C.E.4.2.3.4 Overførsel af afdødes skatter til den længstlevende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om overførsel af afdødes skatter til den længstlevende ægtefælle.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Afdødes resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat
- Afdødes negative aktieskat fra år før dødsfaldet
- Undtagelse.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv..
Hovedregel
Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af afdøde inden dødsfaldet, indgår i den længstlevende ægtefælles årsopgørelse som en foreløbig skat på lige fod med den længstlevende ægtefælles egne betalte foreløbige skatter. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 64, stk. 3, 1. pkt.
Afdødes resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat
Når afdøde ved udgangen af indkomståret før dødsåret har resterende
- virksomhedsskat efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 4, eller
- konjunkturudligningsskat efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 6
overføres disse resterende skatter til den længstlevende ægtefælle. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 64, stk. 1.
Se også
Se også afsnit
- C.E.12.2.1.1 om opsparede overskud, som afdøde har succederet i
- C.E.12.2.2.1 om konjunkturudligningshenlæggelser, som afdøde har succederet i
Afdødes negative aktieskat fra år før dødsfaldet
Når afdøde har negativ aktieskat efter PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for indkomstår før dødsåret, kan den negative aktieskat modregnes i afdødes slutskat for mellemperioden, og et resterende beløb kan modregnes i den længstlevende ægtefælles slutskat for dødsåret og efterfølgende indkomstår. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 64, stk. 2.
Undtagelse
Når afdøde har valgt beskatning efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E og 48 F, indgår skatterne heraf ikke som afdødes foreløbige skatter, da de bliver endelige ved dødsfaldet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 64, stk. 3, 2. pkt.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
