E.A.4.7.1 Regel og lovgrundlag
Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål og lovgrundlag.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formål
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
Virksomheder kan på visse betingelser få fremskyndet tidspunktet for tilbagebetaling af afgift, der er godtgørelsesberettiget efter følgende fire energiafgiftslove og CO2-afgiftsloven:
- Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
- Lov om afgift af elektricitet
- Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.
- Lov om afgift af naturgas og bygas mv.
- Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Se FREMTBL § 2, stk. 1.
Muligheden for fremskyndet tilbagebetaling af godtgørelsesberettiget afgift efter mineralolieprodukter omfatter ikke benzinafgift.
Se også
Se også afsnit E.A.4.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift om reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.
Formål
Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter blev indført som led i en række erhvervsfremmende foranstaltninger, og har til formål at afhjælpe likviditetsudfordringer for virksomheder med et betydeligt godtgørelsesberettiget energiforbrug.
Lovgrundlag
Mulighederne for fremskyndet tilbagebetaling af visse energiafgifter fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2018 og af Bekendtgørelse nr. 1437 af 5. december 2017 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.
Historik
Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter blev indført ved lov nr. 493 af 19. november 1980, og blev oprindeligt tidsbegrænset til udgangen af 1983. Denne tidsbegrænsning blev ophævet ved lov nr. 139 af 13. april 1983 med virkning fra den 1. januar 1984.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
