C.D.11.3.1 Analyse af økonomisk relevante egenskaber (sammenlignelighedsfaktorer)
Indhold
Dette afsnit indeholder:
- Vilkår for transaktionen i henhold til kontrakten (C.D.11.3.1.1 Vilkår for transaktionen i henhold til kontrakten)
- Funktions- og risikoanalyse (C.D.11.3.1.2 Funktions- og risikoanalyse)
- Produktet eller ydelsens karakteristika og egenskaber (C.D.11.3.1.3 Produktet eller ydelsens karakteristika og egenskaber)
- Økonomiske omstændigheder (C.D.11.3.1.4 Økonomiske omstændigheder)
- Forretningsstrategier (C.D.11.3.1.5 Forretningsstrategier)
Sammenlignelighedsanalysen er kernen i anvendelsen af armslængdeprincippet. Anvendelse af armslængdeprincippet er baseret på en sammenligning af priser og vilkår i en kontrolleret transaktion med priser og vilkår i sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter. Se herom TPG 1.33.
En sammenlignelighedsanalyse har 2 vigtige aspekter:
- Det første aspekt er, at identificere den kontrollerede transaktion mellem de forbundne virksomheder samt de betingelser og økonomisk relevante omstændigheder, der er knyttet hertil, for derved nøjagtigt at fastlægge den kontrollerede transaktion.
- Det andet aspekt er, at sammenligne betingelser og økonomisk relevante omstændigheder i den præcist fastlagte kontrollerede transaktion, med betingelser og økonomisk relevante omstændigheder i sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige virksomheder. Se afsnit C.D.11.5 Sammenlignelighedsanalyse.
I TPG kap. I gives der vejledning om det første aspekt af analysen, og i TPG kap. II og III gives der vejledning om det andet aspekt af analysen.
Den præcise fastlæggelse af den faktiske transaktion mellem de forbundne parter kræver en analyse af de økonomisk relevante egenskaber ved transaktionen. Se TPG 1.35.
Fastlæggelse af den faktiske transaktion er en forudsætning for at kunne sammenligne transaktionen med transaktioner mellem uafhængige parter og dermed fastsættelse af priser og vilkår for transaktionen.
Fastlæggelsen af den faktiske transaktion er også nødvendig for at kunne vurdere, om transaktionen skal anerkendes. Se herom C.D.11.3.2 Anerkendelse af den fastlagte faktiske transaktion.
Se også
Se også afsnit
- C.D.11.3.1.1 om vilkår for transaktionen i henhold til kontrakten
- C.D.11.3.1.2 om funktions- og risikoanalysen
- C.D.11.5 om sammenlignelighedsanalysen.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
