E.A.7.9.1 Regel og lovgrundlag
Indhold
Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af regel og lovgrundlag, herunder formål, producentansvar og historik.
Afsnittet indeholder:
- Regel
 - Formål
 - Lovgrundlag
 - Producentansvar
 - Historik.
 
Regel
Der er afgift på hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).
Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering af varen eller ved modtagelse fra udlandet.
Dækningsafgift
Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder afgiftspligtige nikkel-cadmium-batterier, betales der dækningsafgift.
Bagatelgrænse
Der er pr. 1. januar 2019 indført en bagatelgrænse, som betyder, at en virksomhed kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver eller varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede eller modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Se også
Afsnit E.A.7.10 Bærbare batterier og akkumulatorer Bærbare batterier og akkumulatorer.
Formål
Formålet med afgiften er at forstærke indsatsen over for forureningen fra nikkel-cadmium-batterier. Det er hensigten at fremme indsamling og oparbejdning af nikkel-cadmium-batterier.
Lovgrundlag
Reglerne om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) står i lovbekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022 med senere ændringer.
Loven forkortes i denne vejledning til BATAL.
Producentansvar
Den tidligere godtgørelsesordning er med virkning fra 1. januar 2009 erstattet af producentansvar for batterier og akkumulatorer. Miljøstyrelsen administrerer en indsamlingsordning.
Eventuelle spørgsmål om producentansvar og indsamlingsordning skal rettes til Miljøstyrelsen, tlf: 72 54 40 00, e-mail: mst@mst.dk. Se endvidere https://mst.dk.
Historik
Loven trådte i kraft den 1. april 1996. Afgiftspligten omfattede oprindeligt både bly- og nikkel-cadmium-akkumulatorer. Samtidig med afgiftspligten blev der iværksat regler om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier). Administrationen af godtgørelsesordningen blev varetaget af Miljøstyrelsen. Godtgørelsesordningen er erstattet af producentansvar for batterier og akkumulatorer.
Læs også:
				
				,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
				
			
				
				,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
				
			
				Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
			
				
				En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
				
			
				
				,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
				
			,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
