D.A.6.2.4.3 Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 3
Indhold
Dette afsnit handler om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet, selv om leveringsstedet som udgangspunkt ikke er Danmark ifølge hovedreglen i ML (momsloven) § 16, stk. 1.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel
- Eksempel.
Lovgrundlag
ML (momsloven) § 16, stk. 3, har fra 1. januar 2015 følgende ordlyd:
"For teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, anses leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en afgiftspligtig person etableret uden for EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet."
Momssystemdirektivets artikel 59a, litra b), har fra 1. januar 2015 følgende ordlyd:
"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56, 58 og 59, anse
....
b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område."
Se direktiv 2008/8/EF, artikel 5, nr. 3).
Regel
For teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og ydelser nævnt i ML (momsloven) § 21 d, stk. 1, (som alle er omfattet af hovedreglen i ML (momsloven) § 16, stk. 1), er leveringsstedet i visse situationer alligevel Danmark, også selv om kunden ikke er etableret her. Leveringsstedet er Danmark, hvis kunden er etableret uden for EU, og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. Se ML (momsloven) § 16, stk. 3.
ML (momsloven) § 16, stk. 3 gælder for følgende typer af ydelser:
- Overdragelse af rettigheder. Se afsnit D.A.6.2.6.3 Overdragelse af rettigheder ML § 21 d, stk. 1, nr. 1.
- Reklameydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.4 Reklameydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 2.
- Rådgivning. Se afsnit D.A.6.2.6.5 Rådgivning ML § 21 d, stk. 1, nr. 3.
- Forpligtelse til undladelse. Se afsnit D.A.6.2.6.6 Forpligtelse til undladelse ML § 21 d, stk. 1, nr. 4.
- Visse finansielle ydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.7 Visse finansielle ydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 5.
- Arbejdskraft. Se afsnit D.A.6.2.6.8 Arbejdskraft ML § 21 d, stk. 1, nr. 6.
- Udlejning af løsøregenstande. Se afsnit D.A.6.2.6.9 Udlejning af løsøregenstande ML § 21 d, stk. 1, nr. 7.
- Transport og transmission af gas, elektricitet, varme og kulde. Se afsnit D.A.6.2.6.10 Transport og transmission af gas, elektricitet, varme og kulde ML § 21 d, stk. 1, nr. 8.
- Teleydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.11 Teleydelser ML § 21 c, stk. 1 og 4.
- Radio og tv-spredningsydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.12 Radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c, stk. 1 og 5.
En samlet skematisk oversigt over udnyttelseskriteriets anvendelse på teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og ydelser nævnt i ML (momsloven) § 21 d, stk. 1, findes i afsnit D.A.6.2.6.2 Fastlæggelse af stedet for den faktiske udnyttelse om fastlæggelse af stedet for den faktiske benyttelse eller udnyttelse.
Bemærk
Reglen gælder kun for ydelser, der leveres til kunder uden for EU, men udnyttes i Danmark. Hvis ydelsen leveres til en kunde i et andet EU-land, er leveringstedet ikke Danmark, uanset om ydelsen faktisk udnyttes i Danmark.
Se også
Se også afsnit D.A.6.2.6 Faktisk benyttelse eller udnyttelse om faktisk udnyttelse eller benyttelse.
Eksempel
En dansk reklamevirksomhed sælger en reklameydelse til en norsk virksomhed. Reklamen er rettet mod det danske marked. Da ydelsen faktisk udnyttes i Danmark, er leveringsstedet Danmark, selv om kunden er etableret uden for EU. Reklamevirksomheden skal derfor opkræve dansk moms.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
