A.B.1.3.3 Virksomhedsophør og valutakursomregning
Indhold
Dette afsnit handler om fristen for indberetning ved ophør af den virksomhed, der begrunder indberetningspligten, samt om valutakursomregning af de beløb, der skal indberettes.
Afsnittet indeholder:
- Indberetning ved virksomhedsophør
- Omregning, når beløb, der skal indberettes, er i udenlandsk valuta.
Indberetning ved virksomhedsophør
Hvis den indberetningspligtige
- ophører med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetningspligten,
- skal den (ophørende) indberetningspligtige foretage indberetningen af de oplysninger, der endnu ikke er indberettet, inden for 10 dage fra tidspunktet for ophøret af virksomheden.
Se SIB § 5
Se evt. også SIL § 54, stk. 7.
Omregning, når beløb, der skal indberettes, er i udenlandsk valuta
Beløb for indkomster, fradrag og formueaktiver m.v. skal indberettes i danske kroner.
Hvis et beløb oprindeligt er angivet i udenlandsk valuta, skal omregning til danske kroner foretages efter dagskursen på retserhvervelsestidspunktet, eller i det omfang det er værdien ved udgangen af kalenderåret, der indberettes, dagskursen den 31. december.
Se SIB § 4, stk. 4
Se evt. også SIL § 55.
Bemærk
I relation til indberetninger efter regler udstedt i medfør af SIL § 22 om indberetningspligt for finansielle institutter vedrørende konti med tilknytning til udlandet, er det er forudsat, at regler om indberetning i fremmed valuta udstedes i overensstemmelse med de internationale standarder om udveksling af kontooplysninger.
Efter SIL § 22 kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage indberetning til Skatteforvaltningen om finansielle konti med tilknytning til Færøerne, Grønland eller udlandet med angivelse af en række oplysninger.
Indberetninger i fremmed valuta vedrørende finansielle institutter kan således være nærmere reguleret under hensyn til FATCA-aftalen mellem Danmark og USA og OECD's standarder for udveksling af kontooplysninger.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
