Til forside
tax.dk - skat og afgift
Beskatning af fortjeneste og fradrag for tab ved salg af fast ejendom

Såfremt et salg af et hus eller en ejerlejlighed ikke er omfattet af den såkaldte »parcelhusregel«, jf. herved Skattefri avance ved salg af hus , Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed og Skattefri avance ved salg af sommerhus, er en avance skattepligtig og et tab fradragsberettiget. Dette gælder også, hvor der er en fortjeneste eller et tab ved salget af en grund, herunder en sommerhusgrund. Se hertil Grunde og Sommerhusgrunde.

Beskatning af avance

En fortjeneste opgøres som forskellen mellem kontantværdien af afståelsessummen og anskaffelsessummen.1) Kontantværdien af anskaffelsessummen beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.2) Kontantværdien af afståelsessummen beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.3)

Anskaffelsessummen forhøjes med 10.000 kr. for anskaffelsesåret og for hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen.4)

Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår.5)

Avancen beskattes som kapitalindkomst.6)

Fradrag for tab

Et tab opgøres som forskellen mellem kontantværdien af anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. ovenfor.

Et tab kan kun fradrages i fortjeneste på salg af fast ejendom i det pågældende eller senere indkomstår.7)


1) Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 2 og 4. For ejendomme erhvervet før 1. januar 1999, som afstås i 2007, kan den skattepligtige avance efter omstændighederne reduceres med 3%, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3.
2) Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.
3) Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4.
4) Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1. For ejendomme anskaffet før 19. maj 1993 ydes tillægget fra og med 1993.
5) Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. For ejendomme anskaffet før 19. maj 1993 medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere.
6) Jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15.
7) Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4. Kan en ægtefælle ikke selv udnytte fradraget, vil det kunne overføres til en ægtefælle, jf. stk. 6.

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Visse dommere giver dig aldrig medhold i din skattesag
,, Ses der på de enkelte dommeres vota, viser undersøgelsen, at 4 af Højesterets dommere ikke i nogen sag har givet den skattepligtige medhold helt eller delvis. I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skattepligtig medhold i noget, hverken helt eller delvis. I Vestre Landsret er der 5 dommere med en medholdsprocent på 0.

I Østre Landsret taber den skattepligtige 8 ud af 10 sager
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Læs i B.T.:

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.