræfte formodningen for privat rådighed, når pc blev taget med hjem, selvom arbejdsgiver udelukkende stillede pc til rådighed for erhvervsmæssig brug, og selvom medarbejderen underskrev tro og love-erklæring, og arbejdsgiver ved hjælp af log på computeren foretog stikprøvekontrol af brugen. Se SKM2010.114.SR.

Se desuden en sag, hvor journalister og andre medarbejdere på en avis blev omfattet af multimediebeskatningen af en bærbar computer og en mobil bredbåndsforbindelse, som blev taget med hjem. Formodningen for rådighed til privat brug kunne ikke afkræftes ved en tro og love-erklæring samt ved at arbejdsgiveren to gange årligt gennemførte stikprøvekontrol af bærbare computere ved, at de blev screenet for, om computeren havde været anvendt i en tidsbegrænset periode, hvor computeren med sikkerhed ikke havde været anvendt arbejdsmæssigt. Arbejdsgiveren ville desuden indføre en streng personalepolitik på området. Skatterådet fandt, at det ikke var muligt for arbejdsgiveren at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren eller bredbåndsforbindelsen ikke var anvendt privat, når udstyret befandt sig på bopælen, herunder i de perioder hvor computeren blev hjemtaget til erhvervsmæssig brug, da det ikke blev kontrolleret. Se SKM2010.178.SR.

I en sag om montører, der bl.a. havde en bærbar computer og en mobil bredbåndsforbindelse med hjem, ville arbejdsgiveren foretage logning af computeren for hver 5. minut computeren var tændt og sammenholde det med medarbejderens arbejdstidsregistrering. Arbejdsgiveren modtog desuden logudskrifter fra bredbåndsleverandøren, som blev sammenholdt med medarbejderens arbejdstidsregistrering. Medarbejderne skulle tiltræde en erklæring om, at computer og bredbånd ikke var stillet til rådighed for privat brug. Computeren indeholdt Officepakke, og det var ikke muligt at kontrollere, hvilke hjemmeside der eventuelt var besøgt hverken på computer eller bredbåndforbindelsen. Skatterådet fandt derfor ikke, at den kontrol arbejdsgiver kunne gennemføre af brugen af computeren og den mobile bredbåndsforbindelse gav tilstrækkelig sikre beviser for, at den udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og multimedierne udløste multimediebeskatning af medarbejderne. Se SKM2010.418.SR.

Karakteren af arbejdet

Karakteren af den ansattes arbejde tillægges i den forbindelse ikke betydning.

Skatterådet har taget stilling i en sag om studievejledere, der tog rundt på skoler og gymnasier m.m. for at vejlede studerende i studievalg. Studievejlederne skulle multimediebeskattes af bærbar computer og mobil dataforbindelse, selvom de underskrev en tro og love-erklæring om, at multimedierne kun måtte benyttes erhvervsmæssigt. Karakteren af de ansattes arbejde kunne i den forbindelse ikke tillægges betydning. Det samme gjaldt for undervisere, der benyttede den bærbare computer til at forberede undervisningen hjemmefra. Der var ikke tilstrækkeligt med oplysninger om de enkelte studievejledere til at vurdere, hvorvidt de var på tjenesterejse. Se SKM2010.112.SR.

Se også C.A.5.2.2.3.3 "Undtagelse 2 - Tjenesterejse" om betingelserne for skattefrihed, når man tager en computer med hjem i forbindelse med en tjenesterejse.

Se også en sag hvor journalister og andre medarbejdere på en avis blev omfattet af multimediebeskatningen, selvom deres arbejde foregik på skæve tidspunkter og under strenge deadlines. Skatterådet henviste til et høringssvar til Dansk Journalistforbund til LFF 199, 2009/2010, bilag 42: "... Det forhold, at journalister og andre kommunikationsmedarbejdere er nødt til at få stillet multimedier til rådighed døgnet rundt, er ikke væsentlig anderledes end for andre lønmodtagergrupper med hjemmearbejdspladser. Grunden til at man får computer og evt. internetadgang til rådighed i hjemmet af sin arbejdsgiver, er jo for de flestes vedkommende, at de undertiden eller ofte har brug for at arbejde hjemmefra. Det ændrer dog ikke ved, at det samtidigt er muligt at anvende computeren eller internettet privat ...". Se SKM2010.178.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Indhold

Dette afsnit beskriver undtagelsen for multimedier, der medbringes på en tjenesterejse til hovedreglen for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Tjenesterejse og betingelserne for skattefrihed
• Enkeltstående private opkald fra mobiltelefoner der tages med hjem i forbindelse med en tjenesterejse
• Modtagelse af private opkald på arbejdsmobiltelefon
• Definition på en tjenesterejse
• Ikke uden unødigt besvær
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• C.A.5.2.2.2 Hovedregel.
• C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser.

Resumé

For at multimedier, der tages med hjem i forbindelse med tjenesterejse, kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, der medtages på bopælen udløser multimediebeskatning.

Tjenesterejse og betingelserne for skattefrihed

En undtagelse til reglen om, at en medarbejder har privat rådighed over et multimedie, som medarbejderen tager med hjem fra arbejdspladsen, er, hvis medarbejderen tager det med hjem i forbindelse med en tjenesterejse. Det er et krav, at

• medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at have et multimedie med,
• medarbejderen kun må anvende multimediet erhvervsmæssigt og det faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og
• medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at hente/aflevere multimediet på arbejdspladsen før/efter tjenesterejsen.
• For arbejdsmobiltelefoner gælder desuden at

• der skal være indgået en tro og love-erklæring mellem arbejdsgiver og ansat om at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt
• arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt
• telefonen må ikke anvendes til enkeltstående opkald til hjemmet, heller ikke fra den faste arbejdsplads. Modtagelse af private opkald udløser ikke multimediebeskatning.

I en sag om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland, bekræftede Skatterådet, at formodningen for privat rådighed, når en computer og en softwarebaseret telefon blev medtaget på bopælen, kunne afkræftes, når medarbejderne var på tjenesterejse. Skatterådet tog ikke stilling, hvorvidt de enkelte medarbejdere opfyldte betingelserne for at være på tjenesterejse eller i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed. Se SKM2009.680.SR.

I en anden sag om studievejledere, der tog rundt på skoler og gymnasier m.m. for at vejlede studerende i studievalg, skulle studievejlederne multimediebeskattes af bærbar computer og mobil dataforbindelse, hvis de tog den med hjem. Formodningen for privat rådighed kunne afkræftes, når medarbejderne var på tjenesterejse. Der var ikke tilstrækkeligt med oplysninger om de enkelte studievejledere til at vurdere, hvorvidt de var på tjenesterejse eller i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed. Se SKM2010.112.SR.

Tager en medarbejder i forbindelse med en tjenesterejse fx en computer med hjem og arbejder fra computeren hjemmefra før eller efter tjenesterejsens begyndelse, sidestilles det med at have en hjemmearbejdsplads, hvor medarbejderen har multimediet til rådighed for privat brug, og det udløser multimediebeskatning.

Tager en medarbejder til brug for arbejdet et multimedie med på en tjenesterejse uden at medbringe det på bopælen, fx fordi medarbejderen henter og afleverer multimediet på arbejdspladsen samme dag som tjenesterejsen, skal medarbejderen ikke multimediebeskattes.

Enkeltstående private opkald fra mobiltelefoner der tages med hjem i forbindelse med en tjenesterejse

Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående private opkald fra en mobiltelefon til hjemmet på en tjenesterejse uden, at det udløser beskatning, er ikke blevet videreført.

Skatterådet har i en sag om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland, bekræftet, at korte, nødvendige private beskeder i begrænset omfang på en tjenesterejse fra en softwarebaseret telefon udløste beskatning. Se SKM2009.680.SR.

Se også en sag hvor medarbejdere på tjenesterejse skulle multimediebeskattes, da mobiltelefonen måtte anvendes til et opkald hjem til familien på maksimalt 5 minutter hver anden dag. Se SKM2010.98.SR.

Der kan desuden ikke foretages private opkald fra mobiltelefonen fra den faste arbejdsplads uden at det udløser beskatning.

Skatterådet har afgjort en sag, om medarbejdere, der i forbindelse med en tjenesterejse tog mobiltelefoner med hjem. Telefonerne fungerede til daglig som almindelige "fastnet"-telefoner fra den faste arbejdsplads. Da det var tilladt at benytte mobiltelefonerne til korte private meddelelser fra det faste arbejdssted, var der ikke tale om, at mobiltelefonen kun måtte anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun blev anvendt erhvervsmæssigt, og medarbejderne skulle derfor multimediebeskattes. Se SKM2010.99.SR.

Utilsigtede private opkald, dvs. opkald hvor medarbejderen ringer tilbage til et ukendt nummer, der viser sig at være privat, udløser dog ikke multimediebeskatning. Der skal dog være sikre holdepunkter for, at der er tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen. Det beror på en konkret vurdering om, der reelt er tale om enkeltstående fejlopkald.

Se også

• C.A.5.2.2.3.2 "Undtagelse 1- Arbejdsmobiltelefon" under "Enkeltstående private opkald" om brug af arbejdsmobiltelefoner til privat brug.

Modtagelse af private opkald på arbejdsmobiltelefon

Medarbejdere, der er på tjenesterejse og modtager private opkald på en arbejdsmobiltelefon, som der er afgivet en tro og love-erklæring om ikke benyttes privat, bliver ikke omfattet af multimediebeskatningen. Det gælder også, selvom opkaldet modtages i udlandet og medfører en udgift for arbejdsgiveren.

Skatterådet har i en sag afgjort, at medarbejdere, der gjorde tjeneste i udlandet, ikke skulle multimediebeskattes af at modtage private opkald på deres tjenestetelefoner, selvom dette medførte en roamingafgift for arbejdsgiveren. Se SKM2010.273.SR.

Se også

• C.A.5.2.2.3.2 "Undtagelse 1- Arbejdsmobiltelefon" under "Modtagelse af private opkald".

Definition på en tjenesterejse

Skatterådet har udtalt, at en medarbejder er på tjenesterejse, når arbejdsgiveren midlertidigt udsender medarbejderen til et andet arbejdssted end den sædvanlige arbejdsplads. Har en arbejdstager ikke en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om en tjenesterejse i skattemæssig forstand. Sagen handlede om medarbejdere med computere og software baserede telefoner, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland. Skatterådet tog imidlertid ikke stilling til hvorvidt medarbejderne i sagen var på tjenesterejse eller, hvorvidt de øvrige betingelser for skattefrihed var opfyldt. Se SKM2009.680.SR.

Skatterådet har i en sag om multimedier generelt senere uddybet, at der således skal være tale om, at lønmodtageren har en sædvanlig arbejdsplads, men ved konkrete opgaver udsendes herfra. Skatterådet tog imidlertid ikke stilling hvorvidt medarbejderne i sagen var på tjenesterejse eller, hvorvidt de øvrige betingelser for skattefrihed var opfyldt. Se SKM2010.230.SR.

I en sag om udkørende sælgere, som starter og slutter arbejdsdagen i hjemmet, fandt Skatterådet, at de ikke var på tjenesterejse, da de ikke havde en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejdede på skiftende arbejdssteder. Medarbejderne skulle derfor multimediebeskattes af en bærbar computer, som de tog med hjem. Se SKM2009.679.SR.

I en sag om teknikere, der tog en computer med hjem og kørte direkte hjemmefra og ud til kunder og ingen daglig gang havde på kontoret, fandt Skatterådet, at de ikke kunne anses for at være på tjenesterejse. De skulle derfor multimediebeskattes. Se SKM2009.686.SR.

Landsskatteren har i en lignende sag om montører og måleteknikere til fjernvarmeopgaver udtalt, at de heller ikke havde noget fast arbejdssted og derfor ikke var på tjenesterejse. Det var oplyst, at medarbejderne kørte ud til mange forskellige kunder og kun var på kontoret 1-2 dage hver 14 dage. Når de medbragte computer på bopælen, skulle de derfor multimediebeskattes heraf. Se SKM2010.780.LSR.

Skatterådet har i en sag om montører, som arbejdede fra specialindrettede montørvogne og kørte direkte ud til kunderne fra bopælen, fundet, at de derfor ikke var på tjenesterejse. Når montørerne medbragte bilen på bopælen og efterlod computeren i bilen, var den bragt ind i privatsfæren og udløste multimediebeskatning. Se SKM2009.778.SR.

>Se lignende sag om montører, der havde en bærbar computer med på bopælen. Da montørerne hele tiden arbejdede på skiftende arbejdssteder, var de ikke på tjenesterejse. Se SKM2011.277.SR.<

Ikke uden unødigt besvær

Det er en betingelse for skattefrihed, at medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at hente/aflevere multimediet på arbejdspladsen før/efter tjenesterejsen. Det er en konkret vurdering, om medarbejderen opfylder denne betingelse.

Skatterådet har udtalt, at der bl.a. kan lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, der skal tilbagelægges, den yderligere tid, der skal benyttes, økonomiske faktorer og andre praktiske forhold. Sagen handlede om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland. Skatterådet havde ikke oplysninger i sagen til at foretage en sådan vurdering. Se SKM2009.680.SR.

Skatterådet har desuden udtalt, at den omstændighed, at multimedierne ikke kan afleveres indenfor lønmodtagernes normale arbejdstid ikke i sig selv gør det unødigt besværligt, at aflevere multimedierne på den sædvanlige arbejdsplads, men det beror på en samlet vurdering af flere forhold. Sagen handlede om journalister mv., der tog bærbar computer og mobilt bredbånd med hjem. For så vidt angår journalister uden fast arbejdssted var de ikke på tjenesterejse, men der var ikke oplysninger nok til at Skatterådet kunne tage stilling til, om de øvrige medarbejdere opfyldte betingelserne under tjenesterejseundtagelsen, herunder om "unødigt besvær". Se SKM2010.178.SR.

En fast grænse som fx når medarbejdere bor udenfor den by, hvor virksomheden ligger, kan ikke fastsættes. Hvis eksempelvis vejen hjem fra en kunde fører lige forbi virksomheden, så er det ikke nødvendigvis unødigt besværligt at aflevere multimediet, selvom den ansatte bor langt væk fra selve virksomheden. Hvis den ansatte skal videre på ny tjenesterejse næste dag, kan det følgelig være unødigt besværligt at hente multimediet. Der kan således ikke svares generelt herpå, men det er en konkret vurdering for hver enkelt tjenesterejse. Se SKM2010.230.SR.

En fast grænse på fx 20 km mellem tjenestestedet og den faste arbejdsplads kan heller ikke fastsættes. Der skal foretages en konkret vurdering, hvori det bl.a. kan indgå, hvor den pågældende medarbejder bor i forhold til arbejdsstedet. Såfremt en medarbejder bor i umiddelbar nærhed af arbejdspladsen, vil det ikke være unødigt besværligt, at aflevere multimediet på arbejdspladsen, selvom tjenesterejsen går i modsat retning, ligesom det ikke vil være unødigt besværligt, at aflevere multimediet på arbejdspladsen, hvis medarbejderen kører forbi arbejdspladsen på vej hjem fra et borgerbesøg. Sagen handlede om medarbejdere med bærbare computere, der visiterede hjælpemidler mv. til ældre borgere og psykologer, der tog på hjemmebesøg. Skatterådet tog ikke stilling til, om betingelserne for skattefrihed efter undtagelsen for tjenesterejser var opfyldt for medarbejderne i den konkrete situation. Se SKM2010.232.SR.

Eksempel 1: Tager bærbar computer og eventuelt mobilt bredbånd med hjem inden tjenesterejse

En person er ansat i København og skal til møde i Odense og vil tage den bærbare computer og eventuelt mobilt bredbånd med hjem aftenen inden tjenesterejsen. Medarbejderen skal ikke multimediebeskattes, selvom medarbejderen tager computeren med hjem, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderen opfylder betingelserne for at være på tjenesterejse, når tjenesterejsen starter næste morgen.
• Det er nødvendigt for arbejdet at medbringe computeren og eventuelt mobilt bredbånd.
• Computeren og eventuelt mobilt bredbånd må kun anvendes erhvervsmæssigt og anvendes faktisk kun erhvervsmæssigt og ikke fra hjemmet.
• Medarbejderen kan ikke uden unødigt besvær hente computeren og eventuelt mobilt bredbånd inden tjenesterejsen.

Medarbejderen kan fortsat benytte computeren til almindelig privat brug på arbejdspladsen, uden at det udløser multimediebeskatning.

Starter tjenesterejsen fra den normale arbejdsplads, men slutter på medarbejderens bopæl, således at den bærbare computer/mobilt bredbånd først afleveres på arbejdspladsen den efterfølgende morgen, gælder de samme betingelser. Det vil sige, at situationen er omfattet af eksempel 1.

I en sag om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland, kunne formodningen for privat rådighed over bærbare computere, som blev medtaget på bopælen i forbindelse med en tjenesterejse, afkræftes, hvis betingelserne herfor var opfyldt. Skatterådet tog imidlertid ikke stilling til hvorvidt medarbejderne i sagen var på tjenesterejse eller, hvorvidt de øvrige betingelser for skattefrihed var opfyldt. Se SKM2009.680.SR.

Eksempel 2: Tager mobiltelefon med hjem inden tjenesterejse

En medarbejder har arbejdsmøder i Bruxelles. Medarbejderen tager en mobiltelefon med hjem aftenen inden afrejse. Medarbejderen skal ikke multimediebeskattes, selvom medarbejderen tager mobiltelefonen med hjem, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderen opfylder betingelserne for at være på tjenesterejse, når tjenesterejsen starter næste morgen.
• Det er nødvendigt for arbejdet, at medarbejderen medbringer en mobiltelefon.
• Medarbejderen kan ikke uden unødigt besvær hente mobiltelefonen inden tjenesterejsen.
• Medarbejderen har lavet en tro og love-erklæring med sin arbejdsgiver om, at mobiltelefonen udelukkende må benyttes erhvervsmæssigt.
• Mobiltelefonen anvendes faktisk kun erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at mobiltelefonen ikke benyttes privat.
• Medarbejderen bruger heller ikke efterfølgende den samme telefon privat fra arbejdspladsen.

Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning.

Starter tjenesterejsen fra den normale arbejdsplads, men slutter på medarbejderens bopæl, således at mobiltelefonen først afleveres på arbejdspladsen den efterfølgende morgen, gælder de samme betingelser. Det vil sige, at situationen er omfattet af eksempel 2.

Eksempel 3: Tager bærbar computer med på bopælen uden fast arbejdsplads

En medarbejder har en bærbar computer, som medarbejderen har med hjem efter arbejde. Arbejdet består i at besøge kunder. Arbejdsdagen begynder og slutter på medarbejderens hjemadresse, og medarbejderen er kun lejlighedsvis på arbejdsgivers adresse. Da medarbejderen ikke har nogen fast arbejdsplads, er medarbejderen ikke på tjenesterejse. Når medarbejderen har den bærbare computer med hjemme, er der derfor formodning for privat rådighed, og medarbejderen skal multimediebeskattes.

I en sag om at ansatte gartnere, som startede og sluttede arbejdsdagen hjemme og som ikke havde en virksomhedsadresse at aflevere multimedierne på, fandt Skatterådet, at medarbejderne ikke var på tjenesterejse, da de ikke havde en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejdede på skiftende arbejdssteder. De ansatte skulle dog ikke beskattes af rådigheden over en telefon i form af en PDA, som de tog med hjem, da det var oplyst, at den var nødvendig for arbejdet, privat brug ikke var tilladt, der var indgået en tro og love-erklæring herom og arbejdsgiveren førte kontrol med, at den rent faktisk ikke blev anvendt privat, heller ikke fra arbejdspladsen. Se SKM2009.681.SR.

Se også

• C.A.5.2.2.3.2 "Undtagelse 1 - Arbejdsmobiltelefon" mere om undtagelsen for arbejdsmobiltelefoner.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Indhold

Dette afsnit beskriver undtagelsen for computer med særligt programmel til hjemlån til hovedreglen for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Computer med særligt programmel til hjemlån og betingelserne for skattefrihed
• Begrænset antal computere
• Særligt programmel
• Ny og næ
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• C.A.5.2.2.2 Hovedregel.
• C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser.

Resumé

For at en computer med særligt programmel til hjemlån, der tages med hjem, kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, der medtages på bopælen, udløser multimediebeskatning.

Computer med særligt programmel til hjemlån og betingelserne for skattefrihed

Der kan være helt særlige situationer, hvor medarbejderen ikke anses for at have rådighed over en computer til privat brug, selvom den medbringes på bopælen. Medarbejderen skal således ikke beskattes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderen har mulighed for at låne en af arbejdsgiverens computere med hjem.
• Computeren indeholder særlig programmel til brug for medarbejderens arbejde.
• Der er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.
• Medarbejderen låner kun computeren med hjem i ny og næ.
• Der er støtte for, at medarbejderen kun må anvende og faktisk kun anvender den erhvervsmæssigt.

Hvis en medarbejder tager en sådan computer til hjemlån med hjem og opfylder betingelserne for ikke at blive multimediebeskattet, kan medarbejderen desuden tage en mobil bredbåndsforbindelse med hjem, uden at det udløser multimediebeskatning, hvis den følger med computeren og er nødvendig for at kunne udføre arbejdsopgaven. Det kan fx være, at medarbejderen skal kunne komme på arbejdsgiverens netværk.

Eksempel 1: Skolelærere låner computer med hjem

En skolelærer på en skole med 50 lærere har mulighed for at låne en af skolens 5 computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Læreren låner en computer med hjem én gang om måneden for at rette fysikopgaver. Der er støtte for, at læreren udelukkende må bruge og faktisk kun bruger den erhvervsmæssigt, da det fremgår af interne retningslinjer, at den kun må bruges erhvervsmæssigt, og computeren med det særlige programmel er nødvendig for at kunne rette fysikopgaverne. Skolelæreren har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Eksempel 2: Låner computer med hjem til projektarbejde

En medarbejder skal arbejde på et projekt sammen med ti andre i to måneder, hvor medarbejderen én gang om ugen i projektperioden tager en af arbejdsgiverens tre computere med særligt programmel med hjem til brug for dette arbejde. Der er støtte for, at medarbejderen udelukkende må bruge og faktisk kun bruger computeren erhvervsmæssigt, da det fremgår af interne retningslinjer, at den kun må bruges erhvervsmæssigt, og computeren er nødvendig for at udføre medarbejderens arbejde. Medarbejderen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Eksempel 3: Tager computer med hjem til brug for vagt

En teknisk medarbejder skal bruge en computer med særlig programmel til overvågning eller for at kunne fungere som beredskab. Der er 10 medarbejdere, der er en del af et beredskab, og den enkelte medarbejder har vagt hver 10. dag året rundt. Medarbejderen har mulighed for at være på vagten hjemmefra ved at låne en af arbejdsgiverens to computere til hjemlån med hjem. Der er støtte for, at medarbejderen udelukkende må bruge og faktisk kun bruger den erhvervsmæssigt, da det fremgår af interne retningslinjer, at den kun må bruges erhvervsmæssigt, og det er den del af medarbejderens arbejdsopgaver at have vagt, hvortil computeren er nødvendig. Medarbejderen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Begrænset antal computere

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at der er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.

I en sag om nogle skolelærere, fandt Skatterådet, at allerede fordi de havde hver deres computer, som blev taget med hjem, var der formodning for, at computeren stod til rådighed for privat brug. Skolelærerne skulle derfor multimediebeskattes. Se SKM2009.678.SR.

Se desuden om medarbejdere, der tog computere, som de havde fast til rådighed på arbejdspladsen, med hjem, og som derfor skulle multimediebeskattes. Se SKM2010.273.SR.

Særligt programmel

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at der er tale om særligt programmel til brug for medarbejderens arbejde. Almindelige tekstbehandlingsprogrammer, styresystemer mv. er ikke særligt programmel.

Desuden har Skatterådet udtalt, at adgang til arbejdsgiverens netværk via en VPN-klient ikke er særligt programmel, og at medarbejdere, der tager computere med sådanne programmer med hjem , skal multimediebeskattes heraf. Se SKM2010.704.SR.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor studievejledere tog rundt på skoler og gymnasier m.m. for at vejlede studerende i studievalg. Studievejlederne skulle multimediebeskattes af bærbar computer og mobil dataforbindelse. Computeren blev lånt hos studieservice, og den blev medbragt for at kunne få adgang til www.ug.dk og www.sdu.dk. Disse hjemmesider blev ikke anset for at være særligt programmel, som kunne være omfattet af undtagelsen om computere til hjemlån. Se SKM2010.112.SR.

I en anden sag var der tale om 3 specialprogrammer, som af Skatterådet blev anset for særligt programmel omfattet af skattefriheden. Der var tale om a) et program, kaldet Radarsat i Swathplanner Application udviklet af European Space Agency, Canadien Space Agency og MDA Corporation, der var et vitalt værktøj til planlægning/review/korrektion af højopløselige satellitdata til den operationelle tjeneste. Desuden var det b) et program kaldet Seaplanner som installeres på rederiernes skibe til at optimere deres ruteplanlægning. Kun ca. 5 virksomheder på verdensplan anvendte programmet. Endelig var der tale om c) særlige forskningsprogrammer med bla. programmeringssproget Fortran, som blev anvendt ved store matematiske fysiske modeller, og som kun egnede sig til videnskabelig brug. Medarbejderne skulle derfor ikke multimediebeskattes, hvis de øvrige betingelser for skattefrihed også var opfyldt. Se SKM2010.262.SR.

I en sag med computere, der var udstyret med et særligt kryptokort for hver enkelt computer, som aktiveredes før den enkelte computer kunne anvendes, fandt Skatterådet, at der var tale om særligt programmel. Der var tale om en helt særlig dyr og udvidet kryptering som følge af et helt særligt behov for sikkerhed i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne, og krypteringen blev anset for helt særlig påkrævet i den konkrete situation. Der var tale om anvendelse af særlige kryptokort i dele af centraladministrationen, hvor ganske særlige og ekstraordinære sikkerhedskrav gjorde sig gældende. Se SKM2010.273.SR.

>Skatterådet fandt i en sag om en udenlandsk ambassade, som havde bærbare computere, at der var tale om særligt programmel. Der var installeret en række særlige programmer på de bærbare computere, som var helt unikke for det lands udenrigsministerium, samt et udvidet krypteringsprogram som følge af et helt særligt behov for sikkerhed i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne. Medarbejderne skulle derfor ikke multimediebeskattes, hvis de øvrige betingelser for skattefrihed for hjemlånscomputere med særligt programmel var opfyldt. Se SKM2011.353.SR.<

Ny og næ

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at medarbejderen kun låner computeren med hjem i ny og næ. Det er en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte situation, der er afgørende for, om computeren kan siges kun at være taget med hjem i ny og næ. Heri kan bl.a. indgå tidsrammer for arbejdsopgaven og karakteren af arbejdsopgaven.

I en sag henviste Skatterådet til de 3 eksempler ovenfor, som angiver de rammer, som skatteyderne kan operere indenfor, uden at det udløser beskatning. Hvis rammerne overskrides, ville det afhænge af de konkrete omstændigheder, om der skulle ske beskatning. Der var dog ikke tilstrækkeligt med oplysninger til, at Skatterådet med fornøden sikkerhed kunne besvare spørgsmålet. Se SKM2010.262.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Indhold

Dette afsnit beskriver undtagelsen for multimedier med begrænset anvendelse til hovedreglen for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Multimedier med begrænset anvendelse og betingelserne for skattefrihed
• Telefon, herunder PDA mv.
• Internetforbindelse
• Computer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• C.A.5.2.2.2 Hovedregel.
• C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser.

Resumé

For at et multimedier med begrænset anvendelse, der tages med hjem, kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, der medtages på bopælen udløser multimediebeskatning.

Multimedier med begrænset anvendelse og betingelserne for skattefrihed

Hvis et multimedie teknisk er begrænset, så det ikke længere kan bruges privat, kan medarbejderen afkræfte formodningen for privat rådighed, selvom multimediet tages med hjem fra arbejdspladsen. Arbejdsgiveren behøver ikke at føre yderligere kontrol med et multimedie med begrænset anvendelse, ligesom det ikke er nødvendigt at underskrive en tro og love-erklæring for en telefon.

Telefon, herunder PDA mv.

Det kan fx være tilfældet, hvis en mobiltelefon er indrettet sådan, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, herunder private opkald, således at den kun kan benyttes til at foretage opkald internt i virksomheden. En medarbejder skal derfor ikke multimediebeskattes af en sådan mobiltelefon.

Eksempel

En hjemmehjælper har en PDA til rådighed, så hjemmehjælperen kan indtaste besøgsoplysninger om de klienter, hjemmehjælperen besøger en given dag. Efter hvert besøg/endt vagt sender hjemmehjælperen oplysningerne til arbejdsgiveren via opkald til det samme nummer/de samme numre hver gang. Arbejdsgiveren har låst PDA'ens funktionaliteter, så der alene kan foretages opkald til arbejdsgiverens egne numre. Hjemmehjælperen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug. Arbejdsgiveren skal ikke føre yderligere kontrol med brugen af PDA'en.

I en sag for Skatterådet skulle medarbejderne ikke beskattes af hverken mobiltelefoner eller PDA'ere, da de var spærret for opkald uden for virksomheden og derfor kun kunne benyttes til interne opkald. Derved var formodningen for privat rådighed afkræftet, selvom multimedierne blev taget med hjem på bopælen. Yderligere kontrol, herunder tro og love-erklæringer, var således ikke nødvendig. Se SKM2009.684.SR.

Skatterådet fandt i en anden sag, at medarbejderne ikke skulle multimediebeskattes af mobiltelefoner, der var indrettet således, at det teknisk var umuligt at foretage opkald eksternt, bortset fra til entreprenører, som arbejdsgiveren samarbejdede med. Derudover kunne medarbejderne kun ringe internt i arbejdsgiverens virksomhed. Formodningen for privat rådighed, selvom mobiltelefonerne blev taget med hjem, var derved afkræftet og arbejdsgiveren skulle ikke have tro og love-erklæringer fra medarbejderne eller føre kontrol med brugen af mobiltelefonerne. Se SKM2009.685.SR.

I en sag om bl.a. mobiltelefoner var telefonerne indrettet således, at der alene kunne foretages opkald til i forvejen fastsatte telefonnumre i ind- og udland. Mobiltelefonerne kunne således kun benyttes til at ringe internt i spørgers virksomhed og ikke til at foretage private opkald. Ved at afskære medarbejderne fra at ringe eksternt havde virksomheden på betryggende vis afkræftet formodningen for privat rådighed og medarbejderne skulle ikke multimediebeskattes heraf. Se SKM2010.98.SR.

Mobiltelefoner, der udleveres uden SIM-kort, er ikke et multimedie med begrænset anvendelse omfattet af denne undtagelse.

I en sag udtalte Skatterådet således, at mobiltelefoner, der blev udleveret til medarbejderne uden SIM-kort tillige var omfattet af multimediebeskatning. Det forhold, at mobiltelefonerne blev udleveret uden SIM-kort betød ikke, at der var tale om telefoner med begrænset anvendelse, som ikke skulle multimediebeskattes, idet telefonerner kunne anvendes privat ved at isætte et SIM-kort. Se SKM2010.854.SR

Internetforbindelse

I en sag om mobil internetforbindelse fandt Skatterådet, at formodningen for privat rådighed kunne afkræftes, selvom den blev medtaget på bopælen, idet internetforbindelsen kun gav adgang til spørgers interne netværk. Se SKM2009.680.SR.

Computer

Formodningen for privat rådighed kan afkræftes, hvis en medarbejder har en bærbar computer, hvor computeren teknisk er indrettet således, at medarbejderen fx kun kan læse en sikkerhedsmanual til brug for arbejdet og ikke kan benytte computeren i øvrigt.

I praksis har Skatterådet taget stilling til en situation om bl.a. meget få bærbare computere, der var indrettet således, at de alene indeholdt et testprogram, der kunne teste vindmøller mv. i udlandet, eller tidsregistrere opgaver eller lignende, men derudover indeholdt disse enkelte computere ikke andre programmer som fx Internet, Officepakke mv. Da computerne ikke kunne anvendes til andet end de via disse særlige programmer meget specifikke arbejdsopgaver, var computerne ikke til rådighed for privat benyttelse, selvom de blev taget med hjem. Medarbejderne skulle derfor ikke multimediebeskattes af disse. Se SKM2010.98.SR.

I en sag om montører, der bl.a havde en bærbar computer med hjem fandt Skatterådet, at computeren havde så begrænset en anvendelse, at medarbejderne ikke skulle multimediebeskattes, selvom de tog dem med hjem. Der var tale om computer, hvor der ikke var installeret Microsoftprodukter, og computeren fungerede alene som et produktionsstyringssystem til planlægning af servicebesøg, registrering af arbejdstimer, rapportering af servicebesøg og udfyldelse af rapporteringsskemaer for kontrolbesøg. Computeren kunne udelukkende anvendes på arbejdsgiverens eget interne netværk og kunne ikke åbnes mod internettet. Se SKM2010.418.SR.

>I en sag om montører, der havde en bærbar computer med på bopælen, var computeren udstyret med en tidslåsning, der gjorde, at den kun kunne anvendes i tidsrummet svarende til montørernes arbejdstid. Uanset tidslåsning og tro og love erklæring om, at den ikke måtte bruges privat, fandt Skatterådet, at computeren fortsat var til rådighed for privat anvendelse. Det forhold, at montørerne ikke havde mulighed for at ændre i computerens opsætning kunne ikke ændre i at computeren kunne bruges privat. Hele kalendermåneder, hvor computeren grundet ferie eller andet var afleveret til arbejdsgiver, var computeren imidlertid ikke til rådighed for privat anvendelse. Se SKM2011.277.SR.<

>Tilsvarende i en sag om dagplejere, der havde en bærbar computer i hjemmet, var computeren udstyret med en tidslåsning, der gjorde, at den kun kunne anvendes i tidsrummet svarende til den enkelte dagpjers arbejdstid. Skatterådet fandt, at computeren fortsat var til rådighed for privat anvendelse. En stikprøvekontrol, der sammenlignede den faktiske arbejdstid med de tidspunkter, hvor computeren havde været tændt, herunder ved sygdom og i ferier gav ikke tilstrækkelig kontrolmulighed for den faktiske anvendelse af computeren. Dagplejernes særlige arbejdsforhold, hvor de arbejdede i hjemmet, og at de i andre skattemæssige sammenhænge havde særlige regler, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2011.293.SR <

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Indhold

Dette afsnit beskriver undtagelsen til beskatning for frivillige, der får stillet multimedier til rådighed.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Frivillige og betingelserne for skattefrihed
• Frivillige, der ikke omfattet af LL § 7 M
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• C.A.5.2.2.2 Hovedregel.
• C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser.

Resumé

For at frivillige, der får multimedier stillet til rådighed for det frivillige arbejde, kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, der medtages på bopælen udløser multimediebeskatning.

Frivillige og betingelserne for skattefrihed

Reglerne om multimediebeskatning gælder ikke for nærmere bestemt frivilligt ulønnet arbejde:

• Personer, der til brug for frivilligt ulønnet arbejde omfattet af ligningslovens § 7 M, stk. 1 for en forenings skattefri virksomhed, får stillet multimedier til rådighed.
• Personer, der til brug for frivilligt ulønnet arbejde i hjemmeværnet omfattet af LL § 7M, stk. 2, får stillet multimedier til rådighed.

skal ikke multimediebeskattes af disse, selvom de også kan bruge dem privat. Se LL § 7 M, stk. 3.

I en sag har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor bestyrelsesmedlemmer, der til brug for frivilligt arbejde omfattet af LL § 7 M for en forenings skattefri virksomhed fik stillet computer til rådighed. Skatterådet fandt, at bestyrelsesmedlemmerne ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men var skattefri af computeren i medfør af LL § 7 M. Se SKM2010.295.SR.

I en sag, hvor udvalgte personer, der til brug for frivilligt arbejde i en forenings skattefri virksomhed, fik stillet telefon til rådighed, fandt Skatterådet, at de ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men var skattefri heraf i medfør afLL § 7 M. Herudover var refusion af udgifter til erhvervsrelaterede samtaler til frivilligt arbejde i en forening skattefri for modtageren, idet der var tale om udlæg efter regning. En kvartalsmæssig udbetaling på 200 kr. uanset faktiske udgifter for frivilligt arbejde var telefontilskud, som ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men skulle beskattes som almindelig indkomst fra arbejdsgiver. Tilskud til telefon til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed kunne dog være skattefri for modtageren, når det ikke oversteg satser, der fastsættes af Skatterådet. Se SKM2009.777.SR.

Skatterådet har udtalt, at et menighedsråd var omfattet af begrebet religiøse samfund, som omhandlet i LL § 7 M. Menighedsråd kunne derfor stille multimedier til rådighed for ulønnede medlemmer af menighedsråd samt andre frivillige uden, at det udløste multimediebeskatning. Var der tale om lønnet arbejde for menighedsrådene, ville medlemmerne derimod skulle multimediebeskattes. Se SKM2010.596.SR.

Se også

• A.B.2.7 om Skatterådets satser for skattefri godtgørelser til ulønnede medhjælpere mv. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger og hjemmeværnets frivillige ulønnede personel.

Frivillige, der ikke er omfattet af LL § 7 M

Det er ikke alle frivillige, der er omfattet af LL § 7 M og dermed skattefriheden for multimedier, der stilles til rådighed.

Skatterådet har taget stilling til en situation med frivillige ulønnede mentorer, der af et jobcenter fik stillet mobiltelefon til rådighed for projektet. Da jobcentret var hvervgiver og havde instruktionsbeføjelsen blev mentorerne anset for ansat af jobcentret. Mentorerne skulle ikke beskattes, hvis mobiltelefonen i øvrigt opfyldte betingelserne for en arbejdsmobiltelefon. Afgørelsen tog ikke direkte stilling til, om mentorerne var skattefri efter LL § 7 M, men det er Skatteministeriets opfattelse, at Skatterådet formentlig ikke har anset denne bestemmelse for relevant, idet et jobcenters aktiviteter næppe kan være omfattet af bestemmelsen. Se SKM2010.81.SR.

Landsskatteretten har i en anden sag fundet, at ulønnede personer i en fagforenings sektorbestyrelse ikke var omfattet af LL § 7 M, stk. 3, da fagforeninger var omfattet af fondsbeskatningsloven, og der således ikke var tale om skattefri virksomhed, som krævet efter LL § 7 M. Sektorbestyrelsesmedlemmerne skulle derfor multimediebeskattes af multimedier, der blev stillet til rådighed for privat brug. Se SKM2010.823.LSR (påklage af SKM2010.104.SR).

I en sag om medlemmer af Hjemmeværnets distriktsudvalg, som modtog mødediæter på ca. 400 kr. pr. møde, blev medlemmerne ikke anset for frivilligt ulønnede omfattet af LL § 7 M. Distriktsmedlemmerne blev derfor som udgangspunkt omfattet af multimediebeskatningen, hvis de fik multimedier stillet til rådighed for privat brug. Distriktsmedlemmet kunne desuden få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Der var herefter tale om udlæg efter regning for telefon, som ikke udløste multimediebeskatning. I tilfælde, hvor refusionen også omfattede fax- og internetforbindelse, blev refusionen derimod omfattet af multimediebeskatningen, da det ikke var muligt med tilstrækkelig sikkerhed at sondre mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af en fax- og internetforbindelse. SKM2010.294.SR.

Se også

• A.B.2.7.1 om frivillige, ulønnede medhjælpere og LL § 7 M.
• A.B.2.7.2 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel og LL § 7 M.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Dette afsnit beskriver undtagelsen for medarbejdere, der får stillet multimedier til rådighed som led i en uddannelse til hovedreglen for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens multimedier til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Arbejdsgiverbetalt uddannelse og betingelserne for skattefrihed
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• C.A.5.2.2.2 Hovedregel.
• C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser.

For at multimedier, der stilles til rådighed for en medarbejder som led i en arbejdsgiverbetalt uddannelse, kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, der medtages på bopælen udløser multimediebeskatning.

Arbejdsgiverbetalt uddannelse og betingelserne for skattefrihed

Betaler arbejdsgiveren en uddannelse for medarbejderen, kan arbejdsgiveren under visse betingelser skattefrit for medarbejderen stille en computer til rådighed for uddannelsen. Dette fremgår af høringsskema (bilag 1) til lovforslag nr. 199 af 22. april 2009 (2009/2010), som senere blev til lov nr. 519 af 12. juni 2009, under Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Det kræver, at

• arbejdsgiveren betaler en uddannelse for medarbejderen, som opfylder betingelserne for skattefrihed i LL § 31,
• arbejdsgiveren stiller computeren til rådighed på linje med bøger og andet materiale til brug for forberedelsen hjemmefra
• computeren er relevant for uddannelsen
• computeren ikke anvendes privat, og
• computeren afleveres tilbage ved uddannelsens afslutning.

En tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om, at medarbejderen ikke benytter computeren privat, er i den forbindelse tilstrækkeligt til at godtgøre, at medarbejderen ikke anvender computeren privat.

Skatterådet fandt i en sag, at elever, der af deres arbejdsgiver fik stillet bærbar computer til rådighed til brug for forberedelse af arbejdsgiverbetalt uddannelse hjemmefra, ikke skulle multimediebeskattes heraf. Skatterådet lagde vægt på, at det af spørger var oplyst, at computeren ikke måtte bruges privat i øvrigt, at det ifølge spørger var kutyme, at arbejdsgiveren stillede pc til rådighed til brug for uddannelsen, at computeren skulle afleveres til arbejdsgiver efter endt uddannelse samt at betingelserne for skattefrihed i LL § 31 i øvrigt var opfyldt. Skatterådet udtalte vejledende, at en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om, at medarbejderen ikke benytter computeren privat, i den forbindelse er tilstrækkeligt til at godtgøre, at medarbejderen ikke anvender computeren privat. Se SKM2009.676.SR.

Undtagelsen gælder også for bredbånd, der er stillet til rådighed i forbindelse med uddannelse og i øvrigt opfylder de nævnte betingelser for skattefrihed.

Skatterådet har i en sag taget stilling til en situation med elever på arbejdsgiverens interne uddannelse, der fik stillet et mobilt bredbånd til rådighed derhjemme til brug for uddannelsen. Hvis eleverne i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed, ville de ikke være omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.273.SR.

En typisk Ph.D-studerende tildeles et stipendiat og ansættes med løn i henhold til AC-overenskomsten og har derfor status som lønmodtager. Stiller universitet multimedier til rådighed for privat brug, er den Ph.d-studerende derfor ikke omfattet af undtagelsen om arbejdsgiverbetalt uddannelse men skal multimediebeskattes af multimedierne, som andre lønmodtagere.

Se også

• C.A.5.4 "Undervisning" om hvornår, der er skattefrihed for en arbejdsgiverbetalt uddannelse efter LL § 31.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

C.A.5.2.3 Arbejdsgiverens forpligtelser

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad arbejdsgiveren skal foretage sig, når han stiller multimedier til rådighed for medarbejderne.

Afsnittet indeholder:

• Resumé (C.A.5.2.3.1)
• A-skat og AM-bidrag (C.A.5.2.3.2)
• Kontrolkrav (C.A.5.2.3.3).

Se også

• C.A.5.2.1 "Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug."
• C.A.5.2.2 "Vurderingen af, hvornår multimedier står til rådighed for privat brug".

C.A.5.2.3.1 Resumé

Arbejdsgiveren skal indberette og indeholde korrekt A-skat og AM-bidrag af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug for medarbejderne. Arbejdsgiveren skal derfor påse, at aftaler om, at multimedier ikke står til rådighed for privat brug, overholdes af medarbejderne. Arbejdsgiveren skal desuden kunne dokumentere, at kontrollen er gennemført.

C.A.5.2.3.2 A-skat og AM-bidrag

Når en arbejdsgiver stiller et eller flere multimedier til rådighed for privat anvendelse for en medarbejder, er det A-indkomst, og arbejdsgiveren har derfor pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag i medarbejderens løn af den skattepligtige værdi, som er på 3.000 kr. årligt i 2011.

Hvis en medarbejder får stillet multimedier til rådighed af flere arbejdsgivere, skal begge arbejdsgiver indeholde A-skat og AM-bidrag af multimedierne og indberette til SKAT. SKAT sikrer i forbindelse med årsopgørelsen, at medarbejderen kun bliver multimediebeskattet én gang.

Har en arbejdsgiver stillet bærbare multimedier til rådighed for medarbejdere på arbejdspladsen, er det relevant at tage stilling til, om de hver især også har privat rådighed over udstyret. Bærbare multimedier indikerer, at der kan være behov for eller ønske om at anvende medierne et andet sted end på den sædvanlige arbejdsplads - fx til eksterne møder, foredrag og lignende, eller ved at computeren tages med hjem på bopælen. Med disse medarbejdere skal arbejdsgiveren således indgå en form for aftale, hvor det står klart for begge parter, om medarbejderen har privat rådighed over multimedier.

Det er ikke nødvendigt, at arbejdsgiveren indgår en særskilt skriftlig aftale med hver enkelt medarbejder. Det forhold, at arbejdsgiveren indberetter eller ikke indberetter privat rådighed over multimedier for hver enkelt ansatte, er i sig selv en stillingtagen fra såvel arbejdsgiverens som medarbejderens side, om der er privat rådighed over multimedier.

C.A.5.2.3.3 Kontrolkrav

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad arbejdsgiveren skal foretage sig.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Baggrund for kontrolkrav
• Bærbare multimedier på arbejdspladsen
• Computer med særligt programmel til hjemlån
• Mobiltelefoner, der kun bruges erhvervsmæssigt (arbejdsmobiltelefoner)
• Dokumentation for den foretagne kontrol.

Se også

• C.A.5.2.2 "Vurderingen af, hvornår multimedier står til rådighed for privat brug".

Resumé

Arbejdsgiveren skal indeholde og indberettet den korrekte skat, og der påhviler derfor arbejdsgiveren en række kontrolforpligtelser og dokumentation for at den er gennemført, når vedkommende stiller multimedier til rådighed for sine medarbejdere.

Baggrund for kontrolkrav

Arbejdsgiveren skal sikre sig, at den indeholdte A-skat og AM-bidrag og de indberettede oplysninger til SKAT er korrekte. Har arbejdsgiveren medarbejdere, som vedkommende ikke har indberettet til beskatning, men hvor medarbejderne har rådighed over;

• bærbare multimedier på arbejdspladsen og/eller
• computer med særligt programmel til hjemlån og/eller
• en arbejdsmobiltelefon

så skal arbejdsgiveren kontrollere brugen af multimedierne for at sikre, at medarbejderne ikke i strid med det aftalte råder privat over multimedierne.

Arbejdsgiveren skal overholde persondataloven, når vedkommende kontrollerer sine medarbejdere. Det er god databehandlingsskik at give forudgående information til de ansatte, så de ved, at deres brug af det pågældende multimedie vil blive kontrolleret. Se PDL § 5, stk. 1.

Bærbare multimedier på arbejdspladsen

I praksis indebærer arbejdsgiverens kontrolforpligtelse, at arbejdsgiveren skal kontrollere, at aftaler om, at multimedier ikke er til privat rådighed, faktisk overholdes af den enkelte medarbejder.

Det betyder ikke, at arbejdsgiveren hver dag skal inspicere, om mobilt it-udstyr på arbejdspladsen tages med hjem eller ej. Men arbejdsgiveren skal være opmærksom på, om aftaler om, at der ikke er privat rådighed over multimedier, efterleves. Opdager arbejdsgiveren fx, at en medarbejder imod det aftalte tager computeren med hjem, skal arbejdsgiveren indberette til SKAT, at medarbejderen er omfattet af multimediebeskatningen og indeholde A-skat og AM-bidrag i lønnen af den skattepligtige værdi på 3.000 kr. pr. år (i 2011). Det samme gælder for fx en mobiltelefon, som arbejdsgiveren har aftalt med sin medarbejder skal hentes på arbejdspladsen ved arbejdsdagens begyndelse og afleveres ved arbejdsdagens afslutning, men hvor arbejdsgiveren opdager, at medarbejderen tager mobiltelefonen med hjem.

En af de måder, arbejdsgiveren kan kontrollere på, er, at vedkommende minimum et par gange om året foretager uanmeldte stikprøvekontroller af, om aftalerne om multimedier overholdes, herunder også om betingelserne for at medbringe multimedier på tjenesterejser er overholdt. Konstaterer arbejdsgiveren snyd ved en gennemgang, skal arbejdsgiveren indberette den medarbejder, der faktisk råder privat over multimedier fra det tidspunkt, hvor der har været rådighed over multimediet til privat brug. Efter en sådan hændelse kan der være behov for, at arbejdsgiveren indskærper reglerne over for de øvrige medarbejdere og om fornødent iværksætter flere stikprøvekontroller.

Computer med særligt programmel til hjemlån

Har arbejdsgiveren en eller flere computere med særligt programmel, som medarbejdere kan låne med hjem, skal arbejdsgiveren sikre sig, at computerne ikke imod det aftalte er til rådighed for privat brug.

Det betyder ikke, at arbejdsgiveren hver gang en computer lånes med hjem skal godkende hjemlånet og sikre sig, at den kommer retur. Men arbejdsgiveren skal ligesom for de øvrige bærbare multimedier på arbejdspladsen være opmærksom på, om aftaler om, at der ikke er privat rådighed over computeren, efterleves. Opdager arbejdsgiveren fx, at en computer til hjemlån mod det aftalte ofte befinder sig på en medarbejders bopæl, skal vedkommende indberette til SKAT, at medarbejderen er omfattet af multimediebeskatningen og indeholde A-skat og AM-bidrag i lønnen af den skattepligtige værdi på 3.000 kr. pr. år i 2011.

En af de måder, arbejdsgiveren kan kontrollere på, er, at vedkommende minimum et par gange om året foretager uanmeldte stikprøvekontroller af, om aftalerne om multimedier overholdes. Konstaterer arbejdsgiveren snyd ved en gennemgang, skal vedkommende indberette den medarbejder, der faktisk råder privat over multimedier fra det tidspunkt, hvor der har været rådet over multimediet til privat brug og fremover. Efter en sådan hændelse kan der være behov for, at arbejdsgiveren indskærper reglerne over for de øvrige medarbejdere og om fornødent iværksætter flere stikprøvekontroller.

Mobiltelefoner, der kun bruges erhvervsmæssigt (arbejdsmobiltelefoner)

Selvom en arbejdsmobiltelefon er nødvendig for, at en medarbejder kan udføre arbejdet, og den kun bruges erhvervsmæssigt, gælder der skærpede krav for at afkræfte formodningen for privat rådighed, hvis den tages med hjem fra arbejdspladsen.

Der er i store træk tale om en videreførelse af den indtil 2010 gældende praksis for arbejdsmobiltelefoner, hvor medarbejderne ikke beskattes af fri telefon, hvis de kun bruger arbejdsmobiltelefonen erhvervsmæssigt. Fremover kan de dog ikke foretages enkeltstående private opkald fra en sådan telefon - heller ikke fra arbejdspladsen -, uden at det udløser beskatning.

Det er samtidig en snæver undtagelse til reglen om, at multimedier, der tages med hjem, er omfattet af multimediebeskatningen. Der stilles derfor særlige krav til kontrollen af, at en arbejdstelefon kun bruges erhvervsmæssigt. Som grundlag for kontrollen af om medarbejderen overholder sin aftale, bruger arbejdsgiveren specificerede lister over udgående opkald fra hver arbejdstelefon.

Se også C.A.5.2.2.3.2 "Undtagelse 1 - Arbejdsmobiltelefoner" om de øvrige krav til skattefri arbejdsmobiltelefoner.

Arbejdsgiveren vil have opfyldt sin kontrolforpligtelse, hvis vedkommende vælger følgende fremgangsmåde:

• Arbejdsgiveren gennemgår overordnet telefonregningerne hver gang de modtages for unaturligt forbrug, fx for at se om regningen overstiger den beløbsgrænse, som normalt erhvervsmæssigt brug erfaringsmæssigt tilsiger, om der er store udsving i regningerne, eller om der er sket betalinger eller donationer fra telefonen.
• Baseret på den overordnede gennemgang skal arbejdsgiveren foretage et efter forholdene passende antal konkrete stikprøver af opkaldslisterne. Hvis der ikke er fejl i stikprøverne, vil kontrolkravet normalt være opfyldt ved årlige stikprøver, der omfatter 5 pct. af arbejdsmobiltelefonerne for en regningsperiode på en måned.

Giver gennemgangen af opkaldslisterne mistanke om private opkald, skal arbejdsgiveren tjekke dette nærmere. Persondataloven forhindrer en arbejdsgiver i selv eller via et teleselskab automatisk at registrere, hvilke telefonnumre der ringes til fra arbejdsgiverens telefoner (udgående opkald). Arbejdsgiveren må dog gerne få lister over udgående opkald på telefonerne, hvor kun de første 6 cifre i de 8-cifrede telefonnumre fremgår. Har arbejdsgiveren mistanke om private opkald og de 6 cifre i de udgående opkald ikke er nok til at afgøre, om der er tale om et erhvervsmæssigt opkald, må arbejdsgiveren på anden måde få klarlagt, om der er tale om erhvervsmæssige opkald evt. i samarbejde med medarbejderen.

Opdager arbejdsgiveren, at en medarbejder imod det aftalte bruger telefonen privat, skal arbejdsgiveren indberette til SKAT, at medarbejderen er omfattet af multimediebeskatningen og indeholde A-skat og AM-bidrag i lønnen af den skattepligtige værdi på 3.000 kr. pr. år (2011). Arbejdsgiveren skal indberette den medarbejder, der faktisk råder privat over telefonen fra det tidspunkt, hvor der har været rådet over multimediet til privat brug og fremover. Det betyder, at arbejdsgiveren vil være nødt til at gå tilbage og kontrollere tidligere opkaldslister og også indberette for disse, hvis der konstateres privat brug. Efter en sådan hændelse kan der være behov for, at arbejdsgiveren indskærper reglerne over for de øvrige medarbejdere og om fornødent iværksætter en fuldstændig eller hyppigere kontrol.

Er der tale om en PDA, som ikke kan benyttes som telefon, men hvor hovedfunktionen er en kalender- og tidsregistreringsfunktion, er yderligere kontrol af brugen ikke nødvendig, selvom den tages med hjem på bopælen. Det er bl.a. et krav, at PDA'en ikke anvendes privat. En tro og love-erklæring fra medarbejderen om, at medarbejderen ikke benytter PDA'en privat, er i den forbindelse tilstrækkeligt til at godtgøre, at medarbejderen ikke anvender den privat.

Dokumentation for den foretagne kontrol

Ved et arbejdsgiverkontrolbesøg fra SKAT skal arbejdsgiveren kunne bevise, at reglerne er overholdt, herunder at kontrollen er gennemført.

Bærbare multimedier på arbejdspladsen

Virksomhedens dokumentation for, at den overholder reglerne i relation til multimediebeskatningen, vil eksempelvis være opfyldt ved følgende:

• Oversigter over hvilke bærbare multimedier de enkelte medarbejdere har til rådighed på arbejdspladsen, og om der er privat rådighed over disse multimedier.
• Beskrivelse af virksomhedens multimediepolitik i forhold til personalet, herunder hvordan multimediepolitikken håndteres og kontrolleres i praksis.
• Dato for gennemførte stikprøvekontroller med angivelse af resultatet af kontrollen.

Computer med særligt programmel til hjemlån

Har en virksomhed bærbare computere med særligt programmel til hjemlån, vil virksomhedens dokumentation for, at den overholder reglerne i relation til multimediebeskatningen, eksempelvis være opfyldt ved følgende:

• En hjemlånsbog der følger hver enkelt computer, der står til rådighed for hjemlån, hvori den ansatte anfører navn, dato for udlån, formål med hjemlån og dato for aflevering.
• Dato for gennemførte stikprøvekontroller med angivelse af resultatet af kontrollen.

Arbejdsmobiltelefonerne

Har arbejdsgiveren en aftale med nogle af eller alle medarbejderne om, at de har arbejdsmobiltelefoner, som de kun bruger erhvervsmæssigt, gælder der særlige krav til dokumentationen af, at arbejdstelefonerne kun bruges erhvervsmæssigt. Udover de ovennævnte krav under Bærbare multimedier på arbejdspladsen skal der også foreligge:

• Tro og love-erklæringer
• De gennemgåede regninger/lister over udgående opkald med de bemærkninger, som gennemgangen har givet anledning til. Hvis det - eventuelt med signatur og dato - markeres på listerne, hvornår og af hvem de er gennemgået, vil dette som udgangspunkt være tilstrækkeligt til at godtgøre, at den fornødne kontrol har fundet sted.

Computere til brug for uddannelse

Betaler arbejdsgiveren en uddannelse for en medarbejder, som opfylder betingelserne for skattefrihed, kan arbejdsgiveren også skattefrit stille en computer til rådighed på linje med bøger og andet materiale til brug for forberedelsen hjemmefra. Det kræver, at computeren

• er relevant for medarbejderens uddannelse
• ikke anvendes privat og
• afleveres tilbage ved uddannelsens afslutning.

Det er bl.a. et krav, at computeren ikke anvendes privat. En tro og love-erklæring fra medarbejderen om, at medarbejderen ikke benytter computeren privat, er i den forbindelse tilstrækkeligt til at godtgøre, at medarbejderen ikke anvender computeren privat.

C.A.5.3 Massemedier

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af

• Medie og radiolicens og lignende (C.A.5.3.1)
• Avis (C.A.5.3.2).

C.A.5.3.1 Medie- og radiolicens og lignende

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får medie- og radiolicens og lignende betalt af deres arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Værdiansættelse
• Multimediebeskatning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Avis (C.A.5.3.2)
• Multimedier - telefon, computer og datakommunikation (C.A.5.2).
• Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (C.A.5.1.3)
• Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (C.A.5.1.4)

Regel

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes medie- og radiolicens er skattepligtig, idet udgiften hertil - uanset den ansattes erhverv - anses for privat. Se LL § 16, stk. 3, nr. 4.

Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige, >medmindre de er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. eller bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personelagoder i LL § 16, stk. 3, 5. pkt.<

>I en konkret sag, SKM2011.387.SR, fandt Skatterådet, at et internet tv-abonnement kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde ud fra en konkret vurdering. Abonnementet var dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Skatterådet lagde afgørende vægt på<

• Internet tv-abonnementet gav udelukkende adgang til at se nærmere afgrænsede egne tv-udsendelser eller produktioner, og abonnementet skulle anvendes som en form for dokumentarkiv, hvor medarbejderen såvel på arbejdspladsen som på bopælen skulle anvende dette i arbejdsmæssig sammenhæng.
• Medarbejderne hos spørger havde adgang til de samme udsendelser via spørgers server. Det var primært af IT-sikkerhedsmæssige årsager, at spørger ønsker, at medarbejderne anvender internet tv-abonnementet til at fremfinde tidligere konkrete TV udsendelser. Derudover var internet tv-abonnementet mere brugervenligt.
• Spørger stillede krav om, at de nævnte medarbejderkategorier som et led i deres ansættelse skulle modtage internet tv-abonnementet.
• Den private værdi af internet tv-abonnementet begrænsedes dels af, at billedkvaliteten var forringet i forhold til traditionelle TV udsendelser, og abonnementet kun kunne anvendes via én internetopkobling ad gangen.
• Internet tv-abonnementet anses ikke for at kunne erstatte medarbejdernes eventuelle abonnementer på øvrige betalingskanaler.

>I en anden sag nåede Skatterådet til det modsatte resultat. I SKM2011.418.SR fandt Skatterådet, at medarbejderne i A A/S var skattepligtige af diverse programpakker og medielicens, der var betalt af A A/S. Til forskel fra SKM2011.387.SR var der i denne sag tale om at:<

• >Medarbejdene fik adgang til en lang række betalingskanaler.<
• >Spørger producerede ikke selv TV udsendelser.<
• >Der var tale om direkte TV.<
• >Der var tale om TV betalingsaboonenter i traditionel forstand.<

Værdiansættelse

Godet skal ansættes til den værdi, det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3.

Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt oplyse den faktiske udgift. Se BEK nr. 1198 af 12/9/2009, § 13,stk. 2, pkt. 6.

Det beløb, en medarbejder bliver skattepligtig af, kan dog afvige fra de faktiske udgifter. Indgår en tv-programpakke i en pakkeløsning med internet og telefonabonnement, er værdien af programpakken skattepligtig for modtageren, uanset at pakkeløsningen kan være billigere end internet og telefoni købt separat. Se SKM2009.520.SR.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt, hvis den pågældende har betalt medie- og radiolicens for den ansatte.Der er dog ikke oplysningspligt for betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler, hvis det er et gode omfattet af LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Multimediebeskatning

Får en medarbejder i forbindelse med arbejdsgiverbetalt internetadgang også dækket udgifter til tv- eller musikkanaler eller andre tjenester, kan det i stedet være omfattet af multimediebeskatningen.

Det fremgår af i bemærkningerne til L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, der indførte den såkaldte multimediebeskatning. Se LL § 16, stk. 12. I bemærkningerne punkt 2.7.2 står:

..."Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Hvad der er "sædvanlige ydelser", som er omfattet af abonnementsudgifterne til internet, er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Der er ingen eksempler på at internetbaseret tv, radio eller andre tjenester er blevet anset som en sædvanlig og integreret del af abonnementet.

Skatterådet har i en konkret sag udtalt, at tv-programpakker, der indgår i en pakke med telefon og internet, ikke kunne anses for sædvanligt og derfor ikke var omfattet af multimediebeskatning. Skatterådet traf afgørelse på baggrund af statistik om fordelingen af internetabonnementer i danske husstande på forskellige typer af abonnementer pr. juni måned 2009. Skatterådet fandt, at tv-programpakker, som indgår i en pakkeløsning, skal beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2009.787.SR.

Se også

• C.A.5.2.1.4.4 "Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen".

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.3.2 Avis

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får avis betalt af deres arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Skema over beskatningen
• Lønomlægning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Se også

• C.A.5.3.1 Medie- og radiolicens og lignende
• C.A.5.2 Multimedier - telefon, computer og datakommunikation
• C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Regel

Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode.

Skattepligten er dog afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet (bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 5. pkt.), og om den erstatter privat avishold. Hvis avisen er til rådighed på arbejdspladsen er den ikke skattepligtig for medarbejderne.

>En arbejdsgiverbetalt avis kan også være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.<

>I SKM2011.183.SKAT har Skatteministeriet præciseret reglerne for beskatning af fri avis. Af styresignalet fremgår det bl.a., at der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver. I Skatterådets afgørelse SKM2011.418.SR fremgår det at: " Formodningsreglen vedrørende fri avis anført i styresignalet SKM2011.183.SKAT anvendes kun specifikt vedrørende fri avis og anvendes ikke generelt for goder, der eventuelt kan henføres under bagatelgrænsen". <

>I Skatterådets afgørelse SKM2011.198.SR blev det lagt til grund, at de aviser, som ledende medarbejdere fik på deres bopæl af arbejdsgiveren som led i deres ansættelse, i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet og derfor omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 5. pkt.<

Se også

• C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder

  Skema over beskatningen

Beskatningen af arbejdsgiverbetalt avis kan skematisk opstilles således:

* Den bedste dokumentation for medarbejderens private avishold er kvittering for betaling, som arbejdsgiveren opbevarer en kopi af. Anden form for dokumentation i form af fx bankudskrift vil dog også kunne være tilstrækkelig dokumentation.

Lønomlægning

Det er en konkret vurdering, om en avis betalt af arbejdsgiveren kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet, når en medarbejder omlægger lønnen mod at få avisen. Den konkrete vurdering kan dog foretages samlet for hele personalegrupper, når deres arbejdsopgaver er ensartede. Får en medarbejder en arbejdsgiverbetalt avis mod at omlægge lønnen, udelukker det ikke i sig selv, at avisen er omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Finansiering af avisen ved en omlægning af lønnen indgår i vurderingen af, om godet kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Se SKM2004.456.LR, SKM2010.372.SR, SKM2010.403.SR. og SKM2010.689.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.4 Undervisning

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af arbejdsgiverbetalte udgifter til dækning af undervisning for modtageren.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel: Skattepligtigt gode
• Undtagelse: Skattefrihed for uddannelser og kurser
• Personkredsen, som er omfattet af skattefrihed for uddannelser og kurser
• Private formål er ikke omfattet af skattefrihed
• Ydelser, der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst
• Befordringsgodtgørelse
• Fradrag for udgifter til uddannelse/kursus
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Ligningsvejledningens alm del afsnittet: Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse A.B.1.7
• Ligningsvejledningens alm del afsnittet: Befordringsfradrag A.F.3
• Afsnittet: Værdiansættelse C.A.5.1.2

Hovedregel: Skattepligtigt gode

Som udgangspunkt er alle goder, som arbejdsgiveren giver til medarbejderen, skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Undtagelse: Skattefrihed for uddannelser og kurser

Der er skattefrihed for alle typer af arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser, der er erhvervsrelaterede. Der skal derfor ikke skelnes mellem, om der er tale om grund-/videreuddannelse, eller om der er tale om efteruddannelse. Se LL § 31.

Uddannelser

For uddannelsers vedkommende indebærer § 31, at der ikke sondres mellem, om den pågældende uddannelse i det konkrete tilfælde er en efteruddannelse eller en grund- eller videreuddannelse. Skattefriheden efter § 31 omfatter således bl.a. ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser), korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen samt lange, videregånde uddannelser, der er erhvervet på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner. Skattefriheden omfatter også alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser og ph.d.-uddannelser er også omfattet af skattefriheden. Skattefriheden omfatter endvidere også uddannelser, som udbydes i privat regi og uddannelser, der tages i udlandet.

Kurser

Ligesom skattefriheden omfatter alle slags uddannelser, omfatter skattefriheden også alle slags kurser. SKAT betragter kurser som korterevarende undervisningsforløb. Der kan derfor modtages skattefrie ydelser til såvel korte som længerevarende kurser, uanset om de udbydes af private eller det offentlige og uanset hvordan kurset finansieres.

Der er skattefrihed for kurser, som gives til afskedigede medarbejdere, fx i form af ekstern konsulentbistand, der går ud på at hjælpe de pågældende til at finde nyt arbejde.

Seminar

Seminarer på udenlandske universiteter er ligeledes omfattet af skattefriheden. Se SKM2010.683.SR

Personkredsen, som er omfattet af skattefrihed for uddannelser og kurser

Personkredsen, som er berettiget til at modtage skattefrie ydelser til dækning af udgifter til uddannelse eller kurser, er beskrevet i LL § 31. Personkredsen består af følgende:

Lønmodtagere/arbejdstagere

• Lønmodtagere, herunder afskedigede medarbejdere ved ophøret af et ansættelsesforhold.
  • Det er tilstrækkeligt, at aftalen om ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelsen indgås ved ophøret af et ansættelsesforhold.
• Lønmodtagere, som modtager deltagerbetaling efter lov om støtte til voksenuddannelse.
• Arbejdstagere, der modtager ydelserne som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst.
• Konsulenter, revisorer mv., der modtager ydelser som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Andre

• Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
• Medlemmer, herunder ledige, der modtager uddannelsesydelser fra deres a-kasse, fagforening, pensionskasse eller livsforsikringsselskab. Se SKM2010.861.SR
• Personer, der modtager ydelser fra et arbejdsformidlingskontor.
• Elever, der modtager ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
• Personer, som deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., og som modtager ydelserne af et uddannelsessted eller efter § 76 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen indeholder således den samme personkreds, som er omfattet af LL § 16, der er den generelle bestemmelse om beskatning af personalegoder. Derudover er afskedigede medarbejdere ved ophøret af ansættelsesforholdet og medlemmer af arbejdsløshedsforsikringer, fagforeninger eller pensionskasser også omfattet af skattefriheden. Endvidere kan personer, der modtager de omtalte ydelser fra et arbejdsformidlingskontor, samt elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, modtage ydelserne skattefrit.

Private formål er ikke omfattet af skattefrihed

Der er ikke skattefrihed for uddannelser/kurser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Det er et krav for skattefriheden for uddannelsen/kurset, at der er et erhvervsmæssigt sigte for modtageren. Se LL § 31, stk. 2.

Det er tilstrækkeligt, at uddannelsen eller kurset har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiveren dækker udgifter i forbindelse med rent hobby-/fritidsbetonede uddannelser eller kurser i familieforhold m.v., vil de for det første ikke være skattefrie for modtageren, og for det andet vil skattelovgivningens almindelige regler endvidere kunne føre til, at udgiften ikke er fradragsberettiget for arbejdsgiveren. For yderligere om fradragsretten se afsnit E.A.2 Chokolade, fedt og is om fradrag i bruttoindkomsten.

Det samme gælder for selskaber. Her betragter SKAT sådanne ydelser til en hovedaktionær eller dennes familie som udlodning. Se LL 16A og afsnit S.F.2 om maskeret udbytte.

Reduktion af arbejdstagerens kontante løn

Bliver uddannelsen betalt af arbejdsgiver mod, at arbejdstageren går ned i kontant løn, stilles der efter praksis en række betingelser, for at betalingen af uddannelsen er skattefri. Se SKM2010.56.SR, SKM2010.133.SR, SKM2010.526.SR og SKM2010.683.SR. For nærmere om lønomlægning se C.A.5.1.6.

Ydelser, der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst

Dækning af udgifter, der er nødvendige for uddannelsen/kurset, er omfattet af skattefriheden efter LL § 31, stk. 3.

Skole- og deltagerbetaling

Udgifter til skole- eller deltagerafgifter er direkte afledt af den enkelte uddannelse og er derfor omfattet af skattefriheden.

Kørekort

I særlige situationer, hvor arbejdsgiveren efter lov eller bekendtgørelse har pligt til at afholde udgiften til kørekort for sine medarbejdere, er udgiften omfattet af skattefriheden. Det gælder fx for mekanikeruddannelsen, hvor arbejdsgiveren har pligt til at betale lærlingens kørekort som et led i uddannelsen.

I andre tilfælde vil erhvervelse af det lille kørekort anses for at være af så privat karakter, at det ikke er omfattet af skattefriheden.

Bog- og materialeudgifter

Der er tale om udgifter, der direkte er afledt af uddannelsen/kurset og derfor er omfattet af skattefriheden.

For at undgå at der dækkes uvedkommende private udgifter, er skattefriheden betinget af, at udgifterne er relevante for uddannelsen/kurset. For udgifter til bøger, vil de bøger som indgår i pensum, under alle omstændigheder være relevante.

Multimedier til rådighed

I forbindelse med undervisning/kurser, kan arbejdsgiver stille multimedier til rådighed for arbejdstager. Se mere i afsnit C.A.5.2.2.3.7 om undtagelse 6 - Arbejdsgiverbetalt uddannelse i multimedieafsnittet.

Logi, kost og småfornødenheder

Der er i nærmere bestemt omfang skattefrihed for arbejdsgiverens betaling af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i forbindelse med et uddannelses- eller kursusophold. Se LL § 31, stk. 4.

I de tilfælde, hvor den ansatte på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, kan arbejdsgiveren udbetale en skattefri godtgørelse til dækning af udokumenterede udgifter til logi efter satserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 4.

Kost og småfornødenheder må udbetales efter skattefri standardsatser til alle personer, der er omfattet af skattefriheden. Der er dog kun adgang til at modtage skattefri standardgodtgørelse til kost og småfornødenheder i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Se standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 1.

Lønmodtagere og andre, der modtager skattefri standardgodtgørelse til kost og småfornødenheder, er i denne henseende ligestillet med ansatte mv., som modtager skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A. Se afsnit A.B.1.7.1 om skattefri rejsegodtgørelse.

Lønmodtagere eller andre, der modtager skattefri ydelser til kost og logi under uddannelse eller kursusophold, må ikke samtidig modtage skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A.

Dækning ved udlæg efter regning

I stedet for at udbetale en skattefri godtgørelse kan arbejdsgiveren skattefrit dække udgifterne til logi, kost og småfornødenheder efter regning i uddannelses-/kursusperioden.

Se også

Afsnit C.A.5.12.2.1 om de generelle regler for kost og logi for lønmodtagere.

Befordring

Befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse

For at kunne få befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse efter de almindelige regler herom, er det en forudsætning, at der er tale om befordring til en arbejdsplads. Se afsnit A.F.3 om befordringsfradrag og afsnit A.B.1.7.1 og A.B.1.7.2 om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse.

Et uddannelsessted betragtes kun som en arbejdsplads, hvis der er tale om undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet. Er der tale om grund- eller videreuddannelse, er der ikke tale om en arbejdsplads. Efteruddannelse adskiller sig fra grund- eller videreuddannelse ved, at det er uddannelse, der har til formål at vedligeholde og ajourføre den allerede etablerede viden.

De almindelige regler om befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse gælder derfor kun for personer, der modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet.

Grunduddannelser, der anses som arbejdssted

Der kan være grunduddannelser, hvor tilrettelæggelsen af uddannelsen gør, at uddannelsesstedet kan anses som en arbejdsplads. Dette er tilfældet for erhvervsuddannelser, hvor praktikophold er en del af uddannelsen. Se TfS 1998, 91 TfS 2000, 166 SKM2007.340.SR og SKM2007.341.SR.

Efteruddannelse, der ikke anses som arbejdssted

Efteruddannelse på en videregående uddannelse kan efter art og omfang anses for at være mere end en efteruddannelse for skatteyderen, uanset om skatteyderen har fået fuld løn under uddannelsen, da uddannelsen anses som led i en videregående uddannelse. Der er derfor ikke skattefrihed for udgifter, der dækker denne type uddannelse. Se SKM2008.114.VLR.

Befordringsgodtgørelse til uddannelsessted

Som supplement til de almindelige regler om befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse kan der udbetales en skattefri befordringsgodtgørelse både til personer på efteruddannelser og til personer på grund- og videreuddannelser. Befordringsgodtgørelsen kan ydes for transport i egen bil/motorcykel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl eller arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet ad den normale transportvej. Hverken den sædvanlige bopæl eller det normale arbejdssted kan anses for at være uddannelses-/ kursussted. Hvis undervisningen således foregår på den ansattes normale arbejdsplads, må den ansatte ikke modtage en skattefri befordringsgodtgørelse. Se LL § 31, stk. 5.

Der skal ikke reduceres med 24 km´s bundgrænsen eller udbetales lavere sats for kørsel ud over 100 km pr. dag, som der skal efter de almindelige regler om befordringsfradrag i LL § 9 C.

Ingen skift mellem befordringsreglerne

Der må ikke skiftes mellem de forskellige regelsæt for befordringsgodtgørelse efter forgodtbefindende. Har personer på efteruddannelse valgt at benytte de almindelige regler om befordringsfradrag i LL § 9 C eller skattefri befordringsgodtgørelse i LL § 9 B, frem for reglerne om befordring til et uddannelsessted i LL § 31, stk. 5, så er det dét regelsæt, vedkommende skal bruge under hele den pågældende uddannelse. Personer på efteruddannelse må derfor ikke modtage skattefrie befordringsgodtgørelse efter de almindelige regler i de første 60 dage og derefter modtage skattefrie befordringsgodtgørelse efter LL § 31, stk. 5 fra og med den 61. dag.

Personer på efteruddannelse, der har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B for den samme befordring, skal medregne udbetalt godtgørelse efter § LL § 31, stk. 5 til den skattepligtige indkomst.

Personer på efteruddannelse, der har adgang til en af arbejdsgiveren mv. betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, skal medregne befordringsgodtgørelse efter LL § 31, stk. 5 til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring.

Sats for befordringsgodtgørelsen

Skatterådet fastsætter satsen for fradrag for befordring mellem sædvanlig bolig/arbejdssted og uddannelses-/kursusstedet via den normale transportvej, samt kørslen mellem uddannelses-/kursussteder og inden for samme uddannelses-/kursussted efter LL § 9 C, stk. 1. For 2011 er satsen 2,00 kr. pr. km. Se skatterådets satser for 2011 i bekendtgørelse nr. 1321 af 16.11.2010.

Fradrag for udgifter til uddannelse/kursus

Lønmodtagere kan få fradrag for visse udgifter, i det omfang udgifterne ikke dækkes af arbejdsgiveren mv., og lovgivningen i øvrigt giver hjemmel til fradrag. Der er kun mulighed for fradrag, hvis der er tale om, at der er afholdt udgifter i forbindelse med efteruddannelse. Der er fradrag for udgifter til de ydelser, der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, som beskrevet ovenfor og udgifter til befordring. Se LL § 31, stk. 3.

Lønmodtagere kan kun få fradrag i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb, som i 2011 udgør 5.500 kr.

Se også

• Ligningsvejledningens alm del afsnit A.F.1.1 om rejseudgifter
• Ligningsvejledningens alm del afsnit A.F.3 om befordringsfradrag.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.5 Gaver og gratialer

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for gaver, lejlighedsgaver, gratialer, præmier osv. i ansættelsesforhold.

Afsnittet indeholder:

• Jule- og nytårsgaver, lejlighedsgaver, øvrige gaver, præmier og gevinster (C.A.5.5.1)
• Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer (C.A.5.5.2).

C.A.5.5.1 Jule- og nytårsgaver, lejlighedsgaver, øvrige gaver, præmier og gevinster

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for jule- og nytårsgaver, lejlighedsgaver, øvrige gaver, præmier og gevinster i ansættelsesforhold.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Personer omfattet af reglen
• Undtagelse 1: Jule-/nytårsgaver
• Undtagelse 2: Lejlighedsgaver
• Værdiansættelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Afsnit C.A.6.1.3 om gaver uden for ansættelsesforhold.

Hovedregel

Gaver, præmier og gevinster fra arbejdsgiveren sidestilles med arbejdsvederlag, og den ansatte skal medregne værdien af godet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. >Se SKM2011.139.SR, som viser, at gaver fra arbejdsgiveren i anledning af 10 års ansættelse ikke opfylder årmålsbetingelserne i LL 7 U, og derfor skal beskattes fuldt ud.< Se SL § 4, litra C.

Gevinster ved spil, præmier og hædersbevisning for udført arbejde, modtaget af arbejdsgiver er skattepligtig indkomst, da det kan sidestilles med løn. Se LSRM 1970, 115 LSR 1987, 21 og TfS 2000, 761.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle arbejdstagere, der modtager gaver mv. fra sin arbejdsgiver i et ansættelsesforhold.

Undtagelse 1: Jule-/nytårsgaver

Årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul og nytår beskattes efter praksis normalt kun, hvis markedsværdien overstiger en beløbsgrænse. Beløbsgrænsen blev i 2008 fastsat til 700 kr. og er stadig gældende Se SKM2008.740.SKAT.

Jule-/nytårsgaven er gavekort eller kontanter

Hvis jule-/nytårsgaverne ydes som gavekort eller kontanter, er gaverne skattepligtige, da det kan sammenlignes med en kontant gave og løn. Er gavekortene udstedt til specifikke naturalier, kan gavekortet være skattefrit.

Eksempel på at gavekortet er skattepligtigt for modtageren

Medarbejdere er skattepligtige af gavekort, selvom gavekortene ikke kan ombyttes til kontanter og alene kan bruges til køb hos arbejdsgiveren. Uagtet at gavekortet alene kan anvendes i arbejdsgivers regi, og dermed i et vist begrænset omfang, anses de goder, der kan erhverves hos arbejdsgiveren alligevel for at have en så bred anvendelsesmulighed, at det må sidestilles med almindelig gavekort. Se SKM2009.536.SR.

Eksempler på at et gavekort er skattefrit for modtageren

Modsat er valgmulighed mellem nærmere specificerede gaver hos en udbyder på nettet, eller i tilfælde hvor arbejdsgiveren inden overdragelsen valgte gaven til den enkelte medarbejder, ikke indkomstpligtige for medarbejderne. Se SKM2009.302.LSR.

Julegave i form af gavebevis til én bestemt navngiven restaurant er ikke indkomstskattepligtigt for de ansatte, da der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters-menu eller til én af tre på forhånd af arbejdsgiver sammensatte tre-retters menuer. Se SKM2010.515.LSR.

Undtagelse 2: Lejlighedsgaver

Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver, såsom fødselsdags-, bryllups-, og sølvbryllupsgaver og lignende uden for ansættelsesforhold, finder efter omstændighederne også anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Se afsnittet [A.B.7.3.1] om lejlighedsgaver uden for ansættelsesforhold. Har den ansatte et aftaleretligt krav på et gode, er det et skattepligtigt løntillæg, som ikke er omfattet af praksis om skattefri lejlighedsgaver.

Det er ikke alle gaver, som kan benævnes lejlighedsgaver, der er skattefrie, når de kommer fra arbejdsgivere. Det er kun sædvanlige gaver i anledning af runde fødselsdage og lignende begivenheder, der er skattefrie for modtageren. Herunder andre begivenheder, der ligeledes har tilknytning til privatsfærden fx færdiggørelse af uddannelse eller fratræden i forbindelse med overgang til pension.

Der gælder ikke nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver, idet lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, dog vil være fuldt skattepligtige.

Skatteministeren svarede på spørgsmål om lejlighedsgaver: "at det ved overvejelserne om mulig beskatning af gaver fra arbejdsgiveren henses til, om gaven overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave". Se TfS 1995, 176.

Værdiansættelse

Værdiansættelse af gaver sker på samme måde som værdiansættelsen af personalegoder.

Se også

Afsnit C.A.5.1.2 for en nærmere beskrivelse af værdiansættelse af personalegoder

>Afsnit C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder.<

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.5.2 Fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer

Afsnit A.B.1.4 beskriver fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer.

C.A.5.6 Firmaarrangementer

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af firmaarrangementer.

Afsnittet indeholder:

• Receptioner for medarbejdere (C.A.5.6.1)
• Julefrokost, skovture og øvrige firmafester (C.A.5.6.2)
• Faglige arrangementer betalt af arbejdsgiveren (C.A.5.6.3).

C.A.5.6.1 Receptioner for medarbejderen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af medarbejdere, når arbejdsgiveren afholder en reception eller lignende for medarbejderen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Vurderingen af om der er tale om et arrangement af privat karakter
• Værdiansættelse.

Se også

Se også afsnit

• C.A.5.6.2 om julefrokost, skovture og øvrige firmafester
• C.A.5.6.3 om faglige arrangementer betalt af arbejdsgiveren
• E.B.3.7.6 i LV erhvervsdrivende om sammenkomster med blandet deltagelse om selvstændigt erhvervsdrivende og fradragsretten
• C.B.3.5.2.1 om hovedaktionærer med flere og repræsentationsudgifter mv. i Den juridiske vejledning, Kapitalgevinstbeskatning .

Regel

Hvis arbejdsgiveren betaler udgifterne til en reception eller lignende af privat karakter for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes heraf. Se LL § 16.

Vurdering af, om der er tale om et arrangement af privat karakter

Ved vurderingen af, om der er tale om en reception mv. af privat karakter, der skal beskattes, kan det være relevant at se på følgende momenter:

• I hvilken anledning afholdes arrangementet?
• Hvem er inviteret?
• Størrelsen af udgifterne til arrangementet?
• Hvor afholdes arrangementet?

Der skal foretages en konkret vurdering af arrangementet, hvor de forskellige momenter skal afvejes i forhold til hinanden. En væsentlig del af vægten lægges på, i hvilken anledning arrangementet afholdes. Der kan også være andre momenter end dem, der er nævnt her, der kan indgå i en vurdering.

For vurderingen af, om der er tale om en reception af privat karakter, kan der henses til den retspraksis, der er på erhvervsområdet vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter for arrangementer med blandet deltagelse. Se LV erhvervsdrivende E.B.3.7.6.

For hovedaktionærer med flere gælder en skærpet praksis. Se LV selskaber afsnit S.F.2.1.7.

I hvilken anledning afholdes arrangementet?

Hvis der er tale om en reception i anledning af virksomhedsrelaterede mærkedage som fx jubilæum eller afsked, er det som udgangspunkt ikke skattepligtigt for medarbejderen. En reception i anledning af en privat mærkedag taler for, at der udløses beskatning.

I SKM2004.454.VLR vedrørte spørgsmålet, om et revisionsaktieselskab kunne fratrække udgifterne til en annonce og et fødselsdagsarrangement for en ansat revisor, der ejede 24,7 pct. af aktierne i revisionsaktieselskabet. Revisionsaktieselskabet fratrak udgifterne som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret. Skattemyndighederne havde anset de omstridte udgifter som fradragsberettiget løn til revisoren. Landsretten udtalte, at anledningen til receptionen var en privat begivenhed. Arrangementet blev afholdt på en restaurant og ikke i virksomhedens lokaler. Der var sendt indbydelser ud, og venner og forretningsforbindelser var inviteret gennem en annonce i avisen. Der deltog 112 personer, herunder 13 fra firmaet, fem familiemedlemmer og to venner, og der blev serveret et traktement til en pris af 49.274 kr. Om revisionsfirmaets forretningsmæssige interesse i receptionens afholdelse havde vidnerne forklaret, at der blev givet en orientering om virksomheden, og at man ønskede, at gæsterne skulle lære hinanden og firmaets ansatte nærmere at kende. Videre udtalte landsretten, at selv om det kan være forretningsmæssigt velbegrundet at holde en reception for at pleje sine forretningsforbindelser og ved samme lejlighed reklamere for sin virksomhed, havde revisionsaktieselskabet under de nævnte omstændigheder, herunder annoncens udformning, ikke godtgjort, at formålet med receptionen ikke først og fremmest var at fejre fødselsdagen. På den baggrund fandt landsretten derfor ikke, at der var tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter efter LL § 8, stk. 4, jf. SL § 6, stk. 1, a). Annonceudgiften til avisen vedrørte udelukkende den annonce, hvori der blev inviteret til reception i anledning af fødselsdagen. Denne udgift var derfor heller ikke fradragsberettiget, hverken efter LL § 8, stk. 1 (reklameudgifter) eller LL § 8, stk. 4. Det forhold, at revisoren var mindretalsaktionær kunne på denne baggrund ikke føre til et andet resultat.

Selv om afgørelsen vedrører spørgsmålet, om et revisionsaktieselskab kunne fratrække udgifterne, belyser afgørelsen, hvornår anledningen til arrangementet må siges at være privat.

Bemærk

I afsnittet i LV erhvervsdrivende om sammenkomster med blandet deltagelse om selvstændigt erhvervsdrivende og fradragsretten findes der flere sager, hvor det er blevet vurderet, om anledningen var privat eller ej. Se E.B.3.7.6 sammenkomster med blandet deltagelse om selvstændigt erhvervsdrivende og fradragsretten.

Momenterne skal afvejes i forhold til hinanden

SKM2003.53.VLR er et eksempel på en afgørelse om fradrag for repræsentationsudgifter, hvor de forskellige momenter er blevet afvejet i forhold til hinanden. I sagen havde sagsøgerens aktieselskab bl.a. afholdt en reception i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum og sagsøgerens fødselsdag. Landsretten udtalte om receptionen: "Ifølge avisannoncen var anledningen til receptionen den 5. juni 1998 såvel virksomhedens 25 års jubilæum som sagsøgerens 50 års fødselsdag. Virksomheden havde 25 års jubilæum den 4. august 1997, mens sagsøgerens 50 års fødselsdag var den 9. juni 1998. Under hensyn hertil og til, at der foruden forretningsforbindelser deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner i receptionen, som blev afholdt på en restaurant, og at kuvertprisen pr. person - selv ved et antal gæster på ca. 350, som oplyst af sagsøgeren - ikke var beskeden, har receptionen ikke klart og entydigt være forretningsmæssigt begrundet. Sagsøgtes påstand om frifindelse vedrørende dette punkt tages derfor til følge."

Eksempel på receptioner, der ikke er skattepligtige

Her er to eksempler på receptioner, der ikke er skattepligtige for medarbejderen.

• En medarbejder har været 40 år i firmaet, og det fejrer firmaet med en reception for medarbejdere og kunder på virksomhedens adresse. Til receptionen deltager også medarbejderens ægtefælle. Arrangementet består af et glas vin og pindemadder. Anledningen er virksomhedsrelateret, udgifterne er beskedne og deltagerne er primært kollegaer og kunder.
• Arbejdsgiveren afholder en rund fødselsdag for medarbejderen. Det er et mindre traktement på arbejdspladsen, og der er inviteret kollegaer og forretningsforbindelser. Anledningen er af privat karakter, men arrangementet foregår på arbejdspladsen, udgifterne er beskedne, og det er kollegaer og forretningsforbindelser, der deltager.

Eksempel på en reception, der er skattepligtig

Et firma ønsker et vise deres påskønnelse af en nøglemedarbejder ved at betale for en reception i anledning af, at medarbejderen og dennes ægtefælle har sølvbryllup. Til receptionen deltager et par gode kollegaer, mens 50 af deltagerne er medarbejderens familie og venner. Receptionen holdes på et hotel uden for virksomheden og har karakter af bespisning.

Anledningen er af ren privat karakter, ligesom en væsentlig del af deltagerkredsen er privat. Dertil kommer, at arrangementet har et omfang, som til sammen med de andre momenter gør, at medarbejderen bliver skattepligtig af arrangementet.

Værdiansættelse

Afholder arbejdsgiveren en reception eller lignende af privat karakter for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af markedsprisen af arrangementet. Se LL § 16, stk. 3. Se afsnit C.A.5.1 om værdiansættelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.6.2 Julefrokost, skovture og øvrige firmafester

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af medarbejdere, når arbejdsgiveren afholder en julefrokost, skovtur eller anden form for firmafest.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Vurderingen af om arrangementet er skattepligtigt
• Værdiansættelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.A.5.6.1 om receptioner og lignende
• C.A.5.6.3 omfaglige arrangementer betalt af arbejdsgiveren
• C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
• C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder
• C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen
• C.A.5.16.5 om rejser.

Regel

Som udgangspunkt beskattes personalegoder efter LL § 16.

Deltagelse i en julefrokost, skovtur og en anden form for firmafest, hvor arbejdsgiveren helt eller delvist afholder udgifterne, beskattes efter praksis ikke, når arrangementet er af et rimeligt omfang og varighed. En firmafest kan have mange former, der spænder fra en klassisk julefrokost på arbejdspladsen til deltagelse i fx DHL-løbet, der i en konkret afgørelse anses for at være en firmabetalt skovtur. Se SKM2011.63.SR.

Ansatte, der som kompensation for bortfald eller manglende deltagelse i firmafester får udleveret en anvisning, der for et bestemt beløb giver ret til bespisning på hotel eller lignende, skal beskattes af værdien af anvisningen med dennes pålydende værdi. Se LL § 16, stk. 3 jf. § 16, stk. 1.

Et skattepligtigt arrangement kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Bemærk

Et arrangement afholdt af arbejdsgiveren på arbejdspladsen kan være skattefrit, hvis det er afholdt af arbejdsgiveren som led i almindelig personalepleje. Se C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen.

Vurderingen af, om arrangement er skattepligtigt

Arrangementet er ikke skattepligtigt, hvis det er af rimeligt omfang og varighed. Ved vurderingen af, om det er af rimeligt omfang og varighed, kan man inddrage følgende momenter:

• Er arrangementet enkeltstående?
• Hvor længe varer det?
• Hvad er udgiftsniveauet?
• Hvem deltager?
• Hvor afholdes det?

Der er tale om momenter, der skal afvejes i forhold til hinanden, og der skal foretages en konkret vurdering af det enkelte arrangement. Der kan også være andre momenter end de her nævnte, der kan indgå i en vurdering.

Er arrangementet enkeltstående?

Hvis arrangementet er ét i en række af ofte forekommende arrangementer, taler det for, at arrangementet skal udløse beskatning. Afholder arbejdsgiveren færre arrangementer, der hver især er enkeltstående, taler det imod, at der skal ske beskatning. Afholder arbejdsgiveren eksempelvis en julefrokost, en sommerfest og en skovtur, udløser det ikke beskatning, hvis de øvrige momenter ikke taler for beskatning. Derimod vil det være skattepligtigt, hvis arbejdsgiveren afholder en ugentlig firmafest.

Hvor længe varer det?

Hvis arrangementet varer en dag/aften eventuelt med overnatning, taler det for, at der ikke skal ske beskatning. Er der tale om et arrangement, der varer flere dage med overnatninger inkluderet, taler det for, at arrangementet udløser beskatning for medarbejderen, når arbejdsgiveren afholder udgifter dertil.

Hvad er udgiftsniveauet?

Normalt har udgifterne til firmafesten ikke betydning for vurderingen af, om arrangementet er skattepligtigt for medarbejderen. En julefrokost er eksempelvis ikke skattepligtig for medarbejderen, fordi den bliver afholdt på en meget dyr restaurant.

Udgiftsniveauet kan dog være en indikator sammen med andre momenter for, at der er tale om et atypisk arrangement, som medarbejderen skal beskattes af. Det kan eksempelvis være, hvis der er tale om en dyr rejse til udlandet, der varer flere dage.

I en afgørelse fra skatterådet om Eventyrløbet, blev der ved afgørelsen af, at der er tale om en skovtur, lagt vægt på, at udgiftsniveauet var det naturlige for et skovtursarrangement. Se SKM2011.191.SR.

Udgifterne til eventuelle ekstra goder, der uddeles i forbindelse med firmafesten, kan også have betydning for, om disse goder skal beskattes selvstændigt. I SKM2011.63.SR. om DHL-løbet fandt Skatterådet, at arbejdsgiveren godt kunne give reklameløbetrøjer til alle medarbejderne som led i skovtursarrangementet, uden at medarbejderne skulle beskattes heraf. Giver arbejdsgiveren derimod dyre goder, eller goder der ikke er en naturlig del af arrangementet, skal medarbejderne beskattes af dem.

Hvem deltager?

Hvis det kun er medarbejderne på arbejdspladsen, der deltager, taler det for, at der ikke skal ske beskatning. Deltager personer, der ikke er medarbejdere på arbejdspladsen, taler det for, at der skal ske beskatning. Hvis det forekommer naturligt for arrangementer, at der deltager personer uden for arbejdspladsen, beskattes medarbejderne ikke af arrangementet. Et eksempel på et arrangement, hvor det er naturligt, at ægtefæller og børn deltager, findes i Skatterådets afgørelse om Eventyrløbet. Her skulle medarbejderne ikke beskattes, hvis ægtefæller og børn deltog i arrangementet. Se SKM2011.191.SR.

Hvor afholdes det?

Afholdes arrangementet på arbejdspladsen, taler det for, at der ikke skal ske beskatning. Afholdes det ikke på arbejdspladsen, kan det tale for beskatning, hvis det pågældende sted er usædvanligt for arrangementets afholdelse. Se SKM2010.165.VLR om en arbejdsgiverbetalt rejse til New York.

Eksempler på firmafester, hvor medarbejderen ikke skal beskattes

Her er fire eksempler på firmafester, hvor medarbejderen ikke skal beskattes.

• Arbejdsgiveren afholder en julefrokost for medarbejderne med julebuffet mv. på et større etablissement, hvor der spiller live musik om aftenen. Der er fælles transport for medarbejderne til og fra etablissementet, hvor medarbejderne samles op og sættes af på forskellige opsamlingssteder, fordi arbejdsgiveren har lejet en bus. Medarbejderne kan efterfølgende overnatte på værelser tilknyttet etablissementet.
• Arbejdsgiveren afholder en årlig skovtur for medarbejderne. Skovturen afholdes i løbet af en arbejdsdag og foregår i en forlystelsespark. Der afsluttes med middag på en restaurant i forlystelsesparken.
• Arbejdsgiveren afholder en sommerfest på arbejdspladsen, hvor ægtefæller og børn deltager. Der er arrangeret diverse aktiviteter for både børn og voksne, og der er bestilt mad udefra.
• En virksomhed, hvor medarbejderne er spredt ud over landet til dagligt, samles til en stor årlig firmafest, der inkluderer overnatning. Festen afholdes på et konferencecenter, og der er middag for medarbejderne om aftenen og morgenmad om morgenen.

Eksempel på et arrangement, hvor medarbejderen skal beskattes

Arbejdsgiveren inviterer medarbejderne og deres ægtefæller på en forlænget weekendtur til London med tre overnatninger på et dyrt hotel for at holde julefrokost dér. Turen har et rent socialt formål, og hensigten er, at medarbejderne også kan foretage juleindkøb mv. på turen. Turen har karakter af, at arbejdsgiveren betaler for en privat rejse, og medarbejderne skal beskattes af arrangementet.

Værdiansættelse

Afholder arbejdsgiveren et arrangement, der er skattepligtigt for medarbejderen, skal medarbejderen beskattes af markedsprisen af arrangementet. Se LL § 16, stk. 3, jf. LL § 16, stk. 1. Se afsnit C.A.5.1 om værdiansættelse. Skal der ske beskatning af, at en ægtefælle deltager i et arrangement, sker beskatningen hos medarbejderen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.6.3 Faglige arrangementer betalt af arbejdsgiveren

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af medarbejdere, når arbejdsgiveren betaler for faglige arrangementer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Teambuilding
• Kundepleje
• Værdiansættelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.A.5.6.1 om receptioner for medarbejderen
• C.A.5.6.2 om julefrokost, skovture og øvrige firmafester
• C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
• C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder
• C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen
• C.A.5.16.4 om personaleforeninger
• C.A.5.16.5 om rejser

Regel

Arrangementer uden fagligt indhold beskattes. Se LL § 16. Et skattepligtigt arrangement kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke af faglige arrangementer, herunder teambuilding, samt arrangementer, der har karakter af kundepleje, der er betalt af arbejdsgiveren. Der skal dog ske beskatning, hvis det faglige indhold er underordnet.

Generelt afspejler indholdet af arrangementet, om der er tale om et fagligt arrangement eller ej.

Teambuilding

Ved arrangementer som teambuilding kan det være vanskeligt at afgøre, om der er et fagligt indhold eller ej.

Ved vurderingen af, om der er et fagligt indhold, kan der lægges vægt på:

• Hvor længe varer arrangementet?
• Er der tilknyttet en teambuilding-instruktør?
• Hvor foregår det?
• Hvilke aktiviteter indgår?

Eksempler på teambuilding som hovedformål

Her er to eksempler på arrangementer, der har teambuilding som hovedformål.

• En virksomhed laver et dagsarrangement, hvor medarbejderne bliver opdelt i hold. Arrangementet foregår i et naturområde med en teambuilding-instruktør. Medarbejderne laver forskellige teambuilding-aktiviteter ud fra instruktørens instrukser. Der er almindelig forplejning under arrangementet. Formålet med arrangementet er at styrke samarbejdet medarbejderne imellem på kryds og tværs af daglige samarbejdspartnere, fx således at medarbejderne har lettere ved at henvende sig til andre kollegaer end dem, de normalt arbejder sammen med.
  Arrangementet har en kortere varighed, der er tilknyttet instruktør, det foregår på et sted, der er naturligt for arrangementet, og aktiviteterne er relevante for emnet. Medarbejderne skal ikke beskattes af arrangementet.

• En virksomhed laver et arrangement, der varer fem timer og foregår på et konferencecenter. Medarbejderne bliver inddelt i hold og skal løse en på forhånd fastsat opgave. Opgaven er udformet under hensyntagen til, at den involverer elementer, der underbygger teambuilding.
  Der indtages frokost på konferencecentret. Formålet med arrangementet er, at medarbejderne kan se deres kollegaer i nye roller, så det fremover vil være nemmere for dem at udnytte deres kollegaers forskellige kompetencer.
  Arrangementet har en kortere varighed, der er ikke tilknyttet en instruktør, men aktiviteterne er fastsat under hensyntagen til, at de underbygger teambuilding. Lokaliteten er naturlig for løsning af opgaven.

Eksempel på at teambuilding ikke er hovedformål

En virksomhed inviterer en gruppe ansatte på en skiferie til Frankrig af fire dages varighed. På turen bliver de inddelt i hold efter skifærdigheder og bliver undervist af en dansk skiinstruktør. Formålet med skituren er at bringe medarbejderne tættere på hinanden og gøre arbejdspladsen mere attraktiv, så de ansatte forhåbentlig bliver på arbejdspladsen.

Arrangementet har en længere varighed på fire dage, det foregår i udlandet, aktiviteterne er af privat og social karakter og ikke målrettet teambuilding, og der er ikke tilknyttet en teambuilding-instruktør. Medarbejderne skal beskattes af arrangementet.

Bemærk

Se SKM2008.324.BR og SKM2008.325.BR om en lignende situation, hvor en skitur til Alpe D'huez blev vurderet til ikke at have teambuilding som hovedformål, og rejsen blev derfor anset for at være skattepligtig for henholdsvis den ansatte administrator og partneren.

Kundepleje

Et arrangement, der afholdes som led i kundepleje, har ofte ikke en så klar faglig karakter som faglige arrangementer i øvrigt, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om det udløser beskatning. Et arrangement som led i kundepleje skal dog have et fagligt indhold eller forretningsmæssigt islæt, hvis det ikke skal udløse beskatning. Hvis arrangement vurderes at være af privat karakter, er det skattepligtigt for medarbejderen.

Ved vurderingen af om arrangementet er af privat karakter, kan der lægges vægt på:

• Er medarbejderen forpligtet til at deltage?
• Hvilke opgaver medarbejderen har i løbet af arrangementet?
• Hvor foregår det?
• Hvor længe varer arrangementet?
• Er aktiviteterne af privat og turistmæssig karakter?

Eksempler på kundearrangement, der ikke skal beskattes

Her er to eksempler på kundearrangementer, der ikke skal beskattes.

• En virksomhed, der sælger golfkøller, arrangerer en tur til et stort svensk golfcenter for ti kunder. Golfcentret ligger et par timers kørsel fra arbejdspladsen. Der deltager en medarbejder, der er beordret til at deltage. Medarbejderens opgave i løbet af arrangementet er at få præsenteret golfkøllerne for kunderne. I arrangementet får deltagerne fuld forplejning, der inkluderer en tre-retters menu efter golfkonkurrencen. Der indgår ikke overnatning i arrangementet.
  Medarbejderen er forpligtet til at deltage og har til opgave at præsentere virksomhedens produkt, det foregår i rimelig nærhed af arbejdspladsen, arrangementet har en kortere varighed, og aktiviteterne har en relevans for medarbejderens arbejde. Medarbejderen skal ikke beskattes ar arrangementet.

• I SKM2008.961.SR bekræftede Skatterådet bl.a., at et selskab kunne fratrække udgifter efterLL § 8, stk. 4 til forretningsforbindelsers deltagelse i festligholdelse af tredjemands jubilæum.
  Spørger anførte, at selskabets udgifter vedrørende forretningsforbindelsernes deltagelse som tilskuere til danmarksmesterskabet for dragebåde 2008 og den efterfølgende barbecue og gallamiddag var afholdt for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser - og for den ene af forretningsforbindelsernes vedkommende - for at få afsluttet forretningerne.
  Selv om en del af festligholdelsen knyttede sig til danmarksmesterskabet i dragesejlads, som selskabets hovedaktionær deltog i, fordi han dyrker sejlsport som fritidsinteresse, fandt Skatterådet at udgifterne på 6.200 kr., der var afholdt af selskabet i forbindelse med danmarksmesterskabet for dragebåde og den efterfølgende barbecue og gallamiddag, ikke vedrørte hovedaktionærens deltagelse i arrangementerne, men kun var udgifter i forbindelse med invitation af forretningsforbindelser til et konkret arrangement.
  Afgørelsen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt selskabet kunne trække udgifterne fra som repræsentationsudgifter, men belyser stadig, hvornår et arrangement kan anses for at have karakter af kundepleje og have et forretningsmæssigt islæt.

Eksempler på kundearrangement, der skal beskattes:

Her er to eksempler på kundearrangementer, der skal beskattes.

• En virksomhed inviterer en medarbejder og et par kunder på ferie på en spansk ferieø af fire dages varighed. Arbejdsgiveren ser helst, at medarbejderen deltager. Formålet med ferien er udelukkende, at medarbejderne skal socialisere med kunden for derved at styrke et tæt forhold. Programmet på turen er udelukkende af privat og turistmæssig karakter.
  Da aktviteterne er af privat og turistmæssig karakter, og medarbejderen ikke har arbejdsopgaver med fagligt indhold eller forretningsmæssigt islæt, udløser arrangementet beskatning for medarbejderen, også selv om arbejdsgiveren helst ser, at medarbejderen deltager. Det taler også for beskatning, at arrangementet foregår på en spanske ferieø og er af fire dages varighed. Medarbejderen skal beskattes af arrangement.

• I SKM2011.256.BR fandt byretten, at en medarbejder, der var ansat som salgsmedarbejder i en virksomhed, var skattepligtig af sin deltagelse i to fodboldrejser, hvor der også deltog henholdsvis to og tre kunder inviteret af arbejdsgivervirksomheden. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraftale, som arbejdsgivervirksomheden havde indgået med en fodboldklub. Rejserne var i det hele arrangeret af fodboldklubben, og klubbens repræsentant deltog som rejseleder på rejserne.
  Byretten fandt, at rejserne i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Da rejseprogrammet imidlertid var af helt overvejende turistmæssig karakter, fandt retten ikke, at der i forhold til medarbejderen var grundlag for at fravige udgangspunktet om beskatning af rejsens værdi under hensyn til rejsens turistmæssige karakter. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at retten lagde til grund, at det lå i sagsøgerens stilling som distriktschef at deltage i rejserne, fordi retten lagde vægt på, at sagsøgerens opgaver af praktisk art over for kunderne var meget begrænset, og at indholdet af enkelte forretningsmæssige drøftelser var af et meget begrænset omfang og uden egentlig direkte tilknytning til resultater i arbejdsgivervirksomheden.

Bemærk

Kundearrangementer sker tit i form af en rejse. Se derfor C.A.5.16.5 om rejser.

Værdiansættelse

Afholder arbejdsgiveren et arrangement, der er skattepligtigt for medarbejderen, skal denne beskattes af markedsprisen af arrangementet. Se LL § 16, stk. 3, jf. LL § 16, stk. 1. Se afsnit C.A.5.1 om værdiansættelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.7 Beklædning

Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af beklædning, som en medarbejder får stillet til rådighed af sin arbejdsgiver.

Afsnit indeholder:

• Resumé
• Hovedregel
• Undtagelser
• Godtgørelser for tøj
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Udgangspunktet er, at beklædning, der stilles til rådighed i et tjenesteforhold, er et skattepligtigt gode. Under visse betingelser kan arbejdstøj dog være skattefrit.

Hovedregel

Udgifter til tøj er som udgangspunkt en privat udgift. Hovedreglen er derfor, at en medarbejder, der får stillet tøj, sko eller anden beklædning til rådighed af sin arbejdsgiver, bliver skattepligtig af markedsværdien heraf. Se LL § 16, stk. 3. Se nærmere om værdiansættelsen i afsnit C.A.5.1.2.

Undtagelser

Der er tre undtagelser til udgangspunktet om, at beklædning er skattepligtig.

Undtagelse 1 - Egentligt arbejdstøj

Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Efter statsskattelovens principper er egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, derfor ikke skattepligtigt. Det gælder fx uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Eksempel på beklædning, der ikke er egentlig arbejdstøj

En hoteldirektør havde som led i sin ansættelse ret til at få betalt tøj til brug for arbejdet. Østre Landsret fandt, at det betalte tøj måtte anses som almindelige beklædningsgenstande, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Beløbet, som arbejdsgiveren havde betalt til tøjet, var derfor skattepligtigt for hoteldirektøren. Se TfS 1997, 160 ØLD.

Afgørelsen viser, at det er en betingelse for skattefriheden, at tøjet ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug. Dette er dog modificeret i forhold til enkelte dele, der udgør en nødvendig del af en samlet arbejdsdragt. Sådanne enkelte dele kan være skattefri, selvom de isoleret set er egnet til privat brug. Det er en konkret vurdering, hvornår en beklædningsdel er en nødvendig del af en samlet uniform.

Eksempel 1

En medarbejder i et vagtfirma får stillet en uniform til rådighed, som medarbejderen skal bære i arbejdstiden. Til uniformen hører også almindelige sorte sokker og sko. Disse dele af uniformen kan også bruges privat. Da de udgør en nødvendig del af den samlede uniform er disse dele - som resten af uniformen - skattefri for medarbejderen.

Eksempel 2

En butiksassistent får en uniform, hvor en del af uniformen er sorte bukser. Bukserne er egnet til privat brug, da de ikke er forsynet med synligt logo eller andet mærke. Da bukserne imidlertid er en nødvendig del af den samlede uniform, er de alligevel skattefri for modtageren.

Undtagelse 2 - Bagatelgrænsen

Tøj, der er i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kan være omfattet af bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede goder. Se LL § 16, stk. 3, 5. pkt.<

Ligningsrådet fandt i SKM2004.522.LR, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede goder<, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede goder <kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, da der i så fald ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde.

Omvendt hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede goder<.

I forhold til lønomlægning bliver det i afgørelsen præciseret, at hvis medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for udgifter til tøjet ved en nedgang i kontantlønnnen, peger det i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Se SKM2004.522. Om lønomlægning, se afsnit C.A.5.1.7. Om bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede goder<, se afsnit C.A.5.1.3.

Undtagelse 3 - Særlige regler for ulønnede

En ulønnet formand for en boldspilunion kunne efter LL § 7 M modtage sportsbeklædning fra et firma uden skattemæssige konsekvenser. Se SKM2002.46.LR.

Godtgørelser for beklædning

Får medarbejderen i stedet for beklædning en uniformsgodtgørelse eller på anden måde betaling til beklædning, er det beskattet fuldt ud som personlig indkomst.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.8 Kreditkort og personalelån

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af

• Kreditkort (C.A.5.8.1)
• Personalelån (C.A.5.8.2).

C.A.5.8.1 Kreditkort

Hvis en ansat får stillet et kreditkort til rådighed, skal der ikke ske beskatning af denne rådighed eller af anvendelsen, hvis kortet udelukkende er til erhvervsmæssigt brug.

Har den ansatte en privat fordel af økonomisk værdi af det kreditkort, arbejdsgiver stiller til rådighed, er den ansatte som udgangspunkt skattepligtig af denne økonomiske fordel.

Den økonomiske fordel kan bestå i, at den ansatte kan bruge kortet privat, og arbejdsgiver betaler udstedelses- eller fornyelsesgebyr. Betalingen vil i den situation være skattepligtig for medarbejderen.

>Godet kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.,< og er kreditkortet i overvejende grad ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kan godet være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 5. pkt. >Bagatelgrænsen for mindre personalegoder udgør 1.000 kr. i 2011<, og bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder udgør 5.500 kr. i 2011.

Refunderer arbejdsgiveren medarbejderens udgifter til udstedelsen/årsfornyelsen af et kreditkort, som også bruges privat, er der tale om et tillæg til lønnen, som beskattes som a-indkomst.

Se også

• Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (C.A.5.1.3)
• >Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (C.A.5.1.4)<

C.A.5.8.2 Personalelån

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som arbejdsgiveren yder et lån.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Gennem arbejdsgiveren
• Værdiansættelsen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Avis (C.A.5.3.2).

Regel

For ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Særligt for ansatte i finanssektoren

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente eller på anden måde lavere omkostninger, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet. Se LL § 16, stk. 3.

Eftergivelse af lån

Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal det eftergivne beløb beskattes som lønindkomst.

Gennem arbejdsgiveren

Med udtrykket "gennem arbejdsgiveren" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet som kautionist eller lignende.

Hvis arbejdsgiveren kun formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes som a-indkomst.

Eksempel på lån, som ikke var optaget gennem arbejdsgiveren

En bank påtænkte at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækkede forskellen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet udtalte, at lånet ikke var optaget gennem arbejdsgiveren, fordi denne ikke hæftede direkte for lånet. Arbejdsgiverens betaling af en del af renteudgiften var et tilskud til nedbringelse af lånet til fordel for den ansatte. Tilskuddet måtte betragtes som et løntillæg for den ansatte og skulle beskattes som personlig indkomst. Den ansatte kunne trække beløbet fra i kapitalindkomsten som en renteudgift. Se SKM2002.34.LR.

Værdiansættelsen

Den ansatte er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og referencerenten i henhold til § 213, stk. 2 i Lov om finansiel virksomhed (svarer til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Se lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010 og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1664 af 21. december 2010. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end referencerenten, men svarer enten til den rente, der modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning. Se SKATs vejledende anvisning SKM2010.802.SKAT om værdiansættelse af personalegoder. Vedrørende indberetning se BEK nr. 1390 af 4. december 2010.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.9 Løsøre til rådighed (herunder hjemmearbejdsplads)

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får løsøre stillet til rådighed af deres arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Værdiansættelse
• Hjemmearbejdspladser
• Multimedier
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Se også

• C.A.5.2 om multimediebeskatningen
• C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Regel

Gratis benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes. Se SL § 4, litra b, 1. pkt. Udgangspunktet for beskatning af løsøre som arbejdsgiveren stiller til rådighed i hjemmet er LL § 16. >Løsøre, som arbejdsgiveren stiller til rådighed i hjemmet kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.<

Værdiansættelse

Den skattepligtige værdi svarer til markedsværdien. Se LL § 16, stk. 3.

Hvis løsøret overdrages til lån i en periode, skal den pågældende beskattes af et beløb, der svarer til, hvad godet kan lejes til i låneperioden på det fri marked. Se punkt 12.4.3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven. Se også henholdsvis SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR om motorcykler.

Landsskatteretten har i en sag om værdiansættelse af den skattemæssige værdi af kunstværker anvendt bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift (nu bekendtgørelse nr. 699 af 16. oktober 1991 om gave- og arveafgift).

En hovedanpartshaver blev anset for indkomstskattepligtig af værdien af vederlagsfri benyttelse af malerier og antikviteter, som tilhørte anpartsselskabet efterSL § 4, litra b. Selskabet havde ved udgangen af 1973 og 1974 investeret 519.037 kr. og 869.679 kr. i kunstværker mv., der blev opbevaret hos hovedanpartshaveren. Landsskatteretten fandt, at værdien af de benyttede kunstværker passende kunne ansættes til 6 pct. af de nævnte investeringsbeløb og henviste til den daværende bekendtgørelses § 3, nr. 5. Se LSR 1978.125.

Ligningsrådet har i en sag om en hovedaktionær, der fik stillet en motorcykel stillet til rådighed, fastslået, at den skattemæssige værdi af en fri motorcykel ikke kunne fastsættes på grundlag af 6 % af motorcyklens værdi. Værdiansættelsen kunne heller ikke ske efter en analog anvendelse af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4. Da der næppe kunne fastlægges en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af motorcykler, måtte værdiansættelsen bero på et skøn. Se SKM2003.181.LR. Se også SKM2003.126.ØLR.

Se også

• A.B.1.9.23 "Andre personalegoder" om beskatningen af motorcykler.

Hjemmearbejdspladser

Hvor arbejdsgiveren stiller kontorinventar, såsom kontorstol, bord, lampe til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, skal den ansatte som hovedregel ikke beskattes af rådigheden over inventaret. Det er en betingelse, at det i såvel fremtoning som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på arbejdspladsen. Se TfS 1996, 781 TSS.

Hvis der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden. Se LL § 16, stk. 3. Er kontorinventaret imidlertid hovedsageligt stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, gælder bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 5. pkt.

Se også

• Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (C.A.5.1.3)
• Fradrag for udgifter til arbejdsværelse (A.F.1.10)

Multimedier

Stiller arbejdsgiveren telefon, computer eller internetforbindelse til rådighed for privat brug for medarbejderen, skal medarbejderen multimediebeskattes. I praksis gælder der en formodningsregel om, at multimedier, der medbringes på bopælen, står til rådighed for privat brug og derfor udløser multimediebeskatning.

Det gælder også multimedier, der stilles til rådighed i forbindelse med en hjemmearbejdsplads.

Multimediebeskatning betyder, at medarbejderen skal beskattes af 3.000 kr. om året (2011).

Skatterådet har i en sag afgjort, at en printer, som blev stillet til rådighed for en medarbejder uden en computer, ikke var omfattet af multimediebeskatningen, idet multimediebeskatningen forudsatte, at der blev stillet en computer til rådighed. Blev printeren brugt privat, skulle medarbejderen derfor beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3. Tilbehør til printeren som fx printerpatroner skulle også beskattes. Hvis printeren i overvejende grad var ydet af hensyn til den ansattes arbejde kunne den komme under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Se SKM2011.74.SR.

Se også

• C.A.5.2 om multimediebeskatningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.10 Benyttelse af arbejdsgivers faciliteter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som kan benytte arbejdsgiverens faciliteter.

Afsnittet indeholder:

• Fri benyttelse af værksted.

Se også

• Løsøre til rådighed (C.A.5.9)

Fri benyttelse af værksted

Ansattes fordel ved at kunne benytte arbejdsgiverens værksted og værktøj i fritiden beskattes efter praksis ikke.

C.A.5.11 Firmabørnepasning

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får børnepasning betalt af deres arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• >Bagatelgrænserne<
• Værdi
• Når børnepasning indgår i lønomlægning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Se også

• Generelle regler for beskatning og værdiansættelse af personalegoder (C.A.5.1)

Regel

Udgifter til børnepasning er udgifter af privat karakter. Arbejdsgiverens dækning af udgifter til børnepasning er derfor et skattepligtigt gode omfattet af LL § 16.

Det gælder også, når arbejdsgiveren

• betaler for en ansats udgifter til børnepasning.
• refunderer en ansat for udgifter til børnepasning.
• afholder udgifter til børnepasning for de ansatte ved drift af en børnehave og/eller vuggestue.

Bagatelgrænserne

Den omstændighed, at en del af børnepasningen stilles til rådighed i forbindelse med overarbejde eller merarbejde eller barns sygdom medfører ingen ændring i, at arbejdsgiver betaler en i øvrigt privat udgift for medarbejderen. Bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 5 pkt.,< gælder derfor ikke for børnepasning, fordi godet ikke kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Se SKM2009.649.SR (påklaget til Landsskatteretten).

Det er desuden uden betydning, om børnepasningen foregår i de ansattes hjem eller på arbejdspladsen. Se SKM2009.649.SR.

>Børnepasningen kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.<

Se også

• C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
• C.A.5.1.4 >Bagatelgrænsen for mindre personalegoder<

Værdien

Betaler arbejdsgiveren en ansat for udgifter til børnepasning, skal medarbejderen beskattes af det betalte beløb. Refunderer arbejdsgiveren en ansat for udgifterne til børnepasning, skal den ansatte beskattes af beløbet som et tillæg til lønnen.

Når arbejdsgiveren afholder udgifter til børnepasning for de ansatte ved drift af en børnehave og/eller vuggestue, skal de ansatte beskattes af den herved opnåede besparelse. Se LL § 16, stk. 1.

Betaler arbejdsgiveren en årlig abonnementsudgift for børnepasning og derudover en pris pr. time til den egentlige børnepasning, skal medarbejderen beskattes af selve abonnementsudgiften med et beløb, der svarer til den udgift arbejdsgiveren har afholdt på tildelingstidspunktet, og beskattes løbende af den egentlige børnepasning i takt med godets erhvervelse. Se SKM2009.649.SR.

Når børnepasning indgår i lønomlægning

Medarbejderen og arbejdsgiveren har mulighed for at indgå en aftale om, at medarbejderen deltager i finansieringen af goder, herunder børnepasning, ved en reduktion af sin kontante løn.

Den omstændighed, at aftalen om privat børnepasning kan indgå i en fleksibel lønpakke, ændrer dog ikke ved, at medarbejderen skal beskattes af børnepasningen. Se SKM2009.649.SR.

Se også

• C.A.5.1.7 om lønomlægning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.12 Kost og logi

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Fri kost og logi eller kantineordning - oversigt over regelsættene (C.A.5.12.1)
• Fri kost og logi (C.A.5.12.2)
• Kantineordning (C.A.5.12.3).

C.A.5.12.1 Fri kost/kantineordninger ? oversigt over brugen af regelsæt

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af fri kost og logi, og hvornår man skal bruge regelsættet om kantineordning.

Afsnittet indeholder:

• Fri kost som en del af lønnen
• Spisekuponer
• Oversigt over reglerne for fri kost og kantineordninger.

Fri kost som en del af lønnen

I de tilfælde, hvor maden indgår som en del af lønnen, er det reglerne om fri kost, der gælder. De lempelige regler om kantineordninger gælder kun, så længe tilskuddet ikke indgår i lønfastsættelsen. Lønnen skal være den samme, uanset om den ansatte spiser kantinemad eller selv har mad med. Ved kantineordninger betales maden med beskattede midler i modsætning til fri kost, hvor kosten indgår som en naturlig del af lønnen.

Spisekuponer

Ansatte, der helt eller delvis vederlagsfrit får udleveret spisekuponer fra deres arbejdsgivere til benyttelse på restaurationer og lignende, er skattepligtige af et beløb, der svarer til spisekuponernes pålydende værdi med fradrag af egen betaling.

Oversigt over reglerne for fri kost og kantineordninger

C.A.5.12.2 Fri kost og logi

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af fri kost og logi.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse 1: Bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede goder<
• Udtagelse 2: Midlertidigt arbejdssted
• Undtagelse 3: Skatterådets normalværdier
• >Fri kost ved pædagogisk spisetræning <
• Udbetaling af kontant ydelse i stedet for fri kost og logi
• Au pair-ansatte
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Ligningsvejledningens alm del afsnittet: Fri kost og midlertidigt arbejdssted A.B.1.7.1.1
• Ligningsvejledningens alm del afsnittet: Søfolks kostpenge A.B.3
• Ligningsvejledningens alm del afsnittet: Yderligere information om værnepligtige mfl. A.B.2.10 og A.B.2.11
• Afsnittet: Kantineordning C.A.5.12.3.
• Afsnittet: Værdiansættelse C.A.5.1.2.
• Ligningsvejledningens alm del afsnittet: Godtgørelse til ulønnede medhjælpere m.v. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger A.B.2.7.1.

Hovedregel

Arbejdsgiverens betaling af kost og logi er som udgangspunkt skattepligtig i form af sparet privatforbrug. Værdien ansættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 1 og 3. Se nærmere om værdiansættelse i afsnit C.A.5.1.2.

Dette gælder også i tilfælde, hvor den ansattes fri kost, består af virksomhedens produkt. En fisker blev af landsskatteretten anset for skattepligtig af værdien af fri fisk, selvom han var ansat på en kutter, der hovedsaligt drev industrifiskeri. Se TfS1987.607.

Bemærk

I visse tilfælde ydes fri kost og logi ikke kun til lønmodtageren selv, men også til familien. Udgifter til bespisning af gæster kan også være betalt af arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde skal der foretages et samlet skøn over værdien af alle de goder, som medarbejderen har opnået i forbindelse med ansættelsesforholdet. Medarbejderen skal beskattes af denne samlede, skønnede værdi. Se LSRM1967.104.

Undtagelse 1: >Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder<

Ydes kost og logi i overvejende grad af hensyn til den ansattes arbejde, skal kost og logi kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. i 2011 niveau. Se LL § 16, stk. 3.

Eksempler på kost/logi, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder

Ansatte i en kommunes daginstitutioner er skattepligtige af værdien af fri kost, i det omfang de deltager i spisning med børnene som en del af deres arbejde, og hvor der ikke betales for det pædagogiske måltid, eller hvor der alene betales for råvareprisen. I den situation hvor medarbejderne alene smager på maden, hvor der ikke er produceret ekstra mad til medarbejderne og hvor medarbejderne selv medbringer mad, som de spiser i deres spisepause, er der ikke et sparet privatforbrug eller en modtaget naturalieydelse af medarbejderne. Der er i derfor ikke noget at beskatte i den situation. Se SKM2010.580.SR. Se også SKM2010.581.SR

Efterskolelærer, der deltager i måltider på kostskolerne, er skattepligtige af værdien af fri kost. Måltiderne kan ikke være omfattet af bagatelgrænsenfor arbejdsrelaterede goder, da måltiderne er en almindelig og regelmæssigt tilbagevendende del af arbejdet, og derfor ikke ydes ekstraordinært i forbindelse med særlige opgaver. Se SKM2002.598.LSR.

Se også

Afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen >for arbejdsrelaterede goder<.

Afsnit >C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder.<

Undtagelse 2: Midlertidigt arbejdssted

Befinder den ansatte sig på et midlertidigt arbejdssted eller er på rejse, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost. Se LL § 16, stk. 11, SKM2010.174.HR og afsnit A.B.1.7.1.1 for yderligere om fri kost og midlertidigt arbejdssted.

Undtagelse 3: Skatterådets normalværdier

Skatterådet har fastsat den skattemæssige værdi, den såkaldte normalværdi, af fri kost og logi for en række lønmodtagergrupper. Generelt er kost og logi en naturlig del af lønnen for disse lønmodtagergrupper. Se BEK nr. 1278 af 16. november 2010.

Skatterådet har fastsat normalværdier for følgende lønmodtagergrupper:

• For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 35.595 kr. for hele året (2.966,25 kr. pr. måned)
  • Sygehuspersonale, der har bedre boligforhold på sygehuset, hører ikke ind under denne lønmodtagergruppe. Se LSR 1960, 25.

• For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der kun modtager fri kost, samt ligestillede, ansættes værdien for:
  • fuld kost til 70 kr. pr. dag
  • delvis fuld kost, normalt 2 måltider, til 60 kr. pr. dag
  • 1 måltid til 35 kr. pr. dag.

Sygehuspersonale, der har fri bolig på sygehuset og aflønnes med bruttoløn, hvori der foretages fradrag for bolig på sygehuset med et af sygehuset fastsat fradrag, bliver beskattet af den fulde bruttoløn ved indkomstansættelsen. Sygehuspersonale, der bor på sygehuset, bliver derfor beskattet af fri bolig med den sats sygehuset fradrager med.

• For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, ansættes værdien heraf til 495 kr. pr. måned. Dog skal følgende ikke regnes med i den skattepligtige indkomst: Naturalydelser og kostpenge, der ydes
  • til værnepligtige i forsvaret eller civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid
  • til frivilligt personel (militærnægtere) i den periode, der er fastsat som uddannelsestid
  • ved aftjening af civil værnepligt. Se LL § 7, nr. 16.

Skatterådet har ikke ansat værdien af fri logi alene. Skatterådet fandt i en sag, hvor en landbrugsmedhjælper kun ville få tilbudt frit logi, at værdien af frit logi kunne værdiansættes til 1.429 kr. pr. måned. Se SKM2009.641.SR. Sagen er påklaget til Landsskatteretten.

Bemærk

Børn, der er ansat i forældrenes virksomhed som medhjælpere, kan også anvende Skatterådets satser til ansættelse af værdien af kost og logi, hvis kontantlønnen ikke er usædvanlig lav. Generelt kan Skatterådets satser ikke anvendes i tilfælde, hvor kontantlønnen er usædvanlig lav. Se LSRM 1953, 24, LSRM 1954, 6 og LSRM 1966, 128.

Normalværdien kan, hvor der ikke er holdepunkter for andet, lægges til grund ved værdiansættelser af kost og logi for andre lønmodtagergrupper.

Eksempel på, at andre lønmodtagergrupper benytter normalværdien

Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til Skatterådets normalværdier af et måltid, uanset at arbejdsgivers udgift hertil var dokumenterbart væsentlig lavere end normalværdien. Se LSR 1981, 72.

Fri kost ved pædagogisk spisetræning

>LL § 16, stk. 14. Lyder: "Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde, og den ansatte spiser sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med."<

>Det er kendetegnende for den pædagogiske spisetræning, at de personer, som der spisetrænes med, er personer, som har behov for at lære og opleve basale spisevaner - typisk børn eller personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.<

>Skattefriheden er betinget af:<

>
• at den ansatte som led i sit arbejde skal vejlede, lære og træne personer i basale spisevaner. Dette vil typisk være tilfældet for ansatte i vuggestuer, børnehaver, i institutioner for personer med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og på plejehjem.
• at den ansatte spiser sammen med de personer, som der spisetrænes med. Det vil typisk være tilfældet, når maden indtages i samme lokale eller område og der er kontakt med de personer, der spisetrænes med.
• at den ansatte får samme mad som de personer, der spisetrænes med. Om den ansatte fravælger en ret eller nogle dele af maden, har ingen betydning. Det afgørende er, at der serveres samme mad for alle - både den ansatte og de personer, der spisetrænes med.

  Udbetaling af kontant ydelse

<

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

Au pair-ansatte

Au pair-ansatte er skattepligtige af lommepenge og frit logi, men de er som udgangspunkt ikke skattepligtige af fri kost. Det skyldes, at au pair-arbejdsstedet normalt anses for et midlertidigt arbejdssted. I tilfælde hvor au pair-arbejdsstedet undtagelsesvis ikke kan anses for midlertidigt, skal der ske beskatning af fri kost.

Se også

A.B.2.5 om au pair i øvrigt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.12.3 Kantineordninger

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af kantineordninger.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse: Tilskud af uvæsentlig værdi
• Vejledende værdier for, hvornår tilskuddet bliver skattepligtigt
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Afsnittet: Fri kost og logi C.A.5.12.1
• afsnittet: Værdiansættelse C.A.5.1.2.

Hovedregel

Ansatte, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige af værdien heraf. Se LL § 16. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, dvs. skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Værdien skal indberettes efter § 13 i indberetningsbekendtgørelsen. Se nærmere om værdiansættelse i afsnit C.A.5.1.2.

Undtagelse: Tilskud af uvæsentlig værdi

Yder arbejdsgiveren et tilskud af uvæsentlig værdi til almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som er ydet som led i almindelig personalepleje, er dette tilskud ikke skattepligtigt for de ansatte. Se SL § 4-6 (praksis).

Er der en væsentlig difference mellem salgspris og kostpris, hvad enten der er tale om luksusmad eller almindelig mad, er forudsætningen om uvæsentlig værdi for de ansatte ikke opfyldt. Godet, i form af tilskuddet, er derfor skattepligtigt efter ligningsloven § 16. Godet skal beskattes med udgangspunkt i markedsværdien og indberettes efter § 13 i indberetningsbekendtgørelsen.

Forudsætninger for skattefriheden af tilskuddet

Hvis den enkelte medarbejder bestiller sin egen mad, er det ikke en kantineordning, og tilskuddet er i så tilfælde ikke skattefrit. Maden kan godt være leveret udefra af en ekstern leverandør, forudsat at maden er indkøbt til kantineordningen og ikke til den enkelte medarbejder. Tilskuddet til kantineordningen skal tilbydes ligeligt til alle medarbejdere, og den enkelte medarbejder kan ikke bestemme, hvad der serveres.

Virksomheden skal løbende indkøbe et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag. Der må godt tages højde for ferieperioder, men der må ikke dagligt tages højde for et forventet antal medarbejdere, der deltager i frokosten.

Lønomlægning

De lempelige regler om kantineordning gælder ikke, hvis de ansattes brug af kantineordningen bliver betalt af en lønomlægning for de pågældende. Godet er i så fald ikke længere led i almindelig personalepleje, men indgår i lønfastsættelsen. En lønomlægning medfører derfor, at maden er skattepligtig for medarbejderne. Se SKM2010.426.SR og SKM2010.282.SR.

Vejledende værdier for, hvornår tilskuddet bliver skattepligtigt

SKAT har i 2010 udstedt et styresignal, der fastlægger et niveau for, hvilken pris de ansatte mindst skal betale for almindelig gængs kantinemad for, at kunne være sikre på at undgå at blive beskattet af det gode tilskuddet til et standard måltid repræsenterer. De vejledende værdier, skal ses som en hjælp, til at give et indtryk af, hvad SKAT anser som tilskud af uvæsentlig værdi for et standard måltid. Se SKM2010.162.SKAT.

Betaler medarbejderen følgende for et standardmåltid, så er det ikke skattepligt:

• Et standardmåltid eksklusive drikkevarer: 15 kr.
• Et standardmåltid inklusive drikkevarer: 20 kr.

Ved et standardmåltid forstås typisk tre almindelige stykker mad, for så vidt angår smørrebrød. Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, skal den vejledende pris for maden reduceres skønsmæssigt. Almindelige varme retter betragtes normalt også som standardmåltider.

Værdierne gælder også for ansatte, der er omfattet af normalværdien af kost og logi beskrevet i C.A.5.12.2, men som betaler for kantinemaden i en almindelig kantineordning.

Værdierne er kun vejledende. Hvis det kan bevises, at den faktiske kostpris er lavere end 15/20 kr. pr. måltid, må maden sælges til kostpris, uden at det medfører beskatning for medarbejderne. Er der tale om luksusmad og ikke almindelig gængs mad, må de vejledende satser ikke anvendes, og der skal foretages en konkret vurdering. Det er SKATs opfattelse, at der normalt er sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det angår luksusmad. Stiller arbejdsgiveren en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed, betragter SKAT det som udgangspunkt for luksusmad.

Bemærk

De vejledende værdier kan ikke bruges som udgangspunkt for beregningen af den skattepligtige værdi, i tilfælde hvor medarbejderne betaler mindre beløb for et standardmåltid, end angivet i vejledningen.

Eksempel

En medarbejder betaler 10 kr. for et standardmåltid med drikkevarer. Da medarbejderen har betalt mindre end de vejledende værdier, og den faktiske kostpris for måltidet er højere end de 10 kr. medarbejderen har betalt, er medarbejderen skattepligtig af tilskuddet. Værdien af måltiddet skal fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien, så det beløb, der skal indberettes, og som medarbejderen skal betale skat af, er forskellen mellem den skønnede markedsværdi og det medarbejderen har betalt for måltidet.

Månedlig betaling for mad

Medarbejderne er fortsat omfattet af de vejledende satser, hvis de betaler et fast månedligt beløb for maden i stedet for at betale dagligt. Det månedlige beløb kan reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage. Arbejdsgiveren skal i givet fald føre kontrol med, hvor mange hele arbejdsdage den enkelte medarbejder er til stede på arbejdspladsen, så betalingen svarer til det antal måltider, medarbejderen har fået.

Eksempel

Medarbejderne betaler en månedlig betaling af beskattede midler, der svarer til det årlige antal arbejdsdage; 220 divideret med 12 = 18,33 arbejdsdage og måltider pr. måned, da medarbejderne får ét måltid om dagen. Medarbejderen har haft 10 dokumenterede fraværsdage ud af de 220 arbejdsdage på et år. Der efterreguleres således, at medarbejderen betaler for 210 (220-10) divideret med 12 = 17,5 måltider pr. måned. Bemærk at der er tale om efterregulering af dokumenteret fravær og at eksemplet bruger 220 arbejdsdage om året, da det er det mest normale.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.A.5.13 Bolig

Indhold

Afsnittet indeholder:

• · Helårsbolig (C.A.5.13.1)
• · Sommerbolig og fritidsbolig (C.A.5.13.2)
• · Godtgørelse for flytteudgifter (C.A.5.13.3).

C.A.5.13.1 Helårsbolig

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Ansatte uden bestemmende indflydelse på egen aflønning (C.A.5.13.1.1)
• Hovedaktionærer og andre med bestemmende indflydelse på egen aflønning (C.A.5.13.1.2).

C.A.5.13.1.1 Ansatte uden bestemmende indflydelse på egen aflønning

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Boliger i almindelig ansættelsesforhold undtagen tjenesteboliger (C.A.5.13.1.1.1)
• Tjenesteboliger (C.A.5.13.1.1.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af ansatte, der er i et almindeligt ansættelsesforhold efter KSL § 43, stk. 1, og som får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Boliger omfattet af reglen
• Værdiansættelse af fri bolig, el, varme og lignende
• Skatteministeriets satser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen.

Regel

Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen. Se LL § 16, stk.1. Udgangspunktet er, at den ansatte skal beskattes af markedslejen. Se LL § 16 stk. 3

Personer omfattet af reglen

Reglen gælder for personer i almindelig ansættelsesforhold, der

• ikke har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform
• ikke opfylder betingelserne for at være på rejse I LL § 9A.

Bestemmende indflydelse på egen aflønningsform

Hvornår den ansatte ikke har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform må afgøres efter er konkret vurdering i forhold til det modsatte.

Det afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Eksempler på forhold der er tegn på væsentlig indflydelse på egen aflønningsform:

• hovedaktionærforhold
• en betydelig løn
• en indflydelsesrig position i selskabet.

Der kan også være andre forhold, der viser, at den ansatte har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Efter praksis kan henvises til SKM2010.413.LSR som eksempel på en person, der ikke havde bestemmende indflydelse. Landsskatteretten anså ledelsesbeføjelserne for begrænsede og ansættelsesforholdet var en almindelig lederstilling. Der blev desuden lagt vægt på, at boligen var en almindelig villa uden et luksuriøst præg. Modsat kan nævnes en koncerndirektør, der blev anset for at have en bestemmende indflydelse. Han havde en høj løn, personalegoder og den påtænkte bolig havde en værdi på et tocifret millionbeløb. Se SKM2001.424.LR. På samme måde blev en tidligere ejer at et pizzeria anset for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Efter at virksomheden blev overdraget til et anpartsselskab, overtog han den daglige ledelse af pizzeriaet. Han var hverken direktør eller anpartshaver, men havde adgang til at hæve penge i selskabet til dækning af private udgifter. Se SKM2005.257.LSR.

I SKM2010.415.LSR var der tale om en svensk statsborger, hvis familie boede i Sverige. Som administrerende direktør fik han en lejlighed på 60 m² stillet til rådighed her i landet. Landsskatteretten lagde vægt på, at han havde reelle beføjelser som direktør, bestemmende indflydelse på selskabets aktiviteter, samt at han havde haft indflydelse på, at den fri bolig skulle indgå i hans ansættelsesforhold. Landsskatteretten nåede frem til det modsatte resultat i en sag, hvor en driftsleder, der var ansat i en virksomhed med svineproduktion, havde fri bolig i et stuehus. Landsskatteretten fandt, at han ikke havde bestemmende indflydelse på egen aflønning. Se TfS1999.31LSR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.13.1.2 om hovedaktionærer og personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Betingelser for at være på rejse

Reglen gælder ikke for personer, der opfylder betingelserne for at være på rejse i LL § 9A.

Se fx TfS1999.389LSR om en træner for en ishockeyklub, der havde bopæl i Sverige. Han fik stillet bolig til rådighed i forbindelse med sit arbejde i Danmark. Landsskatteretten fandt, at den pågældende var på rejse, og at han derfor ikke skulle beskattes af fri bolig.

Det omvendte var tilfældet i en sag om en teknisk ekspert, der arbejdede på boreplatforme i Nordsøen. I forbindelse med arbejdet fik han stillet bolig til rådighed. Da han ikke havde anden bolig til rådighed, fandt Landsskatteretten, at han ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse. Han var derfor skattepligtig af værdien af den fri bolig. Se TfS1999.235 LSR.

Se også

Se også afsnit [indsat afsnitsnummer her] om betingelserne for at være på rejse.

Boliger omfattet af reglen

De boliger der er omfattet af reglen i LL § 16, stk. 3 skal opfylde følgende krav:

• Boligen skal anvendes som helårsbolig
• Boligen skal være ejet eller lejet af arbejdsgiveren.

Boligens faktiske anvendelse

Det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om boligen skal beskattes efter LL § 16, stk. 3, som en helårsbolig eller beskattes som personalegode i form af fritidsbolig efter LL § 16, stk. 5.

I sagen SKM2004.463.LR blev en erhvervslejlighed i konkrete sammenhænge brugt som fritidsbolig. Lejligheden blev normalt brugt erhvervsmæssigt i forbindelse med møder og andre erhvervsmæssige aktiviteter i hovedstadsområdet. Ejeren tilbød medarbejderne i virksomheden at bruge lejligheden til private formål i perioder, hvor den ikke blev benyttet erhvervsmæssigt. Ligningsrådet godkendte, at når de ansatte benyttede lejligheden, skulle den anses som en fritidsbolig og derfor beskattes som personalegode efter LL § 16 stk. 5.

I SKM2010.536.SR stillede arbejdsgiveren en lejet fritidsbolig til rådighed for en medarbejder i en tidsbegrænset periode. Boligen blev i forhold til anvendelsen sidestillet med en helårsbolig.

Boligen skal være ejet eller lejet af arbejdsgiveren

Boligen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Det betyder, at arbejdsgiveren skal have risiko, rettigheder og forpligtelser i forhold til boligen.

Arbejdsgiveren har ikke stillet boligen til rådighed, hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes husleje i et lejemål, som den ansatte har indgået. Arbejdsgiveren ejer ikke boligen eller råder over denne på anden måde. Arbejdsgiveren har derfor ikke risiko, rettigheder eller forpligtelser i forhold til lejeaftalen. Arbejdsgiverens betaling af huslejen

samt andre boligudgifter er derfor i stedet skattepligtige efter SL § 4. Se SKM2010.383.ØLR.

Værdiansættelse af fri bolig, el, varme og lignende

Udgangspunktet er, at den ansatte skal beskattes af markedslejen. Se LL § 16 stk. 3. Skatteministeriet har offentliggjort en anvisning for, hvad der skal forstås ved markedslejen. Ansatte skal kun beskattes, hvis de betaler en leje, der ligger under satserne i Skatteministeriets anvisning. Det er differencen mellem den fastsatte værdi i satserne og den faktisk betalte husleje, der skal beskattes. Se SKM2009.771.SKAT. Se skema ét i afsnittet "Skatteministeriets satser".

Arbejdsgiveren har indberetningspligt for forskelsbeløbet mellem værdiansættelsen efter LL § 16, stk. 3, og det beløb , den ansatte faktisk betaler i husleje. Se BEK nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter efter SKL § 13, stk. 2, nr. 2. Betaler arbejdsgiveren derudover el, varme og andre afgifter, der normalt påhviler lejeren, skal disse beløb indberettes med de faktiske udgifter. Se samme bekendtgørelse § 13, stk. 2, nr. 3.

Der er udarbejdet to skemaer, der kan bruges afhængigt af, om arealet er opmålt i netto- eller bruttokvadratmeter. Det er valgfrit for den enkelte borger, om vedkommende vil benytte det ene eller det andet skema ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Skemaet står under "Skatteministeriets satser".

Anvendelse af markedslejen

Hvis det kan dokumenteres, at markedslejen er lavere end satserne, er det markedslejen, der er udgangspunktet for beskatningen. Det er dog en forudsætning, at markedslejen afspejler boligens reelle lejeværdi, og at der ved en vurdering af huslejens størrelse ikke er givet nedslag for subjektive gener, som fx bopæls- og fraflytningspligt. Se C.A.5.13.1.1.2 om reglerne for husleje for boliger med bopæls- eller fraflytningspligt.

Hvis den ansatte selv har betalt for forbedringer af boligen, der har forøget boligens objektive udlejningsværdi, fx nyt køkken, kan markedslejen blive sat ned med et beløb, der svarer til boligens forøgede objektive værdi.

Der kan ved en vurdering af markedslejen også tages hensyn til eventuel delvis erhvervsmæssig brug af boligen, hvis arbejdsgiveren har stillet det som vilkår for, at den ansatte må benytte boligen. Se fx TfS1999.31.

El, varme og lignende

Hvis arbejdsgiveren mv. ud over den fri bolig også betaler udgifter, der normalt betales af en lejer, fx el, varme og lignende., skal betalingen for sådanne udgifter beskattes. Se SKM2010.802.SKAT. Den ansatte skal beskattes af arbejdsgiverens faktiske udgifter til el, varme mv. Hvis den faktiske udgift ikke er kendt, fx fordi der leveres fri varme fra arbejdsgiverens halmfyr/brændeovn mv., skal det sparede privatforbrug værdiansættes til værdien af et tilsvarende olieforbrug. Se fx Skatteministerens svar om fribolig med varme og manglende isolering i TfS1995.7.

Skatteministeriets satser

Skatteministeriet har udsendt følgende vejledende satser for den skattemæssige værdi af helårsbolig. Satserne tager udgangspunkt i nettoarealet for værelser og kamre fra 17 m². Satserne er opgivet som kroner pr. år. Den enkelte ejendom følger fortsat satsen for den kommune, hvor ejendommen lå før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Se SKM2010.802.SKAT.