C.D.8.8.7.5 Opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen
Den tonnagebeskattede indkomst opgøres - ligesom for rederiernes vedkommende - på grundlag af skibenes nettotonnage. Se TSL § 15.
Operatørselskaber, som har indkomst omfattet af tonnageskatteordningen, og som samtidig har anden indkomst, skal opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for sig.
Selskabets øvrige indkomst, herunder også i relation til drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med den indkomst, der er omfattet af tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.
Reglerne i TSL §§ 9, 12-17, 18, stk. 2 og 3, og §§ 19-20 om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen og om beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier, gælder også for operatørselskaber.
Hvis et operatørselskab i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den - set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen - yderligere andel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
- vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og
- er registreret uden for EU eller EØS
efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede positive bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem
- på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og
- på den anden side hele den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.
Se også
Se afsnit
- C.D.8.8.4 om opgørelse og beskatning af indkomst under tonnageskatteordningen
- C.D.8.8.5 om beskatning af avancer og genvundne afskrivninger.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
