C.E.12 Virksomhedsskattelov i forbindelse med dødsfald

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboer der skiftes ved dødsfaldet (C.E.12.1)
• dødsboer, der udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo (C.E.12.2)
• særboet skiftes mens fællesboet udleveres ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo (C.E.12.3)
• skifte af uskiftet bo mens længstlevende ægtefælle stadig er i live (C.E.12.4)
• insolvente dødsboer (C.E.12.5)
• begrænset skattepligtige dødsboer (C.E.12.6)
• særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL afsnit II A.C. Kontrol og straf.E.12.7)
• udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere i VSL afsnit II B.C.E.12.8)
• salg til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder og tidligere ejer med succession (C.E.12.9).

C.E.12.1 Dødsboer der skiftes ved dødsfaldet

Indhold

Dette afsnit handler om

• virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for dødsåret (C.E.12.1.1)
• konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for dødsåret (C.E.12.1.2)
• beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession (C.E.12.1.3)
• beskatning af udlodningsmodtager, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession (C.E.12.1.4).

C.E.12.1.1 Virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• virksomhedsordningen generelt for dødsboer (C.E.12.1.1.1)
• dødsboer, der er skattefritaget (C.E.12.1.1.2)
• dødsboer, der ikke er skattefritaget (C.E.12.1.1.3)
• udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) (C.E.12.1.1.4)
• begge ægtefæller dør i samme år (C.E.12.1.1.5)
• den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.1.6)
• afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.1.7)
• udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger (C.E.12.1.1.8)
• én af flere virksomheder indgår i dødsboet (C.E.12.1.1.9).

C.E.12.1.1.1 Virksomhedsordningen i VSL afsnit I generelt for dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler

• om virksomhedsordningen i VSL afsnit I, når
• dødsboet bliver skiftet i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Virksomhedsrenter.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Ved opgørelse af dødsboers skattepligtige indkomst kan reglerne i VSL afsnit I (virksomhedsordningen) ikke bruges.

Det gælder uanset, om den skattepligtige indkomst vedrører:

• Mellemperioden. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 1.
• Bobeskatningsperioden. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 1.

Det betyder, at overskud eller underskud af en virksomhed, som tilhører dødsboet, og som indgår i skiftet, skal opgøres og beskattes uden brug af reglerne i VSL afsnit I.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperiode og bobeskatningsperiode.

Virksomhedsrenter

Renteindtægter og renteudgifter skal være periodiseret efter den periode, som indkomstopgørelsen vedrører, når reglerne i VSL afsnit I (virksomhedsordningen) bruges. Se VSL § 6, stk. 2.

Alle vedhængende renter ved udgangen af indkomståret før dødsåret indgår i virksomhedens indkomstopgørelse for dette år og skal derfor ikke samtidig indgå i mellemperiodens eller bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst.

De generelle regler om, at renter skal indgå i

• mellemperiodens skattepligtige indkomst med både forfaldne og beregnede renter indtil dødsdagen
• bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst med både forfaldne og beregnede renter indtil skæringsdagen

gælder derfor ikke fuldt ud, når virksomhedsordningen er brugt i indkomståret forud for dødsfaldet på en virksomhed, der indgår i dødsboet. Den del af de forfaldne renter, som var beregnede ved dødsårets begyndelse, skal modregnes i periodens forfaldne renter.

Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 4 for mellemperioden og DBSL § 22, stk. 1, nr. 4 for bobeskatningsperioden.

C.E.12.1.1.2 Dødsbo der er skattefritaget

Indhold

Dette afsnit handler om

• obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen (C.E.12.1.1.2.1)
• indkomstopgørelse for mellemperioden når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen (C.E.12.1.1.2.2.)
• skatteberegning for mellemperioden når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen (C.E.12.1.1.2.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver den obligatoriske afsluttende ansættelse for mellemperioden, når

• afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I og
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningenen på afdødes virksomhed
• Frist for at selvangive for mellemperioden
• Frist for at selvangive for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Afsluttende ansættelse for mellemperioden skal altid ske, når

• afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret brugte virksomhedsordningen (VSL afsnit I) og
• indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat overstiger det grundbeløb, der er nævnt i DBSL § 10, stk. 1.

Se DBSL § 13, stk. 5, nr. 1.

Bemærk

Grundbeløb i § 10,stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 10, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 10, stk. 1 er reguleret til for dødsåret
• C.E.12.1.1.2.2 om beskatning i mellemperioden af opsparing efter virksomhedsordningen, når dødsboet er skattefritaget.

Den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen på afdødes virksomhed

Når det skal afgøres, om

• det grundbeløb, der er nævnt i DBSL § 10, stk. 1, er overskredet, og
• det samtidig er obligatorisk, at afsluttende ansættelse for mellemperioden skal ske efter DBSL § 13, stk. 5, nr. 1

indgår ud over afdødes eget opsparede overskud også

• den længstlevende ægtefælles indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat eller
• den længstlevende ægtefælles indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat

der vedrører en virksomhed, som afdøde var ejer af, og som derfor indgår i dødsboet. Se DBSL § 13, stk. 6.

Det betyder, at

• begge ægtefællers opsparede overskud eller
• afdødes opsparede overskud og den længstlevende ægtefælles konjunkturudligningshenlæggelse

vedrørende virksomheder, der indgår i dødsboet, tilsammen er afgørende for, om det er obligatorisk, at afsluttende ansættelse for mellemperioden skal ske. Det er uden betydning, at ægtefællerne har brugt hver sin ordning i virksomhedsskatteloven.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret og har brugt virksomhedsordningen.
• C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret og har brugt konjunkturudligningsordningen.

Frist for at selvangive for mellemperioden

Boets frist for at selvangive efter reglen om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden er senest samtidig med, at boopgørelsen bliver indsendt. Se DBSL § 13, stk. 7.

Først når boopgørelsen er færdig, kan dødsboet nemlig afgøre, om det er omfattet af reglerne i

• DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Når boopgørelsen sendes ind, skal dødsboet selvangive for enten mellemperioden eller bobeskatningsperioden.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget
• C.E.12.1.1.2.2 om beskatning i mellemperioden af opsparing efter virksomhedsordningen, når dødsboet er skattefritaget
• C.E.12.1.1.3 om beskatning i bobeskatningsperioden af opsparing efter virksomhedsordningen, når dødsboet ikke er skattefritaget.

Frist for at selvangive for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008

Indhold

Dette afsnit beskriver indkomstopgørelsen for mellemperioden, når

• afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I
• dødsboet er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og som er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes opsparing

• efter virksomhedsordningen inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud. Se DBSL § 10, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordning
• C.E.12.1.1.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.12.1.1.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Grundbeløbet i DBSL § 10, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 10, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 10, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Undtagelse

I det omfang afdødes opsparing bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 39, stk. 2

gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 10, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.1.4 om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperioden, når

• afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I
• dødsboet er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Virksomhedsskatteprocenter
• Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Tidligere betalte virksomhedsskatter, der svarer til beskattet opsparet overskud i mellemperioden, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for mellemperioden. Se DBSL § 15, stk.3.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordning
• C.E.12.1.1.2.2 om indkomstopgørelse for mellemperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordning
• C.E.12.1.1.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Virksomhedsskatteprocenter

For de indkomstår, hvor afdøde har haft opsparing efter virksomhedsordningen, er der betalt foreløbig virksomhedsskat. Se VSL § 10, stk. 2.

Skemaet viser, hvilke procenter der har været gældende for indkomstårene, siden virksomhedsskatteloven blev indført i 1987:

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan tidligere betalte virksomhedsskatter af afdødes opsparinger efter virksomhedsordningen indgår i de foreløbige indkomstskatter i mellemperioden, når der er sket opsparing i forskellige indkomstår. Der er i eksemplet set bort fra afdødes øvrige indtægter og fradrag i mellemperioden.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Ved udgangen af indkomståret før dødsåret har afdøde følgende opsparede overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat:
  • Opsparet overskud beskattet med 30 procent virksomhedsskat 135.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 150.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 100.000 kr.

C.E.12.1.1.3 Dødsbo der ikke er skattefritaget

Indhold

Dette afsnit handler om

• indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen (C.E.12.1.1.3.1.)
• skatteberegning for bobeskatningsperioden når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen (C.E.12.1.1.3.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden, når

• afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I
• dødsboet ikke er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes opsparing

• efter virksomhedsordningen inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud. Se DBSL § 24, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.3.2 om skatteberegning for bobeskatningsperioden
• C.E.12.1.1.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Grundbeløbet i DBSL § 24, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 24, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 24, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Undtagelse

I det omfang afdødes opsparing bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 39, stk. 2

gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 24, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.1.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegning for bobeskatningsperioden, når

• afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I
• dødsboet ikke er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Virksomhedsskatteprocenter
• Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Tidligere betalte virksomhedsskatter, der svarer til beskattet opsparet overskud i bobeskatningsperioden, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 30 a, stk.3.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.3.1 om indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordning
• C.E.12.1.1.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Virksomhedsskatteprocenter

For de indkomstår, hvor afdøde har haft opsparing efter virksomhedsordningen, er der betalt foreløbig virksomhedsskat. Se VSL § 10, stk. 2.

Skemaet viser, hvilke procenter der har været gældende for indkomstårene, siden virksomhedsskatteloven blev indført i 1987:

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan tidligere betalte virksomhedsskatter af afdødes opsparinger efter virksomhedsordningen indgår i de foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden, når der er sket opsparing i forskellige indkomstår. Der er i eksemplet set bort fra afdødes øvrige indtægter og fradrag i bobeskatningsperioden.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Ved udgangen af indkomståret før dødsåret har afdøde følgende opsparede overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat:
  • Opsparet overskud beskattet med 30 procent virksomhedsskat 135.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 150.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 100.000 kr.

C.E.12.1.1.4 Udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelle regler om succession i virksomhedsordningen efter VSL afsnit I (C.E.12.1.1.4.1)
• hvem der kan succedere i fuldt omfang (C.E.12.1.1.4.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for en udlodningsmodtagers muligheder for at succedere ved udlodning fra dødsboet, når

• afdødes virksomhed har været beskattet efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Betingelser.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og af succession.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der ved udlodning fra dødsboet overtager

• afdødes eller
• den længstlevende ægtefælles

opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Regel

Den, der overtager en virksomhed, hvor afdøde eller dennes ægtefælle har brugt virksomhedsordningen i indkomståret forud for dødsåret, kan overtage opsparet overskud. Opsparet overskud kan overtages med den størrelse, det har ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Når opsparet overskud overtages med succession betyder det, at tidligere betalte virksomhedsskatter, der vedrører overtaget opsparet overskud, også anses for betalt af den, der overtager opsparet overskud.

Den, der overtager en del af en erhvervsvirksomhed, kan kun overtage en forholdsmæssig del af opsparet overskud. Det vil sige, at overtager flere udlodningsmodtagere virksomheden i sameje, kan de overtage opsparet overskud i samme forhold, som de overtager virksomheden.

Se DBSL § 39, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.4.2 om, hvilken personkreds der kan succedere i fuldt omfang
• C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Der kan også ske udlodning med succession i opsparet overskud, selvom

• dødsboet er skattefritaget efter DBSL § 6
• virksomheden i øvrigt ikke overtages med succession i fortjeneste på aktiverne - fx en udlejningsejendom, hvor der er tvungen beskatning af en fortjeneste efter DBSL § 29, stk. 2.

Den, der overtager virksomheden eller en del af den, kan vælge

• ikke at overtage nogen del af opsparet overskud
• kun at overtage en del af opsparet overskud.

Den del af det opsparede overskud, der ikke overtages på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår, skal beskattes i dødsboet efter reglerne i DBSL

• § 10, hvis dødsboet er skattefritaget eller
• § 24, hvis dødsboet ikke er skattefritaget.

Betingelser

Kun fysiske personer kan overtage opsparet overskud med succession. Se DBSL § 36, stk. 1.

Det er en forudsætning for at overtage opsparet overskud, at modtageren selv opfylder kravene i VSL afsnit I. Se DBSL § 39, stk. 2, 4. pkt.

Det vil bl.a. sige, at modtageren er skattepligtig her i landet - herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst - af den virksomhed, som det opsparede overskud knytter sig til. En udenlandsk udlodningsmodtager kan kun overtage opsparet overskud knyttet til et fast driftssted, der ligger her i landet. Se DBSL § 38.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilken af personkredsen der kan succedere i fuldt omfang ved udlodning fra dødsboet, når

• afdødes virksomhed har været beskattet efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Regel for udlodning før 2009.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og af succession.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der ved udlodning fra dødsboet overtager

• afdødes eller
• den længstlevende ægtefælles

opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Regel

Kun en begrænset kreds af modtagere kan succedere fuldt ud i forbindelse med en udlodning, der overstiger deres andel i dødsboet. Det er afdødes

• længstlevende ægtefælle
• samlever
• barn
• barnebarn
• bror eller søster
• brors eller søsters barn eller barnebarn
• nær medarbejder
• tidligere nær medarbejder
• tidligere ejer.

Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Se DBSL § 37, stk. 1 og § 39, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af samlever i dødsboskattelovens forstand.

Tilhører udlodningsmodtager ikke personkredsen, skal den del af udlodningen, der overstiger modtagerens andel i dødsboet, beskattes efter DBSL § 10 (dødsboer, der er skattefritaget) eller § 24 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Bemærk

Ved afgørelse af om en udlodningsmodtagers udlodning oversiger modtagerens andel i dødsboet, skal beregnede passivposter efter BAL § 13 a trækkes fra ved opgørelsen af aktivets værdi. Se DBSL § 37, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.9.3 om passivposter efter BAL § 13 a.

Regel for udlodning før 2009

Dette skema viser, hvilken personkreds der ikke kan succedere i udlodninger, der ligger ud over modtagerens andel af dødsboet:

C.E.12.1.1.5 Begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboet efter førstafdøde udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo (C.E.12.1.1.5.1)
• hvert af ægtefællernes dødsbo skiftes i forbindelse med dødsfaldene (C.E.12.1.1.5.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder, når

• begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår
• dødsboet efter førstafdøde udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo
• en af de afdøde eller begge har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Skulle sidstafdøde også have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter de skattemæssige regler om uskiftet bo, indgår den førstafdøde ægtefælles indkomst i opgørelsen af sidstafdødes og dødsboets skattepligtige indkomst for dødsåret.

Se

• DBSL § 7 for dødsboer omfattet af kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) og
• DBSL § 19, stk. 2 for dødsboer omfattet af kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Det betyder, at både førstafdødes og sidstafdødes opsparing efter virksomhedsordningen

• inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldene og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå som om, alle opsparingerne er sidstafdødes opsparinger.

Det betyder også, at der kun er fradrag for ét grundbeløb, selvom begge ægtefællers opsparede overskud er lagt sammen.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
• C.E.12.1.1.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.1.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder, når

• begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår
• hvert af ægtefællernes dødsbo skiftes i forbindelse med dødsfaldene
• en af de afdøde eller begge har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Når hver af ægtefællernes dødsboer skiftes i forbindelse med dødsfaldene, opstår to selvstændige dødsboer. Se DBSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Det betyder, at opsparing efter virksomhedsordningen

• inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i virksomhedsejerens dødsbo. Det afgørende er, hvem der ejer virksomheden, mens det er uden betydning, hvem af ægtefællerne der har drevet den.

Det betyder også, at dødsboerne ikke behøver at være omfattet af samme kapitler i dødsboskatteloven, idet

• dødsboet efter den ene ægtefælle kan være omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) og
• dødsboet efter den anden ægtefælle kan være omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.5 om, hvornår dødsbo er skattefritaget.
• C.E.12.1.1.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.1.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

C.E.12.1.1.6 Den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.1.6.1)
• hvad det betyder for længstlevende ægtefælle, når denne har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret? (C.E.12.1.1.6.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• virksomhedsordningen efter VSL afsnit I har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Når afdøde er ejer af en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen på, skal den længstlevende ægtefælles opsparing

• inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 10, stk. 2
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 24, stk. 2.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud.

Bemærk

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 10, stk. 5 og § 24, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 10 og 24 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.1.6.2 om, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.1.1.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.1.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Undtagelse

I det omfang opsparingen bliver overtaget på længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle

efter DBSL § 39, stk. 2, gælder hovedreglen ikke.

Se DBSL

• § 10, stk. 4, når dødsboet er skattefritaget
• § 24, stk. 4 når dødsboet ikke er skattefritaget.

Den, der overtager afdødes virksomhed, hvor den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen, kan overtage opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet. Der skal så ikke ske beskatning i mellemperioden eller i bobeskatningsperioden.

Når den længstlevende ægtefæller overtager afdødes virksomhed, kan den pågældende også succedere i sit eget opsparede virksomhedsoverskud. Der skal så ikke ske beskatning i mellemperioden eller i bobeskatningsperioden.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.1.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når

• den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• virksomhedsordningen efter VSL afsnit I har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Den længstlevende ægtefælles opsparing efter virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv tilhørende virksomhedsskat skal beskattes i dødsboet efter

• enten DBSL § 10, stk. 2 (dødsbo, der er skattefritaget)
• eller § 24, stk. 2 (dødsbo, der ikke er skattefritaget)

fordi afdøde er ejer af virksomheden.

Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende virksomhedsskat skal derfor nedsættes med den opsparing, der indgår i dødsboet. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle herefter ikke mere har noget opsparet overskud.

Se også

Afsnit C.E.12.1.1.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende virksomhedsskat skal også nedsættes

• når dødsboet er skattefritaget efter DBSL § 6 eller
• i det omfang opsparingen bliver overtaget på længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL § 39, stk. 2.

Undtagelse

Når den længstlevende ægtefæller overtager afdødes virksomhed, kan den pågældende også succedere i sit eget opsparede virksomhedsoverskud, der vedrører afdødes virksomhed.

Når den længstlevende ægtefælle overtager opsparet virksomhedsoverskud, skal pågældende også overtage indestående på indskudskontoen (fortsætte med det indestående der var ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet). Se § 47, stk. 2, sidste pkt.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.

C.E.12.1.1.7 Afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret? (C.E.12.1.1.7.1)
• hvad det betyder for længstlevende ægtefælle, når afdøde har drevet dennes virksomhed forud for dødsåret? (C.E.12.1.1.7.2)

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• virksomhedsordningen efter VSL afsnit I har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der er ejer af den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Når afdøde har brugt virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret på en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle ejer, skal afdødes opsparede overskud

• inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 10, stk. 2
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 24, stk. 2.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud.

Bemærk

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 10, stk. 5 og § 24, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 10 og 24 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.1.7.2 om, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.1.1.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.1.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Undtagelse

I det omfang opsparingen bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving efter DBSL § 39, stk. 2 eller
• den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 45, stk. 2

gælder hovedreglen ikke.

Se DBSL

• § 10, stk. 4, når dødsboet er skattefritaget
• § 24, stk. 4 når dødsboet ikke er skattefritaget.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).
• C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når

• afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• virksomhedsordningen efter VSL afsnit I har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter længstlevende ægtefæller, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Afdødes opsparing efter virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv tilhørende virksomhedsskat påvirker ikke den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse

• for dødsåret eller
• senere indkomstår

når den længstlevende ægtefælle var ejer af virksomheden, og beskatning er sket i dødsboet efter

• enten DBSL § 10 (dødsbo, der er skattefritaget)
• eller DBSL § 24 (dødsbo, der ikke er skattefritaget).

Den længstlevende ægtefælles har ingen opsparede overskud fra virksomheden, da disse har indgået i afdødes skatteansættelser for årene før dødsåret.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.2. om beskatningen i dødsboet, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.1.3 om beskatningen i dødsboet, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)
• C.E.12.1.1.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Reglen gælder også

• når dødsboet er skattefritaget efter DBSL § 6 eller
• i det omfang opsparingen bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL § 39, stk. 2.

Undtagelse

Når opsparet overskud bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af den længstlevende ægtefælle selv efter DBSL § 39, stk. 2, gælder hovedreglen ikke for den del, som den længstlevende ægtefælle overtager.

Når den længstlevende ægtefælle overtager opsparingen, skal ægtefællen også overtage indestående på indskudskontoen. Se § 47, stk. 2, sidste pkt.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.

C.E.12.1.1.8 Udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når

• den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger
• virksomhedsordningen efter VSL afsnit I har været brugt forud for dødsåret
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Når den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal

• opsparet overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 10, stk. 2
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 24, stk. 2.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud.

Se DBSL §, 48 stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.

Bemærk

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 10, stk. 5 og § 24, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 10 og 24 er reguleret til for dødsåret
• C.E.12.1.1.9.1 om beskatning i dødsboet, når en af flere virksomheder indgår i virksomhedsordningen
• C.E.12.1.1.9.2 om hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheder indgår i virksomhedsordningen

Undtagelse

I det omfang opsparingen bliver overtaget på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL § 39, stk. 2, gælder hovedreglen ikke. Se DBSL

• § 10, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der er skattefritaget
• § 24, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der ikke er skattefritaget.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.1.9, når en af flere virksomheder indgår virksomhedsordningen.

C.E.12.1.1.9 Én af flere virksomheder indgår i virksomhedsordningen

Indhold

Dette afsnit handler om

• beskatning i dødsboet, når én af flere virksomheders opsparing efter VSL afsnit I indgår i dødsboet (afsnit C.E.12.1.1.9.1)
• hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når én af flere virksomheders opsparing efter VSL afsnit I indgår i dødsboet (afsnit C.E.12.1.1.9.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for dødsboet, når

• én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhedsordning efter VSL afsnit I forud for dødsåret
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Grundbeløb når både fællesbo og særbo skiftes, men hver for sig
• Undtagelse.

Resumé

Den forholdsmæssige andel af de opsparede overskud, der vedrører virksomheder, som afdøde enten ejer eller har drevet forud for dødsåret, skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst for

• enten mellemperioden
• eller bobeskatningsperioden

med mindre de opsparede overskud udloddes med succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II,

• kapitel 4 (dødsboer, der er fritaget for beskatning)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning).

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af virksomhedsordningen. Se VSL § 2. stk. 3.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

For dødsboet betyder det, at der kan indgå én (eller nogle, men ikke alle) af flere virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

• afdøde er ejer af virksomhed(er), som
  • afdøde har drevet sammen med den længstlevende ægtefælles virksomhed(er)
  • den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med pågældendes egen virksomhed eller egne virksomheder
• afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
  • én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører afdødes andel af fællesboet.

Når dødsboet omfatter én (eller nogle, men ikke alle) af flere virksomheder, indgår ikke hele det opsparede overskud, men kun

• en forholdsmæssig del af opsparing efter virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv tilhørende virksomhedsskat

i dødsboets skattepligtige indkomst.

Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud inklusiv virksomhedsskat skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel..

Indgår opsparet overskud for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige virksomhedsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Det eller de forholdsmæssige beløb med fradrag af et grundbeløb indgår i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 10, stk. 3
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 24, stk. 3.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud.

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 10, stk. 5 og § 24, stk. 5.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når én (eller nogle, men ikke alle) af den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som

• afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
• den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL § 4, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af legatar
• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 10 og 24 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.1.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (skattefritagne dødsboer)
• C.E.12.1.1.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (ikke skattefritagne dødsboer).
• C.E.12.1.1.9.2. om betydning for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheder indgår virksomhedsordning
• C.E.12.4, hvis særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo, og der indgår opsparet overskud efter VSL afsnit I
• C.E.12.1.1.8 om udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan opsparet overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat skal fordeles, når én af flere virksomheder skal beskattes i dødsboet.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Afdøde ejer en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med den længstlevende ægtefælles egen virksomhed.
• Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat udgør ved udgangen af indkomståret før dødsåret i alt 1.100.000 og er fordelt med:
  • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 500.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 600.000 kr.
• Den længstlevende ægtefælles kapitalafkastgrundlag for alle virksomhederne udgør 1.500.000 kr. ved udgangen af indkomståret før dødsåret.
• Værdien af alle aktiver i de virksomheder, som den længstlevende ægtefælle driver, udgør 2.500.000 kr.
• Værdien af aktiver i afdødes virksomhed udgør 1.000.000 kr.
• Finansielle aktiver indgår i aktiverne med 250.000 kr., der indgår i aktiverne i
  • den længstlevende ægtefælles virksomhed med 200.000 kr.
  • afdødes virksomhed med 50.000 kr.

Grundbeløb når både fællesbo og særbo skiftes, men hver for sig

Selvom der opstår to selvstændige skattesubjekter, når både et fællesbo og et særbo skiftes hver for sig, får dødsboerne kun ét grundbeløb tilsammen.

Grundbeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem de to dødsboer efter størrelserne af opsparing efter virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv tilhørende virksomhedsskat, der beskattes i hvert af dødsboerne. Se DBSL § 10, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL § 24, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hvert dødsbos andel af grundbeløb trækkes dernæst fra i tidligst opsparet overskud. Se DBSL § 10, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL § 24, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan fordeling af grundbeløbet sker, når både fællesbo og særbo indeholder virksomheder, der er beskattet efter VSL afsnit I.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Dødsboerne skiftes hver for sig.
• Afdøde ejer to virksomheder, hvor den ene tilhører fællesboet, og den anden tilhører særboet. Afdøde har drevet begge virksomheder.
• Afdødes opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat udgør ved udgangen af indkomståret før dødsåret i alt 1.100.000 og er fordelt med:
  • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 500.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 600.000 kr.
• Afdødes kapitalafkastgrundlag for alle virksomhederne udgør 1.500.000 kr. ved udgangen af indkomståret før dødsåret.
• Værdien af alle aktiverne i virksomhederne udgør 2.500.000 kr., der indgår i
  • fællesboets virksomhed med 1.000.000 kr.
  • særboets virksomhed med 1.500.000 kr.
• Finansielle aktiver indgår i aktiverne med 250.000 kr., der indgår i aktiverne i
  • fællesboets virksomhed med 50.000 kr.
  • særboets virksomhed med 200.000 kr.

Undtagelse

I det omfang opsparet overskud bliver udloddet med succession til

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle

efter DBSL § 39, stk. 2, gælder hovedreglen om beskatning i dødsboet ikke. Se DBSL § 10, stk. 4 (dødsboer der er skattefritaget) eller DBSL § 24, stk. 4 (dødsboer der ikke er skattefritaget).

Bemærk

Det er en forudsætning for udlodning af opsparet overskud med succession, at den virksomhed, som det opsparede overskud knytter sig til, også udloddes til samme udlodningsmodtager.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af udlodning og af succession
• C.E.12.1.1.4. om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.4.1 om beskatning af udlodningsmodtager, der overtager opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for den længstlevende ægtefælle, når

• én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhedsordning efter VSL afsnit I forud for dødsåret og
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af virksomhedsordningen. Se VSL § 2. stk. 3.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

For den længstlevende ægtefælle betyder det, at der kan indgå én eller flere af den længstlevende ægtefælles virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

• den længstlevende ægtefælle er ejer af virksomhed(er), som
  a) den længstlevende ægtefælle selv har drevet sammen med afdødes virksomhed(er)
  b) afdøde har drevet sammen med sin(e) virksomhed(er)
• afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
  c) én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.

Ad a) Den længstlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som pågældende har drevet sammen med afdødes virksomheder

For den længstlevende ægtefælle betyder det, at

• den del af opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv den tilhørende virksomhedsskat

der vedrører den eller de af afdødes virksomhed(er), som den længstlevende ægtefælle har drevet, skal beskattes i dødsboet efter reglerne i DBSL

• § 10, stk. 2 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• § 24, stk. 2 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

fordi det er afdødes virksomhed(er), selv om det er den længstlevende ægtefælles opsparede overskud.

Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende virksomhedsskat skal derfor nedsættes med den del af opsparingerne, der indgår i dødsboet.

Samtidig skal den længstlevende ægtefælles

• kapitalafkastgrundlaget ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret og
• indestående på indskudskonto

nedsættes med en forholdsmæssig del. Se DBSL § 46, stk. 1.

Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Indgår opsparet overskud for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige virksomhedsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når én eller flere af den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som

• afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
• den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL § 42, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af legatar.
• C.E.12.1.1.8 om udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan

• kapitalafkastgrundlag
• opsparet overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat og
• indskudskonto

skal fordeles, når den længstlevende ægtefælles opsparede virksomhedsoverskud skal beskattes i dødsboet.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Afdøde ejer en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med den længstlevende ægtefælles egen virksomhed.
• Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat udgør ved udgangen af indkomståret før dødsåret i alt 1.100.000 og er fordelt med:
  • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 500.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 600.000 kr.
• Den længstlevende ægtefælles kapitalafkastgrundlag for alle virksomhederne udgør 1.500.000 kr. ved udgangen af indkomståret før dødsåret.
• Værdien af alle aktiver i de virksomheder, som den længstlevende ægtefælle driver, udgør 2.500.000 kr.
• Værdien af aktiver i afdødes virksomhed udgør 1.000.000 kr.
• Finansielle aktiver indgår i aktiverne udgør 250.000 kr., der indgår i aktiverne i
  • den længstlevende ægtefælles virksomhed med 200.000
  • afdødes virksomhed med 50.000 kr.
• Den længstlevende ægtefælles indskudskonto ved udgangen af året før dødsåret udgør 700.000 kr.

Ad b) Den længstlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som afdøde har drevet sammen med sine egne virksomheder

For den længstlevende ægtefælle betyder det, at denne ikke har nogen opsparede overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret, da det er afdødes opsparede overskud.

Derfor skal

• den del af opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv den tilhørende virksomhedsskat

der vedrører den eller de af den længstlevende ægtefælles virksomhed(er), som afdøde har drevet, beskattes i dødsboet efter reglerne i DBSL

• § 10, stk. 1 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• § 24, stk. 1 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

selv om de vedrører virksomhed(er), som den længstlevende ægtefælle ejer.

Ad c) Afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører længstlevende ægtefælles andel af fællesboet

Det kan have forskellige konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, nemlig:

• Når både afdødes særbo og fællesbo skiftes, vil den længstlevende ægtefælle være omfattet af enten a) eller b).
• Når kun særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, anses de virksomheder, der tilhører fællesboet, for den længstlevende ægtefælles virksomheder ved den forholdsmæssige fordeling af opsparet overskud, kapitalafkastgrundlag og indskudskonto. Se afsnit C.E.12.4, når særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Undtagelse

Når den længstlevende ægtefælle

• overtager afdødes virksomhed(er)
• som den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med egen virksomhed eller egne virksomheder

kan den længstlevende ægtefælle succedere i de opsparede overskud, der forholdsmæssigt falder på afdødes virksomheder. Så må den længstlevende ægtefælles

• opsparede overskud
• kapitalafkastgrundlag og
• indskudskonto

ikke nedsættes forholdsmæssigt. Se DBSL § 47, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3.1 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud med succession

C.E.12.1.2 Konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• konjunkturudligningsordningen generelt for dødsboer (C.E.12.1.2.1)
• dødsboer, der er skattefritaget (C.E.12.1.2.2)
• dødsboer, der ikke er skattefritaget (C.E.12.1.2.3)
• udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) (C.E.12.1.2.4)
• begge ægtefæller dør i samme år (afsnit C.E.12.1.2.5)
• den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.2.6)
• afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.2.7)
• udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger (C.E.12.1.2.8)
• én af flere virksomheder indgår i dødsboet (C.E.12.1.2.9).

C.E.12.1.2.1 Konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II generelt for dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler om konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II, når dødsboet bliver skiftet i forbindelse med dødsfaldet.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Når dødsboers skattepligtige indkomst gøres op, kan reglerne i VSL afsnit II (konjunkturudligningsordning) ikke bruges.

Det gælder uanset, om den skattepligtige indkomst vedrører

• mellemperioden, jf. DBSL § 9, stk. 1, nr. 1 eller
• bobeskatningsperioden, jf. DBSL § 22, stk. 1, nr. 1.

Det betyder, at overskud eller underskud af en virksomhed, som afdøde var ejer af forud for dødsfaldet, skal opgøres og beskattes uden brug af reglerne i VSL afsnit II.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperiode og bobeskatningsperiode.

C.E.12.1.2.2 Dødsbo der er skattefritaget

Indhold

Dette afsnit handler om

• obligatorisk afsluttende ansættelse, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning (C.E.12.1.2.2.1)
• indkomstopgørelse for mellemperioden når afdøde har henlagt til konjunkturudligning (C.E.12.1.2.2.2)
• skatteberegning for mellemperioden når afdøde har henlagt til konjunkturudligning (C.E.12.1.2.2.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver den obligatoriske afsluttende ansættelse for mellemperioden, når

• afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II og
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningenen på afdødes virksomhed
• Frist for at selvangive for mellemperioden
• Frist for at selvangive for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Afsluttende ansættelse for mellemperioden skal altid ske, når

• afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsfaldet anvendte kapitalafkastordningen (VSL afsnit II) og
• indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat overstiger det grundbeløb, der er nævnt i DBSL § 11, stk. 1.

Se DBSL § 13, stk. 5, nr. 2.

Bemærk

Grundbeløb i § 11, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 11, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 11, stk. 1 er reguleret til for dødsåret
• C.E.12.1.2.2.2 om beskatning i mellemperioden af henlæggelse til konjunkturudligning, når dødsboet er skattefritaget.

Den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen på afdødes virksomhed

Når det skal afgøres, om

• det grundbeløb, der er nævnt i DBSL § 11, stk. 1, er overskredet, og
• det samtidig er obligatorisk, at afsluttende ansættelse for mellemperioden skal ske efter DBSL § 13, stk. 5, nr. 2

indgår ud over afdødes egen konjunkturudligningshenlæggelse også

• den længstlevende ægtefælles indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat eller
• den længstlevende ægtefælles indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat

der vedrører en virksomhed, som afdøde var ejer af, og som derfor indgår i dødsboet. Se DBSL § 13, stk. 6.

Det betyder, at

• begge ægtefællers henlæggelse til konjunkturudligning eller
• afdødes henlæggelse til konjunkturudligning og den længstlevende opsparede overskud

vedrørende virksomheder, der indgår i dødsboet, tilsammen er afgørende for, om det er obligatorisk, at afsluttende ansættelse for mellemperioden skal ske. Det er uden betydning, at ægtefællerne har brugt hver sin ordning i virksomhedsskatteloven.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret og har brugt virksomhedsordningen.
• C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret og har brugt konjunkturudligningsordningen.

Frist for at selvangive for mellemperioden

Boets frist for at selvangive efter reglen om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden er senest samtidig med, at boopgørelsen bliver indsendt. Se DBSL § 13, stk. 7.

Først når boopgørelsen er færdig, kan dødsboet nemlig afgøre, om det er omfattet af reglerne i

• DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Når boopgørelsen sendes ind, skal dødsboet selvangive for enten mellemperioden eller bobeskatningsperioden.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget
• C.E.12.1.2.2.2 om beskatning i mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning, og dødsboet er skattefritaget
• C.E.12.1.2.3 om beskatning i bobeskatningsperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning, og dødsboet ikke er skattefritaget.

Frist for at selvangive for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008

Indhold

Dette afsnit beskriver indkomstopgørelsen for mellemperioden, når

• afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II
• dødsboet er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og som er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes henlæggelse

• til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse. Se DBSL § 11, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
• C.E.12.1.2.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.12.1.2.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Grundbeløbet i DBSL § 11, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 11, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 11, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Undtagelse

I det omfang afdødes henlæggelse bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving eller
• en længstlevende ægtefælle efter DBSL § 39, stk. 3

gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 11, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes skattemæssige vilkår (succession).

Bemærk

Henlæggelser til konjunkturudligning skal være indtægtsført senest i det 10. år efter henlæggelsesårets udløb. Se VSL § 22 b, stk. 4.

Når henlæggelser er sket 10 år eller mere før udlodningstidspunktet, kan overtagelse med succession derfor ikke ske. I stedet skal disse henlæggelser medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperioden, når

• afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II
• dødsboet er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Procent for konjunkturudligningsskat
• Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Tidligere betalt konjunkturudligningsskat, der svarer til beskattet henlæggelse til konjunkturudligning i mellemperioden, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for mellemperioden. Se DBSL § 15, stk.3.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
• C.E.12.1.2.2.2 om indkomstopgørelse for mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
• C.E.12.1.2.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Procent for konjunkturudligningsskat

For de indkomstår, hvor afdøde har henlagt til konjunkturudligning, er der betalt foreløbig konjunkturudligningsskat. Se VSL § 22 b, stk. 2.

Skemaet viser, hvilke procenter der har været gældende for indkomstårene, siden konjunkturudligningsordningen blev indført med virkning for indkomståret 1993:

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan tidligere betalt konjunkturudligningsskat indgår i de foreløbige indkomstskatter, når der er henlagt i forskellige indkomstår. Der er i eksemplerne set bort fra afdødes øvrige indtægter og fradrag i mellemperioden.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011
• Ved udgangen af indkomståret før dødsåret har afdøde følgende henlæggelser inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat:
• • Henlæggelse beskattet med 30 procent konjunkturudligningsskat 135.000 kr.
  • Henlæggelse beskattet med 28 procent konjunkturudligningsskat 150.000 kr.
  • Henlæggelse beskattet med 25 procent konjunkturudligningsskat 100.000 kr.

C.E.12.1.2.3 Dødsbo der ikke er skattefritaget

Indhold

Dette afsnit handler om

• indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden når afdøde har henlagt til konjunkturudligning (C.E.12.1.2.3.1)
• skatteberegning for bobeskatningsperioden når afdøde har henlagt til konjunkturudligning (C.E.12.1.2.3.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver indkomstopgørelsen for bobeskatningsperioden, når

• afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II
• dødsboet ikke er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes henlæggelse

• til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse. Se DBSL § 25, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.3.2 om skatteberegning for bobeskatningsperioden
• C.E.12.1.2.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Grundbeløbet i DBSL § 25, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 25, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 25, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Undtagelse

I det omfang afdødes henlæggelser bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving eller
• en længstlevende ægtefælle efter DBSL § 39, stk. 3

gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 25, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage henlæggelser på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Bemærk

Henlæggelser til konjunkturudligning skal være indtægtsført senest i det 10. år efter henlæggelsesårets udløb. Se VSL § 22 b, stk. 4.

Når henlæggelser er sket 10 år eller mere før udlodningstidspunktet, kan overtagelse med succession derfor ikke ske. I stedet skal disse henlæggelser medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden.

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegningen for bobeskatningsperioden, når:

• afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II
• dødsboet ikke er skattefritaget
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Procent for konjunkturudligningsskat
• Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Tidligere betalt konjunkturudligningsskat, der svarer til beskattet henlæggelse i bobeskatningsperioden, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 30 a, stk.3.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.3.1 om indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
• C.E.12.1.2.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Procent for konjunkturudligningsskat

For de indkomstår, hvor afdøde har henlagt til konjunkturudligning, er der betalt foreløbig konjunkturudligningsskat. Se VSL § 22 b, stk. 2.

Skemaet viser, hvilke procenter der har været gældende for indkomstårene, siden konjunkturudligningsordningen blev indført med virkning for indkomståret 1993:

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan tidligere betalt konjunkturudligningsskat af afdødes henlæggelser indgår i de foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden, når der er sket opsparing i forskellige indkomstår. Der er i eksemplet set bort fra afdødes øvrige indtægter og fradrag i bobeskatningsperioden.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Ved udgangen af indkomståret før dødsåret har afdøde følgende henlæggelser inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat:
• • Henlæggelse beskattet med 30 procent konjunkturudligningsskat 135.000 kr.
  • Henlæggelse beskattet med 28 procent konjunkturudligningsskat 150.000 kr.
  • Henlæggelse beskattet med 25 procent konjunkturudligningsskat 100.000 kr.

C.E.12.1.2.4 Udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelle regler om succession i konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II (C.E.12.1.2.4.1)
• hvem der kan succedere i fuldt omfang (C.E.12.1.2.4.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for en udlodningsmodtagers muligheder for succession, når

• afdødes virksomhed har været beskattet efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Betingelser.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og af succession.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der ved udlodning fra dødsboet overtager

• afdødes eller
• den længstlevende ægtefælles

henlæggelse efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Regel

Den, der overtager en virksomhed, hvor afdøde eller dennes ægtefælle har brugt konjunkturudligningsordningen i indkomståret forud for dødsåret, kan overtage henlæggelsen. Henlæggelse kan overtages med den størrelse, den har ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Den, der overtager en del af en erhvervsvirksomhed, kan kun overtage en forholdsmæssig del af henlæggelsen. Det vil sige, at overtager flere udlodningsmodtagere virksomheden i sameje, kan de overtage henlæggelsen i samme forhold, som de overtager virksomheden.

Se DBSL § 39, stk. 3.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.4.2 om, hvilken personkreds der kan succedere i fuldt omfang
• C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Der kan også ske udlodning med succession i konjunkturudligningshenlæggelsen, selvom

• dødsboet er skattefritaget efter DBSL § 6
• virksomheden i øvrigt ikke overtages med succession i fortjeneste på aktiverne.

Den, der overtager virksomheden eller en del af den, kan vælge

• ikke at overtage nogen del af konjunkturudligningshenlæggelsen
• kun at overtage en del af konjunkturudligningshenlæggelsen.

Den del af konjunkturudligningshenlæggelsen, der ikke overtages på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår, skal beskattes i dødsboet efter reglerne i DBSL

• § 11, hvis dødsboet er skattefritaget eller
• § 25, hvis dødsboet ikke er skattefritaget.

Betingelser

Kun fysiske personer kan overtage henlæggelse til konjunkturudligning med succession. Se DBSL § 36, stk. 1.

Det er en forudsætning for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse, at modtageren selv opfylder kravene i VSL afsnit II. Se DBSL § 39, stk. 3, 4. pkt.

Det vil bl.a. sige, at modtageren er skattepligtig her i landet - herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst - af den virksomhed, som konjunkturudligningshenlæggelsen knytter sig til. En udenlandsk udlodningsmodtager kan kun overtage konjunkturudligningshenlæggelse knyttet til et fast driftssted, der ligger her i landet. Se DBSL § 38.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilken af personkredsen der kan succedere i fuldt omfang ved udlodning fra dødsboet, når

• afdødes virksomhed har været beskattet efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Regel for udlodning før 2009.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og af succession.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der ved udlodning fra dødsboet overtager

• afdødes eller
• den længstlevende ægtefælles

henlæggelse til konjunkturudligning i VSL afsnit II på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Regel

Kun en begrænset kreds af modtagere kan succedere fuldt ud i forbindelse med en udlodning, der overstiger deres andel i dødsboet. Det er afdødes

• længstlevende ægtefælle
• samlever
• barn
• barnebarn
• bror eller søster
• brors eller søsters barn eller barnebarn
• nær medarbejder
• tidligere nær medarbejder
• tidligere ejer.

Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Se DBSL § 37, stk. 1 og § 39, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af samlever i dødsboskattelovens forstand.

Tilhører udlodningsmodtager ikke personkredsen, skal den del af udlodningen, der overstiger modtagerens andel i dødsboet, beskattes efter DBSL § 11 (dødsboer, der er skattefritaget) eller § 25 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

Bemærk

Ved afgørelse af om en udlodningsmodtagers udlodning overstiger modtagerens andel i dødsboet, skal beregnede passivposter efter BAL § 13 a trækkes fra ved opgørelsen af aktivets værdi. Se DBSL § 37, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.9.3 om passivposter efter BAL § 13 a.

Regel for udlodning før 2009

Dette skema viser, hvilken personkreds der ikke kan succedere i udlodninger, der ligger ud over modtagerens andel af dødsboet.

C.E.12.1.2.5 Begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboet efter førstafdøde udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo (C.E.12.1.2.5.1)
• hvert af ægtefællernes dødsbo skiftes i forbindelse med dødsfaldene (C.E.12.1.2.5.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, der gælder, når

• begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår
• dødsboet efter førstafdøde udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo
• en af de afdøde eller begge har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Skulle sidstafdøde også have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter de skattemæssige regler om uskiftet bo, indgår den førstafdøde ægtefælles indkomst i opgørelsen af sidstafdødes og dødsboets skattepligtige indkomst for dødsåret.

Se

• DBSL § 7 for dødsboer omfattet af kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) og
• DBSL § 19, stk. 2 for dødsboer omfattet af kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Det betyder, at både førstafdødes og sidstafdødes henlæggelse til konjunkturudligning

• inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldene
  og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå som om, alle henlæggelserne er sidstafdødes henlæggelser.

Det betyder også, at der kun er fradrag for ét grundbeløb, selvom begge ægtefællers henlæggelser er lagt sammen.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
• C.E.12.1.2.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.2.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder, når

• begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår
• hvert af ægtefællernes dødsbo skiftes i forbindelse med dødsfaldene
• en af de afdøde eller begge har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Når hver af ægtefællernes dødsboer skiftes i forbindelse med dødsfaldene, opstår to selvstændige dødsboer. Se DBSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Det betyder, at henlæggelse til konjunkturudligning

• inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet
  og
• med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i virksomhedsejerens dødsbo. Det afgørende er, hvem der ejer virksomheden, mens det er uden betydning, hvem af ægtefællerne der har drevet den.

Det betyder også, at dødsboerne ikke behøver at være omfattet af samme kapitler i dødsboskatteloven, idet

• dødsboet efter den ene ægtefælle kan være omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) og
• dødsboet efter den anden ægtefælle kan være omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.5 om, hvornår dødsbo er skattefritaget.
• C.E.12.1.2.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.2.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

C.E.12.1.2.6 Den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.2.6.1)
• hvad det betyder for længstlevende ægtefælle, når denne har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.2.6.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Når afdøde er ejer af en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle har brugt konjunkturudligningsordningen på, skal den længstlevende ægtefælles henlæggelser

• inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet
  og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 11, stk. 2
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 25, stk. 2.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.

Bemærk

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 11 og 25 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.2.6.2 om, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.1.2.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.2.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Undtagelse

I det omfang henlæggelsen bliver overtaget på længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle

efter DBSL § 39, stk. 3, gælder hovedreglen ikke.

Se DBSL

• § 11, stk. 4, når dødsboet er skattefritaget
• § 25, stk. 4 når dødsboet ikke er skattefritaget.

Den, der overtager afdødes virksomhed, hvor den længstlevende ægtefælle har henlagt til konjunkturudligning, kan overtage henlæggelser ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet. Der skal så ikke ske beskatning i mellemperioden eller i bobeskatningsperioden.

Når den længstlevende ægtefæller overtager afdødes virksomhed, kan den pågældende også succedere i sin egen henlæggelse til konjunkturudligning. Der skal så ikke ske beskatning i mellemperioden eller i bobeskatningsperioden.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage henlæggelse til konjunkturudligning på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Indhold

Dette afsnit beskriver betydningen for den længstlevende ægtefælle, når

• den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
• konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Den længstlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat skal beskattes i dødsboet efter

• enten DBSL § 11, stk. 2 (dødsbo, der er skattefritaget)
• eller § 25, stk. 2 (dødsbo, der ikke er skattefritaget)

fordi afdøde er ejer af virksomheden.

Den længstlevende ægtefælles henlæggelser til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat skal derfor nedsættes med den henlæggelse, der indgår i dødsboet. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle herefter ikke mere har nogen henlæggelse til konjunkturudligning.

Se også

Afsnit C.E.12.1.2.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Den længstlevende ægtefælles henlæggelser til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat skal også nedsættes

• når dødsboet er skattefritaget efter DBSL § 6 eller
• i det omfang henlæggelsen bliver overtaget på længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL § 39, stk. 3.

Undtagelse

Når den længstlevende ægtefæller overtager afdødes virksomhed, kan den pågældende også succedere i sin egen henlæggelse til konjunkturudligning, der vedrører afdødes virksomhed.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.

C.E.12.1.2.7 Afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.2.7.1)
• hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når afdøde har drevet dennes virksomhed forud for dødsåret (C.E.12.1.2.7.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Når afdøde har henlagt til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret på en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle ejer, skal afdødes henlæggelse

• inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet
  og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 11, stk. 2
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 25, stk. 2.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.

Bemærk

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 11 og 25 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.2.7.2 om, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet
• C.E.12.1.2.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.2.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Undtagelse

I det omfang henlæggelsen bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

• en arving efter DBSL § 39, stk. 3 eller
• den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 45, stk. 4

gælder hovedreglen ikke.

Se DBSL

• § 11, stk. 4, når dødsboet er skattefritaget
• § 25, stk. 4 når dødsboet ikke er skattefritaget.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).
• C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når

• afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
• konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II har været brugt
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter længstlevende ægtefæller, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Afdødes henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat påvirker ikke den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse

• for dødsåret eller
• senere indkomstår

når den længstlevende ægtefælle var ejer af virksomheden, og beskatning er sket i dødsboet efter

• enten DBSL § 11 (dødsbo, der er skattefritaget)
• eller § 25 (dødsbo, der ikke er skattefritaget).

Den længstlevende ægtefælles har ingen konjunkturudligningshenlæggelser fra virksomheden, da disse har indgået i afdødes skatteansættelser for årene før dødsåret.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.2. om beskatningen i dødsboet, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• C.E.12.1.2.3 om beskatningen i dødsboet, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)
• C.E.12.1.2.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Reglen gælder også

• når dødsboet er skattefritaget efter DBSL § 6 eller
• i det omfang henlæggelsen bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL § 39, stk. 3.

Undtagelse

Når henlæggelsen til konjunkturudligning bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af den længstlevende ægtefælle selv efter DBSL § 39, stk. 3, gælder hovedreglen ikke for den del, som den længstlevende ægtefælle overtager.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.

C.E.12.1.2.8 Udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når

• den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger
• konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II har været brugt forud for dødsåret
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Når den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal

• henlæggelse til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 11, stk. 2
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 25, stk. 2.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.

Se DBSL §, 48 stk. 3.

Bemærk

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af legatar
• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 11 og 25 er reguleret til for dødsåret
• C.E.12.1.2.9.1 om beskatning i dødsboet, når en af flere virksomheder indgår i konjunkturudligningsordningen
• C.E.12.1.2.9.2 om hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheder indgår i konjunkturudligningsordningen

Undtagelse

I det omfang henlæggelse til konjunkturudligning bliver overtaget på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL § 39, stk. 3, gælder hovedreglen ikke. Se DBSL

• § 11, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der er skattefritaget
• § 25, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der ikke er skattefritaget.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage henlæggelse til konjunkturudligning på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.2.9, når en af flere virksomheder indgår konjunkturudligningsordningen.

C.E.12.1.2.9 Én af flere virksomheder indgår i dødsboet

Indhold

Dette afsnit handler om

• beskatning i dødsboet, når én af flere virksomheders konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL afsnit II indgår i dødsboet (C.E.12.1.2.9.1)
• hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når én af flere virksomheders konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL afsnit II indgår i dødsboet? (C.E.12.1.2.9.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for dødsboet, når

• én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den længstlevende ægtefælles konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL afsnit II forud for dødsåret
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Grundbeløb, når både fællesbo og særbo skiftes men hver for sig
• Undtagelse.

Resumé

Den forholdsmæssige andel af henlæggelser til konjunkturudligning, der vedrører virksomheder, som afdøde enten ejer eller har drevet forud for dødsåret, skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst for

• enten mellemperioden
• eller bobeskatningsperioden

med mindre konjunkturudligningshenlæggelserne udloddes med succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II,

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af konjunkturudligningsordningen.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

For dødsboet betyder det, at der kan indgå én (eller nogle men ikke alle) af flere virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

• afdøde er ejer af virksomhed(er), som
• • afdøde har drevet sammen med den længstlevende ægtefælles virksomhed(er)
  • den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med pågældendes egen virksomhed eller egne virksomheder
• afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
• • én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører afdødes andel af fællesboet.

Når dødsboet omfatter én (eller nogle men ikke alle) af flere virksomheder, indgår ikke hele konjunkturudligningshenlæggelsen, men kun

• en forholdsmæssig del af henlæggelse efter konjunkturudligningsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv tilhørende konjukturudligningsskat

i dødsboets skattepligtige indkomst.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Indgår henlæggelse til konjunkturudligning for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige konjunkturudligningsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Det eller de forholdsmæssige beløb med fradrag af et grundbeløb indgår i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL § 11, stk. 3
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL § 25, stk. 3.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL afsnit II bruges.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når

• én (eller nogle men ikke alle) af den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som
• • afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
  • den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL § 4, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af legatar
• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 11 og 25 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.2.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (skattefritagne dødsboer)
• C.E.12.1.2.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (ikke skattefritagne dødsboer).
• C.E.12.1.2.9.2 om betydning for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheder indgår virksomhedsordning
• C.E.12.4, hvis særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo, og der indgår henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II
• C.E.12.1.2.8 om udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger

Grundbeløb når både fællesbo og særbo skiftes men hver for sig

Selvom der opstår to selvstændige skattesubjekter, når både et fællesbo og et særbo skiftes hver for sig, får dødsboerne kun ét grundbeløb tilsammen.

Grundbeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem de to dødsboer efter størrelserne af henlæggelser til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsåret, der beskattes i hvert af dødsboerne. Se DBSL § 11, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL § 25, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hvert dødsbos andel af grundbeløb trækkes dernæst fra i tidligste henlæggelse. Se DBSL § 11, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL § 25, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Undtagelse

I det omfang henlæggelse til konjunkturudligning bliver udloddet med succession til

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle

efter DBSL § 39, stk. 3, gælder hovedreglen om beskatning i dødsboet ikke. Se DBSL § 11, stk. 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller DBSL § 25, stk. 4 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Bemærk

Det er en forudsætning for udlodning af konjunkturudligningshenlæggelse med succession, at den virksomhed, som henlæggelsen knytter sig til, også udloddes til samme udlodningsmodtager.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af udlodning og af succession
• C.E.12.1.2.4. om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.4 om beskatning af udlodningsmodtager, der overtager henlæggelse til konjunkturudligning på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for den længstlevende ægtefælle, når

• én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den længstlevende ægtefælles konjunkturudligningsordning efter VSL afsnit II forud for dødsåret og
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af konjunkturudligningsordningen.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

For den længstlevende ægtefælle betyder det, at der kan indgå én eller flere af den længstlevende ægtefælles virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

• den længstlevende ægtefælle er ejer af virksomhed(er), som
  a) den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med afdødes virksomhed(er)
  b) afdøde har drevet sammen med sin(e) virksomhed(er)
• afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
  c) én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.

Ad a) Den længstlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som pågældende har drevet sammen med afdødes virksomheder

For den længstlevende ægtefælle betyder det, at

• den del af henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat

der vedrører den eller de af afdødes virksomhed(er), som den længstlevende ægtefælle har drevet,

skal beskattes i dødsboet efter reglerne i DBSL

• § 11, stk. 2 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• § 25, stk. 2 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

fordi det er afdødes virksomhed(er), selv om det er den længstlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning.

Den længstlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat skal derfor nedsættes med den del af henlæggelserne, der indgår i dødsboet. Se DBSL § 46, stk. 2.

Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Indgår henlæggelse til konjunkturudligning for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige konjunkturudligningsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL afsnit II bruges.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når én eller flere af den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som

• afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
• den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL § 42, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af legatar
• C.E.12.1.2.8 om udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger.

Ad b) Den længstlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som afdøde har drevet sammen med sine egne virksomheder

For den længstlevende ægtefælle betyder det, at denne ikke har nogen henlæggelser til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret, da det er afdødes henlæggelser.

Derfor skal

• den del af henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat

der vedrører den eller de af den længstlevende ægtefælles virksomhed(er), som afdøde har drevet, beskattes i dødsboet efter reglerne i DBSL

• § 11, stk. 1 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• § 25, stk. 1 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

selv om de vedrører virksomhed(er), som den længstlevende ægtefælle ejer.

Beskatning i dødsboet skal dog ikke ske, hvis den længstlevende ægtefælle succederer i de henlæggelser, der forholdsmæssigt vedrører den længstlevende ægtefælles virksomhed(er).

Ad c) Afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører længstlevende ægtefælles andel af fællesboet

Det kan have forskellige konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, nemlig:

• Når både afdødes særbo og fællesbo skiftes, vil den længstlevende ægtefælle være omfattet af enten a) eller b).
• Når kun særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, anses de virksomheder, der tilhører fællesboet, for den længstlevende ægtefælles virksomheder ved den forholdsmæssige fordeling af henlæggelse til. Se afsnit C.E.12.4, når særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Undtagelse

Når den længstlevende ægtefælle

• overtager afdødes virksomhed(er)
• som den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med egen virksomhed eller egne virksomheder

kan den længstlevende ægtefælle succedere i de henlæggelser, der forholdsmæssigt falder på afdødes virksomheder. Så skal den længstlevende ægtefælles henlæggelse ikke nedsættes forholdsmæssigt.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession

C.E.12.1.3 Beskatning af den længstlevende ægtefælle der overtager opsparede overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession

Indhold

Dette afsnit handler om

• den længstlevende ægtefælle overtager opsparet overskud efter VSL afsnit I med succession (afsnit C.E.12.1.3.1)
• den længstlevende ægtefælle overtager henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II med succession (afsnit C.E.12.1.3.2).

C.E.12.1.3.1 Den længstlevende ægtefælle overtager opsparet overskud efter VSL afsnit I med succession

Indhold

Dette afsnit handler om

• den længstlevende ægtefælle overtager afdødes virksomhed(er) (C.E.12.1.3.1.1)
• den længstlevende ægtefælle overtager afdødes opsparede overskud i virksomhed(er), som længstlevende ægtefælle ejer (C.E.12.1.3.1.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for den længstlevende ægtefælle, der overtager afdødes virksomhed(er), som har været beskattet efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Indskudskonto kan - og skal i visse tilfælde - overtages af den længstlevende ægtefælle
• Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder
• Fremtidige hævninger af afdødes opsparinger.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Når afdødes virksomhed udloddes til den længstlevende ægtefælle, kan denne succedere i opsparingen efter VSL afsnit I med tilhørende virksomhedsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 39, stk. 2, 1. pkt.

Det er uden betydning

• hvem af ægtefællerne, der har drevet virksomheden og
• om dødsboet er omfattet af
  • DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
  • DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle selv har drevet virksomhed(er), hvor der er opsparet overskud, betyder det, at både den længstlevende ægtefælles og afdødes opsparinger indgår i reglen om, at den ældste opsparing skal hæves først. Er nogen af de overskud, som den længstlevende ægtefælle har succederet i, de ældste, skal disse hæves før den længstlevende ægtefælles egne nyere opsparinger. Se VSL § 10, stk. 5.

Når den længstlevende ægtefælle hæver af opsparingen for indkomstår, hvor der både er

• opsparinger, som han/hun har succederet i, og
• egne opsparinger

kan den længstlevende ægtefælle selv vælge, i hvilken rækkefølge disse opsparinger skal hæves. Se afsnit C.C.5.2.13.8 om virksomhedsskat ved succession i konto for opsparet overskud.

Indskudskonto kan - og skal i visse tilfælde - overtages af den længstlevende ægtefælle

Når afdødes virksomhed udloddes til den længstlevende ægtefælle, kan denne vælge at overtage indeståendet på indskudskontoen uden, at det opsparede overskud overtages. Se DBSL § 47, stk. 1, 1. pkt.

Når den længstlevende ægtefælle succederer i det opsparede overskud efter VSL afsnit I, skal indskudskontoen også overtages af den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 47, stk. 1, 4. pkt.

Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder

Får den længstlevende ægtefælle udloddet

• en del af virksomheden eller
• én af flere virksomheder

kan den længstlevende ægtefælle overtage

• opsparet overskud efter VSL afsnit I med tilhørende virksomhedsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret med succession, jf. DBSL § 39, stk. 2, 2. pkt. samt
• indskudskontoen, jr. DBSL § 47, stk. 1,2. pkt.

med en forholdsmæssig andel.

Når den længstlevende ægtefælle succederer i en forholdsmæssig del af opsparingen efter VSL afsnit I, skal en tilsvarende forholdsmæssig del af indskudskontoen også overtages af den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 47, stk. 1, 4. pkt.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel..

Se DBSL § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter

• DBSL § 39, stk. 2, 3. pkt. om opsparet overskud og
• DBSL § 47, stk. 1, 3. pkt. om indskudskontoen

også skal bruges i dette tilfælde.

Fremtidige hævninger af afdødes opsparinger

Når en udlodningsmodtager - herunder den længstlevende ægtefælle - efterfølgende hæver af opsparet overskud, som den pågældende har overtaget med succession, skal den tilhørende virksomhedsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL § 60, stk. 1 litra f og VSL § 10 stk. 3, 2. pkt.

Hvis virksomhedsskatten ikke kan rummes i slutskatten mv. for det pågældende indkomstår, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat mv., hvis udlodningsmodtageren er gift og lever sammen med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Den virksomhedsskat, som herefter er tilbage, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår. Se VSL § 10, stk. 4.

Se også

Se KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.

Reglerne afviger fra virksomhedsskat af opsparinger, som personen selv har opsparet, fordi en eventuel virksomhedsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., i det tilfælde udbetales direkte. Se VSL § 10, stk. 3, 3. pkt.

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for den længstlevende ægtefælle, der succederer i afdødes opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I i en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle selv ejer.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er).

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Den længstlevende ægtefælle kan med virkning fra begyndelsen af dødsåret succedere i afdødes

• opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat
• indskudskontoen og
• mellemregningskontoen

ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 45, stk. 2.

Det er uden betydning om dødsboet er omfattet af

• DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er)

Når den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) indgår i afdødes opsparede overskud sammen med afdødes egne virksomheder, kan den længstlevende ægtefælle overtage den forholdsmæssig del af afdødes

• opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat
• indskudskontoen og
• mellemregningskontoen

ved udløbet af indkomståret før dødsåret, der vedrører den længstlevende ægtefælles virksomhed(er). Se DBSL § 45, stk. 3.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Se DBSL § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter § 45, stk. 3, 3. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.

C.E.12.1.3.2 Den længstlevende ægtefælle overtager henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II med succession

Indhold

Dette afsnit handler om

• den længstlevende ægtefælle overtager afdødes virksomhed(er) (C.E.12.1.3.2.1)
• den længstlevende ægtefælle overtager afdødes henlæggelse til konjunkturudligning i virksomhed(er), som længstlevende ægtefælle ejer C.E.12.1.3.2.2.

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for den længstlevende ægtefælle, der overtager afdødes virksomhed(er), som har været beskattet efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder
• Fremtidige hævninger af afdødes henlæggelser til konjunkturudligning.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Når afdødes virksomhed udloddes til den længstlevende ægtefælle, kan denne succedere i henlæggelser til konjunkturudligning efter VSL afsnit II med tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 39, stk. 3, 1. pkt.

Det er uden betydning om dødsboet er omfattet af

• DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle selv har drevet virksomhed(er), hvor der er henlæggelse til konjunkturudligning, betyder det, at både den længstlevende ægtefælles og afdødes henlæggelser indgår i reglen om, at den ældste henlæggelse skal hæves først. Er nogen af de henlæggelser, som den længstlevende ægtefælle har succederet i, de ældste, skal disse hæves før den længstlevende ægtefælles egne nyere henlæggelser. Se VSL § 22 b stk. 4, 4. pkt.

Når den længstlevende ægtefælle hæver af henlæggelser for indkomstår, hvor der både er

• henlæggelser, som han/hun har succederet i, og
• egne henlæggelser

kan den længstlevende ægtefælle selv vælge i hvilken rækkefølge, disse henlæggelser skal hæves.

Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder

Får den længstlevende ægtefælle udloddet

• en del af virksomheden eller
• én af flere virksomheder

kan den længstlevende ægtefælle overtage konjunkturudligningshenlæggelsen efter VSL afsnit II med den tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret med succession i en forholdsmæssig del. Se DBSL § 39, stk. 3, 2. pkt.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der tilhører den længstlevende ægtefælle, og som indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Se DBSL § 11, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter § 39, stk. 3, 3. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL afsnit II bruges.

Fremtidige hævninger af afdødes henlæggelser til konjunkturudligning

Når en udlodningsmodtager - herunder den længstlevende ægtefælle - efterfølgende hæver af konjunkturudligningshenlæggelser, som den pågældende har overtaget med succession, skal den tilhørende konjunkturudligningsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL § 60, stk. 1 litra f og VSL § 22 b, stk. 5 og 6.

Hvis konjunkturudligningsskatten ikke kan rummes i slutskatten mv. for det pågældende indkomstår, skal en resterende konjunkturudligningsskat fradrages i en ægtefælles slutskat mv., hvis udlodningsmodtageren er gift og lever sammen med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Den konjunkturudligningsskat, som herefter er tilbage, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår. Se VSL § 22 b, stk. 6.

Se også

Se KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.

Reglerne afviger fra konjunkturudligningsskat af henlæggelser, som personen selv har henlagt, fordi en eventuel konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., i det tilfælde udbetales direkte. Se VSL § 22 b, stk. 5.

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for den længstlevende ægtefælle, der succederer i afdødes henlæggelser efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II i en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle selv ejer.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er).

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Den længstlevende ægtefælle kan med virkning fra begyndelsen af dødsåret succedere i afdødes konjunkturudligningshenlæggelse inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 45, stk. 4.

Det er uden betydning om dødsboet er omfattet af

• DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
• DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er)

Når den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) indgår i afdødes henlæggelser til konjunkturudligning sammen med afdødes egne virksomheder, kan den længstlevende ægtefælle overtage den forholdsmæssig del af afdødes henlæggelser inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 45, stk. 5.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der tilhører den længstlevende ægtefælle, og som indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Se DBSL § 11, stk. 3, 3.-4. pkt., som efter § 45, stk. 5, 2. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL afsnit II bruges.

C.E.12.1.4 Beskatning af udlodningsmodtager der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession

Indhold

Dette afsnit handler om

• beskatning af udlodningsmodtagere, der overtager opsparet overskud efter VSL afsnit I med succession (afsnit C.E.12.1.4.1)
• beskatning af udlodningsmodtagere, der overtager henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II med succession (afsnit C.E.12.1.4.2).

C.E.12.1.4.1 Beskatning af udlodningsmodtagere der overtager opsparet overskud efter VSL afsnit I med succession

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for udlodningsmodtagere, der overtager afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhed(er), som har været beskattet efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder
• Fremtidige hævninger af afdødes eller den længstlevende ægtefælles opsparinger.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter udlodningsmodtagere, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Den person, der får udloddet afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhed, kan succedere i opsparinger efter VSL afsnit I inklusiv den tilhørende virksomhedsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 39, stk. 2, 1. pkt.

Bemærk

Når udlodningsmodtager selv har drevet virksomhed(er), hvor der er opsparet overskud, betyder det, at både udlodningsmodtagers og afdødes opsparinger indgår i reglen om, at den ældste opsparing skal hæves først. Er nogen af de overskud, som en udlodningsmodtager har succederet i, de ældste, skal disse hæves før udlodningsmodtager egne nyere opsparinger. Se VSL § 10, stk. 5.

Når udlodningsmodtager hæver af opsparingen for indkomstår, hvor der både er

• opsparinger, som han/hun har succederet i,
• og egne opsparinger

kan udlodningsmodtager selv vælge i hvilken rækkefølge, disse opsparinger skal hæves. Se afsnit C.C.5.2.13.8 om succession i konto for opsparet overskud.

Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder

Får modtageren udloddet

• en del af virksomheden eller
• én af flere virksomheder

kan vedkommende overtage opsparet overskud efter VSL afsnit I ved udløbet af indkomståret før dødsåret med succession i en forholdsmæssig del. Se DBSL § 39, stk. 2, 2. pkt.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Se DBSL § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter § 39, stk. 2, 3. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.

Bemærk

Det er en forudsætning for at overtage opsparet overskud, at modtageren selv opfylder kravene i VSL afsnit I. Se DBSL § 39, stk. 2, 4. pkt.

Det vil bl.a. sige, at modtageren er skattepligtig her i landet - herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst - af den virksomhed, som det opsparede overskud knytter sig til. En udenlandsk udlodningsmodtager kan kun overtage opsparet overskud knyttet til et fast driftssted, der ligger her i landet. Se DBSL § 38.

Fremtidige hævninger af afdødes eller den længstlevende ægtefælles opsparinger

Når en udlodningsmodtager efterfølgende hæver af opsparet overskud, som den pågældende har overtaget med succession, skal den tilhørende virksomhedsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL § 60, stk. 1 litra f og VSL § 10 stk. 3, 2. pkt.

Hvis virksomhedsskatten ikke kan rummes i slutskatten mv. for det pågældende indkomstår, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat mv., hvis udlodningsmodtageren er gift og lever sammen med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Den virksomhedsskat, som herefter er tilbage, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår. Se VSL § 10, stk. 4

Se også

Se KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.

Reglerne afviger fra virksomhedsskat af opsparinger, som personen selv har opsparet, fordi en eventuel virksomhedsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., i det tilfælde udbetales direkte. Se VSL § 10, stk. 3, 3. pkt.

C.E.12.1.4.2 Beskatning af udlodningsmodtagere der overtager henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II med succession

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for udlodningsmodtagere, der overtager afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhed(er), som har været beskattet efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder
• Fremtidige hævninger af afdødes eller den længstlevende ægtefælles henlæggelser til konjunkturudligning.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter udlodningsmodtagere, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Den person, der får udloddet afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhed, kan succedere i konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL afsnit II inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 39, stk. 3, 1. pkt.

Bemærk

Når udlodningsmodtager selv har drevet virksomhed(er), hvor der er henlæggelse til konjunkturudligning, betyder det, at både udlodningsmodtagers og afdødes henlæggelser indgår i reglen om, at den ældste henlæggelse skal hæves først. Er nogen af de henlæggelser, som en udlodningsmodtager har succederet i, de ældste, skal disse hæves før udlodningsmodtagers egne nyere henlæggelser. Se VSL § 22 b stk. 4, 4. pkt.

Når udlodningsmodtager hæver af henlæggelser for indkomstår, hvor der både er

• henlæggelser, han/hun har succederet i,
• og egne henlæggelser

kan udlodningsmodtager selv vælge i hvilken rækkefølge, disse henlæggelser skal hæves.

Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder

Får modtageren udloddet

• en del af virksomheden eller
• én af flere virksomheder

kan vedkommende overtage konjunkturudligningshenlæggelsen efter VSL afsnit II ved udløbet af indkomståret før dødsåret med succession i en forholdsmæssig del. Se DBSL § 39, stk. 3, 2. pkt.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Se DBSL § 11, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter § 39, stk. 3, 3. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL afsnit II bruges.

Bemærk

Det er en forudsætning for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse, at modtageren selv opfylder kravene i VSL afsnit II. Se DBSL § 39, stk. 3, 4. pkt.

Det vil bl.a. sige, at modtageren er skattepligtig her i landet - herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst - af den virksomhed, som konjunkturudligningshenlæggelsen knytter sig til. En udenlandsk udlodningsmodtager kan kun overtage konjunkturudligningshenlæggelse knyttet til et fast driftssted, der ligger her i landet. Se DBSL § 38.

Fremtidige hævninger af afdødes eller den længstlevende ægtefælles henlæggelser til konjunkturudligning

Når en udlodningsmodtager efterfølgende hæver af konjunkturudligningshenlæggelser, som den pågældende har overtaget med succession, skal den tilhørende konjunkturudligningsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL § 60, stk. 1 litra f og VSL § 22 b, stk. 5 og 6.

Hvis konjunkturudligningsskatten ikke kan rummes i slutskatten mv. for det pågældende indkomstår, skal en resterende konjunkturudligningsskat fradrages i en ægtefælles slutskat mv., hvis udlodningsmodtageren er gift og lever sammen med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Den konjunkturudligningsskat, som herefter er tilbage, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår. Se VSL § 22 b, stk. 6.

Se også

Se KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.

Reglerne afviger fra konjunkturudligningsskat af henlæggelser, som personen selv har henlagt, fordi en eventuel konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., i det tilfælde udbetales direkte. Se VSL § 22 b, stk. 5.

C.E.12.2 Dødsboer der udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo mv.

Indhold

Dette afsnit handler om

• virksomhedsordningen (VSL afsnit I) er brugt forud for dødsåret (C.E.12.2.1)
• konjunkturudligningsordningen (VSL afsnit II) er brugt forud for dødsåret (C.E.12.2.2).

C.E.12.2.1 Virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes opsparinger (C.E.12.2.1.1)
• afdøde har drevet virksomheden i mellemperioden (C.E.12.2.1.2).

C.E.12.2.1.1 Den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes opsparinger

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælle succederer, når

• afdøde har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I forud før dødsåret og
• den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Opsparede overskud som afdøde har succederet i.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mv. og er omfattet af DBSL afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Hovedregel

Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) i den virksomhed, som afdøde drev ved udgangen af året før dødsåret. Successionen sker allerede fra begyndelsen af dødsåret. Se DBSL § 59, stk. 4.

Når afdøde har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I, betyder det, at den længstlevende ægtefælle overtager afdødes

• opsparede virksomhedsoverskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat
• indskudskonto
• kapitalafkastgrundlag
• mellemregningskonto

med afdødes beløb ved udløbet af indkomståret før dødsåret.

Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne, der er ejer af virksomheden. Det afgørende er, at afdøde har drevet den og har opsparede overskud efter VSL afsnit I.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle forud for dødsfaldet drev sin egen virksomhed og ikke brugte virksomhedsordningen på denne virksomhed, men derimod konjunkturudligningsordningen, må den længstlevende ægtefælle vælge

• enten at gå over til at anvende virksomhedsordningen
• eller at gå over til at anvende konjunkturudligningsordningen

på begge (alle) virksomheder.

Det er en følge af reglerne i virksomhedsskatteloven om, at flere virksomheder i relation til virksomhedsordningen anses som én virksomhed. Se VSL § 2, stk. 3.

Fremtidige hævninger af afdødes opsparinger

Når den længstlevende ægtefælle efterfølgende hæver af afdødes opsparede overskud, skal den tilhørende virksomhedsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL § 60, stk. 1 litra f og VSL § 10 stk. 3, 2.

En eventuel virksomhedsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., udbetales som en overskydende skat. Se VSL § 10, stk. 3, 3. pkt.

Reglerne afviger fra virksomhedsskat af opsparinger, som er overtaget med succession fra et skiftet dødsbo efter DBSL § 39, stk. 2. Her skal den virksomhedsskat, som ikke kan rummes i udlodningsmodtagerens eller dennes eventuelle ægtefælles slutskat mv., fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår (resterende virksomhedsskat). Se VSL § 10, stk. 4

Undtagelse

Ønsker den længstlevende ægtefælle ikke at succedere i afdødes opsparede overskud og indskudskonto, gælder de almindelige regler om beskatning af opsparet overskud ved ophør. Se VSL § 15 b.

Se også

Se afsnit C.C.5.2.13.4 om ophør med at bruge virksomhedsordningen.

Opsparede overskud som afdøde har succederet i

Når afdøde har succederet i opsparet overskud efter

• DBSL § 39, stk. 2 (arv fra et dødsbo)
• KSL § stk. 33 A, stk. 5 (succession i levende live)

indtræder den længstlevende ægtefælle også på afdødes skattemæssige vilkår i disse opsparinger.

Hvis afdøde har resterende virksomhedsskat efter VSL § 10, stk. 4, fordi afdøde tidligere har hævet af disse opsparinger uden, at den tilhørende virksomhedsskat har kunnet rummes i slutskat mv., overføres den resterende virksomhedsskat til den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 64, stk. 1, 1. pkt.

C.E.12.2.1.2 Afdøde har drevet virksomheden i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• den længstlevende ægtefælle fortsætter driften af afdødes virksomhed (C.E.12.2.1.2.1)
• virksomheden ophører (C.E.12.2.1.2.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse skal deles op, når

• den længstlevende ægtefælle fortsætter driften af afdødes virksomhed, som afdøde har drevet i mellemperioden
• afdøde har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I forud for dødsåret
• virksomhedsordningen fortsat bruges i dødsåret
• den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mm. og er omfattet af DBSL afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Regel

Indkomst fra en erhvervsvirksomhed skal medregnes hos den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Når afdøde har drevet eller i overvejende grad har drevet erhvervsvirksomheden i mellemperioden, skal indkomsten for mellemperioden medregnes i afdødes mellemperiode. Indkomst fra virksomheden opgøres under ét for hele dødsåret. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne i forhold til de perioder, som ægtefællerne hver især har drevet virksomheden. Se DBSL § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Når virksomhedsordningen efter VSL afsnit I bruges i dødsåret, betyder det, at virksomhedens resultat og overskudsdisponeringen skal fordeles mellem ægtefællerne. Det gælder for

• virksomhedsoverskud eller virksomhedsunderskud
• virksomhedsrenteindtægter og virksomhedsrenteudgifter
• kapitalafkast
• eventuel rentekorrektion
• årets opsparede overskud eller årets hævninger af tidligere års opsparing.

Se også

Se afsnit C.E.4.2.2 om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan virksomhedsoverskud og overskudsdisponering efter VSL afsnit I skal fordeles mellem ægtefællerne for dødsåret, når der er sket opsparing for hele året.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket 30. april 2011.
• Afdøde har drevet virksomheden indtil dødsfaldet, og den længstlevende ægtefælle har drevet den efter.
• Virksomhedens resultat for 2011 skal fordeles med 120/365 eller 4/12 til afdøde og resten til den længstlevende ægtefælle.
• Der er set bort fra afdødes og den længstlevende ægtefælles øvrige indkomster og fradrag i dødsåret.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan virksomhedsoverskud og overskudsdisponering efter VSL afsnit I skal fordeles mellem ægtefællerne for dødsåret, når der for hele året er sket hævning af tidligere års opsparing.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket 1. oktober 2011.
• Afdøde har drevet virksomheden indtil dødsfaldet, og den længstlevende ægtefælle har drevet den efter.
• Virksomhedens resultat for 2011 skal fordeles med 274/365 eller 9/12 til afdøde og resten til den længstlevende ægtefælle.
• Der er set bort fra afdødes og den længstlevende ægtefælles øvrige indkomster og fradrag i dødsåret.

Virksomhedsskatten vil indgå som en foreløbig skat i den længstlevende ægtefælles årsopgørelse for dødsåret.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse skal deles op, når:

• den virksomhed, som afdøde har drevet i mellemperioden er ophørt
• afdøde har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I forud for dødsåret
• den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Virksomheden ophører i mellemperioden eller ved dødsfaldet
• Virksomheden ophører efter dødsfaldet.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mm. og er omfattet af DBSL afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Regel

Indkomst fra en erhvervsvirksomhed skal medregnes hos den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Når afdøde har drevet eller i overvejende grad har drevet erhvervsvirksomheden i mellemperioden, skal indkomsten for mellemperioden medregnes i afdødes mellemperiode. Indkomst fra virksomheden opgøres under ét for hele dødsåret. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne i forhold til de perioder, som ægtefællerne hver især har drevet virksomheden. Se DBSL § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Når virksomheden sælges eller ophører i løbet af dødsåret, gælder de almindelige regler i virksomhedsskatteloven om ophørsbeskatning. Se VSL § 15, stk. 1, 1. pkt.

Virksomhedsordningen kan bruges til og med udløbet af indkomståret, når den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i

• en virksomhedsøkonomi og
• en privatøkonomi

fortsætter i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Reglen gælder også for dødsåret. Det opsparede overskud ved indkomstårets udløb inklusiv hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den længstlevende ægtefælles personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår. Se VSL § 15, stk. 1, 2. pkt.

Se også

Se afsnit

• E.G.2.15.1 om afståelse og ophør, når virksomhedsordningen er brugt
• C.E.4.2.2 om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret.

Virksomheden ophører i mellemperioden eller ved dødsfaldet

Når virksomheden sælges eller ophører i løbet af mellemperioden, skal virksomhedsresultat og eventuel ophørsbeskatning i dødsåret efter VSL § 15, stk. 1, 1. pkt. ikke fordeles mellem ægtefællerne. Beskatningen skal fuldt ud indgå i afdødes mellemperiode, fordi den længstlevende ægtefælle ikke har drevet virksomheden i nogen del af dødsåret.

Bemærk

Selv om reglen i VSL § 15, stk. 1, 2. pkt. om forsat opdeling af den samlede økonomi i

• en virksomhedsøkonomi og
• en privatøkonomi

fortsætter i hele indkomståret, skal virksomhedens resultat og overskudsdisponeringen alligevel kun indgå i afdødes mellemperiode, fordi den længstlevende ægtefælle ikke har drevet virksomheden i nogen del af dødsåret.

Virksomheden ophører efter dødsfaldet

Når virksomheden ophører i dødsåret, efter dødsfaldet er sket, skal det samlede virksomhedsresultat inklusiv eventuel ophørsbeskatning efter VSL § 15, stk. 1, 1. pkt. fordeles efter de sædvanlige regler i DBSL § 60, stk. 2 i forhold til de perioder, som hver af ægtefællerne har drevet virksomheden.

Eksempel

Eksemplet viser de brøker, som virksomhedens resultat og overskudsdisponeringen skal fordeles efter, når virksomheden er solgt eller ophørt efter dødsfaldet.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket 15. juni 2011.
• Virksomheden er solgt 15. juli 2011.
• Der er ikke forskudt regnskabsår.

C.E.12.2.2 Konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes henlæggelser (C.E.12.2.2.1)
• afdøde har drevet virksomheden i mellemperioden (C.E.12.2.2.2).

C.E.12.2.2.1 Den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes henlæggelser

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælle succederer, når

• afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II forud før dødsåret og
• den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Den længstlevende ægtefælle bruger ikke kapitalafkastordningen i dødsåret
• Konjunkturudligningshenlæggelser som afdøde har succederet i.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mm. og er omfattet af DBSL afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Regel

Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) i en virksomhed, som afdøde drev ved udgangen af året før dødsåret. Successionen sker allerede fra begyndelsen af dødsåret. Se DBSL § 59, stk. 4.

Når afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II, betyder det, at den længstlevende ægtefælle overtager afdødes henlæggelse til konjunkturudligning med afdødes beløb ved udløbet af indkomståret før dødsåret.

Det betyder også, at den længstlevende ægtefælle skal indtægtsføre afdødes henlæggelser senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Se VSL § 22 b, stk. 4.

Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne, der er ejer af virksomheden. Det afgørende er, at afdøde har drevet den og har henlæggelser efter VSL afsnit II.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle forud for dødsfaldet drev sin egen virksomhed og ikke brugte konjunkturudligningsordningen på denne virksomhed, men derimod virksomhedsordningen, må den længstlevende ægtefælle vælge

• enten at gå over til at anvende virksomhedsordningen
• eller at gå over til at anvende konjunkturudligningsordningen

på begge (alle) virksomheder.

Det er en følge af reglerne i virksomhedsskatteloven om, at flere virksomheder i relation til virksomhedsordningen anses som én virksomhed. Se VSL § 2, stk. 3.

Fremtidige hævninger af afdødes henlæggelser

Når den længstlevende ægtefælle efterfølgende hæver af afdødes henlæggelser, skal den tilhørende konjunkturudligningsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL § 60, stk. 1 litra f.

En eventuel konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., udbetales som en overskydende skat. Se VSL § 22 b, stk. 5.

Reglerne afviger fra konjunkturudligningsskat af henlæggelser, som er overtaget med succession fra et skiftet dødsbo efter DBSL § 39, stk. 2. Her skal den konjunkturudligningsskat, som ikke kan rummes i udlodningsmodtagerens eller dennes eventuelle ægtefælles slutskat m.v., fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår (resterende konjunkturudligningsskat). Se VSL § 22 b, stk. 6.

Den længstlevende ægtefælle bruger ikke kapitalafkastordningen i dødsåret

Ønsker den længstlevende ægtefælle ikke at succedere i afdødes henlæggelser til konjunkturudligning, gælder de almindelige regler om beskatning af henlæggelser ved ophør. Se VSL § 22 b, stk. 8.

Efter de almindelige regler om ophør med brug af kapitalafkast- og konjunkturudligningsordningen skal der ske beskatning af tidligere års henlæggelser i det seneste indkomstår, hvor ordningen har været brugt. Det vil sige året før dødsåret. Da der ikke kan ske henlæggelse i samme indkomstår, hvor tidligere henlæggelser beskattes, kan der heller ikke henlægges i året før dødsåret, når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes henlæggelser.

Den længstlevende ægtefælle afgør først om kapitalafkast- og konjunkturudligningsordningen skal bruges, når pågældende selvangiver for dødsåret senest 1. juli i året efter dødsåret. Hvis ordningen fravælges - og virksomhedsordningen ikke bruges i stedet - skal der efter reglerne i virksomhedsskatteloven ske beskatning i seneste indkomstår, hvor ordningen er brugt, jf. § 22 b, stk. 8. Det vil som regel være længe efter SKATs frist for at gøre krav gældende om for lidt betalt skat for år før dødsåret, jf. DBSL § 87, stk. 2. Dødsboskatteloven har ikke taget højde for den situation, kun at længstlevende ægtefælle universalsuccederer efter § 59, stk. 1.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den længstlevende ægtefælles ophør med brug af kapitalafkastordningen i dødsåret, er en disposition truffet af den længstlevende ægtefælle efter dødsåret. Et efterbeskatningsbeløb vedrørende afdødes skatteansættelse for året før dødsåret, er derfor ikke omfattet af SKATs frister i DBSL § 87, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.2.3 om ophør mv. med brug af konjunkturudligningsordningen.

Konjunkturudligningshenlæggelser som afdøde har succederet i

Når afdøde har succederet i konjunkturudligningshenlæggelse efter

• DBSL § 39, stk. 2 (arv fra et dødsbo)
• KSL § stk. 33 A, stk. 5 (succession i levende live)

indtræder den længstlevende ægtefælle også på afdødes skattemæssige vilkår i disse henlæggelser.

Hvis afdøde har resterende konjunkturudligningsskat efter VSL § 22 b, stk. 6, fordi afdøde tidligere har hævet af disse henlæggelser uden, at den tilhørende konjunkturudligningsskat har kunnet rummes i slutskat mv., overføres den resterende konjunkturudligningsskat til den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 64, stk. 1, 2. pkt.

C.E.12.2.2.2 Afdøde har drevet virksomheden i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• den længstlevende ægtefælle fortsætter driften af afdødes virksomhed (C.E.12.2.2.2.1)
• virksomheden ophører (C.E.12.2.2.2.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse skal deles op, når

• den længstlevende ægtefælle fortsætter driften af afdødes virksomhed, som afdøde har drevet i mellemperioden
• afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II forud for dødsåret
• konjunkturudligningsordningen fortsat bruges i dødsåret
• den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mm. og er omfattet af DBSL afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Regel

Indkomst fra en erhvervsvirksomhed skal medregnes hos den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Når afdøde har drevet eller i overvejende grad har drevet erhvervsvirksomheden i mellemperioden, skal indkomsten for mellemperioden medregnes i afdødes mellemperiode. Indkomst fra virksomheden opgøres under ét for hele dødsåret. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne i forhold til de perioder, som ægtefællerne hver især har drevet virksomheden. Se DBSL § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Når konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II bruges i dødsåret, betyder det, at virksomhedens resultat skal fordeles mellem ægtefællerne. Det gælder for

• virksomhedsoverskud eller virksomhedsunderskud
• virksomhedsrenteindtægter og virksomhedsrenteudgifter
• kapitalafkast
• årets henlæggelse til konjunkturudligning eller årets hævninger af tidligere års henlæggelser.

Se også

Se afsnit C.E.4.2.2 om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan virksomhedsoverskud og kapitalafkast efter VSL afsnit II skal fordeles mellem ægtefællerne for dødsåret, når der for hele året er sket henlæggelse til konjunkturudligning.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket 30. april 2011.
• Afdøde har drevet virksomheden indtil dødsfaldet, og den længstlevende ægtefælle har drevet den efter.
• Virksomhedens resultat for 2011 skal fordeles med 120/365 eller 4/12 til afdøde og resten til den længstlevende ægtefælle.
• Der er set bort fra afdødes og den længstlevende ægtefælles øvrige indkomster og fradrag i dødsåret.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan virksomhedsoverskud og kapitalafkast efter VSL afsnit II skal fordeles mellem ægtefællerne for dødsåret, når der for hele året er sket hævning af tidligere års henlæggelse til konjunkturudligning. Virksomhedens resultat skal fordeles mellem ægtefællerne.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket 1. oktober 2011.
• Afdøde har drevet virksomheden indtil dødsfaldet, og den længstlevende ægtefælle har drevet den efter.
• Virksomhedens resultat for 2011 skal fordeles med 274/365 eller 9/12 til afdøde og resten til den længstlevende ægtefælle.
• Der er set bort fra afdødes og den længstlevende ægtefælles øvrige indkomster og fradrag i dødsåret.

Konjunkturudligningsskatten vil indgå som en foreløbig skat i den længstlevende ægtefælles årsopgørelse for dødsåret.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse skal deles op, når:

• den virksomhed, som afdøde har drevet i mellemperioden er ophørt
• afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II forud for dødsåret
• den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Virksomheden ophører i mellemperioden eller ved dødsfaldet
• Virksomheden ophører efter dødsfaldet.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mm. og er omfattet af DBSL afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Regel

Indkomst fra en erhvervsvirksomhed skal medregnes hos den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Når afdøde har drevet eller i overvejende grad har drevet erhvervsvirksomheden i mellemperioden, skal indkomsten for mellemperioden medregnes i afdødes mellemperiode. Indkomst fra virksomheden opgøres under ét for hele dødsåret. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne i forhold til de perioder, som ægtefællerne hver især har drevet virksomheden. Se DBSL § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Når virksomheden ophører i løbet af dødsåret, gælder de almindelige regler i virksomhedsskatteloven om ophørsbeskatning. Se VSL § 22 b.

Efter de almindelige regler om ophør med brug af kapitalafkast- og konjunkturudligningsordningen skal der ske beskatning af tidligere års henlæggelser i det seneste indkomstår, hvor kapitalafkastordningen har været brugt. Det afgørende er derfor om den længstlevende ægtefælle bruger kapitalafkastordningen for dødsåret indtil virksomheden ophører eller ej.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.2.2.1, når den længstlevende ægtefælle ikke bruger ordningen i dødsåret
• C.C.5.3.2.3 om ophør med brug af konjunkturudligningsordning
• C.E.4.2.2 om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret.

Virksomheden ophører i mellemperioden eller ved dødsfaldet

Når virksomheden ophører eller sælges i løbet af mellemperioden, skal virksomhedsresultat ikke fordeles mellem ægtefællerne. Beskatningen skal fuldt ud indgå i afdødes mellemperiode, fordi den længstlevende ægtefælle ikke har drevet virksomheden i nogen del af dødsåret.

Virksomheden ophører efter dødsfaldet

Når virksomheden ophører eller sælges i dødsåret efter dødsfaldet er sket, skal det samlede virksomhedsresultat fordeles efter de sædvanlige regler i DBSL § 60, stk. 2 i forhold til de perioder, som hver af ægtefællerne har drevet virksomheden.

Eksempel

Eksemplet viser de brøker, som virksomhedens resultat skal fordeles efter, når virksomheden er solgt eller ophørt efter dødsfaldet.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket 15. juni 2011.
• Virksomheden er solgt 15. juli 2011.
• Der er ikke forskudt regnskabsår.

C.E.12.3 Særboet skiftes, mens fællesboet er udleveret til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo

Indhold

Dette afsnit handler om

• virksomhedsordningen (VSL afsnit I) er brugt forud for dødsåret (C.E.12.3.1)
• konjunkturudligningsordningen (VSL afsnit II) er brugt forud for dødsåret (C.E.12.3.2).

C.E.12.3.1 Virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet, når virksomheden indgår i særboet (C.E.12.3.1.1)
• hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når virksomheden indgår i fællesboet (C.E.12.3.1.2).

C.E.12.3.1.1 Hvad betyder det for dødsboet, når virksomheden indgår i særboet?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• afdøde eller den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I på en virksomhed, der indgår i afdødes særbo
• særboet skiftes, mens den længstlevende ægtefælle får udleveret fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde har et

• særbo, der skiftes ved dødsfaldet og
• et fællesbo, der udleveres til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo efter reglerne i DBSL kapitel 11.

Se afsnit C.E.4.3.1 om, hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges.

Regel

Når særboet indeholder en virksomhed, hvor afdøde eller den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen i VSL afsnit I forud for dødsåret, gælder de almindelige regler i DBSL afsnit II om skiftede dødsboer.

Reglerne gælder kun for særboet. Se DBSL § 67 stk. 2-7.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1 om regler for et skiftet dødsbo, når virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for dødsåret
• C.E.4.3.2. om de almindelige regler for skattemæssig behandling af særboet.

C.E.12.3.1.2 Hvad betyder det for den længstlevende ægtefælle, når virksomheden indgår i fællesboet?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når

• afdøde har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I på en virksomhed, der indgår i fællesbo
• særboet skiftes, mens den længstlevende ægtefælle får udleveret fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle får fællesboet udleveret efter reglerne om uskiftet bo mv.

Regel

Når fællesboet indeholder en virksomhed, hvor afdøde eller den længstlevende ægtefælle har brugt virksomhedsordningen i VSL afsnit I forud for dødsåret, gælder de almindelige regler i DBSL afsnit III om uskiftede boer.

Reglerne gælder kun for fællesboet. Se DBSL § 67 stk. 6 og § 70.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.2.1 om regler for et uskiftet bo, når virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for dødsåret
• C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession fra et skiftet dødsbo
• C.E.4.3.3 om den almindelige skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle, når særboet skiftes, og fællesboet er uskiftet bo

C.E.12.3.2 Konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet, når virksomheden indgår i særboet (C.E.12.3.2.1)
• hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når virksomheden indgår i fællesboet (C.E.12.3.2.2).

C.E.12.3.2.1 Hvad betyder det for dødsboet, når virksomheden indgår i særboet?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II på en virksomhed, der indgår i afdødes særbo.
• særboet skiftes, mens den længstlevende ægtefælle har fået udleveret fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde har et

• særbo, der skiftes ved dødsfaldet og
• et fællesbo, der udleveres til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo efter reglerne i DBSL kapitel 11.

Se afsnit C.E.4.3.1 om, hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges.

Regel

Når særboet indeholder en virksomhed, hvor afdøde eller den længstlevende ægtefælle har brugt konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II forud for dødsåret, gælder de almindelige regler i DBSL afsnit II om skiftede dødsboer.

Reglerne gælder kun for særboet. Se DBSL § 67 stk. 2-7.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.2 om regler for et skiftet dødsbo, når konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for dødsåret
• C.E.4.3.2. om de almindelige regler for skattemæssig behandling af særboet.

C.E.12.3.2.2 Hvad betyder det for den længstlevende ægtefælle, når virksomheden indgår i fællesboet?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når

• afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II på en virksomhed, der indgår i fællesboet.
• særboet skiftes, mens den længstlevende ægtefælle har fået udleveret fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle får fællesboet udleveret efter reglerne om uskiftet bo mv.

Regel

Når fællesboet indeholder en virksomhed, hvor afdøde eller den længstlevende ægtefælle har brugt konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II forud for dødsåret, gælder de almindelige regler i DBSL afsnit III om uskiftede boer.

Reglerne gælder kun for fællesboet. Se DBSL § 67 stk. 6 og § 70.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.2.2 om regler for et uskiftet bo, når konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for dødsåret
• C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession fra et skiftet dødsbo
• C.E.4.3.3 om den almindelige skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle, når særboet skiftes, og fællesboet er uskiftet bo

C.E.12.4 Skifte af uskiftet bo mens længstlevende ægtefælle stadig er i live

Indhold

Dette afsnit handler om

• virksomhedsordningen (VSL afsnit I) forud for dødsåret (C.E.12.4.1)
• konjunkturudligningsordningen (VSL afsnit II) forud for dødsåret (C.E.12.4.2).

C.E.12.4.1 Virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for skiftet

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet (C.E.12.4.1.1)
• hvad det betydet for den længstlevende ægtefælle (C.E.12.4.1.2).

C.E.12.4.1.1 Hvad betyder det for dødsboet?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• den længstlevende ægtefælle har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I og
• et uskiftet bo bliver skiftet, mens den længstlevende ægtefælles stadig er i live.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter uskiftede boer, der skiftes, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Regel

Dødsboet skal ikke beskattes af noget opsparet overskud, når

• andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er) og
• den længstlevende ægtefælle har opsparet overskud efter VSL afsnit I ved udgangen af indkomståret før det år, hvor skifte af det uskiftede dødsbo sker.

Beskatningen skal ske hos den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 74.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.2.1.2 om beskatningen af den længstlevende ægtefælle ved skifte af uskiftet bo, hvor virksomhedsordningen i VSL afsnit I har været brugt
• C.E.4.4 om de almindelige regler ved skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

C.E.12.4.1.2 Hvad betyder det for den længstlevende ægtefælle?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når

• den længstlevende ægtefælle har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I og
• et uskiftet bo bliver skiftet, mens den længstlevende ægtefælles stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Udlodning af én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er)
• Undtagelse
• >Regler for skiftebegæring indleveret til skifteretten før 1. juli 2011<.

Resumé

Når andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er), skal den længstlevende ægtefælle beskattes efter regler, der svarer til de regler, der gælder for et dødsbo, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Forskellene er:

• Ved skifte i forbindelse med dødsfaldet indgår beskatningen af tidligere års opsparede overskud i dødsboets skattepligtige indkomst i mellemperioden eller bobeskatningsperioden.
• Ved skifte af et uskiftet bo mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live, indgår beskatningen af tidligere års opsparede overskud i den længstlevende ægtefælles personlige indkomst i det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når et uskiftet bo bliver skiftet, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Hovedregel

Når andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er), skal den længstlevende ægtefælles opsparing

• efter virksomhedsordningen inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen< og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den længstlevende ægtefælles personlige indkomst for det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud. Se DBSL § 74, stk. 2

Grundbeløbet i DBSL § 74, stk. 2 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 74, stk. 5.

Tidligere betalte virksomhedsskatter, der svarer til beskattet opsparet overskud i den længstlevende ægtefælles personlige indkomst, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<. Se DBSL § 74, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 74, stk. 2 er reguleret til for de enkelte år
• C.E.12.4.1.1 om beskatningen af dødsboet ved skifte af uskiftet bo, hvor virksomhedsordningen i VSL afsnit I har været brugt
• C.E.4.4 om de almindelige regler ved skifte af uskiftet bo, når den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Udlodning af én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er)

Når én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er) udloddes til andre, betyder det, at

• den del af opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<
• inklusiv den tilhørende virksomhedsskat

der vedrører den virksomhed, de virksomheder eller andel af virksomhed(er), som bliver udloddet, skal beskattes som personlig indkomst hos den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 74, stk. 1, 3. pkt.

Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen, inklusiv den tilhørende virksomhedsskat, skal derfor nedsættes med den del af opsparingerne, der bliver beskattet i det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<.

Samtidig skal den længstlevende ægtefælles

• kapitalafkastgrundlag og
• indestående på indskudskonto

ved udgangen af indkomståret forud for det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<, nedsættes med en forholdsmæssig del.

Se DBSL § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., som DBSL § 74, stk. 2, 3. pkt. henviser til.

Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret, der kan henføres til den virksomhed eller andel af virksomheder(er), der indgår i beskatningen, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret i den virksomhed eller andel af virksomhed(er), der indgår i beskatningen, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen,

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Indgår opsparet overskud for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige virksomhedsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse. Se. DBSL § 74, stk. 2, 2. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.1.9 om én af flere virksomheder indgår virksomhedsordning, hvor de beskrevne regler skal bruges tilsvarende, dog skal beskatningen ikke ske i dødsboet men hos den længstlevende ægtefælle

Undtagelse

I det omfang den længstlevende ægtefælles opsparing bliver overtaget på dennes skattemæssige vilkår (succession) af en arving, gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 74, stk. 2, 4. pkt..

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af udlodning og af succession
• C.E.12.1.1.4. om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.4.1 om beskatning af udlodningsmodtager, der overtager opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

>Regler for skiftebegæring indleveret til skifteretten før 1. juli 2011<

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når skiftebegæring er indleveret til skifteretten før 1. juli 2011:

C.E.12.4.2 Konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for skiftet

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad det betyder for dødsboet (C.E.12.4.2.1)
• hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle (C.E.12.4.2.2).

C.E.12.4.2.1 Hvad betyder det for dødsboet?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

• den længstlevende ægtefælle har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II
• et uskiftet bo bliver skiftet, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter uskiftede boer, der skiftes, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Regel

Dødsboet skal ikke beskattes af nogen henlæggelse til konjunkturudligning, når

• andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er) og
• den længstlevende ægtefælle har konjunkturudligningshenlæggelse efter VSL afsnit II ved udgangen af indkomståret før det år, hvor skifte af det uskiftede dødsbo sker.

Beskatningen skal ske hos den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 74.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.2.2.2 om beskatningen af den længstlevende ægtefælle ved skifte af uskiftet bo, hvor konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II har været brugt
• C.E.4.4 om de almindelige regler ved skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

C.E.12.4.2.2 Hvad betyder det for den længstlevende ægtefælle?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når

• den længstlevende ægtefælle har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II
• et uskiftet bo bliver skiftet, mens den længstlevende ægtefælles stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Udlodning af én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er)
• Undtagelse
• >Regler for skiftebegæring indleveret til skifteretten før 1. juli 2011<.

Resumé

Når andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er), skal den længstlevende ægtefælle beskattes efter regler, der svarer til de regler, der gælder for et dødsbo, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Forskellene er:

• Ved skifte i forbindelse med dødsfaldet indgår beskatningen af tidligere års henlæggelser til konjunkturudligning i dødsboets skattepligtige indkomst i mellemperioden eller bobeskatningsperioden.
• Ved skifte af et uskiftet bo mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live, indgår beskatningen af tidligere års henlæggelser til konjunkturudligning i den længstlevende ægtefælles personlige indkomst i det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når et uskiftet bo bliver skiftet, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Hovedregel

Når andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er), skal den længstlevende ægtefælles henlæggelser

• efter konjunkturudligningsordningen inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen< og
• med fradrag af et grundbeløb

indgå i den længstlevende ægtefælles personlige indkomst for det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud. Se DBSL § 74, stk. 3

Grundbeløbet i DBSL § 74, stk. 3 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 74, stk. 5.

Konjunkturudligningsskatter, der svarer til beskattet henlæggelse til konjunkturudligning i den længstlevende ægtefælles personlige indkomst, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<. Se DBSL § 74, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 74, stk. 3 er reguleret til for de enkelte år
• C.E.12.4.2.1 om beskatningen af dødsboet ved skifte af uskiftet bo, hvor konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II har været brugt
• C.E.4.4 om de almindelige regler ved skifte af uskiftet bo, når den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Udlodning af én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er)

Når én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er) udloddes til andre, betyder det, at

• den del af opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<
• inklusiv den tilhørende virksomhedsskat

der vedrører den virksomhed, de virksomheder eller andel af virksomhed(er), som bliver udloddet, skal beskattes som personlig indkomst hos den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 74, stk. 3, 2. pkt.

Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<, skal derfor nedsættes med den del af opsparingerne, der bliver beskattet i det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<.

Samtidig skal den længstlevende ægtefælles

• kapitalafkastgrundlag og
• indestående på indskudskonto

ved udgangen af indkomståret forud for det indkomstår, hvori skifteretten >har modtaget skiftebegæringen<, nedsættes med en forholdsmæssig del.

Se DBSL § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., som DBSL § 74, stk. 3, 2. pkt. henviser til.

Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret, der kan henføres til den virksomhed eller andel af virksomheder(er), der indgår i beskatningen, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret i den virksomhed eller andel af virksomhed(er), der indgår i beskatningen, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen,

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.2.9 om én af flere virksomheder indgår i konjunkturudligningsordningen, hvor de beskrevne regler skal bruges tilsvarende, dog skal beskatningen ikke ske i dødsboet men hos den længstlevende ægtefælle

Undtagelse

I det omfang den længstlevende ægtefælles opsparing bliver overtaget på dennes skattemæssige vilkår (succession) af en arving, gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 74, stk. 3, 3. pkt..

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af udlodning og af succession
• C.E.12.1.2.4. om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.4.2 om beskatning af udlodningsmodtager, der overtager konjunkturudligningshenlæggelser på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

>Regler for skiftebegæring indleveret til skifteretten før 1. juli 2011<

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når skiftebegæring er indleveret til skifteretten før 1. juli 2011:

C.E.12.5 Insolvente dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for et insolvent dødsbo, når afdøde har opsparet overskud efter VSL afsnit I eller henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II ved udgangen af året før dødsåret.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifteretten har besluttet, at dødsboet skal behandles som insolvent bobestyrerbo efter DSL § 69.

Hovedregel

Når afdøde har

• opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I eller
• henlæggelser efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II

ved udgangen af året før dødsfaldet, er der ikke obligatorisk skatteansættelse for mellemperioden efter DBSL § 13, stk. 5, nr. 1 og 2. Se DBSL § 52, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.3.6 om de almindelige regler for den skattemæssige behandling af insolvente dødsboer.

Undtagelse

Når skifteretten har truffet beslutning om, at dødsboet skal behandles som insolvent bobestyrerbo, og det senere viser sig, at dødsboet er solvent, skal dødsboet behandles efter de almindelige regler for skiftede dødsboer i DBSL afsnit II. Se DBSL § 52, stk. 4, 1. pkt..

Det betyder, at afdødes

• opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I eller
• henlæggelser efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II

ved udgangen af året før dødsfaldet, skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst for

• mellemperioden (dødsboer der er skattefritaget) eller
• bobeskatningsperioden (dødsboer der ikke er skattefirtaget)

på nøjagtig samme måde som et dødsbo, der er solvent fra begyndelsen.

C.E.12.6 Begrænset skattepligtige dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for et begrænset skattepligtigt dødsbo, når afdøde har opsparet overskud efter VSL afsnit I eller henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II ved udgangen af året før dødsåret.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor en dansk skifteret ikke er involveret i skiftebehandlingen, der fuldt ud sker i udlandet.

Se afsnit C.E.3.7.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt.

Regel

Dødsboet beskattes efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige dødsboer i DBSL §§ 3-51. Se DBSL § 53, stk. 2.

Når afdøde har opsparet overskud efter VSL afsnit I eller henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II ved udgangen af indkomståret før dødsåret, gælder de almindelige regler for fuldt skattepligtige dødsboer.

Se afsnit

• C.E.12.1.1 om reglerne, når virksomhedsordningen i VSL afsnit I er brugt forud for dødsåret
• C.E.12.1.2 om reglerne, når konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II er brugt forud for dødsåret

C.E.12.7 Særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL afsnit II A er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit beskriver den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL afsnit II A.i forbindelse med dødsfald.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer uanset om dødsboet er omfattet af

• DBSL afsnit II (dødsboer der skiftes ved dødsfaldet)
• DBSL afsnit III (dødsboer hvor længstlevende ægtefælle får udlagt dødsboet efter reglerne om uskiftet bo)
• DBSL afsnit IV (boudlæg).

Regel

Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter nærmere fastsatte betingelser. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Se VSL § 22 c, stk. 1.

Dødsboskatteloven indeholder ikke særskilte regler om beskatning, når afdøde har brugt den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL afsnit II A.

Den længstlevende ægtefælle, der har fået dødsboet udleveret efter reglerne om uskiftet bo mv., indtræder i afdødes skattemæssige stilling og kan fortsætte kapitalafkastberegningen efter VSL afsnit II A på afdødes vilkår. Se DBSL § 59, stk. 1.

Reglen får ikke betydning for

• skiftede dødsboer
• boudlægsboer

da hverken mellemperiodens eller bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst deles op i personlig indkomst og kapitalindkomst.

Bemærk

Anskaffelse af aktier eller anparter kan ved visse betingelser ske ved brug af indskud på

• etableringskonto eller
• iværksætterkonto.

Se ETBL § 7, stk. 2 og LV Erhvervsdrivende afsnit E.D.2.5.1.2 om etablering af virksomhed i selskabsform.

Se også

Se afsnit C.E.11.2 om, hvilke regler der gælder, når afdøde har brugt indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto til at købe aktier eller anparter i et selskab.

C.E.12.8 Udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere i VSL afsnit II B er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit beskriver udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere i VSL afsnit II B.i forbindelse med dødsfald.

Afsnittet indeholder:

• Personer og dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Ikke succession for udlodningsmodtagere
• Beskatning i mellemperioden for et skiftet dødsbo der er skattefritaget
• Beskatning i bobeskatningsperioden for et skiftet dødsbo der ikke er skattefritaget
• Beskatning efter reglerne om uskiftet bo mv.
• Beskatning af dødsboer der er udleveret som boudlæg efter DSL § 18.

Personer og dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer, uanset om dødsboet er omfattet af

• DBSL afsnit II (dødsboer der skiftes ved dødsfaldet)
• DBSL afsnit III (dødsboer hvor længstlevende ægtefælle får udlagt dødsboet efter skattereglerne om uskiftet bo) eller
• DBSL afsnit IV (boudlæg).

Regel

Når den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter KSL § 1, skal henlæggelser til indkomstudligning medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Se VSL § 22 d, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.C.5.5 om de generelle regler for udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særskilte regler, der omfatter beskatning af henlæggelser til indkomstudligning efter VSL afsnit II B. Derfor gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer.

Se DBSL

• § 8, stk. 1 for mellemperioden for et skiftet dødsbo, der er skattefritaget
• § 21, stk. 1 for bobeskatningsperioden for et skiftet dødsbo, der ikke er skattefritaget
• § 60, stk. 1 for dødsboer, hvor længstlevende ægtefælle får udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftet bo.

Ikke succession for udlodningsmodtagere

Der er derfor heller ikke regler om udlodning med succession svarende til opsparet overskud efter VSL afsnit I eller kapitalafkastordningen i VSL afsnit II. Disse regler er karakteriseret ved, at opsparing eller henlæggelse skal udloddes sammen med virksomhed og til samme udlodningsmodtager. Udligningsordningen efter VSL afsnit II B kræver ikke, at ordningen er knyttet til en virksomhed, men arbejdet må ikke være udført i et ansættelsesforhold.

Beskatning i mellemperioden for et skiftet dødsbo der er skattefritaget

Henlæggelse til indkomstudligning er ikke nævnt i DBSL § 13, stk. 5, der opremser afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssig forhold, der gør, at afsluttende skatteansættelse for mellemperioden bliver obligatorisk.

Beskatning af henlæggelse til indkomstudligning kan alene ske i mellemperioden, når enten SKAT eller dødsboet kræver afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden. Se DBSL § 13, stk. 1 og 2.

Efter reglerne i virksomhedsskatteloven skal henlæggelse til indkomstudligning medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører, når den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter KSL § 1. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 8, 5. pkt.

Den fulde henlæggelse skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst, da dødsboskatteloven ikke indeholder nogen regel om fradragsbeløb, der svarer til fradrag ved beskatning af opsparing efter virksomhedsordningen eller henlæggelse efter konjunkturudligningsordningen.

Bemærk

Da dødsboets indkomstopgørelse ikke opdeles i personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag svarende til levende personers indkomstopgørelse, skal beløbet indgå i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Skatteberegning for mellemperioden

Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelse til indkomstudligning indtægtsføres, fradrages den indkomstudligningsskat, som svarer til det indtægtsførte beløb, i den beregnede mellemperiodeskat. Indkomstudligningsskat, der ikke kan rummes i mellemperiodeskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv., udbetales kontant. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 5.

Bemærk

Indkomstudligningsskatten udgør samme procent, som virksomhedsskatten udgør for de enkelte år, hvor der er henlagt til indkomstudligning. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til VSL § 22 b, stk. 2.

Beskatning i bobeskatningsperioden for et skiftet dødsbo der ikke er skattefritaget

Efter reglerne i virksomhedsskatteloven skal henlæggelse til indkomstudligning medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører, når den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter KSL § 1. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 8, 5. pkt.

Den fulde henlæggelse skal indgå i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst, da dødsboskatteloven ikke indeholder nogen regel om fradragsbeløb, der svarer til fradrag ved beskatning af opsparing efter virksomhedsordning eller konjunkturudligningsordning.

Bemærk

Da dødsboets indkomstopgørelse ikke opdeles i personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag svarende til levende personers indkomstopgørelse, skal beløbet indgå i den skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden.

Skatteberegning for bobeskatningsperioden

Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelse til indkomstudligning indtægtsføres, fradrages den indkomstudligningsskat, som svarer til det indtægtsførte beløb, i den beregnede dødsboskat. Indkomstudligningsskat, der ikke kan rummes i årets dødsboskat med tillæg af eventuel overført restskat mv., udbetales kontant. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 5.

Bemærk

Indkomstudligningsskatten udgør samme procent, som virksomhedsskatten udgør for de enkelte år, hvor der er henlagt til indkomstudligning. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til VSL § 22 b, stk. 2.

Beskatning efter reglerne om uskiftet bo mv.

Den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling. Se DBSL § 59, stk. 2.

Når afdøde har beløb, der skal beskattes i dødsåret, fordi det er ti år siden, at henlæggelse til indkomstudligning er sket, skal indkomsten indgå i afdødes indkomst for mellemperioden efter skattelovgivningens almindelige regler. Se DBSL § 62, stk. 2.

Ved længstlevende ægtefælles skatteberegning for dødsåret, hvor henlæggelse til indkomstudligning er indtægtsført, fradrages den indkomstudligningsskat, som svarer til det indtægtsførte beløb, i slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv. Indkomstudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat mv., udbetales kontant. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.4.2.2 om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret, når dødsboet behandles efter skattereglerne om uskiftet bo.

Beskatning af dødsboer der er udleveret som boudlæg efter DSL § 18

SKAT kan ikke kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, når dødsboet er udlagt som boudlæg efter DBL § 18.

Se

• DBSL § 77 om tilfælde, hvor afdøde er enlig ved dødsfaldet
• DBSL § 78. stk. 2 om tilfælde, hvor afdøde er gift, ikke separeret og samlevende med længstlevende ægtefælle ved dødsfaldet.

Bemærk

Hvis længstlevende ægtefælle kræver afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, hæfter denne ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Se DBSL § 78, stk. 2, 3. pkt.

C.E.12.9 Salg til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejere med succession

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om dødsboets salg til en nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejer, når

• afdøde har brugt virksomhedsordningen efter VSL afsnit I eller konjunkturudligningsordning efter VSL afsnit II og
• dødsboet skiftes ved dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Retningslinjer
• Regler for salg før 1. januar 2009.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Gevinst ved et dødsbos salg eller anden form for afståelse med succession til en

• nær medarbejder
• tidligere nær medarbejder eller
• tidligere ejer

efter KSL § 33 C stk. 12 eller 13 skal ikke medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 27, stk. 3.

Se også

Se afsnit C.C.6.7 om succession ved salg af virksomhed.

Når afdøde har

• opsparet overskud efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I eller
• henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II

ved udgangen af året før dødsåret, betyder det, at salg kan ske med succession, når virksomheden også sælges sammen med opsparingen eller henlæggelsen til samme person.

Det følger af KLS § 33 C stk. 12 og 13, at bl.a. KSL § 33 C, stk. 5 (om virksomhedsordningen) og stk. 6 (om konjunkturudligningsordningen) også gælder for salg til den nævnte personkreds. Efter disse stykker kan opsparet overskud og konjunkturudligningshenlæggelse kun sælges med succession, hvis virksomheden sælges med virkning for begyndelsen af afdødes indkomstår.

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at et dødsbo er afskåret fra at sælge en virksomhed med tilhørende opsparet overskud eller konjunkturhenlæggelse til den nævnte personkreds, fordi dødsboet ikke kan sælge en virksomhed med virkning for et tidspunkt, der ligger tidligere end dødsdagen. Dødsboet eksisterer ikke, før dødsfaldet er sket.

Det eneste tilfælde, hvor reglen kan anvendes er, når afdøde allerede før sin død har truffet aftale om salg med virkning for begyndelsen af indkomståret.

Regler for salg før 1. januar 2009

Der findes ikke tilsvarende regler, når salget er sket før 1. januar 2009.