C.E.11.1.1.1 Obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver den obligatoriske afsluttende ansættelse for mellemperioden, når
- afdøde har indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt ved dødsfaldet og
- dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Frist for at afgive oplysninger for mellemperioden
- Undtagelse
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II.
Se afsnit C.E.3.1 Definition og afgrænsninger for dødsboer der er selvstændige skattesubjekter om definition og afgrænsninger for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.
Hovedregel
Afsluttende ansættelse for mellemperioden skal altid ske, når afdøde har indskud på
- etableringskonto og
- iværksætterkonto
der ikke er brugt ved dødsfaldet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 5.
Se også
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.
Frist for at afgive oplysninger for mellemperioden
Boets frist for at afgive oplysninger efter reglen om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden er senest samtidig med, at boopgørelsen bliver indsendt. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 7.
Først når boopgørelsen er færdig, kan dødsboet afgøre, om det er omfattet af reglerne i
- DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
- DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
Når boopgørelsen sendes ind, skal dødsboet afgive oplysninger for enten mellemperioden eller bobeskatningsperioden.
Undtagelse
Når den længstlevende ægtefælle overtager afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på samme betingelser som afdøde, er der ikke obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 5 og afsnit C.E.11.1.1.4 Den længstlevende ægtefælle kan succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto om den længstlevende ægtefælles mulighed for at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
