C.E.13 Arveafkald

Indhold

Dette afsnit handler om

• arveafkald - skifterettens kompetenceområde (C.E.13.1)
• arveafkald - SKATs kompetenceområde (C.E.13.2).

C.E.13.1 Arveafkald - skifterettens kompetenceområde

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for arveafkald efter boafgiftsloven (BAL), der udelukkende er skifterettens kompetenceområde.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Betingelser
• Konsekvenser, hvis betingelser ikke er opfyldt.

Resumé

En arving kan give arveafkald på en arv. Arvingen skal indgive arveafkaldet til skifteretten, når dødsfaldet er sket, og før den endelige boopgørelse er indleveret. Skifteretten beregner boafgiften, som om de(n) arveafkaldet er givet til fordel for, er arvinger i dødsboet. For at afkaldet har afgiftsmæssig virkning, er der knyttet visse betingelser om, hvornår og til fordel for hvem, man som arving kan give arveafkald.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der har givet arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo, samt de(n) person(er), som afkaldet er givet til fordel for.

Regel

En arving kan give helt eller delvist afkald på arv, når dødsfaldet er sket.

Afkaldet kan være givet

• fuldstændigt
• for et beløb eller
• for en brøkdel af arven.

Boafgiften bliver beregnet som om, de(n) afkaldet er givet til fordel for, er arving(er) i dødsboet.

Hvis den, der har givet arveafkald, får et vederlag for afkaldet, bliver vederlaget anset som arv, og skifteretten beregner boafgift af beløbet. Se BAL § 5, stk. 1 og 3.

Der er ikke bundfradrag ved beregning af boafgiften af et afkaldsvederlag, når dette er udbetalt uden, at arvingen har deltaget i skiftet. Se BAL § 8, stk. 3.

Det er skifterettens afgørelse, om arvingen har deltaget i skiftet eller ikke.

Betingelser

Der er knyttet følgende betingelser til, at boafgiften beregnes efter reglen:

• Afkaldet skal være givet til fordel for enten
• • egne livsarvinger
  • boets øvrige arvinger eller
  • den, der ville arve efter testamente, hvis afkaldsgiver var død før arvelader.
• Afkaldet må ikke være dispositivt (betinget).
• Afkaldet skal være givet over for skifteretten inden den endelige boopgørelse er indleveret, og inden udlodninger - herunder acontoudlodninger - fra dødsboet er sket. Inden arveafkaldet meddeles til skifteretten, kan følgende dog være taget ud fra dødsboet:
• • Acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle.
  • >Udlodning til opfyldelse af legater.<
  • Deling af sædvanligt indbo og personlige effekter.

Se BAL § 5, stk. 2 og 4.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af livsarving.

Bemærk

De formkrav, der gælder efter DBSL § 5, stk. 2 om skattepligtens overgang fra dødsboet til udlodningsmodtager, gælder ikke tilsvarende, når skifteretten vurderer, om der er sket udlodninger fra dødsboet, før arveafkald er meddelt til skifteretten.

Udleveres dødsboet til privat skifte til en enearving, anses det for delt ved udleveringen. Se bemærkningerne til § 1, nr. 6 i 1996-97 - L 91 (som fremsat): Forslag til ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven).

Konsekvenser hvis betingelserne ikke er opfyldt

Det er suverænt skifterettens kompetenceområde at afgøre, om et arveafkald opfylder betingelserne for at være omfattet af reglens afgiftsmæssige konsekvenser. Skifterettens afgørelse er juridiciel. Det vil sige, at dødsboet eller arvinger, der er uenige i skifterettens afgørelse, skal kære afgørelsen til landsretten.

Hvis skifteretten afgør, at betingelserne ikke er opfyldt, beregner skifteretten boafgiften uden at tage hensyn til arveafkaldet. Det betyder, at boafgiften beregnes af den arv, som afkaldsgiveren ville have modtaget uden arveafkald.

C.E.13.2 Arveafkald - SKATs kompetenceområde

Indhold

Dette afsnit handler om

• skattemæssige konsekvenser -afkald omfattet af BAL § 5, stk. 1 (C.E.13.2.1)
• skattemæssige konsekvenser -afkald omfattet af BAL § 5, stk. 1 og længstlevende ægtefælle bliver eneste arving efter loven (C.E.13.2.2)
• skattemæssige konsekvenser -afkald ikke er omfattet af BAL § 5, stk. 1 (C.E.13.2.3).

C.E.13.2.1 Skattemæssige konsekvenser - afkald omfattet af BAL § 5, stk. 1

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser af, at en arving giver arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo. Det er forudsat, at afkaldet er omfattet af BAL § 5, stk. 1.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der har givet arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo, samt de(n) person(er), som afkaldet er givet til fordel for.

Regel

Formueforøgelser, der stammer fra bl.a. arv, er ikke indkomstskattepligtige. Se SL § 5, litra b.

C.E.13.2.2 Skattemæssige konsekvenser - afkald omfattet af BAL § 5, stk. 1 og længstlevende ægtefælle bliver eneste arving efter loven

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser af, at alle livsarvinger giver arveafkald, så den længstlevende ægtefælle bliver eneste arving efter loven. Det er forudsat, at arveafkaldet er omfattet af BAL § 5, stk. 1.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af livsarving.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008
• Skattemæssig sammenhæng med skifterettens afgørelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter længstlevende ægtefæller til personer afgået ved døden.

Hovedregel

Når den længstlevende ægtefælle er eller bliver eneste arving efter loven på grund af arveafkald fra afdødes livsarvinger, skal den længstlevende ægtefælle beskattes efter de skattemæssige regler om uskiftet bo. Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 4.

Reglen bruges, selv om skifteretten har oplyst skifteformen til

• privat skifte - herunder forenklet privat skifte efter DBL § 33, eller
• bobestyrerbo, hvor der samtidig er andre arvinger efter et testamente. Disse andre arvinger må ikke være livsarvinger til afdøde.

Hvis afkaldsgiver får vederlag for et arveafkald, beregner skifteretten boafgift af vederlaget. Vederlaget er derfor ikke indkomstskattepligtigt for modtageren. Se SL § 5, litra b.

Bemærk

Hvis andre personer end den længstlevende ægtefælle får beløb som følge af dødsfaldet, er det ofte vanskeligt at vurdere, om beløbet modtages som arv, legat eller gave fra den længstlevende ægtefælle.

Der er forskel på den skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle og dødsboet, og

• om afkaldsgiver får vederlag for sit afkald uden om dødsboet, eller
• om arveafkaldet ikke er givet fuldstændigt, eller kun for et beløb eller en brøkdel af arven, således at den resterende del af arven udbetales. Skifteretten kan dog gøre en arving til legatar, hvis pågældende kun skal arve ubetydelige dele af dødsboet. Se DSL § 13, stk. 3.

Det er skifterettens afgørelse, om afkaldsgiver har deltaget i skiftet eller ikke.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.

Undtagelse

Den længstlevende ægtefælle, der er eneste arving efter loven, har mulighed for at vælge beskatning efter reglerne for skiftede dødsboer (DBSL afsnit II.). Se DBSL § 58, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.4 om de almindelige regler for beskatning ved uskiftet bo
• C.E.3 om de almindelige regler for beskatning af skiftet dødsbo

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Skattemæssig sammenhæng med skifterettens afgørelser

Det er skifteretten, der afgør,

• om et arveafkald er omfattet af de afgiftsmæssige konsekvenser for et rettidigt og korrekt afkald
• om afkaldsgiver (livsarving) i kraft af et modtaget vederlag har deltaget i skiftet eller ikke og
• om den længstlevende ægtefælle dermed bliver eneste legale arving i dødsboet.

Skifteretten har oplysningspligt over for SKAT, hvis den længstlevende ægtefælle er eller fx på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der ses bort fra testamentsarvinger.

Se § 8, stk. 1, nr. 12 i BEK nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter efter skattekontrolloven.

Hvis

• skifteretten ikke har givet meddelelse om, at den længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, og
• der opstår tvivl om dødsboets skattemæssige behandling

skal skifterettens spørges, om ægtefællen er eneste legale arving i dødsboet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.E.13.2.3 Skattemæssige konsekvenser - afkald opfylder ikke betingelserne i BAL § 5, stk. 1

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser for et arveafkald, hvor betingelserne i BAL § 5, stk. 1 ikke er opfyldt efter skifterettens afgørelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der får (yderligere) arv som følge af arveafkald, og hvor skifteretten ikke har anset betingelserne i BAL § 5, stk. 1 for opfyldt.

Regel

Skifteretten beregner ikke boafgift af (yderligere) arv, når

• en arving har givet arveafkald for (noget af) sin arv, og
• skifteretten ikke anser afkaldet for omfattet af BAL § 5, stk. 1.

Afkaldsbeløbet bliver anset for en gave fra afkaldsgiver til modtager og er i stedet for omfattet af

• gaveafgift, hvis afkaldsgiver og modtager er omfattet af personkredsen, hvor gaveafgift kan beregnes. Se BAL afsnit II.
• indkomstskattepligt for modtageren, hvis afkaldsgiver og modtager ikke er omfattet af nævnte personkreds. Se SL § 4, litra c.

Bemærk

Det er skifterettens kompetenceområde, om et arveafkald er omfattet af BAL § 5, stk. 1 eller ikke. I tilfælde af tvivl skal skifteretten spørges om, hvad retten har afgjort.