C.A.7.3.4.2 Fradrag for udgifter til logi med standardsats
Indhold
Dette afsnit handler om fradrag for udgifter til logi med standardsats.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Standardsatsen for logi
- Differencefradrag
- Ingen afskrivning på driftsmidler mv.
Regel
Lønmodtagere kan i stedet for at få fradrag for de faktisk dokumenterede rejseudgifter til logi vælge at fratrække rejseudgifter til logi med en standardsats uden dokumentation for rejseudgifterne. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7.
Standardsatsen for logi dækker lønmodtagerens udgifter til overnatning på en erhvervsmæssig rejse. Der kan fx være tale om udgifter til overnatning på hotel eller pensionat, i campingvogn og lignende eller ved privat indlogering hos familie eller venner.
Standardsatsen for logi er fastsat i ligningsloven.
Standardsatsen for logi
Standardsatsen for logi er fastsat som et grundbeløb pr. døgn. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2, nr. 1. Satsen bliver reguleret årligt. Se PSL (personskatteloven) § 20 og LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 13.
Der er kun fradrag med logisatsen pr. fulde døgn med overnatning, jf. LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 3, 1. pkt.
Ved rejse med overnatning er standardsatsen:
- 246 kr. pr. døgn (2024) - (238 kr. pr. døgn 2023).
Bemærk
12 måneders reglen, som er omtalt i afsnit C.A.7.2.5.1 Rejsegodtgørelse med standardsats for kost og småfornødenheder omfatter ikke fradrag med logisatsen.
Differencefradrag
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri godtgørelse for logi med et lavere beløb end ligningslovens standardsats, kan lønmodtageren få fradrag med forskellen mellem det modtagne beløb og standardsatsen - det såkaldte "differencefradrag".
Hvis rejseudgifterne til logi kun er dækket delvist som udlæg efter regning, fx kun en del af udgiften til hotel, kan lønmodtageren ikke få fradrag med standardsatsen. Derimod kan lønmodtagerne få fradrag for den del af den dokumenterede udgift til logi, der ikke er dækket som udlæg efter regning. Se afsnit C.A.7.3.1 Generelt om fradrag for rejseudgifter om udgifter godtgjort på anden vis.
Ingen afskrivning på driftsmidler mv.
Fradrag med logisatsen medfører, at der ikke samtidig kan afskrives på driftsmidler mv., der anvendes ved overnatning på rejse, fx en campingvogn. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, 6. pkt., stk. 8, og stk. 9, 2. pkt.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
