A.C.3.3.5 Tvister om forsvarerens beføjelser
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan uenighed mellem forsvareren og Skattestyrelsens straffesagsenheder skal behandles.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Behandling ved retten
- Udelukkelse af en forsvarer.
Regel
Hvis der opstår uenighed mellem forsvareren og Skattestyrelsens straffesagsenheder om forsvarerens beføjelser, indbringes spørgsmålet for den ret, der har foretaget beskikkelsen. Se FORSVBIL § 3, stk. 3.
Bestemmelserne i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse i administrative skatte- og afgiftsstraffesager. Se FORSVBIL § 2, stk. 1, 2. punktum.
Behandling ved retten
Forsvareren kan henvises til selv at indbringe spørgsmål om tvistigheder om dennes beføjelser for den pågældende byret. Se FORSVBIL § 3, stk. 3.
Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.
Skattestyrelsen kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun ske i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.
Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der er genstand for kære til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt kendelse.
Udelukkelse af forsvarer
Bestemmelserne i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere og udelukkelse af forsvarere finder også anvendelse i administrative skatte- og afgiftssager. Se FORSVBIL § 2, stk. 1, 2. punktum.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
