Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

P.5.2.2 Nye virksomheder, OPKL § 11, stk. 2

For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil sikkerhedsstillelse kunne kræves i de situationer, hvor de personer, der står bag virksomheden (jf. P.5.1.3.1 om de objektive kriterier), som ejer, direktions- eller bestyrelsesmedlem har eller har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller hvor staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag, moms, afgifter o.l. samt eventuel selskabsskat og personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.

Der kan dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes at være nærliggende risiko for, at krav om forkortet momsperiode mv. ikke er tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, AM-bidrag, moms, afgifter o.l. samt eventuel selskabsskat indbetales rettidigt.

Der vil endvidere kun blive stillet krav om sikkerhed, når det må antages, at staten i modsat fald vil blive påført et tab som følge af driften af den nye virksomhed. Bestemmelsen tager således først og fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten til at betale momstilsvar mv., hvorved det offentlige er blevet påført et tab. Bestemmelsens primære formål er således at hindre konkursryttere og lignende i gang på gang at lukke og starte ny virksomhed op, uden at staten forinden sikres mod tab. Anvendelsen af bestemmelsen afhænger således af en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Krav om sikkerhedsstillelse vil fx kunne udelades i følgende eksempel:

En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder selv som bestyrelsesformand. Ifølge den materielle registreringskontrol figurerer advokaten i et tidligere selskab også som bestyrelsesformand. Det tidligere selskab er gået konkurs. Ved en nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at advokaten er indtrådt i det tidligere selskab udelukkende med det formål at søge selskabet reddet, hvilket desværre er mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det gamle selskab, men vil være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register som afgået formand. I eksemplet har advokaten som udgangspunkt ikke haft væsentlig indflydelse på, at selskabet alligevel er gået konkurs, idet hans indtræden som bestyrelsesformand er sket på et sent tidspunkt for at redde virksomheden. Dette må siges at være en del af hans professionelle arbejde.

Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Pålægget om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden ved anbefalet brev senest 14 hverdage efter, at virksomheden anmeldes til registrering, jf. OPKL § 11, stk. 8.

Se om sikkerhedsstillelse i forbindelse med registreringen tillige Inddrivelsesvejledningens afsnit D.1.4.2.6.2.

Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

BEREGNER
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer.
Skatteberegning 2015...  

En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
En kreds af dommere...  

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
Landsskatteretten tvunget...  

En beskidt eftertackling
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
En beskidt eftertackling...  

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?...  

Skatteministeren under EU-tøflen
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
Skatteministeren under EU-tøflen...  

BEREGNER
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015?
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen.
Beregn hvad en bruttolønnedgang koster...  

 

,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT

Selvstændig i Berlingske 8. september 2015

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.