C.E.2.2.2.2.1 Dødsboers begrænsede skattepligt af udbytte og royalty
Indhold
Dette afsnit beskriver skattepligt af udbytte og royalty i et begrænset skattepligtigt dødsbo.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglerne gælder for begrænsede skattepligtige dødsboer, der har indtægter i form af
- udbytte
- royalty.
Se afsnit C.E.2.2.2.1 Dødsboers begrænsede skattepligt generelt om de generelle regler for dødsboers begrænsede skattepligt.
Hovedregel
Dødsboer er ikke begrænset skattepligtige efter dødsboskatteloven af indkomst, der er omfattet af
- KSL (kildeskatteloven) § 65 (aktieudbytter hvori indeholdes udbytteskat)
- KSL (kildeskatteloven) § 65 A (udbytter og afståelsessummer til det udstedende selskab)
- KSL (kildeskatteloven) § 65 C (royalty)
hvis dødsboet ikke har andre indtægter, der er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 3.
Bemærk
Dødsboer er i stedet for begrænset skattepligtig af de nævnte indtægter efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 6.
Hvis dødsboet udelukkende har indkomst, som er omfattet af KSL (kildeskatteloven) §§ 65, 65 A eller § 65 C, beskattes indkomsten efter de almindelige regler i personskatteloven og kildeskatteloven - og ikke efter dødsboskatteloven. Det samme gælder for afdødes indkomst i mellemperioden. Se bemærkninger til § 1 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).
Undtagelse
Hvis dødsboet foruden indkomster, der er omfattet af KSL (kildeskatteloven) §§ 65, 65 A og 65 C, også har anden indkomst, der er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, skal reglerne i dødsboskatteloven bruges både på dødsboet og på afdøde.
Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres og beskattes så efter reglerne i dødsboskatteloven.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
