afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. (C.E.4.1)
beskatning af afdødes fælleseje (C.E.4.2)
skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo (C.E.4.3)
skifte af uskiftet bo, mens den ægtefælle stadig er i live (C.E.4.4).
C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
Indhold
Dette afsnit handler om
generelt om afgrænsning af dødsboer, der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. (C.E.4.1.1)
den ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer) (C.E.4.1.2)
når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den ægtefælle (C.E.4.1.3)
afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje (C.E.4.1.4).
C.E.4.1.1 Generelt om afgrænsning af dødsboer der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
Indhold
Dette afsnit beskriver de generelle regler om afgrænsning af dødsboer, der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. i DBSL afsnit III.
Afsnittet indeholder:
Personer og dødsboer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse
>Regler for dødsfald før 1. juli 2011.<
Personer og dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.
Bemærk
Når afdøde og den ægtefælle var separeret ved dødsfaldet, er den ikke omfattet af reglerne om uskiftet bo i DBSL afsnit III, fordi der efter anden lovgivning skal ske bodeling i forbindelse med separation. Ægtefællerne er heller ikke arveberettiget efter hinanden mere.
Dødsboet er i stedet for omfattet af reglerne i DBSL afsnit II, og den ægtefælle er ikke omfattet af reglerne i . Når den ægtefælle er arving efter afdødes testamente, er den ægtefælle omfattet af reglerne i kapitel 6 i DBSL afsnit II om udlodningsmodtager. Se afsnit C.E.3.4 om reglerne for en udlodningsmodtager.
Hovedregel
Den ægtefælle skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III om beskatning af uskiftet bo mv., når skifteretten har bestemt, at dødsboet skal skiftebehandles efter en af følgende skifteformer:
a. Ægtefællernes fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den ægtefælle til uskiftet bo efter DSL § 24. Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 1. b. Dødsboet udleveres til den ægtefælle efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg). Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 2. c. Dødsboet udleveres til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34. Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 3.
Reglerne i DBSL afsnit III skal også bruges, når dødsboet
d. er udleveret til privat skifte efter DSL § 25 eller til bobestyrerbo, og afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger - se DBSL § 58, stk. 1, nr. 4 e. er startet som et skifte efter DBSL afsnit II, og dødsboet slutter med, at det overtages af den ægtefælle
til uskiftet bo uden, at nogen af afdødes livsarvinger har fået deres arv
ved at den ægtefælle overtager hele dødsboet efter arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Det er skifterettens kompetenceområde at afgøre, om betingelserne for de forskellige skifteformer er opfyldt. SKAT afgør herefter den skattemæssige behandling af dødsboet, der afhænger af den skifteform, som skifteretten har besluttet.
Se også
Se afsnit
C.E.13 om arveafkald
C.E.14 om definition af fælleseje og skilsmissesæreje.
Ad a. Dødsboet udleveres til uskiftet bo efter DSL § 24
Når skifteretten udleverer dødsboet til uskiftet bo, skal en række betingelser være opfyldt fx:
Før dødsfaldet skal ægtefællerne have fælleseje, eller mindst én af ægtefællerne skal have skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje bliver ved dødsfaldet fælleseje efter reglen i § 28, stk. 1, nr. 1 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Hver af ægtefællernes skilsmissesæreje indgår derfor også i det uskiftede bo.
Afdøde efterlader sig livsarvinger.
Ad c. Dødsboet udleveres til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34
Der gælder en række betingelser for skifterettens udlevering af dødsboet til forenklet privat skifte:
Betingelserne for privat skifte skal være opfyldt.
,
.
Afdøde og den ægtefælle må ikke være separeret.
Den ægtefælle skal indtræde i afdødes skattemæssige stilling.
Udlevering efter DSL § 34 kan omfatte
både afdødes fælleseje og skilsmissesæreje og
afdødes fuldstændige særeje.
Bemærk
Når den ægtefælle benytter adgangen efter DBSL § 59, stk. 2 og 3, til ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, vil betingelserne for udlevering efter DSL § 34 ikke være opfyldt. Skifteformen må i stedet for være privat skifte efter DSL § 25 eller bobestyrerbo.
Se afsnit C.E.4.1.2 om den ægtefælles adgang til at vælge om den pågældende vil succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Ad d) Privat skifte efter DSL § 25 eller bobestyrerbo når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger
Når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, bliver den ægtefælle afdødes eneste arving efter loven.
Se også
Se afsnit C.E.4.1.4, når afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje
Undtagelse
Der er følgende undtagelser til hovedreglen:
Den ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II om skiftede dødsboer, når dødsboet skiftes som privat skifte eller som bobestyrerbo, og den ægtefælle er afdødes eneste legale arving. Se DBSL § 58, stk. 5.
Når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den ægtefælle, efter en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv (delvist skifte), skal dødsboet ikke behandles efter DBSL afsnit III, men fortsætte beskatningen efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58 stk. 2, 2. pkt. Se afsnit C.E.3 Dødsboer der er selvstændige skattesubjekter om dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.
Se også
Se afsnit C.E.4.1.2 om den ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).
>Regler for dødsfald før 1. juli 2011<
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2011:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så er...
før 1. juli 2011
skifteformen forenklet privat skifte udelukket, når der er legatar i dødsboet.
C.E.4.1.2 Den længstlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer)
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om, at den ægtefælle kan vælge beskatning efter DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).
Afsnittet indeholder:
Dødsboer og personer omfattet af reglen
Regel
Betingelser
Retningslinjer
Regler for dødsfald før 1. juli 2008.
Dødsboer og personer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer og den ægtefælle, når den ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven.
Regel
Når
afdøde ikke efterlader sig livsarvinger og
dødsboet skiftes som privat skifte efter DSL § 25 eller som bobestyrerbo
kan den ægtefælle vælge, at dødsboet beskattes efter DBSL afsnit II (skiftede dødsboer) og ikke efter DBSL afsnit III (uskiftede boer). Se DBSL § 58, stk. 5.
Betingelser
Det er en betingelse for at bruge reglen, at skifteretten har bestemt, at dødsboet skiftes som privat skifte efter DSL § 25 eller som bobestyrerbo.
Reglen gælder derfor ikke for dødsboer, som skifteretten har udleveret til den ægtefælle
til uskiftet bo
efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg)
til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34.
Det er også en betingelse, at den ægtefælle aktivt vælger, at beskatningen skal ske efter DBSL afsnit II. Når den ægtefælle ikke træffer noget valg, sker beskatningen af den ægtefælle efter DBSL afsnit III.
Valget skal omfatte hele afdødes formue. Den ægtefælle kan derfor ikke vælge, at en del af afdødes formue skal være omfattet af DBSL afsnit II og resten af afsnit III. Se bemærkningerne til § 1, 50. pkt. i 2007-08 - L 159 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love.
Se også
Se afsnit C.E.4.1.4 om, når afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje.
Erklæring om, at den ægtefælle ønsker beskatning efter afsnit II, skal afleveres samtidig med, at opgørelsen over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen sendes ind. Se DBSL § 58, stk. 5, 2. pkt.
Retningslinjer
Det fremgår ikke af loven, hvem den ægtefælle skal sende erklæringen til.
Da erklæringen skal afleveres samtidig med, at opgørelsen over aktiver og passiver på dødsdagen (åbningsstatus) sendes ind, er det Skatteministeriets opfattelse, at erklæringen skal følge åbningsstatus. Det betyder, at
i et privat skiftet dødsbo, hvor åbningsstatus skal afleveres til skifteretten efter DSL § 25, stk. 5, skal erklæringen afleveres til skifteretten, der skal videresende den til SKAT
i et bobestyrerbo, hvor åbningsstatus sendes direkte til SKAT efter DSL § 52, stk. 2, skal erklæringen afleveres til SKAT.
Regler for dødsfald før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så ...
før 1. juli 2008
kan den ægtefælle ikke vælge beskatning efter DBSL afsnit II (skiftede dødsboer), da reglen først er indført med virkning for dødsfald den 1. juli 2008 og senere.
C.E.4.1.3 Når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den længstlevende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den ægtefælle.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Regel
Når beskatning efter DBSL afsnit II er sket inden dødsboets udlevering til den ægtefælle.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.
Se afsnit C.E.4.1.1 om reglerne, når afdøde og den ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.
Regel
Når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL afsnit II og slutter med, at skifteretten udleverer dødsboet til den ægtefælle, uden en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv, er dødsboet omfattet af reglerne i DBSL afsnit III om uskiftet bo mv.
Det gælder også, når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL afsnit II, og det slutter med, at den ægtefælle overtager hele dødsboet efter arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4 (der svarer til reglerne om ægtefælleudlæg).
Se DBSL § 58, stk. 2, 1. pkt. og afsnit C.E.4.1.1.
Når der er sket skifte med afdødes legatarer eller arvinger, der ikke er livsarvinger, gælder reglerne i DBSL § 66. Se afsnit C.E.4.2.5 om udlodning til andre.
Bemærk
Når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL afsnit II og slutter med at blive udleveret til den ægtefælle efter, at en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv (delvist skifte), skal dødsboet ikke behandles efter DBSL afsnit III, men fortsætte den skattemæssige behandling efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 2, 2. pkt.
Når beskatning efter DBSL afsnit II er sket inden dødsboets udlevering til den ægtefælle
Når der er sket afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, før dødsboet er udleveret til den ægtefælle, skal beløb, som dødsboet har
betalt som restskat efter DBSL § 15, stk. 4, betales tilbage til den ægtefælle
fået udbetalt som overskydende skat efter DBSL § 15, stk. 5, kræves op igen hos den ægtefælle
Beskatningen af de to dødsboer kan ske efter forskellige regler:
Begge dødsboer overtages af den ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
Det ene dødsbo overtages af den ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL § 18.
Fællesboet overtages af den ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger.
Ad a. Begge dødsboer overtages af den ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
Når den ægtefælle overtager
både fællesboet og
særboet
efter en af reglerne i § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., anses afdøde for at efterlade sig ét bo. Se DBSL § 58, stk. 3, 2. pkt.
Aktiver og passiver fra førstafdødes fuldstændige særeje, skal skatteretligt indgå i afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje. Se DBSL § 58, stk. 4.
Beskatningen af begge dødsboer skal derfor ske under ét efter reglerne i DBSL afsnit III, kapitel 10 (§§ 58-66).
Bemærk
Når den ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven, kan den ægtefælle vælge beskatning efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5. Et eventuelt valg vil derfor også gælde for begge dødsboer.
Se afsnit C.E.4.1.2 om den ægtefælle mulighed for at vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).
Ad b. Det ene dødsbo overtages af den ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL § 18
Når et af dødsboerne overtages af den ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet dødsbo sluttes ved boudlæg efter DSL § 18, gælder reglerne i DBSL kapitel 10 (§§ 58-66). Reglerne i DBSL § 80 gælder dog for den, der modtager aktiver fra boudlægsboet. Se DBSL § 58, stk. 3, 3. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.5.1.2 om beskatning af aktiver, der er overtaget fra boudlægsboet.
Ad c. Fællesboet overtages af den ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger
Når
fællesboet overtages af den ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og
særboet skiftes med afdødes livsarvinger
gælder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66) for fællesboet med de ændringer, der følger af §§ 67-70. Se DBSL § 58, stk. 3, 4. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.4.3 om skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord
Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2007.138.ØLR
Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. ægtefælle havde givet fuldstændigt arveafkald og var samtidig blevet indsat som arving i afdødes testamente. Beskatning efter DBSL § 58, stk. 1 nr. 4 (uskiftet bo).
Landsskatteretskendelser
SKM2002.370.LSR
Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. ægtefælle gav afkald på arv til fordel for afdødes forældre. ægtefælle kunne ikke anses at være legal arving eller testamentsarving i dødsboet. Ikke beskatning efter § 58, stk. 1, nr. 4 (uskiftet bo).
C.E.4.2 Beskatning af afdødes fælleseje
Indhold
Dette afsnit handler om
den ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling (C.E.4.2.1)
indkomstopgørelse for den ægtefælle (C.E.4.2.2)
skatteberegning i dødsåret mv. (C.E.4.2.3)
henstandsordninger (C.E.4.2.4)
udlodning til andre arvinger eller legatarer (C.E.4.2.5).
C.E.4.2.1 Den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling
Indhold
Dette afsnit handler om
generel regel om den ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling (C.E.4.2.1.1)
den ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter (C.E.4.2.1.2).
C.E.4.2.1.1 Generel regel om den længstlevende ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling
Indhold
Dette afsnit beskriver den generelle regel om den ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling.
Det betyder, at den ægtefælle stilles på samme måde, som afdøde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var sket.
Har afdøde fx afskrevet skattemæssigt på sine aktiver, kan den ægtefælle fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag uden afbrydelser.
Hvis den ægtefælle fx senere sælger aktiverne til udenforstående, betragtes aktiverne også, som om de var anskaffet af den ægtefælle
på de tidspunkter og til den pris, som afdøde anskaffede dem til
på de vilkår, der i øvrigt gjaldt for afdøde.
Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer den ægtefælle i. Det gælder, uanset om der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt.
Den ægtefælle succederer uanset, hvordan og på hvilke vilkår afdøde har anskaffet aktivet. Reglen gælder derfor også, når afdøde i sin tid har anskaffet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde har succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling.
Succession i afdødes virksomhed
Når afdøde ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, succederer den ægtefælle i afdødes skattemæssige stilling vedrørende virksomheden med virkning allerede fra begyndelsen af dødsåret. Det gælder uanset hvem af ægtefællerne, der ejer virksomheden. Se DBSL § 59, stk. 4.
Se også
Se afsnit
C.E.4.2.2.2 om, når virksomhedens indkomst i dødsåret skal fordeles mellem ægtefællerne
Når den ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling vedrørende en virksomhed, som afdøde drev ved udgangen af indkomståret før dødsåret, kan den ægtefælle oprette en pensionsordning efter PBL § 15 A om pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Den ægtefælle anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i samme periode som afdøde. Se SKM2002.21.LR.
Underskud
Underskud i afdødes indkomst i
årene før dødsåret og
for dødsåret
kan overføres til fradrag i den ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for afdøde. Se DBSL § 59, stk. 5.
Hvis underskuddet skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af den øvrige indkomst i dødsåret.
Begrænsning i fremførsel af afdødes underskud
Et underskud fra afdøde kan ikke fremføres af den ægtefælle, når afdøde ikke selv kunne have fremført det.
Det gælder fx, når en gældseftergivelse begrænser underskud, der kan fremføres efter PSL § 13 a. Se SKM2004.494.LSR
Undtagelse
Den ægtefælle kan vælge ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Se DBSL § 59, stk. 2 og afsnit C.E.4.2.1.2 om, at den ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord
Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2004.494.LSR
Et insolvent dødsbo opnåede gældseftergivelse. Skifteretten udleverede herefter dødsboet til den ægtefælle til uskiftet bo efter DSL § 24. Afdødes underskud for indkomstår før dødsåret kunne ikke fremføres til fradrag hos den ægtefælle.
SKAT
SKM2002.21.LR
Den ægtefælle kan oprette en pensionsordning efter PBL § 15 A om pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Den ægtefælle anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i samme periode som afdøde. Det er en forudsætning, at den ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo mv.
C.E.4.2.1.2 Den længstlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om, at den ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Regel
Efterbeskatning af afdødes forskudsafskrivninger
Efterbeskatning af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
Regler for dødsfald før 1. juli 2008.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Regel
Den ægtefælle kan vælge ikke at succedere i afdødes
Baggrunden for, at erklæringen skal afleveres senest samtidig med åbningsstatus eller formueoversigt, er, at SKAT så kan iværksætte efterbeskatning af afdødes forskudsafskrivninger straks ved modtagelsen. Se DBSL § 87, stk. 4.
Hertil kommer, at erklæringen i de tilfælde, hvor den ægtefælle er enearving, betyder, at udlevering til forenklet privat skifte efter DSL § 34 ikke kan ske.
Hvis den ægtefælle ikke succederer, skal der ske efterbeskatning af forskudsafskrivninger samt indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Efterbeskatning af afdødes forskudsafskrivninger
Efterbeskatning af forskudsafskrivninger sker i de indkomstår, hvori forskudsafskrivning er trukket fra. Se AL § 35, stk. 1 og LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.3.11.
Efterbeskatningen sker ved at genoptage afdødes skatteansættelser for de pågældende indkomstår.
Hvis den ægtefælle overtager forskudsafskrivninger, og der efterfølgende skal ske efterbeskatning, sker dette også ved at genoptage afdødes skatteansættelser for de indkomstår, hvori forskudsafskrivninger er trukket fra.
Bemærk
Når der skal ske efterbeskatning hos afdøde, fordi den ægtefælle ikke ønsker at succedere, skal SKAT stille krav om beskatningen af afdøde senest to måneder efter, at SKAT har modtaget den ægtefælles erklæring om ikke at ville overtage afdødes forskudsafskrivninger. Se DBSL § 87, stk. 4. og afsnit C.E.1.4 om SKATs sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer.
Efterbeskatning af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
Når den ægtefælle ikke succederer i indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, beskattes afdødes indskud i dødsåret uanset henlæggelsestidspunktet. Se. ETBL § 11, stk. 1.
Se også
Se afsnit
C.E.4.2.2.3 om afdødes indkomst i mellemperioden
C.E.11.1.2.2, når den ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Regler for dødsfald før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så ...
før 1. juli 2008
gælder reglerne om indskud på iværksætterkonto ikke, da indskud først kan foretages fra og med indkomståret 2009.
C.E.4.2.2 Indkomstopgørelse for den længstlevende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit handler om
generelle regler om indkomstopgørelsen for den ægtefælle (C.E.4.2.2.1)
Kursgevinst ved overtagelse af fast ejendom - KGL § 22, stk. 4
Undtagelse.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Hovedregel
Den ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Se DBSL § 60, stk. 1.
Beskatningen sker efter de almindelige regler for personbeskatning. Det gælder også for alle de indkomsttyper, der skal opgøres efter reglerne i , fx personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst mv.
Ejendomsværdiskat
Når den ægtefælle bliver boende i en ejendom
der har tilhørt afdøde og
hvor ejendomsværdiskat er nedsat efter EVSL § 6, stk. 1
nedsættes ejendomsværdiskatten for den ægtefælle efter dødsfaldet fortsat efter EVSL §, 6, stk. 1, selv om den ægtefælle ikke selv opfylder betingelserne. Det gælder også for det første indkomstår, hvor afdøde ville opfylde aldersbetingelserne og derfor er forskudsregistreret med nedslaget, og hvor dødsfaldet er sket før afdøde havde fødselsdag. Se EVSL § 6, stk. 2.
Se også
Se om de generelle regler om ejendomsværdiskat.
Kursgevinst ved overtagelse af fast ejendom - KGL § 22, stk. 4
Den ægtefælle er omfattet af skattefrihed efter KGL § 22, stk. 4 af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, når indfrielsen sker i forbindelse med, at ejendommen overtages. Se DBSL § 61.
Se også
Se om kursgevinst ved indfrielse af kontantlån og reglerne i KGL § 22, stk. 4.
Undtagelse
Der er særlige bestemmelser i om beskatning af en erhvervsvirksomhed. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo
C.E.4.2.2.2 Når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om indkomstopgørelsen for den ægtefælle, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Regel
Indkomst i mellemperioden fra en erhvervsvirksomhed skal medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Det gælder uanset hvem af ægtefællerne, der er ejer af virksomheden. Se DBSL § 60, stk. 2, 1. pkt.
Når afdøde har drevet en virksomhed ved udgangen af året før dødsåret, skal indkomst fra virksomheden i dødsåret opgøres for begge ægtefæller under ét for hele dødsåret. Indkomsten for hele dødsåret fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Fordelingen af indkomsten mellem ægtefællerne sker i forhold til de perioder, ægtefællerne hver især har drevet virksomheden. Se. § 60, stk. 2, 2. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.12.2 om dødsboer, der udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo, når afdøde har brugt reglerne om
Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der bruges i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, kan trækkes fra hos den ægtefælle, der skal medregne virksomhedens resultat i sin indkomstopgørelse. Se KSL § 26 A, stk. 1, 2. pkt.
Det betyder, at fradrag for afskrivning indgår i beskatningen af virksomhedens indkomst, når reglerne om uskiftet bo mv. skal bruges.
Når afdøde har drevet en virksomhed ved udgangen af året før dødsåret, og det årlige resultat skal fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter de perioder, som ægtefællerne hver især har drevet virksomheden, skal skattemæssige afskrivninger være trukket fra i virksomhedens årlige resultat, før den forholdsmæssige fordeling sker.
Se også
Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.C om de generelle regler om skattemæssige afskrivninger.
Forskudsregistrering som medarbejdende ægtefælle
Reglerne om overførsel af beløb som medarbejdende ægtefælle fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til en medarbejdende ægtefælle er betinget af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Se KSL § 25 A, stk. 3.
Når ægtefællerne var forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle for dødsåret, kan der overføres et beløb fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til den anden ægtefælle. Se DBSL § 60, stk. 2, 3. pkt.
Beløbet, der kan overføres, udgør 1/12 af det forskudsregistrerede årlige beløb for hver begyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Er dødsfaldet fx sket den 5. oktober, overføres et beløb svarende til 10/12 af det forskudsregistrerede beløb. Se DBSL § 60, stk. 2, 3. og 4. pkt.
Regler for dødsfald før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så er...
før 1. juli 2008
der ikke mulighed for at bruge reglen om medarbejdende ægtefælle for dødsåret, da reglen først er indført med virkning for dødsfald 1. juli 2008 og senere.
C.E.4.2.2.3 Afdødes indkomst i mellemperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om afdødes indkomst i mellemperioden.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Afdødes ejendomsværdiskat for dødsåret
Afdødes AM-bidrag for dødsåret
Undtagelse
Regler for dødsfald før 1. januar 2011
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Hovedregel
Den ægtefælle er skattepligtig af afdødes indkomst i mellemperioden. Se DBSL § 62, stk. 1, 1. pkt.
Afdødes indkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens almindelige regler. I er dog fastsat særlige regler for dødsåret:
Ad a. Afdøde er berettiget til beskæftigelsesfradrag eller særligt befordringsfradrag
Beskæftigelsesfradrag efter LL § 9 J og særligt befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 4 beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. DBSL § 62, stk. 3.
Ad b. Afdøde skal beskattes af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
Når den ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, skal beskatningen af afdødes indskud ske i afdødes mellemperiode. Se DBSL § 62, stk. 4.
Se også
Se afsnit C.E.11.1.2.2, når den ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Ad c. Den ægtefælle har underskud i sin indkomst i dødsåret og/eller i indkomstår før dødsåret
Når den ægtefælle har underskud i sin indkomst
i dødsåret
indkomstår før dødsåret
kan underskud trækkes fra i afdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var sket. Se DBSL § 62, stk. 6.
Ad d. Når afdøde har drevet selvstændig virksomhed i dødsåret eller for indkomståret før dødsåret
Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.
Ad e. Når ægtefællerne er forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle.
Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.
Ad f. Når afdøde har brugt forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår).
Når
den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. og
afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår
er definition af dødsåret i DBSL § 96, stk. 2 og mellemperioden i DBSL § 96, stk. 3 ikke hensigtsmæssig, når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret.
Når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret, er både
dødsår og
mellemperiode
perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen. Dette gælder i stedet for de definitioner, der er i DBSL § 96, stk. 2 og 3. Se DBSL § 62, stk. 5.
Eksempel
Eksemplet viser, hvilken periode der er afdødes mellemperiode, når dødsfald sker på to forskellige tidspunkter i et bagudforskudt indkomstår.
Eksemplet forudsætter, at afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
Hvis dødsfald sker ...
Så er mellemperioden ...
Kommentar
15. november 2010
1. oktober - 15. november 2010
Er omfattet af den særlige definition i § 62, stk. 5.
Mellemperioden indgår i den ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2010 - 30. september 2011, dvs. indkomståret 2011.
2. februar 2011
1. oktober 2010 - 2. februar 2011
Er ikke omfattet af den særlige definition. I stedet gælder DBSL § 96, stk. 2 og 3. Mellemperioden indgår i den ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2010 - 30. september 2011, dvs. indkomståret 2011.
Bemærk
Hvis der ikke var denne særlig regel, ville afdødes mellemperiode ved dødsfald den 15. november 2010 efter hovedreglerne i DBSL § 96, stk. 2 og 3, have været 1. oktober 2009 - 15. november 2010, der skulle være en del af den ægtefælles skatteansættelse for tiden 1. oktober 2009 - 30. september 2010. (Det forskudte indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2010).
Den ægtefælle skulle så have medregnet afdødes indkomst for en periode efter udløbet af det forskudte indkomstår, og en indkomst - der for afdødes vedkommende - vedrører mere end et helt år.
Afdødes ejendomsværdiskat for dødsåret
Betalinger af afdødes ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, anses for at være endelige. Se EVSL § 15, stk. 2, 1. pkt.
Når afdøde ikke har betalt foreløbig ejendomsværdiskat i mellemperioden, gælder reglerne om hæfte mv. i DBSL § 88, stk. 1-3 og 5. Se EVSL § 15, stk. 2, 3. pkt.
Afdødes AM-bidrag for dødsåret
SKAT opgør, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag for mellemperioden, ligesom for andre levende med en kortere indkomstperiode end et helt år.
Opgørelse og udbetaling eller opkrævning vil indgå sammen med den ægtefælles egne afregning.
Undtagelse
Den ægtefælle beskattes ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F. Se DBSL § 62, stk. 1, 2. pkt.
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. januar 2011:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så ...
før 1. januar 2011
er afdødes indeholdte AM-bidrag (for en lønmodtager) og foreløbige bidrag, som forfaldt før dødsfaldet (sammen med B-skatterater) er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket. Se 2010-2 afsnit C.E.4.2.2.3
før 1. juli 2008
har ikke indeholdt regler om beskatning af afdødes indskud på etableringskonto i mellemperiode, hvilket dog alligevel er sket efter praksis
har ikke indeholdt regler om modregning af den ægtefælles underskud for dødsåret eller år før dødsfaldet i afdødes indkomst for mellemperioden - modregning er dog alligevel sket analogt som for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb
gælder reglen om medarbejdende ægtefælle ikke for dødsåret, da den først er indført med virkning for dødsfald 1. juli 2008 og senere
har ikke indeholdt en særlig definition af mellemperioden ved bagudforskudt indkomstår, dog har reglen alligevel været brugt. Se SKM2007.287.LSR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord
Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2007.287.LSR
Ved bagudforskudt indkomstår i forbindelse med uskiftet bo følges definitionen i DBSL § 96, stk.3 ikke. I stedet følges reglerne fra før, dødsboskatteloven blev indført.
Hensigten med har ikke været at ændre på den hidtidige opgørelsesmetode på netop dette punkt.
Afgørelsen vedrører dødsfald før 1. juli 2008
SKM2003.573.LSR
En skattepligtig, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed og som sad i uskiftet bo, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles AM-bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden. Fradrag godkendt for afdødes foreløbige AM-bidrag beregnet af indtægt som medarbejdende ægtefælle, selv om reglerne om medarbejdende ægtefælle ikke kunne bruges for dødsåret.
Begge skatteberegninger sker efter de almindelige regler for personer.
Det betyder for skatteberegningen for afdøde, at der sker omregning til helårsindkomst efter PSL § 14, stk. 1, fordi afdødes skattepligtsperiode ikke omfatter et helt år. Se § 63, stk. 2, 1. pkt. og afsnit C.E.4.2.3.2 om omregning af afdødes indkomst.
Se også
Se afsnit
C.E.4.2.3.2 om omregning af afdødes indkomst
C.E.4.2.3.3 om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger
C.E.4.2.3.4 om overførsel af afdødes skatter til den ægtefælle
C.E.4.2.3.5 om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).
Regler for dødsfald før 1. januar 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. januar 2008:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så ...
før 1. januar 2008
beregnes kommune- og kirkeskat både vedrørende
og
længstlevende ægtefælle
efter de procenter, der gælder for den ægtefælle.
C.E.4.2.3.2 Omregning af afdødes indkomst
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om omregning af afdødes indkomst ved skatteberegningen for dødsåret.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Hovedregel
Ved beregningen af afdødes indkomstskat skal afdødes indkomst i mellemperioden omregnes til helårsindkomst.
Der beregnes herefter en helårsskat, hvor skatteværdi af afdødes personfradrag er trukket fra.
Helårsskatten nedsættes efter forholdet mellem beløbene for mellemperioden og helårsbeløbene.
C.E.4.2.3.1 om skatteansættelse for hver ægtefælle
C.E.4.2.3.3 om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger
C.E.4.2.3.4 om overførsel af afdødes skatter til den ægtefælle
C.E.4.2.3.5 om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).
Bemærk
Når afdødes indkomst omregnes til helårsbeløb, skal der tages hensyn til, om indkomsten er løbende indkomst eller engangsbeløb.
Eksempler på engangsbeløb
Når feriepenge udbetales som følge af dødsfaldet, fordi afdøde var berettiget til løn under ferie, er afdødes feriepenge, der er tjent før dødsåret, engangsbeløb ved omregningen til helårsindkomst. Det er nettobeløbet (feriepengebeløb efter tilhørende indeholdt AM-bidrag er trukket fra), der er engangsbeløb.
Når afdødes virksomhed er solgt i mellemperioden med skattemæssig fortjeneste eller tab på de solgte aktiver - fx driftsmidler, goodwill og ejendomme - er sådanne fortjenester eller tab engangsbeløb ved omregning til helårsindkomst.
Undtagelse
Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden skal ikke omregnes til helårsbeløb, men indgå i helårsindkomsten med mellemperiodens beløb. Se DBSL § 63, stk.2, 2. pkt.
Undtagelsen skal ses på baggrund af, at den ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo indtræder i afdødes skattemæssige stilling på dødsdagen og hermed også overtager afdødes kapitalindkomst pr. denne dag. Hvis afdødes kapitalindkomst blev omregnet til helårsindkomst, ville omregningen medføre, at afdødes beregnede kapitalindkomst fra dødsdagen ville indgå ved skatteberegningen både hos afdøde og hos den ægtefælle. For at undgå denne dobbeltregning skal afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgå i helårsindkomsten uden omregning.
Dette afsnit beskriver regler om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse
Regler for dødsfald før 1. januar 2010.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Hovedregel
indeholder en række regler om modregning ægtefællerne imellem, fordi efter de sædvanlige regler i kan modregning kun ske, når ægtefællerne ved indkomstårets udløb.
Modregninger kan for dødsåret ske i følgende tilfælde:
a. Når den ene ægtefælle har negativ kapitalindkomst, og den anden ægtefælle har positiv kapitalindkomst, skal den negative kapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, når skat efter PSL §§ 6 og 7 (bundskat og topskat) skal beregnes. Se DBSL § 63, stk. 2, 3. pkt.
b. Når den ene ægtefælle ikke kan udnytte skatteværdien af sit personfradrag i sin skatteberegning, kan den ikke udnyttede del overføres til modregning i den anden ægtefælles skatteberegning. Se DBSL § 63, stk. 3.
c. Når den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit grundbeløb i PSL § 7, stk. 1 ved beregningen af topskat, kan den ikke udnyttede del af grundbeløbet overføres til den anden ægtefælles beregning af topskat. Se DBSL § 63, stk. 4.
Grundbeløbet i PSL § 7, stk. 1 udgør 40.000 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se PSL § 7, stk. 11.
d. Når der skal beregnes nedslag i skatterne for den del af nettokapitalindkomsten, der ikke overstiger 50.000 kr.
skal den ene ægtefælles negative kapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive indkomst efter PSL § 11, stk. 3
skal det nedslag som den ene ægtefælle ikke kan udnytte ved sin skatteberegning, overføres til modregning i den anden ægtefælles skatteberegning efter PSL § 11, stk. 4. Se DBSL § 63, stk. 5
e. Når der skal beregnes kompensationsbeløb efter PSL § 26, gælder reglerne i PSL § 26, stk. 4, 5 og 7 for gifte personer også for dødsåret. Se DBSL § 63, stk. 6.
f. Når aktieindkomsten i dødsåret for den ene af ægtefællerne er lavere end grundbeløbet i PSL § 8 a, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Se DBSL § 63, stk. 8.
De fradrag, grundbeløb og nedslag efter b. - e., som afdødes ikke har udnyttet, og som kan modregnes i den ægtefælles skatter, er afdødes ikke udnyttede beløb i helårsskatten. Se DBSL § 63, stk. 7, 1. pkt..
Bemærk
Når afdøde brugte et fremadforskudt indkomstår (dvs. indkomståret udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag i punkterne b. - e., der kan overføres til ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Se DBSL § 63, stk. 7, 2. pkt.
Undtagelse
Når ægtefællerne ikke i skattemæssig henseende ved dødsfaldet, kan der ikke ske overførsel fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle af ikke udnyttede fradrag som nævnt i hovedreglen.
Der kan heller ikke ske overførsler
fra afdøde til den ægtefælle
fra den ægtefælle til afdøde
når den ægtefælle med ny ægtefælle ved udløbet af dødsåret.
beregnes også mellemskat for hver af ægtefællernes indkomster
kan den ikke udnyttede del af mellemskattefradrag overføres til den anden ægtefælles skatteberegning, når den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit mellemskattefradrag fuldt ud i sin skatteberegning.
Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.C.1.6 om skatteberegning i dødsåret.
før 1. juli 2008
kan kun en forholdsmæssig del af afdødes ikke udnyttede personfradrag og mellemskattefradrag i helårsskatten overføres til modregning i den ægtefælles skatter.
Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.C.1.6 om skatteberegning i dødsåret.
C.E.4.2.3.4 Overførsel af afdødes skatter til den længstlevende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om overførsel af afdødes skatter til den ægtefælle.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Afdødes resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Hovedregel
Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af afdøde inden dødsfaldet, indgår i den ægtefælles årsopgørelse som en foreløbig skat på lige fod med den ægtefælles egne betalte foreløbige skatter. Se DBSL § 64, stk. 3, 1. pkt.
Afdødes resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat
Når afdøde ved udgangen af indkomståret før dødsåret har resterende
overføres disse resterende skatter til den ægtefælle. Se DBSL § 64, stk. 1.
Se også
Se afsnit
C.E.12.2.1.1 om opsparede overskud som afdøde har succederet
C.E.12.2.2.1 om konjunkturudligningshenlæggelser som afdøde har succederet i
Afdødes negative aktieskat fra år før dødsfaldet
Når afdøde har negativ aktieskat efter PSL § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for indkomstår før dødsåret, kan den negative aktieskat modregnes i afdødes slutskat for mellemperioden, og et resterende beløb kan modregnes i den ægtefælles slutskat for dødsåret og efterfølgende indkomstår. Se DBSL § 64, stk. 2.
Undtagelse
Når afdøde har valgt beskatning efter KSL §§ 48 E og 48 F, indgår skatterne heraf ikke som afdødes foreløbige skatter, da de bliver endelige ved dødsfaldet. Se DBSL § 64, stk. 3, 2. pkt.
C.E.4.2.3.5 Overskydende skat for dødsåret når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg)
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).
Regel
Når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg), tilfalder en overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår den ægtefælle uden om dødsboet. Se DBSL § 64, stk. 4.
C.E.4.2.4 Henstandsordninger
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om afdødes henstandsordninger.
KSL § 73 E af skatter beregnet efter EBL § 6 B og efter KGL § 37
kan den ægtefælle indtræde i afdødes henstand med betaling af skatterne på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Der kræves ikke særlig tilladelse fra SKAT. Se DBSL § 65.
Se også
Se
om henstand med skattebetaling efter ABL §§ 38 og 39
En ægtefælle, som overtager afdødes ejendom, har krav på, at allerede ydede lån til at betale ejendomsskatter med tilskrevne renter bliver stående i ejendommen. Kommunalbestyrelsen kan desuden tillade, at der fortsat ydes lån til at betale kommende ejendomsskatter.
Se lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 5, stk. 1.
C.E.4.2.5 Udlodning til andre arvinger eller legatarer
Indhold
Dette afsnit handler om
den ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer (C.E.4.2.5.1)
udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver, der er udloddet (C.E.4.2.5.2).
C.E.4.2.5.1 Den længstlevende ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver der udloddes til andre arvinger eller legatarer
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om den ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, når den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne i DBSL afsnit III om uskiftet bo mv., og den ægtefælle
har skiftet med legatarer eller arvinger, der ikke er afdødes livsarvinger, og restboet udleveres til den ægtefælle til uskiftet bo
er afdødes eneste legale arving, selv om der eventuelt er skiftet med afdødes testamentariske arvinger eller legatarer.
Se afsnit C.E.4.1.
Hovedregel
Den ægtefælle beskattes på en række punkter på samme måde som et dødsbo, der er omfattet af DBSL afsnit II.
Det gælder for
hvornår den ægtefælles skattepligt ophører vedrørende aktiver, der udloddes til andre
acontoudlodning af aktiver til andre
tillægsopgørelse
renteperiodisering vedrørende aktiver, der udloddes til andre
beskatning af fortjeneste og tab ved udlodning af aktiver, der udloddes til andre.
Ad a. Hvornår ophører den ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver, der udloddes til andre
Den ægtefælles skattepligt vedrørende udloddede aktiver ophører som hovedregel på skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 66, stk. 1, 1. pkt.
Ad b. Acontoudlodning af aktiver til andre
Når aktiver acontoudloddes til andre, ophører den ægtefælle skattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, når ægtefællen sender oplysninger til SKAT om acontoudlodningen. Se DBSL § 66, stk. 1.
Der er følgende krav til den ægtefælles oplysninger til SKAT:
Oplysningen skal være skriftlig.
Oplysningen skal indeholde
dato for udlodningen
hvad der er udloddet
hvem der får aktivet udloddet
værdien af det udloddede på udlodningsdagen.
Den ægtefælle skal skriftligt oplyse SKAT om acontoudlodningen senest fire uger efter udlodningsdagen, idet fristen dog tidligst udløber fire måneder efter datoen for dødsboets udlevering fra skifteretten.
Oplysningskravet vedrørende acontoudlodninger efter § 66, stk. 2, omfatter ikke
indbo, smykker og lignende, med mindre disse er anskaffet i spekulationshensigt eller i næringsøjemed
acontoudlodning af kontante beløb, bankindeståender og lignende.
Tidspunktet for acontoudlodning af de nævnte aktiver skal dog oplyses i boopgørelsen. Se DBSL § 66, stk. 4 og BKG nr. 410 af 27/05/1999 om fritagelse for indberetning af acontoudlodninger.
Reglerne svarer til reglerne i DBSL § 5, stk. 2 og 3 for dødsboer, der er omfattet af afsnit II. Se afsnit C.E.3.1.4.2 om acontoudlodning fra dødsboet.
Ad c. Tillægsopgørelse
Den ægtefælles indkomstskattepligt ophører først på den valgte skæringsdag i tillægsopgørelsen, når
udlodning sker til andre end ægtefællen og
der - ud over boopgørelsen - også skal indsendes tillægsopgørelse vedrørende enkelte aktiver og passiver, når skifteretten har tilladt opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af dødsboet efter dødsboets afslutning efter DSL § , stk. 2 eller DSL § 66, stk. 3.
Ad d. Renteperiodisering vedrørende aktiver der udloddes til andre
Renter, der forfalder før skæringsdagen samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen, medregnes i den ægtefælles indkomst. Se DBSL § 66, stk. 1, 3. pkt.
Når der er sket acontoudlodning, som er omfattet af reglen under b), skal renter, der forfalder før datoen for acontoudlodningen, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med acontoudlodningsdagen, medregnes i den ægtefælles indkomst. Se DBSL § 66, stk. 3.
Når den ægtefælle skal indsende tillægsopgørelse, som er omfattet af c), skal renter vedrørende de dele af dødsboet, hvor skifteretten har tilladt, at opgørelsen bliver udskudt til efter dødsboets afslutning, beskattes hos den ægtefælle indtil skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Se DBSL § 66, stk. 3.
Ad e. Beskatning af fortjeneste og tab ved udlodning af aktiver der udloddes til andre
Den ægtefælle er skattepligtig af alle indtægter, uanset om indtægterne kommer fra
afdødes andel eller
den ægtefælles egen andel
af fællesboet. Se afsnit C.E.4.2.2.1
Det gælder, uanset om indtægten vedrører
den løbende indkomst eller
tab og gevinst ved
salg og
udlodning til legatar eller andre arvinger end afdødes livsarvinger
Det gælder også, uanset om dødsboet ville være omfattet af
dødsboer, der er skattefritaget eller
dødsboer, der ikke er skattefritaget
hvis dødsboet havde været omfattet af afsnit II (skiftede dødsboer).
Bemærk
Når dødsboets aktiver eller nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger grundbeløbet i DBSL § 6, stk. 1 for dødsboet skattefritagelse, gælder reglerne i §§ 28 og 29 vedrørende de udloddede aktiver. Beløb, der skal beskattes, indgår i den ægtefælles indkomstopgørelse. Se DBSL § 66, stk. 1, 3. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.3.1.5 om hvornår er et dødsbo skattefritaget.
Det betyder, at udlodning til andre kan ske med succession, når de sædvanlige betingelser for udlodning med succession fra et ikke skattefritaget dødsbo i øvrigt er opfyldt. Se afsnit C.E.3.3.4.3.
Undtagelse
Reglen om beskatning af
den løbende indkomst for afdødes andel af fællesboet
tab og gevinst
hos den ægtefælle gælder ikke, når den ægtefælle har valgt beskatning efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5 og afsnit C.E.4.1.2.
C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver, der er udloddet.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter udlodningsmodtagere i dødsboer, hvor den ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Regel
Udlodningsmodtager beskattes på samme måde som en udlodningsmodtager i et dødsbo, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer). Se DBSL § 66, stk. 6.
C.E.3.4.1 om udlodningsmodtagers indkomstskattepligt af udloddede aktiver
C.E.3.4.4 om renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod
C.E.3.4.5 om når udlodningsmodtager udfører arbejde for dødsboet
Når dødsboets aktiver eller nettoformue i boopgørelsen overstiger grundbeløbet i DBSL § 6, stk. 1, gælder reglerne om udlodningsmodtagers succession også. Se afsnit C.E.3.4.3.
C.E.4.3 Skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo
Indhold
Dette afsnit handler om
hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges (C.E.4.3.1)
skattemæssig behandling af særboet (C.E.4.3.2)
skattemæssig behandling af den ægtefælle (C.E.4.3.3).
C.E.4.3.1 Hvornår bruges reglerne om skifte af afdødes særbo?
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges.
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.
Bemærk
Den ægtefælle har ikke mulighed for at få udleveret særboet til uskiftet bo, da et særbo altid skal skiftes.
Hovedregel
Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, gælder reglerne i DBSL afsnit III, kapitel 11. Se DBSL § 67, stk. 1.
Bemærk
Når afdøde har
et særeje, der skiftes, og ikke har noget fælleseje eller
både særeje og fælleseje, der begges skiftes ved dødsfaldet
gælder reglerne i DBSL afsnit II om skiftede dødsboer fuldt ud.
Den ægtefælle er i stedet skattepligtig af afdødes og dødsboets indtægter i dødsåret efter reglerne i DBSL kapitel 10 om uskiftet bo for begge dødsboer. Se DBSL § 67, stk. 1.
Se også
Se afsnit C.E.4.2 om beskatning af den ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.
Bemærk
Når den ægtefælle
er afdødes eneste arving efter arveloven på grund af livsarvingers arveafkald overfor særboet og
efter DBSL § 58, stk. 5 vælger beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II
gælder reglerne i kapitel 11.
Når særboet skiftes i udlandet
Hvis særboet er begrænset skattepligtigt, skal reglerne i DBSL kapitel 9 (begrænset skattepligtigt dødsbo) bruges. Det vil sjældent opstå, fordi begrænset skattepligt indebærer, at afdøde boede i udlandet ved dødsfaldet, og at en dansk skifteret ikke medvirker ved skiftet.
Se afsnit C.E.3.7 om den skattemæssige behandling af dødsboer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
C.E.4.3.2 Skattemæssig behandling af særboet
Indhold
Dette afsnit handler om
generelle regler, der gælder for særboet (C.E.4.3.2.1)
skattemæssig behandling af særboet, når det er skattefritaget (C.E.4.3.2.2)
skattemæssig behandling af særboet, når det ikke er skattefritaget (C.E.4.3.2.3).
C.E.4.3.2.1 Generelle regler der gælder for særboet
Indhold
Dette afsnit beskriver de generelle regler, der gælder, når særboet skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen til uskiftet bo.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Regel
Reglerne om
dødsboets skattemæssige forhold i DBSL § 3, jf. afsnit C.E.3.1.2
afgrænsning af dødsboets indkomst i DBSL § 4, jf. afsnit C.E.3.1.3
skattepligtens varighed i DBSL § 5, jf. afsnit C.E.3.1.4.1
hvornår et dødsbo er skattefritaget i DBSL § 6, jf. afsnit C.E.3.1.5
Se afsnit C.E.4.3.2.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget.
C.E.4.3.2.2 Skattemæssig behandling af særboet når det er skattefritaget
Indhold
Dette afsnit handler om
beløbsgrænse for hvornår særboet er skattefritaget (C.E.4.3.2.2.1)
indkomstopgørelse for mellemperioden (C.E.4.3.2.2.2)
skatteberegning for mellemperioden (C.E.4.3.2.2.3).
C.E.4.3.2.2.1 Beløbsgrænse for hvornår særboet er skattefritaget
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget, når særboet skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen til uskiftet bo.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Regel
Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og når kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, gælder reglerne i DBSL § 6. Beløbsgrænsen i DBSL § 6 gælder kun på særboets aktiver og nettoformue. Fællesboets formueforhold er uden betydning. Se DBSL § 67, stk. 2.
Det er beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der skal bruges.
Se også
Se afsnit
C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for de enkelte år
C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget
C.E.4.3.2.2 om indkomstopgørelse for mellemperioden, hvis dødsboet er skattefritaget
C.E.4.3.2.3 om skatteberegning for mellemperioden, hvis dødsboet er skattefritaget
C.E.4.3.3 om skattemæssig behandling af særboet, hvis særboet ikke er skattefritaget.
C.E.4.3.2.2.2 Indkomstopgørelse for mellemperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver særboets indkomstopgørelse for mellemperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Regel
Særboets indkomstforhold for mellemperioden er omfattet af de almindelige regler i DBSL kapitel 4 for dødsboer, der er fritaget for beskatning. Se DBSL § 67, stk. 3.
Det betyder:
Som udgangspunkt er afdødes forskudsindkomstskatter for dødsåret, og som vedrører særboets indkomst, endelige. Se DBSL § 12.
De sædvanlige frister for dødsboet og SKAT til at stille krav om afsluttende ansættelse for særboets mellemperiode gælder. Se § DBSL 13, stk. 2.
Reglerne om obligatorisk afsluttende ansættelse gælder, men kun for særboets forhold. Se DBSL § 13, stk. 5.
De særlige regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for mellemperioden gælder, men kun for særboets forhold. Se DBSL § 9.
Se også
Se afsnit
C.E.4.3.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget
C.E.3.2 om de almindelige regler for dødsboer, der er fritaget for beskatning
C.E.4.3.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
C.E.12.4 om reglerne, hvis særboet indeholder en virksomhed, der er beskattet efter forud for dødsåret.
Bemærk
Særboets indkomstskattepligt omfatter kun indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Indtægter og udgifter, der stammer fra fællesboets formue indgår derfor ikke i dødsboet, men beskattes hos den ægtefælle. Se DBSL § 68, stk. 1.
Afdødes øvrige indkomst, der ikke vedrører særboets formue, som fx løn, pension og lignende, skal beskattes hos den ægtefælle. Se afsnit C.E.4.3.3 om den skattemæssige behandling af den ægtefælle.
Ægtefællerne dør i samme indkomstår
Når ægtefællerne dør i samme indkomstår, og når der er sket skifte af førstafdødes særbo, mens sidstafdøde har overtaget fællesboet til uskiftet bo, beskattes førstafdødes særbo også efter hovedreglen. Indkomsten i førstafdødes skiftede særbo, indgår derfor ikke i skatteansættelsen for sidstafdøde. Se DBSL § 67, stk. 7.
Eksempel
Eksemplet viser, hvordan de afdødes indkomster skal fordeles mellem særboet og fællesboet, når
begge ægtefæller dør i samme indkomstår
særboet skiftes i forbindelse med førstafdødes død
fællesboet udleveres til ægtefællen til uskiftet bo
det uskiftede bo skiftes ved ægtefællens død.
Der er følgende forudsætning for eksemplet:
Manden dør den 5. marts 2011.
Hustruen dør 1. november 2011 og har ikke noget særbo - kun fællesboet, der skiftes nu.
Mandens særeje udgør:
Aktier, der før dødsfaldet har givet udbytte med 15.000 kr. (før tilbageholdt udbytteskat)
Bankindestående med vedhængende renter pr. dødsdagen udgør 3.000 kr., og tilskrevne renter pr. 31/12 udgør 5.000 kr.
Fællesejet består af:
Obligationer med årlige renter 30.000 kr., der forfalder med halvdelen hver 2/1 og 1/7. (mandens bodel)
Bankindestående med vedhængende renter 2.000 kr. pr. 1/11 (=hustrus dødsdag) (mandens bodel).
Bankindestående med vedhængende renter 1.000 kr. pr. 1/11 (hustrus bodel)
Renter af bankindestående 1. januar til mandens dødsdag
3.000
Afkast af førstdødes bodel: Obligationsrenter - forfald i året
30.000
Obligationsrenter beregnet fra 1. juli til hustrus dødsdag
25.000
Renter af bankindestående 1. januar til hustrus dødsdag
2.000
Afkast af sidstafdødes bodel: Renter af bankindestående beregnet til dødsdagen
1.000
A-indkomster: Førstafdøde
45.000
Sidstafdøde
225.000
Samlet fordeling af indkomst
18.000
328.000
C.E.4.3.2.2.3 Skatteberegning for mellemperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Regel
Skatteberegningen for særboet sker efter reglerne i DBSL §§ 14 - 16, der omfatter dødsboer, der er skattefritaget. Se DBSL § 68, stk. 2.
Se også
Se afsnit C.E.3.2.4 om de almindelige regler for skatteberegning for mellemperioden.
Skatter der indgår i skatteberegningen
Når der sker en skatteberegning for mellemperioden for særboet, indgår
virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat (DBSL § 15, stk. 3)
skat af negativ aktieindkomst (DBSL § 16, stk. 3) og
acontoskat efter § 40 C, stk. 8-10
som forskudsbetalte indkomstskatter for mellemperioden.
Skatterne kan kun indgå i skatteberegningen, hvis de tilsvarende indtægter er med i indkomstopgørelsen for særboets mellemperiode. Se DBSL § 68, stk. 2.
Bemærk
har ingen regler lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check), når særboet skiftes, mens fællesboet skattemæssigt behandles efter reglerne om uskiftet bo mv. Kompensationsbeløbet vil derfor indgå i fællesboet. Se afsnit C.E.4.2.3 om skatteberegning i dødsåret ved uskiftet bo m.v.
Eksempel
Dette eksempel viser særboets indkomstopgørelse og beregningen af skat for mellemperioden, når der sker skifte af afdødes særbo, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Dødsfaldet er sket den 1. august 2011.
Særboets formue den 1. august 2011 omfatter kun bankindestående.
Afdøde har den 1. februar 2011 solgt et sommerhus, der er særeje. Sommerhuset er ikke skattefritaget efter EBL § 8, og den skattepligtige fortjenesten er beregnet til 500.000 kr.
Restskat over grænsebeløb, som dødsboet skal indbetale til SKAT
207.100
Se afsnit
C.E.15 om, hvor meget mellemperiodefradrag og beløbsgrænse, der ikke skal indbetales, er reguleret til for de enkelte år
C.E.3.2.4.1.1 om de almindelige regler om skatteberegning for mellemperioden i et dødsbo, der er skattefritaget.
Regler for dødsfald før 1. januar 2010
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så skal ...
før 1. januar 2010
skat af aktieindkomst 43 procent af aktieindkomst, der overstiger laveste beløbsgrænse i PSL § 8 a, stk. 2,
skat af aktieindkomst 45 procent af aktieindkomst, der overstiger højeste beløbsgrænse i PSL § 8 a, stk. 2, med mindre den samlede aktieindkomst ikke overstiger overgangssaldo efter ABL § 45 A.
Se LV 2009-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.2.3.4.
før 1. juli 2008
der ske en skatteansættelse for mellemperioden for både særboet og for mellemperioden i det uskiftede bo
skatteansættelserne ske, uanset om dødsboet eller SKAT har krævet skatteansættelse for mellemperioden
afdødes samlede foreløbige indkomstskatter fordeles forholdsmæssigt mellem de to skatteansættelser
særboets andel af afdødes samlede foreløbige indkomstskatter for mellemperioden indgå i særboets skatteberegning.
Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.C.2.2.
C.E.4.3.2.3 Skattemæssig behandling af særboet når særboet ikke er skattefritaget
Indhold
Dette afsnit handler om
indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden (C.E.4.3.2.3.1)
skatteberegning for bobeskatningsperioden (C.E.4.3.2.3.2).
C.E.4.3.2.3.1 Indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver særboets indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo, og særboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Regel
Særboets indkomstopgørelse er omfattet af de almindelige regler i DBSL kapitel 5 for dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning. Se DBSL § 67, stk. 4.
Se også
Se afsnit
C.E.4.3.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget
C.E.3.3.3 om de almindelige regler om indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden
C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden
C.E.12.4 om reglerne, hvis særboet indeholder en virksomhed, der er beskattet efter forud for dødsåret.
Bemærk
Særboets indkomstskattepligt omfatter kun indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Se DBSL § 69, stk. 1.
Afdødes øvrige indkomst, der ikke vedrører særboets formue, som fx løn, pension og lignende, skal beskattes hos den ægtefælle. Se afsnit C.E.4.3.3 om den skattemæssige behandling af den ægtefælle.
Ægtefællerne dør i samme indkomstår
Når ægtefællerne dør i samme indkomstår, og når der er sket skifte af førstafdødes særbo, mens sidstafdøde har overtaget fællesboet til uskiftet bo, beskattes førstafdødes særbo også efter reglerne i DBSL kapitel 11. Indkomsten i førstafdødes skiftede særbo indgår derfor ikke i skatteansættelsen for sidstafdøde. Se DBSL § 67, stk. 7.
C.E.4.3.2.3.2 Skatteberegning for bobeskatningsperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver skatteberegningen for bobeskatningsperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.
Afsnittet indeholder:
Dødsboer omfattet af reglen
Regel
Skatter der indgår i skatteberegningen
Eksempel
Regler for dødsfald før 1. januar 2010.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Regel
Skatteberegningen for særboet sker efter reglerne i DBSL §§ 30 - 32, der omfatter dødsboer, der ikke er skattefritaget. Se DBSL § 69, stk. 1.
Skatter der indgår i skatteberegningen
Når der sker en skatteberegning for bobeskatningsperioden for særboet, indgår
virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat (DBSL § 30 a, stk. 3)
skat af negativ aktieindkomst (DBSL § 32, stk. 3) og
acontoskat efter § 40 C, stk. 8-10
som forskudsbetalte indkomstskatter for bobeskatningsperioden.
Skatterne kan kun indgå i skatteberegningen, hvis de tilsvarende indtægter er med i indkomstopgørelsen. Se DBSL § 69, stk. 2.
Bemærk
har ingen regler lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check), når særboet skiftes, mens fællesboet skattemæssigt behandles efter reglerne om uskiftet bo mv. Kompensationsbeløbet vil derfor indgå i fællesboet. Se afsnit C.E.4.2.3 om skatteberegning i dødsåret ved uskiftet bo m.v..
Eksempel
Dette eksempel viser skatteberegningen for bobeskatningsperioden, når der sker skifte af afdødes særbo, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Dødsfaldet er sket den 1. august 2011.
Særboet er afsluttet med skæringsdag den 1. december 2011.
Særboets formue den 1. december 201 omfatter bankindestående og obligationer.
Inden skæringsdagen har særboet solgt aktier i Danske Bank. Den skattepligtige gevinst er opgjort til 90.000 kr. Aktierne har givet ét udbytte på 10.000 kr.
Bobeskatningsperiode: 1. januar - 1. december 2011
C.E.3.3.5 om de almindelige regler om skatteberegning for bobeskatningsperioden i et dødsbo, der ikke er skattefritaget
C.E.15 om hvor meget mellemperiodefradrag og bofradrag er reguleret til for de enkelte år.
Regler for dødsfald før 1. januar 2010
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så er ...
før 1. januar 2010
skat af aktieindkomst 43 procent af aktieindkomst, der overstiger laveste beløbsgrænse i PSL § 8 a, stk. 2,
skat af aktieindkomst 45 procent af aktieindkomst, der overstiger højeste beløbsgrænse i PSL § 8 a, stk. 2, med mindre den samlede aktieindkomst ikke overstiger overgangssaldo efter ABL § 45 A.
Se LV 2009-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.3.5.4.
før 1. juli 2008
det nødvendigt at opdele skatteansættelsen for bobeskatningsperioden i indkomst før dødsfaldet og efter dødsfaldet, fordi
der skal ske en skatteansættelse for mellemperioden for både særboet og for mellemperioden i det uskiftede bo, og fordi
afdødes foreløbige indkomstskatter skal fordeles forholdsmæssigt mellem de to skatteansættelser
særboets andel af afdødes samlede foreløbige indkomstskatter for mellemperioden indgår i skatteberegningen for bobeskatningsperioden.
Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.C.2.3.
C.E.4.3.3 Skattemæssig behandling af den længstlevende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af den ægtefælle, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse
Regler for dødsfald før 1. juli 2008
Udlodning fra særboet.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.
Hovedregel
Når der kun sker skifte af afdødes særbo, mens den overtager fællesboet til uskiftet bo, skal den ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo i DBSL kapitel 10. Det vil sige, at den ægtefælle som hovedregel er skattepligtig af både egne indtægter og afdødes indtægter i dødsåret. Se DBSL § 67, stk. 6.
Se også
Se afsnit C.E.4.2 om beskatning af den ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.
Undtagelse
Den ægtefælle beskattes ikke af indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Se DBSL § 70, stk. 1.
Bemærk
Når den ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo, indgår afdødes forskudsskatter i skatteberegningen for det uskiftede bo - bortset fra skatter, der er medtaget i afdødes særbo. Se DBSL § 70, stk. 2.
Se også
Se afsnit C.E.4.3.2.2 om særboets indkomstopgørelse og skatter for mellemperioden.
Regler for dødsfald før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:
Hvis dødsfaldet er sket ...
Så ...
før 1. juli 2008
skal særboets andel af afdødes samlede forskudsskatter beregnes ud fra en forholdsmæssig fordeling mellem en skatteansættelse for mellemperioden for særboet og en skatteansættelse for mellemperioden i det uskiftede bo.
Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.C.2.2.
Udlodning fra særboet
Når der sker udlodning fra særboet til den ægtefælle, skal indtægter og udgifter fra udlodningsdagen beskattes hos den ægtefælle og ikke i særboet. Se DBSL § 67, stk. 6.
Se også
Se afsnit
C.E.3.1.4.2.1 om skattepligtens varighed for dødsboet ved acontoudlodning
C.E.3.5.1 om de almindelige regler om beskatning af den ægtefælle, når dødsboet skiftes.
C.E.4.4 Skifte af uskiftet bo mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live
Indhold
Dette afsnit handler om
skattemæssig behandling af dødsboet når skiftet gennemføres (C.E.4.4.1)
skattemæssig behandling af den ægtefælle (C.E.4.4.2)
skattemæssig behandling af dødsboet når skiftet ikke gennemføres med arv til den tidligere afdøde ægtefælles arvinger (C.E.4.4.3).
C.E.4.4.1 Skattemæssig behandling af dødsboet, når skiftet gennemføres
Indhold
Dette afsnit handler om
skattemæssig behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo (C.E.4.4.1.1)
skattemæssig behandling ved delvist skifte af det uskiftede bo (C.E.4.4.1.2).
C.E.4.4.1.1 Skattemæssig behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo
Indhold
Dette afsnit handler om
skattepligtsperiodens længde (C.E.4.4.1.1.1)
beløbsgrænse for dødsboets skattefritagelse (C.E.4.4.1.1.2)
indkomstopgørelse (C.E.4.4.1.1.3)
skatteberegning og bofradrag (C.E.4.4.1.1.4).
C.E.4.4.1.1.1 Skattepligtsperiodens længde
Indhold
Dette afsnit beskriver skattepligtsperiodens længde ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
Dødsboer omfattet af reglen
Regel
Regler når anmodning om skifte er modtaget i skifteretten før 1. juli 2011
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens den ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.
Definition af fuldstændigt skifte af uskiftet bo
Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo forstås, at hele det uskiftede bo er delt mellem den ægtefælle og alle den tidligere afdøde ægtefælles arvinger og legatarer.
Dødsboets skattepligtsperiode er fra den dag, hvor >skifteretten har modtaget<skiftebegæringen til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 72, stk. 1.
Det betyder, at datoen, hvor >skifteretten har modtaget skiftebegæringen<, træder i stedet for dødsdagen. Se DBSL § 71, stk. 2.
>Regler når anmodning om skifte er modtaget i skifteretten før 1. juli 2011<
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis skifteretten har modtaget skiftebegæringen før 1. juli 2011:
Hvis skiftebegæring er modtaget i skifteretten ...
Så ...
før 1. juli 2011
træder den dag, hvor skifteretten imødekommer skiftebegæringen i stedet for dødsdagen.
Se 2011-1 afsnit C.E.4.4.1.1.1.1.
C.E.4.4.1.1.2 Beløbsgrænse for dødsboets skattefritagelse
Indhold
Dette afsnit beskriver beløbsgrænse for dødsboets skattefritagelse ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
Dødsboer omfattet af reglen
Regel
Når den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet
Eksempler.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens den ægtefælles stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.
Det uskiftede bo, der nu bliver skiftet, er et selvstændige skattesubjekter, som er omfattet af reglerne i afsnit II om skiftede dødsboer. Se DBSL § 2, stk. 1, nr. 3.
Regel
Dødsboet er skattefritaget, når dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen ikke overstiger beløbsgrænserne i DBSL § 6. Se DBSL § 72, stk. 2, 1. pkt.
Bemærk
Når dødsboet også sender tillægsopgørelse ind, indgår aktiver og nettoformue i både tillægsopgørelsen og i boopgørelsen ved bedømmelsen af dødsboets skattefrihed. Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, hvis hverken
summen af aktiver eller
summen af nettoformuer
i boopgørelsen og i tillægsopgørelsen overstiger beløbsgrænserne i DBSL § 6.
Det er beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen er, der afgør, om summen af aktiver eller summen af nettoformuer er overskredet. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo generelt er skattefritaget.
Når den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet
Når et særbo efter den først afdøde ægtefælle blev skiftet ved dennes død, skal henholdsvis aktiverne og nettoformuen i boopgørelserne og eventuelle tillægsopgørelse for begge dødsboer lægges sammen.
Dødsboets skattefritagelse afhænger af den samlede sum af henholdsvis aktiver og nettoformuer.
Den samlede sum af henholdsvis aktiver og nettoformuer må ikke overstige beløbsgrænserne i DBSL § 6.
Det er beløbsgrænserne i det først skiftede bo, der skal bruges. Hvis skiftet af særboet er afsluttet først, er det beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i særboets boopgørelse er, der afgør, om det nu skiftede fællesbo er skattefritaget. Se DBSL § 6, stk. 3.
Se også
Se afsnit C.E.15.7 om. hvor meget beløbsgrænserne i DBSL § 6 er reguleret til for de enkelte år, når dødsfaldet er sket mellem 1997 og 30. juni 2008.
Bemærk
Når den ægtefælle har modtaget arv fra det skiftede særbo, skal denne arv ikke tælles med. Se DBSL § 72, stk. 2, 4. pkt. Arven anses for at være en del af formuen i det nu skiftede bo.
Eksempler
Eksemplerne viser, hvilke værdier der skal lægges sammen, og hvilket års beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om det nu skiftede dødsbo er skattefritaget.
I alle eksemplerne er dødsfaldet sket i 2006 og fællesboet er udleveret til den ægtefælle til uskiftet bo uden, at der blev skiftet med nogen arvinger.
Der er følgende eksempler:
Eksempel 1 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 20 eller senere
Eksempel 2 - den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet ved dennes død, og anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 20 eller senere.
Eksempel 1 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 20 eller senere
Eksemplet viser, at det er beløbsgrænserne på skæringsdagen, der afgør, om dødsboet er skattefritaget. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning. Se DBSL § 72, stk. 2, 3. pkt.
Aktiver
Nettoformue
Boopgørelse - skifte af uskiftet bo med skæringsdag den 1. december 201
1.700.000
1.200.000
Tillægsopgørelse med skæringsdag i 201
800.000
700.000
Summer, der er afgørende for skattefritagelse
2.500.000
1.900.000
Beløbsgrænser, der afgør, om dødsboet er skattefritaget, skal være reguleret til (beløbsgrænse for det år, hvor skæringsdagen ligger i boopgørelsen)
Eksempel 2 - den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet ved dennes død og anmodningen om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2008 eller senere
Eksemplet viser, at når den ægtefælle har modtaget arv fra den tidligere afdøde ægtefælles særbo, anses denne arv for at være en del af det nu skiftede bo, og arven skal derfor ikke med i summen. Hvis der ikke var denne regel, ville den ægtefælles arv fra særboet tælle dobbelt ved den samlede sum af de to dødsboer.
Aktiver
Nettoformue
Aktiver og nettoformue i særbo, der blev skiftet med skæringsdag i 2006
930.000
900.000
ægtefælle arv udgjorde 1/3
310.000
300.000
Boopgørelse - skifte af uskiftet bo med skæringsdag den 1. december 2011
3.000.000
2.500.000
Særboets aktiver og nettoformue lægges til
930.000
900.000
ægtefælles arv fra særboet trækkes fra
- 310.000
- 300.000
Summer der er afgørende for skattefritagelse
3.620.000
3.100.000
Beløbsgrænser, der afgør, om dødsboet er skattefritaget, skal være reguleret til (beløbsgrænse for det år, hvor skæringsdagen ligger i boopgørelsen for særboet)
Dette afsnit beskriver dødsboets indkomstopgørelse, når dødsboet ikke er skattefritaget, og hvor der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
Dødsboer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse
Underskud i skattepligtig indkomst
Regler når anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, når den ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.
Hovedregel
Dødsboets indkomstskattepligt er omfattet af de almindelige regler for skiftede dødsboer i DBSL afsnit II. Det er DBSL §§ 3-6 og §§ 19-52, der skal bruges, når der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo. Se DBSL § 71, stk. 3.
Undtagelse
Dødsboets indkomstskattepligt omfatter kun gevinst og tab ved udlodning til arvinger og legatarer efter den tidligere afdøde ægtefælle. Gevinst og tab, der vedrører udlodninger til den ægtefælle, indgår ikke i dødsboets indkomst. Se DBSL § 72, stk. 1.
Dødsboets indkomstskattepligt afviger derfor fra de almindelige regler om beskatning af indkomsten for bobeskatningsperioden i DBSL § 19, stk. 2. Det betyder også, at reglerne om mellemperiode ikke gælder. Se DBSL § 72, stk. 3.
Dødsboets løbende indtægter og udgifter beskattes hos den ægtefælle. Det gælder også gevinst og tab, der ikke vedrører udlodning til arvinger og legatarer.
Se afsnit C.E.4.4.2 om den skattemæssige behandling af den ægtefælle.
Underskud i skattepligtig indkomst
Underskud i dødsboets skattepligtige indkomst kan udbetales efter reglerne om carry back i DBSL § 31. Se DBSL § 75.
Se afsnit C.E.3.3.5.3 om reglerne for udbetaling af underskud i skattepligtig indkomst.
Regler når anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis anmodning om skifte er afleveret til skifteretten før 1. juli 2008:
Hvis anmodning om skifte er afleveret ...
Så kan ...
før 1. juli 2008
der ske overførsel af underskud mellem dødsboet og den ægtefælle. Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.C.3.5
C.E.4.4.1.1.4 Skatteberegning og bofradrag
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan skatteberegning skal ske, og hvilket bofradrag der skal bruges, når dødsboet ikke er skattefritaget, og der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
Dødsboer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, når den ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.
Hovedregel
Skatteberegningen sker efter reglerne i DBSL § 30, der omfatter dødsboer, der ikke er skattefritaget. Se DBSL § 71, stk. 3.
Undtagelse
De almindelige regler i DBSL § 30, stk. 2 og stk. 3 om bofradrag og mellemperiodefradrag gælder ikke. I stedet får dødsboet, uanset boperiodens længde, ét samlet fradrag i dødsboskatten. Se DBSL § 72, stk. 4.
Fradraget efter DBSL § 72, stk. 4 udgør et grundbeløb på 62.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 72, stk. 5.
Se også
Se afsnit
C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DSL § 72, stk. 4 er reguleret til for de enkelte år
C.E.3.3.5 om beregning af dødsboskat.
Eksempel
Dette eksempel viser dødsboets indkomstopgørelse og beregningen af skat for bobeskatningsperioden ved skifte af uskiftet bo.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Skifteretten skiftebegæringen den 10. juli .
Dødsboet er afsluttet med skæringsdag den 1.december .
Bobeskatningsperiode: 10. juli - 1. december 2011
Boets indkomst
Investeringsbeviser i Danske Invest er udloddet til afdødes datter. Den skattepligtige gevinst, der er kapitalindkomst, er opgjort til
20.000
Bobeskatningsindkomst
20.000
Aktier i Jyske Bank er solgt den 1.oktober 2011. Gevinsten beskattes hos den ægtefælle
0
Aktier i Danske Bank er udloddet til afdødes søn. Den skattepligtige gevinst er opgjort til 200.000 kr.
200.000
Aktieindkomst
200.000
Skatteberegning
Dødsboskat, 50 pct. af bobeskatningsindkomsten
10.000
Skat af aktieindkomst
28 pct. af
42 pct. af
48.300
151.700
200.000
13.524
63.714
77.238
Beregnet skat i alt
Bofradrag
87.238
-62.300
Dødsboskat og skat af aktieindkomst efter bofradrag
Foreløbige indkomstskatter
24.938
0
Restskat
24.938
Se afsnit
C.E.3.3.5.1.2 om skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden
C.E.15 om beløbsgrænser ved beregning af aktieskat og om bofradragets størrelse
C.E.4.4.1.2 Skattemæssig behandling af dødsboet ved delvist skifte af det uskiftede bo
Indhold
Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af dødsboet ved delvis skifte af det uskiftede bo, når den ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
Dødsboer omfattet af reglen
Regel
Udlodning med succession.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker et delvis skifte af det uskiftede bo, når den ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.
Definition af delvis skifte af uskiftet bo
Ved delvis skifte af uskiftet bo forstås, at den ægtefælle igen overtager dødsboet til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere arvinger. Dog skal det være sådan, at mindst én livsarving efter den tidligere afdøde ægtefælle ikke har fået sin arv.
Der skal ikke ske en skatteansættelse og skatteberegning for dødsboet. Se DBSL § 71, stk. 4.
Udlodning med succession
Når dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6, kan dødsboet bruge reglerne om udlodning med succession. Se DBSL § 71, stk. 4.
Se også
Se afsnit
C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget
C.E.4.2.5.2 om udlodning med succession efter DBSL § 66.
Bemærk
Dødsboets løbende indtægter og udgifter beskattes hos den ægtefælle. Det gælder også, hvis der sker udlodning af aktiver, hvor en fortjeneste skal beskattes. Se afsnit C.E.4.4.2 om den skattemæssige behandling af den ægtefælle.
C.E.4.4.2 Skattemæssig behandling af den længstlevende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af den ægtefælle, ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Beskatning af gevinst og tab ved udlodning
Undtagelse
Virksomhedsskatteloven
Underskud i skattepligtig indkomst.
Personer omfattet af reglen
Reglen gælder for den ægtefælle, når der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo efter den tidligere afdøde ægtefælle. Se DBSL kapitel 12.
Hovedregel
Den ægtefælle beskattes i boperioden af indtægter og udgifter af de aktiver og passiver, som er omfattet af skiftet. Se DBSL § 73, 1. punktum.
Beskatningen af den ægtefælle sker efter de almindelige personskatteregler. Reglerne om beskatning er en konsekvens af, at der ikke kan ske en opdeling af formuen i det uskiftede bo i henholdsvis den tidligere afdøde ægtefælles og den ægtefælles formue. Hele formuen i det uskiftede bo anses for at være den ægtefælles formue. Beskatningen følger dermed princippet om, at den ægtefælle beskattes af sin egen formue. Se DBSL § 42, stk. 2.
Den ægtefælle beskattes derfor af dødsboets løbende indtægter og udgifter. Det gælder også gevinst og tab ved afståelser bortset fra gevinst og tab, der vedrører udlodning til arvinger og legatarer efter den tidligere afdøde ægtefælle. Se DBSL § 73.
Den ægtefælle beskattes ikke af gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter den tidligere afdøde ægtefælle. Se DBSL § 73, 2. punktum.
Undtagelse
Den ægtefælle skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit II, §§ 41-51, når der er sket et delvist skifte ved den tidligere afdøde ægtefælles død. Se DBSL § 71, stk. 5.
Når der er skiftet med en eller flere arvinger ved den tidligere afdøde ægtefælles død, har dødsboet været beskattet efter DBSL afsnit II (skiftede dødsboer). Den ægtefælles overtagelse af det resterende bo til uskiftet bo har været behandlet som en udlodning til ægtefællen, og ægtefællen har derfor ikke været beskattet efter reglerne for uskiftede boer. Selvom der nu sker skifte af det uskiftede bo, skal den ægtefælle fortsat beskattes efter reglerne i DBSL afsnit II.
Bemærk
Når der sker udlodning til andre arvinger og legatarer i et delvist skiftet bo, er det den ægtefælle, der skal beskattes af gevinst og tab. Se DBSL § 71, stk.4.
Se også
Se afsnit C.E.4.4.1.2 om den skattemæssige behandling af dødsboet ved delvis skifte af det uskiftede bo.
Virksomhedsskatteloven
Har den ægtefælle brugt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der tilhører det uskiftede bo, gælder særlige regler.
Se afsnit C.E.12.4 om, hvordan opsparingerne behandles, ved fuldstændigt skifte af uskiftede bo, når den ægtefælle stadig er i live.
Underskud i skattepligtig indkomst
Den ægtefælle kan ikke overføre underskud i den skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår til fradrag i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 75, stk. 2.
Den ægtefælle er henvist til at fremføre underskuddet efter personskattelovens regler, hvilket kan ske ubegrænset.
Regler når anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008:
Hvis anmodning om skifte er afleveret ...
Så kan ...
før 1. juli 2008
der ske overførsel af underskud mellem dødsboet og den ægtefælle.
Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.C.3.5
C.E.4.4.3 Skattemæssig behandling af dødsboet når skiftet ikke gennemføres med arv til den tidligere afdøde ægtefælles arvinger
Indhold
Dette afsnit handler om
dødsboet afsluttes ved boudlæg (C.E.4.4.3.1)
den ægtefælle overtager igen dødsboet til uskiftet bo mv. (C.E.4.4.3.2).
C.E.4.4.3.1 Dødsboet afsluttes ved boudlæg
Indhold
Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den ægtefælle stadig er i live, men hvor dødsboet afsluttes med boudlæg.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor skifte af det uskiftede bo starter, mens den ægtefælle stadig er i live. Se DBSL § 71.
Regel
Når det uskiftede bo afsluttes ved boudlæg, behandles dødsboet efter DBSL afsnit IV. Se afsnit C.E.5 Boudlæg om boudlæg
C.E.4.4.3.2 Den længstlevende ægtefælle overtager igen dødsboet til uskiftet bo mv.
Indhold
Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den ægtefælle stadig er i live, men hvor den ægtefælle igen overtager dødsboet uden, at der sker et skifte.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der ikke sker et skifte, og hvor ægtefællen igen overtager dødsboet til uskiftet bo. Se DBSL kapitel 12.
Når den ægtefælle igen overtager dødsboet til uskiftet bo, kan det enten være fordi
skifteretten afviser anmodningen om skifte
anmodningen bliver tilbagekaldt
den ægtefælle overtager dødsboet efter bestemmelserne i arvelovens § 11, stk. 1 og stk. 2. Se DBSL § 71, stk. 4.
Se også
Se arvelovens § 11, stk. 1, stk. 2 og stk. 4 om den ægtefælles ret til at udtage aktiver fra dødsboet.
Regel
Der skal ikke ske en skatteansættelse og skatteberegning for dødsboet. Se DBSL § 71, stk. 4.
Se også
Se afsnit C.E.4.4.2 om den skattemæssige behandling af den ægtefælle.
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
