A.A.13.5.1 Klagesager til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller til Landsskatteretten
Der ydes omkostningsgodtgørelse i sager, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 1. Der ydes også omkostningsgodtgørelse i en sag, hvor skatteankeforvaltningen kan træffe afgørelse efter regler udstedt i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3. Se dog SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2.
Eksempel
Der er ikke adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet i perioden før der er truffet en afgørelse ved 1. instans, uanset at bistanden har karakter af at være forberedende arbejde til en eventuel senere klagesag. Se SKM2022.526.SANST.
Det er ikke en betingelse for at opnå godtgørelse, at der er en formel afgørelse i klagesagen. I den situation, hvor den godtgørelsesberettigede kan se, at sagen vil blive tabt, er man ikke tvunget til at føre sagen igennem til formel afgørelse.
Om medholdsvurdering ved tilbagekaldelse af klage, se afsnittet "Tilbagekaldelse af klage" i afsnit A.A.13.6 Vurdering af graden af medhold "Vurdering af graden af medhold".
Eksempel
Landsskatteretten præciserede, at der ikke kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter afholdt til sagkyndig bistand i perioden, efter at klagen for Landsskatteretten var tilbagekaldt. Se SKM2006.116.LSR.
Klage over skattetillæg
Der ydes omkostningsgodtgørelse for klage over afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen.
Eksempel
Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv., ved påklage af Skatteforvaltningens afgørelse om afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen. Undtagelserne for omkostningsgodtgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2, omfatter ikke skattetillæg. Se SKM2008.77.LSR.
Klagesag om henstand
Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelser om henstand.
Klagesag om sikkerhedsstillelse
Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelse om sikkerhedsstillelse efter reglerne i opkrævningsloven. Landsskatteretten har i en afgørelse fundet, at disse sager ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 55, stk. 2, og 52, stk. 7, hvorfor hovedreglen i § 55, stk. 1, fandt anvendelse. Se SKM2018.126.LSR.
Klage over afvisning
Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en klage over en afvisning, hvis sagen er en godtgørelsesberettiget sagstype.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
