E.A.7.8.5 Afgiftens størrelse og beregning
Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen på visse klorerede opløsningsmidler og beskriver samtidig, hvordan afgiften skal beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssats
 - Beregning
 - Dokumentationskrav
 - Tidligere afgiftssats.
 
Afgiftssats
Afgiften udgør 2 kr. pr. kg opløsningsmiddel. Se KLORAL § 1, stk. 2.
Beregning
Afgiften beregnes af nettovægten af de afgiftspligtige opløsningsmidler.
For dækningsafgiftspligtige varer betales afgiften efter den normale afgiftssats på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele. Se KLORAL § 18, stk. 4.
Dokumentationskrav
Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af dækningsafgiftspligtige varer, skal vægten af de afgiftspligtige bestanddele angives, og der skal fremlægges en erklæring herom fra fabrikanten. Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, beregnes afgiften på grundlag af den fulde vægt af varen. Se KLORAL § 18, stk. 5.
Oplysningerne i brugsanvisninger og sikkerhedsdatablade kan lægges til grund for fabrikanterklæringen. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen om flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler, skal leverandøren angive de flygtige stoffer med navn på brugsanvisningen for produkter, der indeholder mere end 1 pct. af flygtige stoffer.
Se også
Bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø om brugsanvisninger m.m.
Tidligere afgiftssats
Afgiftssatsen er uændret siden lovens ikrafttræden 1. januar 1996.
Læs også:
				
				,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
				
			
				
				,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
				
			
				Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
			
				
				En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
				
			
				
				,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
				
			,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
