A.C.3.1.2.2 Ransagning
Indhold
Dette afsnit beskriver hjemmel til og retningslinjer for ransagning.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Retsplejelovens regler
- Anmodning om ransagning
- Forskel på ransagning og virksomhedseftersyn.
Regel
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i told-, skatte- og afgiftslovgivningen sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Se fx SKL (skattekontrolloven) § 87, OPKL § 19 og TDL § 80, stk. 5. I afgiftslovene er der en henvisning til OPKL § 19 eller selvstændige bestemmelser.
Retsplejelovens regler
Ransagning hos den skattepligtige/registreringspligtige eller hos tredjemand kan foretages af politiet efter bestemmelserne i RPL §§ 793-800.
Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter at:
- den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov
- overtrædelsen kan medføre frihedsstraf
- ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for politiets efterforskning
- at indgrebet er proportionalt med den forbrydelse som mistanken drejer sig om.
Se også
Se afsnit A.C.3.4.2 Sigtelse om sigtelse.
Anmodning om ransagning
Anmodning om ransagning fremsættes af told- og skatteforvaltningen til politiet med henvisning til bestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov. Det skal fremgå,
- hvad den pågældende er mistænkt for og om den pågældende allerede er sigtet,
- hvad der forventes at blive fundet ved ransagningen,
- hvad baggrunden for anmodningen er, og
- hvad begrundelsen for anmodningen er, herunder hvorfor ransagning er nødvendig.
Forskel på ransagning og virksomhedseftersyn
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som Skattestyrelsen med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i skatte- eller afgiftslovgivningen:
- Ransagning forudsætter blandt andet et mistankegrundlag for et strafbart forhold.
- Politiet leder ransagningen og udarbejder kosterrapport.
- Ransagning kan kun foretages på den pågældendes bopæl og private gemmer, hvis det udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den pågældendes advokats/revisors kontorlokaler.
- Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed forspildes, hvis kendelse skulle afventes.
- Ransagning på øjemedet skal forelægges for en dommer af anklagemyndigheden inden 24 timer.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
