C.C.5.2.15.2 Skatteloft
Indhold
Dette afsnit beskriver samspillet mellem virksomhedsordningen og reglerne om skatteloftet.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Reglens betydning for virksomhedsordningen.
Resumé
Når en selvstændig bruger virksomhedsordningen, skal overskuddet fra virksomheden først indgå i beregningen af nedslag for skatteloftet, når overskuddet bliver overført til endelig beskatning hos den selvstændige.
Regel
Der er loft over, hvor høj beskatningsprocenten af personlig indkomst må være. Hvis summen af skatteprocenterne for
- bundskat
- topskat
- den kommunale skatteprocent
overstiger 52,07 pct. (2024), skal topskatten af personlig indkomst nedsættes med forskellen (skatteloft I). Se PSL (personskatteloven) § 19, stk. 1.
Der også et loft over, hvor høj beskatningsprocenten af kapitalindkomst må være. Hvis summen af skatteprocenterne for
- bundskat,
- topskat
- den kommunale skatteprocent
overstiger 42 pct. skal topskatten af kapitalindkomst nedsættes med forskellen (skatteloft II). Se PSL (personskatteloven) § 19, stk. 2.
Reglens betydning for virksomhedsordningen
Overskuddet fra en virksomhed under virksomhedsordningen indgår først i beregningen af nedslag for skatteloftet, når det er overført fra virksomheden til endelig beskatning hos den selvstændige.
Beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat indgår først i beregningen af nedslag for skatteloftet, når det bliver overført til endelig beskatning som personlig indkomst hos den selvstændige.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
